Skip to main content

Full text of "Kongeriget Danmark"

See other formats


'ORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD, KJØBENHAVN 

£?Maefte. 



■ 



TRAP 
BESKRIVELSE AF DANMARK 



FJERDE BIND 
r , 1 



J. P. TRAP 



KONGERIGET 

DANMARK 

TREDJE OMARBEJDEDE UDGAVE 

UNDER MEDVIRKNING AF 

V. FALBE-HANSEN OG H. WESTERGAARD 

UDARBEJDET AF 

H. WEITEMEYER 



DEL 1 
OF 

FJERDE BIND 

HJØRRING THISTED AALBORG 
VIBORG OG RANDERS AMTER 



KJØBENHAVN MCMI 
FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD 

TR Y KT H OS N I E L S EN & I.Y DICH E 



INDHOLD 



Side 

HJØRRING AMT 1 

Hjørring 7 

Sæby 15 

Frederikshavn 23 

Skagen 32 

Horns Herred 42 

Vennebjærg Herred 68 

Dronninglund Herred % 

Børglum Herred 124 

Hvetbo Herred 153 

Oster Han-Herred 165 

Læse 185 

THISTED AMT 193 

Thisted '. 199 

Nykjøbing 208 

Vester Han-Herred 216 

Hillerslev Herred 231 

Hundborg Herred 248 

Hassing Herred 262 

Refs Herred 278 

Mors 298 

Morsø Sønder Herred 300 

Morsø Nørre Herred 322 

AALBORG AMT 337 

Aalborg 342 

Norre-Sundby 385 

Nibe 390 

Løgstor 306 

Kjær Herred 401 

Fieskum Herrod 425 

Hornum Herred 442 

Helium Herred 462 

Hindsted Herred 483 

Aars Herred 502 



Side 

Gislum Herred 517 

Slet Herred 533 

VIBORG AMT 553 

Viborg 558 

Skive 593 

Salling 599 

Hindborg Herred 600 

Nørre Herred 609 

Harre Herred 622 

Rødding Herred 632 

Fjends Herred 645 

Rinds Herred 665 

Nørlyng Herred 685 

Sønderlyng Herred 702 

Middelsom Herred 719 

Lysgaard Herred 734 

Hids Herred 756 

Hovlbjærg Herred 767 

RANDERS AMT 781 

Randers 787 

Hobro 819 

Mariager * 826 

Grenaa 834 

Æbeltoft 842 

Onsild Herred 849 

Gjerlev Herred 861 

Norhald Herred 875 

Støvring Herred 887 

Galten Herred 807 

Rougso Herred 015 

Sonderhald Herred 0_"2 

Norre Herred 950 

Sonder Herred 073 

Mols Herred 9 r U 

Oster -Lisbjærg Herred 1007 



BILLEDER 



Side 

Vignet : Prospekt af Hjerring 1 

Vignet: Hjørrings Segl ogGade i Hjerring 7 

St. Kathrine Kirke i Hjerring 8 

Gadeparti ved Jærnbanen, Hjørring . 11 
Vignet : Sæby Segl og Sæby Kirke . . lo 

Sæby Kirke 17 

Sæby Kirkes Indre 18 

Melledæmningen ved Sæby 20 

Vignet: Frederikshavns Segl og Pro- 
spekt af Frederikshavn 23 

Frederikshavn Kirke 25 

Gadeparti ved Apoteket, Frederikshavn 26 

Krudttaarner, Frederikshavn 27 

Fæstningsporten, nedbrudt 1891, Fre- 
derikshavn 31 

Vignet: Skagens Segl 32 

Skagens gamle Kirke 33 

Lars Kruses Monument, Skagen .... 34 

Østerbystenen, Skagen 35 

Skagens Fyr 36 

Skagens ældre Fyrtaarn 37 

Grenen 38 

Skagen, efter Resen 41 

Vignet: Horns Herreds Segl og Xorre- 

Elkjær ". 42 

Raabjærg Kirke 45 

Raabjærg Miler 46 

Gaardbogaard 47 

Hogholt 56 

Bangsbo 62 

Knivholt 63 

Hirsholms Fyr 66 

Vignet: Vennebjærg Herreds Segl og 

Odden 68 

St. Hans Kirke 70 

Baggesvogn 76 

Bogstcd 78 

Odden 80 

Interiør fra Odden 81 

Hirshals Fyr 83 

Vennebjærg Kirkes Indre 90 

Ligtræ i Vennebjærg Kirke 91 

Maarup Kirke 93 



Side 
Vignet: Dronninglund Herreds Segl 

og Dronninglund Kirke 96 

Sæbygaard, set fra Gaarden 100 

Rugtved 108 

Vor Kirke 110 

Vorgaard 111 

Vorgaards Portal 112 

Vorgaard, set fra Gaarden 113 

Dronninglund, Hovedindkørselen ... 117 

Dronninglund, set fra Avlsgaarden . 118 

Kjølskegaard 122 

Vignet: Børglum Herreds Segl 124 

Vrejlev Kirkes Indre 1 30 

Vrejlev Kloster 131 

Børglum Kirkes Indre 137 

Borglumklosters Ydre 138 

Vignet: Hvetbo Herreds Segl og Sal- 
tum Kirke 1 53 

Ingstrup Kirke 155 

Jetsmark Kirke 160 

Lundergaard 161 

Gjel Kirke 163 

Vignet : Oster Han-Herreds Segl og 

Kokkedal 165 

Korparti i Lerup Kirke 167 

Bratskov, set fra Haven 170 

Kokkedal, set fra Gaarden 173 

Bejstrup Kirke 179 

Forhallen i Bejstrup Kirke 180 

Oxholm Kirke 182 

Oxholm 183 

Vignet: Læsø Huse 185 

Birkcdommerboligen paa Læsø 190 

Vignet: Prospekt af Thisted 193 

Vignet: Thisteds Segl og Ligsten ved 

Thisted Kirke 199 

Thisted Kirke 200 

J. P. Jacobsens Monument, Thisted . 201 
Vignet: Nykjøbings Segl og Prospekt 

af Havnen 208 

N'ykjobing Kirke 209 

Vignet: Vester Han-Herreds Segl og 

Vust Kirke 216 



VIII 



Side 

Tømmerby Kirke 225 

Bolbjærg og Skareklit, sete fra Ost 227 
Vignet: Hillerslcv Herreds Segl og 

Nors Kirke 231 

Rær Kirke 233 

Hanstholm Fyr med Hansted Kirke 234 

Hejgruppe ved Vester- Vandet 239 

Hillerslev Kirke 241 

Vignet: Hundborg Herreds Segl og 

Sjørring Kirke 248 

Sydlige og nordlige Portal i Sjørring 

Kirke 251 

„Bispegraven" paa Sjørring Kirkegd. 252 

Sjørring Volde . . . . . 253 

Vignet: Hassing Herreds Segl 262 

Snedsted Kirkes Ydre 264 

Vignet : Refs Herreds Segl og Vestervig 

før 1838 278 

Vestervig Kirke 280 

Vestervig Kirkes Indre 281 

Vestervigs Vartegn 282 

Liden Kirstens Grav 283 

Ligtræ fra Agger Kirkegaard 286 

Jættestuen i Lundhøj 289 

Hvidbjærg Kirke 294 

Vignet: Morsø Sønder Herreds Segl 

og Ørding Kirke 300 

Dueholm Kloster. Efter Resen 301 

Dueholm Kloster, Sept. 1899 302 

Karby Kirke 309 

Ligsten i Karby Kirkemur 310 

Vejerslev Kirke 314 

Gammelvold 315 

Blidstrup Kirkes Sydportal 316 

Blidstrup 317 

Højris 318 

Ørding Kirkes Indre 320 

Vignet: Morsø Nørre Herreds Segl. 322 

Alsted Kirkes Indre 332 

Ligsten paa Alsted Kirkegaard 333 

Vignet : Christian IX's Bro over Lim- 
fjorden 337 

Vignet: Aalborgs Segl 342 

Algade med St. Budolfi Kirke og Mu- 
seet, Aalborg 344 

St. Budolfi Kirkes Indre 1899, Aalborg 345 

Vor Frue Kirke, Aalborg 346 

Frue Kirkes Hovedportal, Aalborg . 347 
Raadhuset, Aalborg 350 



Side 

Ting- og Arresthuset, Aalborg 351 

Katedralskolen, Aalborg 352 

Aalborghus' Østfloj og Nordfløjens 

Østgavl 1855, sete fra Haven . . . 355 
Slotsgaarden, Nord- og Ostfløjen, sete 

fra S. V. (fra Gaarden) 356 

Den nordlige Hospitalsgaard, set fra 

S. O.. Aalbor? . . 359 

Kælder under Hospitalskirken, Aalborg 360 
Caroline Smiths Minde, Aalborg . . . 364 

Den mørke Gang, Aalborg 367 

Latinergyden, Aalborg 368 

Østeraagade, Nr. 13, 15 og 17, Aalb. 369 
Jens Bangs Stenhus og Kompagni- 
huset, Aalborg 370 

Kong Hans' Gaard, Aalborg 371 

Stenstøtte fra Kong Hans' Gaard, Aalb. 372 
Dørpartiet i Poul Pops Hus, Aalborg 373 
Hjørnet af Algade og Adelgade, Aalb. 374 
Panelet Stue i Museet i Aalborg . . . 375 
Vignet: Nørre-Sundbys Segl og Pro- 
spekt af Nørre-Sundby 385 

Nørre-Sundby Kirke 387 

Vignet: Nibe Segl og Nibe Kirke. . . 390 

Nibe Kirkes Indre 392 

Vignet: ( Logstør Kirke 396 

Vignet: Kjær Herreds Segl 401 

Sal paa Rødslet 405 

Birkelse, set fra Haven 408 

Sulsted Kirkes Indre 412 

Sønder-Elkjær 413 

Gammel- Vraa, set fra Gaarden 415 

Hals Skanse 424 

Vignet: Fieskum Herreds Segl 425 

Forhallen i Norre-Tranders Kirke . . 428 

Vignet : Hornum Herreds Segl 442 

Sønderholm Kirkes Kor 445 

Store Restrup 446 

Nørholm Kirkes Kor 448 

Buderupholm ■. 4.53 

Vignet: Helium Herreds Segl 462 

Kongstedlund 463 

Kælder paa Kongstedlun J 464 

Randrup, set fra Gaarden 472 

Bindingsværksgavl paa Randrup . . . 473 

Lindenborg, set fra S 478 

Trappctaarn paa Lindenborg, mod 

Gaarden 479 

Vignet: Hindsted Herreds Segl 483 



IX 



Side 
Visborggaard 487 

Visborggaards Portal 488 

Villestrup 495 

Portal paa Villestrups Sydflej 496 

Vignet: Aars Herreds Segl 502 

Nørlund 506 

Dør paa Norlund 507 

Vignet: Gislum Herreds Segl 517 

Nøragergaard 523 

Fovlum Kirkes Sydportal 526 

Snit af en Køkkenmødding ved Ert- 

bølle 530 

Vignet: Slet Herreds Segl 533 

Rekonstruktion af Vitskøl Klosterkir- 
kes Nordside 537 

Grundplan af Vitskøl Klosterkirke . . 538 

Bjornsholms vestl. Fløj 539 

Salling Kirkes Indre 544 

Vaar 548 

Vignet: Prospekt af Viborg 553 

Vignet: Viborgs Segl 558 

Sondersogns Kirke, Viborg 560 

Søndersogns Kirke omtr. 1730..... 561 

Det gamle Raadhus, Viborg 563 

Provinsarkivet, Viborg 564 

Stiftamtshuset, Viborg 565 

Stiflsprovstegaarden, Viborg 566 

Hospitalets Nordfløj, Viborg 568 

Tausens Minde, Viborg 571 

Husene Nr. 7 og 9 i St. Mogensgade, 

Viborg 572 

Huset Nr. 31 i St. Mogensgade, Viborg 573 
Viborg omtr. 1670. Efter Resen ... 579 
Vignet : Lysestage i Viborg Domkirke 583 
Viborg Domkirke før Ombygningen, 

med Stænderhusct 584 

Viborg Domkirke, 1900 585 

Grundplan af Domkirken 586 

Domkirkens Indre, set fra Hovedind- 
gangen 587 

Domkirkens Indre, set fra Koret . . . 588 
Tværsnit af Viborg Domkirkes Kor 

og Krypt 589 

Krypten i Viborg Domkirke 590 

Vignet: Skives Segl og Skive gamle 

Kirke 593 

Skive Kirke 595 

Vignet: Hindborg Herreds Segl og 
Krabbesholm 600 



Side 

Krabbesholm 603 

Oddcnse Kirkes Indre 606 

Vignet: Nørre Herreds Segl og Korset 

ved Astrup 609 

Grinderslev Kirke 612 

Grinderslev Kirkes Sydportal 613 

Eskjær 615 

Den sondre Portal paa Rybjærg Kirke 621 
Vignet : Harre Herreds Segl og Ros- 
lev Kirke 622 

Østergaard 624 

Vignet: Rødding Herreds Segl og 

Portværelse paa Spøttrup 632 

Spøttrup med Hovedindkørslen 633 

Borggaarden paa Spøttrup 634 

Vægtergangen paa Spøttrup 635 

Lem Kirke 641 

Døbefont i Lime Kirke 643 

Kaas 644 

Vignet : Fjends Herreds Segl 645 

Staarupgaard 647 

Ørslevkloster, set fra Haven 6.50 

Kælder under Ørslevkloster 651 

Kobberup Kirkes Syddør 656 

Vignet: Rinds Herreds Segl og Lyn- 

derupgaard 665 

Lerkenfeld, set fra Gaarden 667 

Hersomgaard, nedbrudt 1798 677 

Grundplan af Klejtrup Voldsted. . . . 678 

Klejtrup Voldsted 679 

Lynderupgaard 684 

Vignet: Nørlyng Herreds Segl 685 

Korset ved Finderup , 690 

Det tredje Halds Ruiner 691 

Hald efter Resen 692 

Hald Aar 1900 693 

Vignet: Sonderlyng Herreds Segl og 

Aalum Kirkes Døbefont 702 

Tjele, set fra Gaarden 104 

Aalum Kirkes Ydre 714 

Aalum Kirkes Sydportal 715 

Vignet: Middelsom Herreds Segl og 

Bjerring Kirkes Nordportal 718 

Skjern Voldsted 728 

Ulstrup 733 

Vignet: Lysgaard Herreds Segl og 

Kors paa Vinderslev Kirkegaard . 734 

Avnsbjærg 738 

Palstrup fra Haven 74* > 



Side 

Gronbæk Kirke 743 

Portaler fra Vinderslcv Kirke, Vindue 
i Korgavlcn og Sojle paa Korets 

Hjørner 747 

Døbefont i Vinderslev Kirke 748 

Mindesten paa Grathe Hede 750 

Lyshøj med Blicher Mindestenen... 751 
Højrække i Frederiks og Lysgaard 

Sogne 753 

Tympanon paa Karup Kirkes Nord- 
side 755 

Vignet: Hids Herreds Segl og Balle 

Kirkes Sydportal. 756 

Serup Kirkes Portal 758 

Vignet: Hovlbjærg Herreds Segl... 767 

Ormstrup 769 

Bidstrup 777 

Vignet: Prospekt af Randers 781 

Storegade Nr. 1 3 i Randers 786 

Vignet: Randers Segl 787 

St. Mortens Kirke, Randers 789 

Kirkens Hovedindgang fra Vest, Ran- 
ders 790 

St. Mortens Kirkes Indre 1 893, Randers 791 
Raadhuset med Niels Ebbesens Mo- 
nument, Randers 795 

Ting- og Arresthuset, Randers 796 

Teknisk Skole og Museet, Randers 797 

Helligaandshuset, Randers 798 

Gammelt Stenhus paa Raadhustorvet, 

Nr. 7, Randers 804 

Bindingsværkshuse i Brødregade, Nr. 

24 og 26, Randers 805 

Port i Store Kirkestræde Nr. 2, Randers 806 
Storegade Nr. 13, Gaardsiden, Ran- 
ders 807 

Vignet: Hobros Segl 819 

Hobro Kirke 820 

Vignet: Mariagers Segl og Løvportene 826 

Mariager Kirke og Kloster 828 

Vignet : Grenaas Segl 834 

Grenaa Kirke 836 

Gammel Kømandsgaard paa Torvet, 

Grenaa 838 

Vignet: Æbeltofts Segl og Prospekt 

af Æbeltoft 842 

Det gamle Raadhus, .Ebeltoft 844 

Gammel Gaard paa Adelgade, .Ebeltoft 845 
Vignet: Onsild Herreds Segl 849 



Side 

Jættestue paa Snæbum Mark 860 

Vignet : Gjerlev Herreds Segl og Pro- 
spekt af Trudsholm 861 

Portal paa Vindblæs Kirkes Kors 

Sydside 863 

Overgaard 865 

Trudsholm 867 

Vignet : Nørhald Herreds Segl .... 875 

Sydportalen i Kovsted Kirke 880 

St. St. Blichers Grav paa Spentrup 

Kirkegaard 881 

Hald Kirkes Kor, med Altertavle.. 884 

Gjessinggaard 886 

Vignet: Støvring Herreds Segl og 

Prospekt af Støvringgaard 887 

Støvringgaard 895 

Vignet: Galten Herreds Segl 897 

Frisenvold Laksegaard 903 

Mogens Gøyes Ligsten i Voldum 

Kirke 908 

Clausholm, set fra N 909 

Værelse paa Clausholm 910 

Vignet: Rougsø Herreds Segl og 

Frise fra Ørsted Kirke 915 

Portaler fra Ørsted Kirke 921 

Vignet: Sønderhald Herreds Segl 

og Essenbæk Kirke 922 

Gammel Estrup, set fra 928 

Løvenholm, set fra Haven 934 

Hørning Kirke, i Baggrunden Hospi- 
talet 943 

Skaføgaard 945 

Vignet: Nørre Herreds Segl og For- 
næs Fyr 950 

Enslev Kirke 953 

Herregaarden Benzon 958 

Bondegaard paa Stokkebro Mark. . 959 

Mejlgaard 965 

Anholt Fyr 972 

Vignet: Sønder Herreds Segl og 

Søren Kandes Grav 973 

Katholm 976 

Rugaard 985 

Nødager Kirke 991 

Nodager Kirkes Messepult 992 

Vignet: Mols Herreds Segl 994 

Skaadebakken paa Øen Hjælm .... 996 

Gravtræ i Agri Kirke 999 

Runddysse ved Knebel 1001 



XI 



Side 
Vignet: Ø.-Lisbjærg Herreds Segl 

og Vosnæsgaard 1007 

Thorsager Kirke 1009 

Thorsager Kirkes Indre 1010 

Grundplan af Thorsager Kirke. ... 1011 



Side 

Kalø Ruiner 1013 

Grundtegning af Kalø Slot 1014 

Hornslet Kirkes Kor 1017 

Rosenholm 1019 



BYKORT 



' Side 

"Hjørring 8 

/ Sæby 16 

Frederikshavn 24 

^Skagen 32 

^Thisted 200 

/ Nykjøbing 208 

f Aalborg 342 

/ Nørre-Sundby 386 

Nibe 390 ! 



Side 

/Løgstør 397 

.Viborg 558 

/ Skive 594 

/Randers 788 

/Hobro 820 

. Mariager 826 

/Grenaa 834 



'Æbeltoft 842 




5 jørring Amt, det nordligste i Nørrejylland og hele Danmark, 
omfatter største Delen af Vendsyssel (hvortil ogsaa Kjær Hrd. 
i Aalborg Amt regnes), den østlige Del af Han- Herrederne 
samt Øerne Læsø og Hirsholmene i Kattegat og Gjøl i Limfjorden. Amtet 
begrænses mod S. af Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og Limfjorden , mod 
S. V. af Thisted Amt (Vester Han-Hrd.) og er i øvrigt omgivet mod 
V. af Vesterhavet (Skagerak) og mod 0. af Kattegat. Kysterne ere uden 
Indskæringer; paa Vestkysten ligge de svagt indbuede Bugter Jammer 
Bugt (mellem Bolbjærg og Hirshals) og Tannis Bugt (mellem Hirshals 
og Skagen), paa Østkysten Aalbæk Bugt (mellem Skagen og Hirshol- 
mene). Mod N. løber Amtet ud i Skagens Odde, der ender i den mod 0. 
vendende Spids „Grenen". En stor Del af Amtet er opfyldt af det saakaldte 
Højvendsyssely et stærkt bakket Højdeparti, der ligger inden for en Linie mellem 
Frederikshavn, Hirshals, Hjørring, Brønderslev, Dronninglund og Sæby. De 
højeste Dele i dette Parti ligge mod 0. Her er fra S. til N. lejret „Jydske 
Aas" eller „Allerup Bakker" med Vendsyssels hojeste Punkt Knosen, 432 
F., 135 >6 M., samt Storstens Bakke, 347 F., 109 M., begge liggende i Jyl- 
lands Hovedvandskelslinie; nordligere ligge Højdepunkter paa 3S9 F., 122 
M., S. V. for Flade Kirkebakke, og Tolne Bakker (højeste Punkt Boelhoje, 
267 F., 84 M.). Den vestl. Del af Højdepartiet er lavere; dog hæver sig 
mod N. V. i Nærheden af Hirshals Tornby Bjærg til 275 F., 86, 5 M. Den 
øvrige Del af Vendsyssel uden om Hojdepartiet er temmelig lavtliggende og 
jævn, til Dels opfyldt af Kær- og Mosestrækninger; navnlig gælder dette Egnen 
mod N. helt op til Skagen, medens Egnene mod V. ud til Vesterhavet hist 
og her afbrydes af isolerede Bakkepartier, saaledes tæt ved Havet Rubjærg 
Knude, 237 F., 74, 4 M., og Ørnbjærg, 137 F., 43 M. Mod S. V. gaar Amtet 
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 1 



Hjørring Amt. 



over i Han-Herrederne, der danne Forbindelsen mellem Vendsyssel og Thy- 
land. Den Del af Han-Herrederne, der hører til Amtet, er for det meste 
lavtliggende og jævn; dog hæver sig lige ved Vestgrænsen et Højdeparti 
(højeste Punkt Lerup Bavnehøj, 261 F., 81 M.)« Langs Vestkysten helt 
op til Skagen er der Flyvesandsstrækninger. Med Hensyn til Frugtbarheden 
frembyder Amtet — ligesom overhovedet Jyllands nordl. og vestl. Amter — 
meget store Forskelligheder, idet der ved Siden af Sogne, hvor der kun 
i Gnmst. gaar omtr. 15 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk., findes andre, hvor Gennem- 
snittet naar op over 100 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikul. beregnedes 
der i Gnmst. at gaa 3l7 4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (320 Td. Hrtk. paa 
1 □ Mil, svarende til Takst 4), og i gnmstl. Frugtbarhed bliver Amtet 
det tredjelaveste af Jyllands — og hermed hele Landets — Amter, idet 
kun Ringkjøbing og Ribe Amter staa lavere. Søerne ere faa og ubetyde- 
lige. Af de mange Vandløb, der fra Højvendsyssel søge ud til Kysterne 
i alle Retninger, nævnes paa Østkysten Knasborg Aa, Elling Aa, Bangsbo 
Aa, Sæby Aa, Vorsaa, Asaa og Gjer Aa (hvilken sidste for en Del danner 
Grænsen mod Aalborg Amt), paa Vestkysten Uggerby Aa og Liver Aa 
(Aastrup Aa); mod S. til Limfjorden løber Rye Aa, der ogsaa danner Grænsen 
mod Aalborg Amt. 

Amtets Størrelse var tfl. Arealopgørelsen 1896: 51, 06 □ Mil (281 1, 8 □ 
Km.), større end noget af Øernes Amter, men mindre end Ringkjøbing, 
Ribe, Viborg og Aalborg Amter. Af det saml. Fladeindhold udgør Køb- 
stæderne 1, 02 □ Mil (56, 16 □ Km.). Det hele opmaalte Fladeindhold, hvori 
Søplanens ubetydelige Vandareal (48 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes 
16 / 7 1896 til 509,679 Td. Ld. (omtr. 280,322 Hekt.). Heraf var besaaet 
Fladeindhold 162,806 (deraf med Hvede 355, Rug 41,419, Byg 22,641, 
Havre 59,333, Blandsæd til Modenhed 17,836, Boghvede 35, Bælgsæd 
137, Spergel 992, Kommen og Raps 6, Frøavl 338, Kartofler 6913, Foder- 
roer 5917, Grøntfoder 6824, Havesager 60); der henlaa til Brak 28,705, 
til Høslæt 37,519 og Afgræsning 96,153; Engarealet var 38,470. Flade- 
indholdet af Have var 2214, af Skov 16,454 bevoksede og 1379 ube- 
voksede Arealer, Tørvemoser 14,709, Kær og Fælleder 22,145, Hegn og 
Læplantninger 636, Byggegrunde, Veje osv. 9966 Td. Af væsentlig ubenyt- 
tede Arealer var der Heder med 50,594, Flyvesand og Klit med 22,87 5, 
Stenmarker med 4271 og endelig af Vandareal foruden Soplanen 784 
Td. Ld. Inden for Kornarealet spiller her, som i alle Jyllands Amter, 
Dyrkningen af Havre den langt overvejende Rolle; ogsaa Rugarealet er for- 
holdsvis betydeligt, medens Dyrkningen af Hvede er ganske forsvindende. 
Hvad Bygavien angaar, . staar den langt tilbage for Øernes Amter, og den 
naar heller ikke den Betydning, som den har i Jyllands østl. Amter; derimod 
er det til Blandsæd til Modenhed udlagte Areal langt større her end i 
noget andet Amt i Jylland. Ogsaa Høslæt- og Grontfoderarealerne ere større 



Hjørring Amt. 3 

i dette Amt end i noget andet jydsk Amt, medens til Gengæld Afgræs- 
ningsarealerne, som indtage saa betydelige Arealer i de jydske Amter, ere 
forholdsvis noget mindre her. Inden for Rodfrugterne spiller Kartoffeldyrk- 
ningen Hovedrollen i Modsætning til Øerne og det østl. Jylland, hvor Foder- 
roerne ere af større Betydning. Det Areal, der er anvendt til Boghvede, 
Kommen, Hør og Hamp og lign. Havesager, er ganske ubetydeligt. Eng- 
arealet er meget stort, og det samme gælder Moser og Kær, af hvilke kun 
Aalborg Amt har et større Areal. Amtet er ret skovfattigt ligesom alle 
Egnene N. for Limfjorden. De væsentlig ubenyttede Arealer, især i den 
nordl. Del — Heder, Flyvesand m. m. — , udgøre baade absolut og for- 
holdsvis en betydelig Del af Amtets Areal. 

Af Husdyr fandtes 15 / 7 1898: 28,339 Heste, 123,042 Stkr. Hornkvæg 
(deraf 81,217 Malkekøer), 97,779 Faar, 7 5,183 Svin, 8 Æsler, 907 Geder 
og 2979 Kaniner. Kvægavlen er af stor Betydning i Amtet; sættes Krea- 
turstyrken i Forhold til Hartkornet, er denne saaledes større her end i 
noget andet af Landets Amter; dette skyldes i Særdeleshed det store Antal 
Hornkvæg og Svin. Absolut set er Antallet af Hornkvæg større end i 
noget andet Amt, alene med Undtagelse af Ringkjøbing Amt, og af Malke- 
køer og Kvier har dette Amt betydelig flere end noget andet Amt ; derimod 
er Antallet af Stude langt mindre end i Almindelighed i Jylland. Navnlig 
er dog Antallet af Svin meget betydeligt, og af de jydske Amter har kun 
Aarhus Amt flere; baade for Hornkvæg og Svin har der ogsaa fundet en 
meget stærk Tilvækst Sted i Tiden mellem de to sidste Kreaturtællinger, 
hvorimod Faareavlen her som overalt er gaaet tilbage. Antallet af Heste 
er nok betydeligt, men her staar Amtet dog tilbage for de østjydske Amter. 
Baade af Hingste og Tyre hører den aldeles overvejende Del til jydsk 
Race; af Vædderne ere de fleste af Landrace, men Dishleyracen er dog ogsaa 
stærkt udbredt. Fjerkræ avlen er nok af Betydning, men staar dog langt 
tilbage for Landets frugtbarere Amter; der fandtes 1898: 346,605 Høns, 
1491 Kalkuner, 32,077 Ænder og 34,906 Gæs. Antallet af Gæs er større 
end i noget andet Amt; ogsaa af Bistader fandtes der mange, 7875, kun 
de vestjydske Amter have flere. 

Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshartkorn 
(21) var Vi 1895 16,0S2 Td.; deraf var Købstædernes 198. Landdistrik- 
ternes Hartkorn — 15,S84 Td. — fordelte sig saaledes, at der fandtes 82 
større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med 1947 Td., 4126 
Bøndergaarde (1—12 Td. Hrtk.) med 11,087, 9102 Huse (under l 
Td. Hrtk.) med 2671 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 179 
Td. Hrtk. Endvidere var der 2796 jordløse Huse i Amtet. Af samt- 
lige Gaarde vare 4084 med 12,526 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 64 
med 202 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pant- 
sætte. Desuden fandtes 4 Arvefæstegaarde uden Ret til at sælge og pant- 



4 Hjørring Amt. 

sætte med 68 Td. Hrtk. og 56 alm. Fæstegaarde paa Livstid med 238 
Td. Hrtk. Af Husene vare 10,551 med 2562 Td. Hrtk. Selvejer- og 
Arvefæstehuse, hvoraf 1830 jordlose. Af Fæste- og Lejehuse fandtes 
1347 med 109 Td. Hrtk. (deraf 966 jordlose). Som i de andre Amter i 
Jylland med lav Bonitering træffes ogsaa i dette Amt kun faa Gaarde i 
Klasserne med storre Hartkornstilliggende — paa over 4 Tdr. Hrtk. er der 
i alt endog kun 755 Brug — , og det er det Amt, som efter Ribe Amt 
har færrest Brug paa 4 Td. Hrtk. og derover. Til Gengæld er Antallet af 
Gaarde paa 1 — 2 Td. Hrtk. ret betydeligt, ligesom der ogsaa findes for- 
holdsvis mange Huse med Jord, og af jordløse Huse endog det største 
Antal i noget jydsk Amt. Hvad Besiddelsesmaaden angaar, er Selveje langt 
det almindeligste, Arvefæste spiller her som i alle jydske Amter kun en 
ringe Rolle, og af almindelige Fæstegaarde findes ogsaa kun faa, færre end 
i de østl. Amter (men flere end i de vestl.) og langt færre end paa Øerne. 
For Husenes Vedk. er Fæste og Leje noget mere almindeligt, og da navnlig 
for de jordløse Huse, og findes da ogsaa her hyppigere end i de vestl. 
Amter, medens Randers og Aalborg Amter have et langt større Antal. 

Folketallet var */ 2 1890: 1 10,361 (1801: 45,327, 1840: 65,265, 
1860: 84,464, 1880: 101,414), hvoraf Købstæderne 15,030 og Land- 
distrikterne 95,331. Med Hensyn til Befolkningstætheden staar Amtet lidt 
over Gennemsnittet for Jylland som Helhed; det hører sammen med Aalborg 
og Thisted Amter til det nordl. Jylland, hvor Tætheden paa den ene Side 
er langt lavere end i de 3 østl. Amter, men paa den anden Side betydelig 
højere end i de 3 vestl. Amter i Jylland. Inden for det nordl. Jylland ind- 
tager det atter en Mellemstilling, idet Tætheden er større end i Aalborg, 
men lavere end i Thisted Amt. Paa 1 □ Mil kom der i 1890: 2158 
Mennesker (39, 19 pr. □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Nærings- 
klasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men 
ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 5079 levede af immateriel 
Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, Viden- 
skabsmænd osv.), 64,602 hørte til Jordbrugernes Klasse, 268 til Gartnernes, 
4848 til Fiskernes, 16,512 til de industridrivendes, 4707 til de handlendes, 
1433 til de søfarendes; der var 5909, som hørte til Gruppen „andre Er- 
hverv", hovedsagelig forskellig Daglejervirksomhed, 3466 levede af deres 
Midler, og 3537 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er Hovederhvervet, 
og Handel og Industri spille forholdsvis set kun en ringe Rolle; derimod 
er det en betydelig Del af Befolkningen, der har sit Erhverv ved Soen, 
idet saa vel Fiskeri som Søfart giver en stor Del af Befolkningen (5, 7 pCt.) 
dens Underhold. I Sammenligning med de andre jydske Amter leve for- 
holdsvis faa her af deres Midler, og i intet Amt er det forholdsvise Antal 
af de under Fattigvæscnets Forsorg værende Personer saa stort som her. 

Amtskommunens finansielle Forhold i Aarct ! /* 1897 — sl / 3 189S. 



Hjerring Amt. 5 

Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsen 317,648 (deraf 
paa Hartkornet 280,864 — 17^2 Kr- pr. Td. — og lignet paa Kommu- 
nerne 36,784), Bidrag fra Købstæderne 2083, Indtægt af Aktiver 6253; 
af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 137,637, Medicinalvæsen 
61,093, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 53,165, Amtsskolefonden 15,882, 
Dyrlægevæsen 7941, Sandflugtsvæsen 2816 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 
81 /s 1898 i Panteobligationer og Kapitaler 304,138, i faste Ejendomme, 
som ikke give Udbytte, 642,030 og skyldte 1,198,632 Kr. bort. Amts- 
fattigkassen udredede s. Aar til døvstummes Oplæring 293, til Idioters 
Underhold m. m. 5257, og fik sine væsentligste Indtægter fra l j å pCt. Af- 
giften 937, Bøder 554 og i Henhold til PI. 1845 661 samt et Tilskud 
fra Amtsfonden paa 4000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 31 / 3 1898: 26,816 
Kr. i Panteobligationer og Kapitaler. Desuden bestyres under Kassen Legat- 
midler til et samlet Beløb af 10,857 Kr. — Med Hensyn til Købstædernes 
finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For 
Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede 
Skatter udgjorde 1897: paa Hartkornet 470,489 (genstl. 26, 02 pr. Td. Hrtk.), 
paa Formue og Lejlighed 285,637, Indtægt af Aktiver var 22,079, Afgifter 
efter Næringsloven 35,193 Kr; desuden udrededes Naturalarbejde uden for 
Paaligningen til samlet Værdi af 77,47 7 Kr. De væsentligste Udgifter vare: 
Fattigvæsen 274,265, Skolevæsen 245,697, Alderdomsunderstottelse 120,447 
(deraf 55,110 i Tilskud af Staten), Vejvæsen 108,661, Sandflugtsvæsen 
12,711, Udgift ved Sogneraadene 17,139, Bidrag til Jærnbaneanlæg 13,196 
Kr. Sognekommunerne ejede i Slutningen af 1897: i Kapitaler 168,925, 
i faste Ejendomme 2,266,314 og skyldte 981,089 Kr. bort. Under Sognc- 
raadenes Bestyrelse stod Legater til et samlet Beløb af 90,191 Kr. Med 
Hensyn til Beskatningens Højde staar Amtet betydelig over Jyllands Gen- 
nemsnit baade med Hensyn til Hartkornsskat og Formue- og Lejlighedsskat; 
for Hartkornsskatternes Vedk. staar det som det Amt, der paaligner langt 
det højeste Beløb pr. Td. Hrtk., med Hensyn til Formue- og Lejlighedsskat 
naa de vestl. Amter vel noget højere, naar Skatten udregnes med Hart- 
kornet som Sammenligningsgrundlag; men lægges de to Skattebeløb sammen, 
er den samlede Skat dog højest her. Sættes denne i Forhold til Hostvær- 
dien, er der dog flere Amter, der staa lige saa hojt. 

Amtet bestaar af Købstæderne : Hjørring, Sæby, Frederikshavn og Skagen 
og Herrederne: Horns, Vennebjærg, Dronninglund, Børglum, Hvetbo, Øster 
Han samt Øen Læsø. 

Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt. der 
har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 54 Sognekommuner. 

Amtet udgør en Del af 7. Landstingskreds og har 5 Folketings- 
kredse. 

I gejstlig Henseende horer Amtet under Aalborg Stift (tidligere 



6 Hjørring Amt. 

kaldt Vendelbo Stift) og omfatter 5 Provstier: 1) Horns, 2) Vennebjærgs, 

3) Børglum og Hvetbos, 4) Dronninglunds og 5) Øster og Vester Han- 
Herreders (det sidste Hrd. i Thisted Amt). 

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 4 Købstads- 
jurisdiktioner, 7 Landjurisdiktioner: 1) Horns Herred, 2) Venne- 
bjærg Herred, 3) Børglum Herred, 4) Hvetbo Herred, 5) Dronninglund 
Herred, 6) Han-Herrederne og 7) Læsø Birk. 

Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Aalborg Stiftsfysikat; 
der er 7 Lægedistrikter: 1) Skagens, 2) Frederikshavns, 3) Hjørrings, 

4) Sæbys, 5) Hallunds, 6) Hvetbos og 7) Læsøs. Med Hensyn til Oppe- 
børselen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt. Amtet har for 
Tiden 8 Branddirektorater: 4 for Købstæderne og 4 for Landdistrik- 
terne (et for Horns og Dronninglund Hrd., et for Vennebjærg og Børglum 
Hrd., et for Hvetbo og Øster Han-Hrd. og et for Læsø). 

Vendsyssel — i den ældste Tid kaldet Vendle, i Vald. Jrdb. Wændlesyssel, i 
Knytlingesaga Vendelskage, omtr. 1300: Wændælsysæl, 1406: Wendelsysle, i øvrigt 
ogsaa Wendesysel og Wennæsyslæ — indbefattede vistnok i Oldtiden og den tid- 
lige Middelalder alt Landet N. for Limfjorden ; paa Vald. II's Tid omfattede det de 
nuv. Herreder i Hjørring Amt undtagen Øster Han-Hrd., der hørte til Thysyssel. 
Fra 1660 bestod Vendsyssel af Aastrup og Sejlstrup Amter, der indbefattede største 
Delen af Vennebjærg Hrd. og Dele af Børglum, Jerslev (Dronninglund), Hvetbo, 
Øster Han og Kjær Herreder, og Børglum Amt, til hvilket største Delen af Børglum 
og Hvetbo Herreder og mindre Dele af Jerslev og Vennebjærg Herreder hørte, medens 
Læsø og Dele af Øster Han-Hrd. hørte til Aalborghus Amt. Det nuv. Hjørring 
Amt oprettedes ifl. Reskript af 4 / 9 1793. 

Litt.: L. C. Brinck- Seidelin, H. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdnings- 
selskabet, Kbh. 1828. — A. P. Gaardboe, Fortidsminder fra Vendsyssel, hist.-topr. 
og kulturhist. Brudstykker, Aarhus 1893 (for en stor Del samlede af Artikler i Saml. til 
jydsk Hist. og Topogr.). — F. Nielsen, Vendsyssel og Vendelboerne for et halvt 
Aarh. siden, Kbh. 1880. — Tillige anføres her: H. D. A. Wulff, Statist. Bidr. til 
Vendelbo Stifts Hist. i 16. og 17. Aarh., Aalborg 1872, og H. F. Rørdam, Bidr. til 
Vendelbo Stifts Kirkehist. siden Reformationen, i Kirkehist. Saml. 3. R. III Bd. S. 380 
og 721 flg. (jvfr. ogsaa 3. R. I Bd. S. 165 flg.). C. Klitgaard, Stude- og Strand- 
handelen . paa Vestkysten af Vendsyssel, i Saml. til j. Hist. 3. R. I. Bd. S. 209 flg. 
Danm. geol. Undersøgelse IR. N. 2 (Kortbladene Skagen, Hirshals, Frederikshavn, 
Hjørring og Løkken), Kbh. 1899. — I St. kgl. Bibliotek findes et Manuskr. af. Af. 
Hancke, Saml. til Vendsyssels Hist. og Topogr. 



Hjørring 




jørring Købstad ligger i Venne- 
bjærg Herred under 57° 27' 44" 
n. Bf. og 2° 35' 39" v. L. for 
Kbh. (beregnet for St. Kathrine 
Kirkes Vestende) i en skovløs 
Egn paa Sydsiden af et 214 F., 
67 M., højt Plateau, mod S. be- 
grænset af nogle Indskæringer fra Eng- 
$^c draget „Palleskov", mod 0. af lave Mark- 
jorder. Højeste Punkt i Byen er ved St. Hans 
Kirke, 158 F., 50 M.; paa Østergade nær 
ved Bygrænsen er der 114 F., 36 M. Af- 
standen fra Frederikshavn er omtr. 4^2* f ra 
Aalborg 6 1 /* Mil (ad Jærnbanen resp. 4, 8 
Mil, 36 n Km., og 6, 3 Mil, 47, 9 Km.). By- 
ens Udstrækning er fra N. V. til S. 0. omtr. 
2000 Al., fra V. til 0. er det bredeste 
Sted omtr. 1400 Al. Hovedaaren er den 
fra N. V. til S. 0. gaaende Nørregade, der 
fører til Torvet og derpaa gennem Strømgade 
fortsættes til Springvandspladsen, hvorfra 
v 3 den med Elmetræer beplantede Østergade (se Vignetten S. 

1) fører videre mod S. 0. ud til Landevejene til Frederiks- 
havn, Sæby og Aalborg. Fra Springvandspladsen fører mod S. den nye, 
smukke Jærnbanegade, mod V. Søndergade og Skolegade. Byen har udvidet 
sig ret betydeligt, særlig mod S. i Jærnbanekvarteret. Byen har i de senere 
Aar faaet mange ret anselige Huse i flere Stokv. og er i det hele smukt 
bygget; men den har intet fra de andre danske Købstæder forskelligt Præg 
og har ingen gamle Huse at opvise; de hyppige Ildebrande have udslettet 
ethvert Spor af Byens Ælde. 

Byens Kobstadsgrund udgjorde 1899 1,329,870 □ Al. (omtr. 95 Td. 
Ld.), Markjorderne omtr. 3046 Td. Ld. *). Byen havde da 29 Gader 
og Stræder, 10 Veje og 5 Pladser. Husenes Antal var ved Folke- 
tællingen 1890: 566 (Aug. 1899: 775, deraf paa Kobstadsgrunden 540). 
Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 
3141 Td. Ld. ; deraf vare besaaede 1400, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng 
1476, Kær og Fælleder 22, Moser 12, Have 4S, Skov 14, Heder 11, 
Veje og Byggegrunde 154, Vandareal 4 Td. Det saml. Hartk. var */i 189 5 
136 Td.; deraf hørte 101 til 45 Gaarde, 2 5 til 204 Huse; 20 Gaardbrug 
og 29 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge 
Klokager og Bjærgenc, Huse, Holnun, Gde. og Huse, BredfalJ Mølle, 
Aldershøj (Alles/wJ) jlfølle, Bryggeri og Savværk, Gaarden Bistrup m. m. 
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var t / l 1899: 7,591,935 
Kr. (Antal af Forsikringer 731). 



•) Ved kfc'l. Resol. af tT| t 1376 og '<„ 1877 henlagdes fifs/ru/ Landdistrikt, der ved Folketæl- 
lingen 1870 var blevet udsondret som et s.crskilt Landdistrikt, under Hjurring Kobsud. 



8 



Hjørring Amt. 



Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes: 
St. Kathrine Kirke (hvidtet), ved Vestergade og Kirkestræde paa 
en beplantet Plads, bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Taarn 
mod V., to Korsarmc mod N. og S. og ved Korets Nordside et Sakristi 
og en lille Tilbygning. Kirken bestod oprindl. af Skib og Kor, der maaske 
har haft Apsis, og var opført i den romanske Tid (vistnok Midten af 13. 
Aarh.) af rode Munkesten i Munkeskifte ; paa Sydsiden af Skibet er bevaret 
et lille Parti af den oprindelige Sokkel med en derpaa hvilende Pilaster. I 
den senere Middelalder er der blevet foretaget store Ombygninger. Den 
forste Tilbygning er vistnok den sydl. Korsarm, det saakaldte St. Annæ 
Kapel, der er grundlagt af Præsten Peder Pedersen („Petrus Petri plebanus"), 







St. Kathrine Kirke. 

"der blev begravet her*). Kapellet, der er overhvælvet, blev forbundet med 
Skibet ved en Spidsbue (ifl. Resen har der paa Sydsiden af Skibet staaet 
et andet Kapel, som nu er forsvundet). Senere blev det oprindelige Kor 
nedbrudt og erstattet med det nuv., langt større, der overhvælvedes og 
har store Stræbepiller mod 0. Noget senere fik Skibet 3 Hvælvinger, 
Murene forhøjedes, og det anselige Taarn, hvis stjernehvælvede Underrum 
forbandtes med Kirken ved en Spidsbue, tilføjedes (der ses Spor til, at det 
har været bestemt at overhvælve Taarnet i to Stokv.); ligeledes tilføjedes 
Sakristiet (overhvælvet) i Slutn. af Middelalderen, i Slutn. af 18. Aarh. 



•) Hans Liften, der nu er forsvunden, men af hvilken der tindes en Afbildning af S. Abild- 
gaard i Nationalmuseet, havde en lat. Indskrift, der i Oversættelse l«»d: „I det Herrens Aar 
148V. Jeg wns^cr efter min Dod at hvile under denne hairJc Sten, og ligesom jeg nedlægges 
her, saaledes dor Verdens Ære. Peder Pedersen Præst. Grundlægger af dette Kapel". 



Hjørring. " 

(paa Taarngavlen staa Aarst. 1789—93, paa Taarnet 1767 og 17 77) er 
Kirken undcrgaaet større Reparationer, idet store Partier af Murene skal- 
muredes med smaa Sten, og Gavlkammene og Gesimserne opførtes i Rokoko- 
stil, det sidste Arbejde vistnok som Følge af en Brand, der havde ødelagt 
Kirkens Tagværker. I 1829 blev der tilbygget en lille Forhal med et Par 
svære, murede Søjler foran den sydl. Korsarm, og Hovedindgangen blev 
henlagt hertil. I 1855 tilføjedes den nordl., overhvælvede Korsarm, og 
Korbuen udvidedes (Arkitekt: Thielemann). I 1867 indsattes der store, rund- 
buede Vinduer i Kirken, og 1876 tilføjedes Tilbygningen til Varmeapparatet, 
hvis Dampskorsten mispryder Kirken. Over Indgangen en Solskive. 

Altertavlen, vist fra Chr. IV's Tid, er udskaaren af Peder Ibsen i Renæs- 
sancestil, med Fremstillinger af Nadveren, Korsfæstelsen, Opstandelsen og 
Himmelfarten, de 4 Evangelister m. m. ; ved Siderne af Alteret ere opstil- 
lede udskaarne Egetræsfigurer af St. Kathrine og en Apostel (uvist hvilken), 
vistnok Rester af en katolsk Altertavle. Prædikestolen er fra 1855. Den 
gamle Døbefont, af norsk Marmor, er i Bægerform og prydet med Rund- 
buefrise og, paa Foden, et Vædderhoved og 3 Mandehoveder. Orgelet, 
fra 1899, er anbragt i Taarnrummet; i Korsarmene er der Pulpiturer. I 
Kirken hænge en Messing- og 2 Broncelysekroner samt et ligeledes af Ibsen 
udskaaret Epitafium (restaur. 1898 af Magn. Petersen) med Portrætter af 
Raadmand Peder Nielsen Bagi, f 1674, hans Hustru Maren Pedersdatter, 
t 1661, og deres to Børn. I øvrigt er Kirken blottet for alle tidligere 
Prydelser; ved Restaurationen 185 5 solgtes næsten alle de gamle Ligsten 
ved Auktion (af de endnu bevarede Sten ved Kirken nævnes en — Brud- 
stykke — over Provst Niels Lauritsen Bech, f 1670, en over Købm. 
Anders Nielsen Riis, f. 1720, og en over Anna Marie Klitgaard, f 1811, 
Enke efter Købm. Niels Andersen Riis). Sakristiet har tidligere været Ligkapel 
for Familien Lange til Fuglsig; in. D. Atl. (V Bd. Afd. I S. 206) skødedes 
det 1635 for 100 Speciesdl. til Niels Lange til Rønnovsholm (f 1640) til 
Gravkapel, „dog det øverste af samme Kapel at blive til Sakristiet" ; Niels 
Lange begravedes her 1640; hans Son Henrik Lange til Fuglsig, f 1671, 
købte Kapellet „i levende Live", og hans Enke Hipolita Hahn, f 1693, opret- 
tede Fundatsen for Kapellet 31 / 10 1674. Disse tillige med andre af Familien 
vare bisatte her; i 19. Aarh. bleve alle Kisterne nedsatte i den overhvæl- 
vede Kælder under Sakristiet*); 1899 bleve tre Fanestænger samt et Ege- 
træsskab, med Langernes Vaaben, og Levninger fra Kisterne, der i sin Tid 
vare anbragte i Kapellet, opstillede der. Af de tre Klokker er „Mellem- 
klokken", uden Aarst., fra omtr. 1450 (om Klokkerne, se F. Uldall, i 
Hjørring Amtstidende 20 / 10 IS89). 

Byen har to Kirkegaarde mod N. V. i Byen paa begge Sider af Kirke- 
gaardsvej, den gamle Kirkegaard, anlagt 1821, 2 Td. Ld., og Assi- 
stenskirkegaarden, anlagt IS69, udvidet 1SS7 og 95, i alt 4 Td. Ld. ; 
paa den sidste er opfort et Ligkapel 1887 og et Epidemilighus 1893. 
Den ældste Kirkegaard, ved Kirken, nedlagdes 1821. 

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejede 
1899 i Obligationer og Kontanter omtr. 15,000 Kr. og af Jord 5 Parceller, 
i alt 39 Td. Ld. Ager og Eng. Kirken har ingen Gæld. 



*) Kisterne undersogtes 1S9_\ Foruden ovennævnte Niels Lange og Henrik Lange og h.ins to 
Hustruer Anne Ahlefeldt, f I655, og Hipolita Hahn, indeholdt \le Ligene af Licutn. Niels Lange, 
t 1694, Anne Cathrine Lange, f 1694, Jmfr. Anne Lange Christensdatter, f 1717, og F"ru Maren 
Kruse, Erik Krabbes. 



10 Hjørring Amt. 

Mod N. lige uden for Bygrænsen, ved Klokagervej, ligger Apostolisk 
Kirke; den bestaar af Langskib og er opf. af røde Mursten 1896. — 
Paa Hjørnet af Korsgade og Dronningensgade ligger et Missionshus, 
„Bethlehcm," opf. af røde Sten 1895. 

(De lige op til Bygrænsen liggende to Kirker S t. Hans og St. Olai 
Kirker omtales ved Landsognene). 

Raadhuset, ved Torvet, er en 1838 opført, 1 Stokv. høj Bygning med 
høj Kælder (det tidligere Raadhus, af Bindingsværk, laa ogsaa paa Torvet). 
Det indeholder en Byraadssal, tillige Mødested for Hjørring Amtsraad, en 
stor Sal, der anvendes ved Sessioner og ved Valg, og et Forligslokale. 
I Byraadssalen hænger et af Chr. S. Købke malet Portræt af Amtmand 
J. A. Graah, f 1873. 

Ting- og Arresthuset, i Jærnbanegade , er opført 1886 af Amts- 
kommunen ( 2 / 3 ) og Hjørring Købstad ( 1 / 3 ) efter Tegn. af Arkitekterne 
Olivarius og Poulsen, Randers. Det bestaar af en to Stokv. høj Bygning 
i T-Form og indeholder Lokaler for Købstadens, Vennebjærg Herreds og 
Børglum Herreds Jurisdiktioner samt Plads for 26 Arrestanter. Foran Byg- 
ningen er der et Haveanlæg. 

Det kommunale Skolevæsen bestaar af Kommuneskolen og Hede- 
skolen. Kommuneskolen, i Dronningensgade, er opf. 1894 for 135,000 
Kr. efter Tegn af Arkitekt Axel Møller. Bygningen, af røde Mursten 
i to Stokv., bestaar af to Længer med Gymnastiklokaler, Badstue og Cen- 
tralvarmeapparat og havde 1 / 12 1899 26 Klasser (deraf 4 Forberedelses- 
klasser), l Overlærer, 14 fast ansatte Lærere og Lærerinder, 3 Timelærerinder 
og 855 Elever. Hedeskolen, 0. for Byen ved Frederikshavns vejen, havde 
1 Lærer, l Lærerinde og 70 Elever. Realskolen, understøttet af Stat, 
Komm. og Amt, i Skolegyde i den 2 Stokv. høje, tidligere Pigeskole; 1899 
er opf. et Gymnastikhus; den havde */i2 1899 9 Klasser, l Bestyrer, 5 
faste Lærere og 2 Timelærerinder samt 116 Elever. Teknisk Skole (den 
midterste Bygning paa Billedet S. 11), i Kongensgade, en 1891 opført, 
meget stilfuld Bygning i to Stokv. med Trappeparti ved Facaden og slankt 
Træspir paa Taget , efter Tegn. af Bygningsinspektør H. Kampmann, har 
omtr. 200 Elever. En Handelsskole, opr. 1872 af Handelsforeningen, 
har omtr. 40 Elever. Desuden er der to private Pigeskoler. 

Fattiggaarden, i Overgade, en Bygning i eet Stokv., er opført sidst i 
1850'erne; den har Plads til omtr. 20 Lemmer. Amtssygehuset, ved 
Aalborg vejen, er opf. 1890 af Amtskommunen ( 2 / 3 ) og Købstaden (^3) 
efter Tegn. af H. Kampmann og bestaar af en Hovedbygning i 1 Stokv. 
med høj Kælder og et Midtparti i 2 Stokv. Ved Siden af Sygehuset ligger 
et efter Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe 1893 opf. Epidemihus i 1 Stokv 
Sygehuset og Epidemihuset have tiis. Plads for omtr. 70 Patienter. 

Milde Stiftelser: Haandværkerstiftelsen, Østergade, en Bygning 
i to Stokv. efter Tegn. af Arkitekt Axel Møller, opført 1891 af Haand- 
værkerforeningen med Fribolig for 20 gamle, værdige, trængende Haand- 
værkere og deres Enker. Børneasylet, Jærnbanegade, opr. 187 5 af den 
1863 oprettede Velgørenhedsforening, har Plads for omtr. 50 Børn. Desuden 
er der af Velgørenhedsforeninger: Foreningen af 22. Apr. 1860 
(„Firskillingsforeningen") til Understøttelse af værdige trængende og deres 
efterladte, en 1890 opr. Sygeplejeforening, Foreningen til Almueskolebørns 
Bespisning (opr. 1886), Handelsforeningens Hjælpekasse (opr. 1874) m. m. 



Hjørring. 



11 



Hjørring har intet Vandværk eller Gasværk. Derimod har Byen en privat 
Elektrisk Lysstation, der forsyner en stor Del af Byens Forretninger med 
elektrisk Belysning (Produktionen var i 1899 omtr. 400,000 Ampéretimer). 

Posthuset og Telegrafstationen, paa Stationspladsen, er opf. 1899 i 
to Stokv. af røde Mursten efter Tegn. af H. Kampmann. — Jærnbane- 
Stationen for den i Aug. 1871 aabnede Vendsysselbane er opf. af Arki- 
tekterne Hoffmeyer og Arboe under Tilsyn af Holsøe. 

Af andre Bygninger nævnes: Kødkontrolstationen, bag ved Raad- 
huset, Amtmandsboligen, Østergade, Præstegaarden, en Bindings- 
værksbygning i Vestergade for Enden af lille Kirkestræde og lige over for 
Kirken (se Vignetten S. 7), Landboernes Forsamlingsbygning, 
Østergade, opf. 1882, Sparekassen for Hjørring og Omegn (Bygningen 
tilhøjre i Billedet S. 11), Kongensgade, en 1893 opf. stilfuld Bygning 
efter Tegn. af H. Kampmann, Odd Fellovv Logen, Dronningensgade, en 




Gadeparti ved Jærnbanen. 



1898 opf. 3 Stokv. høj Bygning med Taarn, et Højskolehjem, Skole- 
gade, opf. 1888, et Lærlingehjem, Skolegyde, en Good Templarloge, 
Klokagervej, en Badeanstalt, Nørregade, et Teater (Plads for omtr. 
400 Tilskuere) i Hotel du Nord, m. m. 

Byen har en historisk Samling, indeholdende Oldsager, Mosefund, 
Mønter, Folkedragter osv.; den er grundlagt af det 1889, paa Initiativ 
af Tandlæge J. Lønborg-Friis med Stotte af Mænd fra By og Land opret- 
tede „Vendsyssels hist. Samfund," og er anlagt og ledet af Lønborg- 
Friis, der skænkede Samfundet sin egen Samling; den har fra Jan. 1900 
Plads i den tidligere Realskole, Skolegyde, som Kommunen har solgt til 
Samfundet paa billige Vilkaar. 

Hjørring har flere smukke Anlæg. Mod S. V. uden for Byen ligger 
Christiansgave , omtr. 10 Td. Ld., anlagt af Staten 1821 som Plante- 
skole, skænket Byen 1843. I Anlægget, der har flere store Alleer, staar 
en af A. Paulsen modelleret Bronce buste af Fr. VII i overnaturlig 



12 Hjerring Amt. 

Størrelse, afsløret 5 / 6 1866 (det første Mindesmærke, der rejstes for Kongen 
i Landet), og en Marmorbuste af Konsul Chr. H. Nielsen, en lang 
Tid Byens ledende Mand (f 1881), rejst 1883 og ligeledes modelleret 
af Paulsen. S. 0. for dette Anlæg ligger Svanelunden, omtr. 15 Td. 
Ld., anlagt 1878; i Anlægget findes en Pavillon med Sommerteater, 
en Skøjteloberdam og en 15 / 5 1898 afsløret Mindesten (bornholmsk 
Granitsten med en af A. Paulsen modell. Portrætmedaillon og Relief) for 
Oberst E. M. Dalgas (f 1894). Desuden ejer Kommunen to Plantager 
0. og N. for Byen, hver omtr. 2 1 / 2 Td. Ld., og et Plantagebælte om- 
kring Markedspladsen, omtr. 1 Td. Ld. 

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1890 6055, Nov. 1899: 7490 (1801 : 
744, 1840: 1556, 1860: 2807, 1880: 430S). Erhverv 1890: 619 
levede af immateriel Virksomhed, 333 af Jordbrug, 81 af Gartneri, 2 af 
Fiskeri, 2381 af Industri, 1238 af Handel, 950 af forskellig Daglejer- 
virksomhed, 255 af deres Midler, 185 nøde Almisse, og 11 hensade i 
Fængsel. — Handel, Haandværk og Agerdyrkning ere Byens Hovederhverv. 
Den har med sit store Opland en temmelig betydelig Handel; Indførselen 
foregaar for største Delen over Frederikshavn. 

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Linned- 
garn 84,092 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 26,522 Pd., uldne 
Manufakturvarer 13,170 Pd., Vin 9574 Pd., Glas- og Glasvarer 48,244 Pd., 
Humle 3172 Pd., Stentøj, Fajance osv. 12,530 Pd., Kaffe 58,753 Pd., 
Risengryn og Rismel 61,032 Pd., Salt 235,203 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 
133,714 Pd., Tobaksblade og Stilke 41,321 Pd., Kokes 160,000 Pd., 
Metaller og Metalvarer 521,447 Pd. samt Tømmer og Træ 38 Clstr. og 
15,664 Kbfd. For øvrigt maa det erindres, at Indførselen af de grovere 
Varer som Kul, Trælast, Foderstoffer osv. ikke kan opgives, da de fortoldes 
direkte fra Skib. Af indenlandske Varer udførtes til Udlandet bl. a. : 
9199 Pd. Flæsk, 4528 Pd. Kød og 1859 Pd. Smør. Desuden udførtes 
fra derværende Svineslagterier til England over Frederikshavn og Esbjærg 
7,271,403 Pd. saltet Flæsk. 

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet (se S. 14) hjemmehørende 
7 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 294 Tons. I udenrigsk Fart 
indkom 11 og udgik 6 Skibe med henholdsvis 7 72 og 14 Tons Gods. 

Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 
70,307 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 4681 Kr., i alt 74,988 Kr. 
(2087 Kr. mere end i 1897). Brændevinsbrændingsafgiften ind- 
bragte, efter Fradr. af Godtgørelser, 122,594 Kr. (94 mindre end i 1897). 
Der produceredes 1,440,934 Potter, hvoraf 4009 udførtes til Udlandet, af 
Pressegær produceredes 570,320 Pd., hvoraf 265,948 udfortes til Udlandet. 

I Hjørring holdes aarl. 7 Markeder: 1 i Jan. med Heste, 2 i Marts 
med Heste og Kvæg, 1 i Maj og 1 i Juni med Heste, samt 1 i Sept. og 
1 i Okt. med Kvæg og Faar. Der er Torvedag hver Lørdag, i Nov. 
og Dec. tillige hver Onsdag; desuden anden Lørdag i Marts, Apr., Maj 
og Juni samt hver Lørdag fra Okt. til Jul med levende Kreaturer. Hver 
Mandag Marked i Forsamlingsbygningens Gaard med levende Kreaturer. 

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 3 Dampbrænderier 
og Gærfabrikker (henholdsv. 22, !6 og 9 Arbejdere), l Dampvævcri (80 
Arbejd.), 2 Spinderier og Kludefabrikker med Farverier (henholdsv. 28 og 



Hjørring. 1 3 

22 Arbejd.), 2 Svineslagterier (henholdsv. 34 og 30 Arbejd.; i det ene, 
„Hjørring Amts Andelsslagteri", slagtes aarl. 50,000 Svin), 2 Jærnstøbe- 
rier og Maskinfabrikker (henholdsv. 80 og 30 Arbejd.), et bayersk Øl- 
bryggeri (28 Arbejd., aarl. Produktion omtr. 10,000 Td. bayersk og Hvidtøl), 
3 Dampbagerier, 1 Aktiemejeri, 1 Tobaksfabrik, 2 Maskinsnedkerier, 1 Sav- 
skæreri, 3 Mineralvandsfabrikker, 1 Sukkervarefabrik, 3 Cementstøberier, 
3 Bogtrykkerier, m. m. 

I Hjørring udgives to Aviser: „Vendsyssels Tidende" og „Hjørring 
Amtstidende." 

Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1397 Stkr. Hornkv. (deraf 1125 
Køer), 359 Faar, 1072 Svin og 6 Geder. 

Byens Øvrighed er en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver 
og Herredsfoged og Skriver i Vennebjærg Herred. Byraadet bestaar, for- 
uden af Formanden (Borgmesteren), af 11 valgte Medlemmer. Staaende 
Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs., c) for Alder- 
domsunderstøttelse, d) for Skolevæs. , e) for Vej- og Brolægningsvæs. , f) 
for Vandvæs. , g) for Belysning og de offentl. Bygninger, h) for Byens 
Markjorder, i) for de offtl. Lystanlæg, k) for Valglisters Affattelse, 1) for 
kommunale Valg. 

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 98,794 (deraf 
Grundsk. 2016, Hussk. 3488, Formue- og Lejlighedssk. 93,290 Kr.), 
Afgifter efter Næringsloven 11,832, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 
6637, Indtægt af Aktiver 15,704, Skolekontingent 952, Salg af Kødkon- 
trolmærker 1509, Afgift af det elektriske Lyskompagni 400 Kr. ; Udgifter: 
Bidr. til Stat 1769, til Amt 1085, til Amtsskolefond 1281, Byens Be- 
styrelse 6608, Fattigvæs. 20,650, Alderdomsunderst. 14,657, Skolevæs. 
34,333 (heraf Tilsk. til Realskolen omtr. 7000), Rets- og Politivæs. 7241, 
Medicinalvæs. 4895, Gader og Veje 7316, Belysn. 1835, Brandvæs. 965, 
offtl. Renlighed 695, Lystanlæg 1619, afløst Højtidsoffer 2000 Kr. Byen 
ejede 31 / 12 1898 i Kapitaler 61,225, i faste Ejendomme 640,815 og 
skyldte bort 339,826 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa 
Formue og Lejlighed 11, 3 pCt., efter forudgaaet Reduktion stigende nedad; 
den anslaaede Indtægt var omtrent 2,101,900 Kr., deraf var skattepligtig 
Indtægt 934,270 Kr. 

Kommunens faste Ejendomme ere: Raadhuset, Skolerne, Fattiggaarden, 
et tidligere Fattighus, en Dcsinfektionsanstalt, et Sprøjtehus, en Kødkon- 
trolstation, 7s a f Ting- og Arresthuset, l /s af Syge- og Epidemihuset, 
det tidligere Amtssygehus (udlejet til Lærerboliger), Fællesjorden (aarl. 
Afgift omtr. 5500 Kr.), Fattigjorden (aarl. Afgift 450 Kr.), Skolejorden (aarl. 
Afgift 200 Kr.), Anlæggene Christiansgave og Svanclunden med Pavillon, 
de to Plantager 0. og N. for Byen samt en gammel og en ny Markedsplads. 

Byen har intet Politikorps. Brandkorpset bestaar af l Brandinspektor, 
2 Assistenter, 22 Brandmænd, 1 Tambur og l Værkmester samt det ifl. 
Brandloven af 2l /s 1873 tjenstpligtige Mandskab, omtr. 400 Mand. 

I Sparekassen for Hjørring og Omegn (opr. n / 9 1844) var Spa- 
rernes saml. Tilgodehav. 3, / 3 1898 1,740,598 Kr., Rentefonden 3 3 / 5 pCt., 
Reservefonden 137,336 Kr., Antal af Konti 442S. — I Laane-, S pare- 
og Diskontobanken (opr. a / 3 1855) er Aktiekapitalen 400,000 Kr.; 
30 / 6 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 4,258,195, Vekselkontoen 2,053,67') 



14 Hjørring Amt 

Kr.; Sparernes saml. Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var 31 / 3 1898 3,316,861 
Kr. , Rentefoden 3 3 / 5 å 4 pCt., Reservefonden 252,779 Kr., Antal af Konti 
2465. — I Aktieselskabet Landbospare- og Diskontokassen 
opr. 8 / 12 1870) er Aktiekapit. 75,000 Kr.; 31 / 3 1899 var Folio- og Ind- 
lånskontoen 1,544,388, Vekselkontoen 913,726 Kr. ; Sparernes saml. Til- 
godehav. (indbef. i Indlaan) var 31 / 3 98 1,474,058 Kr., Rentefonden 3 3 / 5 
å 4 pCt., Reservefonden 32,443 Kr., Antal af Konti 2217. 

I gejstlig Henseende danner Hjørring et eget Pastorat. 

Hjørring hører til 7. Landstingskreds og Amtets 3. Folketings- 
kreds, for hvilken den er Valgsted, Hjørring Amtstue- (Amtsforvalteren 
bor her) og Hjørring Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et 
Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskreds' 485. Lægd og er 
Sessionssted for Lægderne 485 — 510, 516, 517, 522 og 523. 

Ved Hjørring Toldsted er ansat en Toldforvalter og to Strand- 
kontrollører (i Lønstrup og Lilleheden), ved Postvæsenet en Postmester 
og tre Ekspedienter og ved Telegrafvæsenet en Overtelegrafist. 

Vendsysselbanen (fra Nørre-Sundby til Frederikshavn), den sidste 
Del af den østjydske Længdebane, anlagdes ifl. Lov af 2-t / 4 1868 og aab- 
nedes 15 / 8 1871; den er over 11 Mil (87 Km.); se i øvrigt under Fredericia. 
I Driftsaaret 1897-98 solgtes paa Hjørring Station 67,87 7 Billetter; til 
H. ankom 47,041 og afgik 15,841 Cntr. Gods. 



Historie. Hjørring, der i Knytlingesaga kaldes Jårungr, i øvrigt senere skrevet 
Heringa, Hø ff ring, Høring, og Hørring (lat. Horinga; at Navnet skal komme af 
„Højring" paa Grund af de høje Bakker, der omgive den, er højst usandsynligt), 
er en meget gammel By, vistnok Vendsyssels ældste. Dens ældste kendte Privilegier 
bleve givne den af Erik Plovpenning 1243, og de ere senere blevne bekræftede bl. a. 
1459, 1484 (tillige udvidede), 1514, 1584. 1590 og 1604. Den var i Middelalderen en ret 
anselig By. Den var Stiftets Hovedstad; her holdtes Vendelboernes Sysselting, 
den var Møntsted i Perioden 1147 — 57, og Børglum-Biskoppen residerede ofte 
her, især i den ældre Tid, paa sin Gaard Bistrup, o: Biskopstorp, der laa tæt 
uden for Byen. Om Byens Betydning i Middelalderen vidne dens tre Kirker, 
idet de to lige ved Byen liggende Kirker St. Hans og St. Olai ogsaa have hørt 
til Hjørring. Tillige havde den i den katolske Tid et St. Annæ Kapel, der har 
ligget Sydvest for Anlægget Christiansgave paa „Fattigjorden" (se S. 13) paa den 
saakaldte Kapelhøj. Kapellet skal være blevet nedbrudt i 15. Aarh. og afløst af 
det S. 8 nævnte St. Annæ Kapel ved St. Kathrine Kirke. Der ses endnu Mur- 
brokker paa Stedet. Tæt ved Kapellet fandtes en hellig St. Hans Kilde; Stedet for Kilden, 
der blev besøgt endnu i 1840'erne, betegnes ved en lille, tragtformet Sænkning. 
Ligeledes har der i Byen været et St. Knuds Gilde. Efter Reformationen gik det 
tilbage for Byen; 1554 hørte den op at være Stiftets Hovedstad; dog vedblev den 
at være Samlingssted for Provstemøderne indtil 1684. Til dens Tilbagegang have vel 
ogsaa de voldsomme Ildebrande bidraget. Ved Aar 1600 skal der have været en 
Brand, hvorved det meste af Byen gik op i Luer; i Maj 1647 brændte 17 af de 
bedste Gaarde omkring Torvet; 22 / 7 1693 blev hele Byen paa nogle faa Huse og 
Kirkerne nær lagt i Aske, og den var næppe genopbygget, før en Brand b \ K 17U2 
fortærede 11 — 12 Gaarde (se Saml. til jydsk Hist. III S. 255, og Bircherods Dagb. 
S. 273 og 400); 1816 var der en ny heftig Brand, og 1819 brændte en hel Gade. 
Ogsaa er den bleven hjemsøgt under Krigene. I hvor høj Grad Grevens Fejde har 
skadet den, vides ikke; men i Svenskekrigen var den baade 1657 og 1658 besat 
af Fjenden og maatte betale store Kontributioner (se Saml. til jydsk Hist. IX S. 157 
flg.). Aar 1672 havde den 782 Indb. ; men det gik endnu mere tilbage i 18. Aarh.; 
1769 havde den 596 Indb., og D. Atl. kalder den „en liden By og ringe Landstad- . 
I 19. Aarh. er den imidlertid atter vokset, navnlig ved sin Handel; dens vigtigste 
Udskibningssted var i mange Aar Ladepladsen Løkken indtil Jærnbanens Aabning 
1871, efter hvilken Tid Omsætningen hovedsagelig foregaar over Frederikshavn. 



Hjerring. 



15 



Byen har haft en Latinskole, der blev oprettet ifl. Kongebrev af 24 / 5 1540 paa 
Tilskyndelse af Biskop Oluf Chrysostomus; den havde sit Lokale i et Stenhus, der 
laa i Ostmuren omkring St. Kathrine Kirkegaard og efter Latinskolens Ophævelse 1739 
blev benyttet til Byens , Skole (om Rektorerne, der tillige vare Sognekapellaner i 
Hjørring, se Progr. for Aalborg Katedralskole, 1871). 

Gaarden Bistrup (se S. 14) blev 1675 kobt af den for sine historiske og genealo- 
giske Kundskaber bekendte Bonde Peder Larsen Dyrskjet, f 1707 (se Saml. til j. 
Hist. 1. R. III S. 225); 1769 tilherte den Ejeren af Odden. 

Præsten Anders Matthiesen Hjørring ved Vartov i Kbh., Forfatter til flere ,,Leir- 
Krans«, der beskrive Kjøbenhavns Belejring 1658, er født i H. 7 / 9 1609 (f 1678). 

Litt.: C. B., Hjørring, i Fædrelandet «/ M 1868. - Kirkehist. Saml. 4. R. III Bd. 
S. 383 flg. 



Sæby 




ere uanselige og i eet Stokv., især 




lille By 



æby Købstad ligger i 
Dronninglund Herred 
under 5 7° 20' 1" n. 
Br. og 2° V 51" v. L. 
for Kbh. (beregnet for 
Kirkens Vestgavl). Den 
ligger meget venligt og 



smukt ved Kattegat og ved Udlø- 
bet af Sæby Aa, navnlig ved dens 
sydl. Bred, omgiven af Skove og Bak- 
ker; særlig giver den smukke, skovbe- 
voksede Aadal V. for Byen den en 
stor Ynde. Byen ligger lavt; højeste 
Punkt, 25 F., 8 M., er ved Hjørnet 
af Vester- og Pindborggade; paa den 
sydl. Havnemole er der 5 l / 2 F. Af- 
standen fra Frederikshavn er l 3 / 4 , 
fra Aalborg 6^2 Mil (ad Jærnbanen 
resp. l 3 / 4 Mil, 12, 8 Km., og 9 Mil, 
69, 9 Km.). Byen strækker sig fra 
V. til 0. omtr. 1600 Al., den 
største Bredde fra N. til S. er omtr. 
600 Al. Hovedaaren er Vestergade, 
der mod V. fører ud til Landevejene 
til Hjørring og Aalborg, og som 
mod 0. over Søndergade fortsættes 
i den bugtede Algade , der fører 
forbi Torvet, og i Strandgade, „Fisker- 
byen", lober ud til Kysten; fra S. 
N. gaar Søndergade, der over 
Mollebroen fører ud til Landevejen 
til Frederikshavn. De fleste Huse 
i Byens ældste Dele, Søndergade og 



16 Hjørring Amt. 

Algade; i den sidste især findes en Del Bindingsværkshuse (det ældste er 
vist fra 1634), men uden Interesse. 

Byens Købstadsgrund udgjorde 1899 838,071 ["J Al. (omtr. 60 
Td. JLd.), Markjorderne omtr. 1045 Td. Ld. Byen havde da 10 Ga- 
der og Stræder og 2 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 
1890 215 (Sommeren 1899 var der 267, deraf paa Købstadgrunden 203). 
Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 
1105 Td. Ld.; deraf vare besaaede 405, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng 
528, Have 24, Skov 17, Kær og Fælleder 4, Heder 58, Stenmarker 3, 
Byggegrunde og Veje 66 Td. Det saml. Hartk. var J /i 189 5 29 Td. ; 
deraf hørte 16 til 6 Gaarde og 12 til 82 Huse; 5 Gaardbrug og 58 
Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Gaardene 
Hjelmkjær og Vandkjær. 

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1 J l 1899 1,792,980 
Kr. (Antal af Forsikringer 290). . 



Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes : 
Kirken, St. Marie eller Vor Frue Kirke, ved Strandgade nær ved Ky- 
sten, har i sin Tid udgjort den sy dl. Fløj af Maristedkloster (se S. 22) 
og bestaar af Skib og Kor ud i eet med lige Gavl, Taarn mod V. og 
Tværskib mod S. Hele Kirkens Længde med Taarnet er 86 AL, Skibet 
er kun 13 Al. bredt. Kirken er oprindelig opført i gotisk Tid (2. Halvdel 
af 15. Aarh.) af røde Munkesten (nu overhvidtet), men er i Tidens Løb 
undergaaet flere Forandringer. Skibets nordl. Mur har under Taglinien en 
muret Gesims, der paa fire Steder er afbrudt af en Lisen; i den vestl. 
Del af Muren ses den oprindelige, spidsbuede Indgangsdør, der nu er til- 
muret; tæt ved Østgavlen findes en lignende, mindre, nu ligeledes tilmuret 
Dør; omtrent paa Midten af Muren er der indsat et fladbuet Vindue. Syd- 
muren er til Dels ombygget og restaureret med smaa Mursten og har 4 
spidsbuede Vinduer; mod V. har den en tilmuret, til den nordl. Indgangs- 
dør svarende Dør. Østgavlen er ved en Restauration 1813 nedbrudt og 
ombygget med smaa Mursten (maaske Ommuringen af Sydmuren er fore- 
gaaet samtidig), og den har nu et stort, spidsbuet Vindue med farvede 
Ruder. Taarnet, der har Kamgavle, er vistnok opført samtidigt med Skibet; 
det har 6 Stræbepiller, to paa hver Side, under Taglinien er der en Ge- 
sims, som hviler paa svagt fremspringende Rundbuer. Det overhvælvede 
Taarnrum er i hele sin Bredde aabent ind til Kirken : i nyere Tid har 
man dog ved et lavt Skillerum dannet en Slags Vaabenhus, idet Hoved- 
indgangen er i dets Vestmur. Kirken er dækket med 8 spidsbuede, 18 
Al. høje Krydshvælvinger med flade Ribber og Gjordbuer; de ere vistnok 
oprindelige, dog synes 3 af Hvælvingerne i Skibet at være fra en lidt 
senere Tid. Tværskibet aabner sig ind til Skibet med to store, spidsbuede 
Arkader; Bygningen har haft 2 spidsbuede Vinduer i hver af de tre Yder- 
mure og desuden paa Vestmuren en større, spidsbuet Aabning, hvilken 
sidste nu er tillukket. Den dækkes af 4 Krydshvælvinger, der i Rummets 
Midte bæres af en ottekantet, muret Pille; de to Hvælvinger ind mod 
Kirken ere almindelige Krydshvælvinger med profilerede Ribber, de to syd- 
ligste have Stjerneribbcr; den ene af Gjordbuerne er profileret, den anden 




I 



i\i »y\3ja^ é ^)r^ sad vj/ 9 a »£* s 



Sæby. 



17 



flad. Tværskibet har i den nyere Tid været adskilt fra Kirken og benyttet 
som Sprøjtehus, idet Arkaderne vare tilmurede; men ved en Restauration 
1887 aabnedes Arkaderne, Murene og Hvælvingerne istandsattes, og de 
oprindelige, i senere Tid forandrede Vinduer fremdroges atter. Tværskibet 
er nu en Del af Kirken. Ved Restaurationen fandtes paa den sydvestl. 
Hvælving en fra Tiden nærmest før Reformationen malet Dekoration, som 
restaureredes, og de andre Hvælvinger dekoreredes i Lighed med den*). 
Samtidig foretoges en Istandsættelse af Taarnet. 

Den trefløjede Altertavle (restaur. 18£7) er et udmærket nederlandsk 
Billedskærerarbejde fra Beg. af 16. Aarh. ; i Midtfeltet findes i en rig Ind- 
fatning i gotisk Stil en Fremstilling af Maria med Jesusbarnet, omgiven af 
Engle og med Halvmaane bag sig; hun staar paa en Stængel, der udgaar 










"•',. ■■■„■'" +>•"' 

... ■ /• ;/• 

r* . ■..■- 




'mm^^M^:^&-^-mm-^ 



r^,r---T3 



Sæby Kirke. 

fra en liggende mandlig Figur, Isai; fra Stængelen udgaar til begge Sider 
et Træ, der danner Rammen af Tavlen, og hvorpaa der er Fremstillinger 
af Konger af Davids Slægt; under Midtfeltet fremstilles Marias Dod; Side- 
fløjene, der ere Kopier af de oprindelige, som nu findes i Nationalmuseet, have 
Malerier af Christi Fødselshist. m. m. ; paa det med Brædder beklædte murede 
Alterbord staa Holger Pachs' og Lisbeth Billes Vaabeher og Aarst. 1697, vel 
betegnende Tiden for en storre Restauration af Tavlen (om Altertavlen se 
Fr. Beckett, Altert. S. 171 flg.). Den godt forarbejdede Alterkalk, fra 
1579, er af Sølv; Oblatæsken bærer det samme Vaaben som Altertavlen 
og er fra 1698; Malmstagerne ere fra 1586. Dobefonten, af Træ, er fra 
1645. Prædikestolen, med Lydhimmel, er et ret anseligt Billedskærer- 
arbejde; paa Lydhimlen staar: 157 7 og Navnet Michel Nielsen Snoer, han, 
der har skænket Prædikestolen. Orgelet, fra 1856, er anbragt i Taarnet over 



*) I D. AU. (V. S. 338) omtales nogle Kalkmalerier „paa Hvælvingen" med Chr. IVs Navnetrak, 
Vaaben og Aarst 1647, samt 10 adelige Vaabener, „men disse ere nu overkalkede*. 

Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 2 



18 



Hjorring Amt. 



Vaabenhuset. I Koret staar dels langs Væggene, dels som Korskranke en 
Del Munkestole; de ende med to opstaaende Sidestykker med udskaarne 
Fremstillinger af Maria, St. Jorgen med Dragen, St. Andreas m. m. , og 
Stolene langs Væggene have hoj Bagklædning, som ender med gotisk Billed- 
skærerarbejde samt en ufuldstændig og forstyrret Indskrift i Munkebogstaver. 
De øverste 8 Kirkestole bære Aarst. 1682 og Pachsernes, Billernes og Gylden- 
stiernernes Vaabener. I Kirken hænger en 1 1-armct Malmlysekrone, skænket 
1671 af Handelsmand Oluf Ottesen (f 1675) og Hustru Maren Laurids- 
datter Rhuus, samt to mindre, skænkede af Raadmand Herman Gesmel 
1616 og Borgmester Christen Lauridsen Rhuus 1706. I Tværskibet er 
ophængt et udmærket udskaaret gotisk Træbillede af Madonna med 
Barnet, staaende paa en Halvmaane og med Foden paa et Mandshoved. 




Sæby Kirkes Indre. 



Oven over Billedet er der et godt skaaret gotisk Trækrucifiks (desuden er 
der i Kirken to andre Krucifikser). Tæt ved Madonnabilledet er der ind- 
muret en lille Sten med en Fremstilling af en Mand og Kvinde, der knæle 
for Jesus, Aarst. 1591 og Navnet Niels Iversen. Af Epitafier nævnes: 
et over Rasmus Wilsbech, f 1645, Hustru og Bom, et over Raadmand 
Anders Pedersen, f 1638, Tolder Jens Christensen Frang, f 1653, og 
deres Hustru (over de to sidste tillige et særskilt Epit.), et over Borg- 
mester Laurids Nielsen Rhuus, f 1672, og Hustru, et over ovennævnte 
Borgmester Chr. Rhuus, f 1709, og Hustru Johanne Samuclsdatter Gesmel, 
t 1713 (tillige findes der en af dem 1698 opsat Mindetavle om deres 
Donationer til Kirken), og et over Feldbcreder Jorgen Sorensen, f 1687. 
Af Ligsten nævnes: en over Anne Michclsdatter, f 1591, og Michel 
Nielsen Snoer (se Prædikestolen), en over Borgmester Nielsen Skinkel, 



Sæby. 19 

f 1601, en over Borgmester Chr. Rhuus, en over Laurids Erichsen Vraae 
til Estruplund, en over Handelsmand Eskild Knudsen Rhuus, f 1660, og 
en over Raadmand Niels Sørensen, f 1672. 1 Vaabenhuset hænge to Træ- 
tavler med Indskrift, der siger, at Borgmester Chr. Rhuus har bekostet^ Op- 
gangen til Taarnet (Indberetn. om antikv. Undersøgelser til Nationalmus. 
af Bahnson, Bmdesbøll og Rondahl, 1882). 

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejer i 
Kapitaler omtr. 7300 Kr. og desuden et Engskifte og nogle smaa Jord- 
lodder; dens Gæld er omtr. 7600 Kr. 

Kirkegaarden, omtr. 1% Td. Ld., anlagt 1872, udvidet 1898, ligger 
N. for Aaen ved Vejen til Frederikshavn. Paa Kirkegaarden, hvor der er et 
1885 opført Ligkapel, ligger begravet Forfatterinden Adda Ravnkilde, 1 1883. 

Raadhuset, i Algade, er opført 1842 af Grundmur (overpudset) i eet 
Stokv. med en Bagbygning (det ældre Tinghus laa ogsaa ved Algade, men 
paa dens Nordside længere mod 0.) ; det ejes af Amtskommunen med 3 / 4 
og Købstaden med 1 / i . Det indeholder en større Sal, Forligskommissionens 
Lokale og Tingstuen, der tillige benyttes til Byraadets Møder, samt Ar- 
rester med Plads for 1 1 Arrestanter. I Tingstuen hænger et oliemalet 
Portræt af By- og Herredsfoged H. C. Gad, f 1864. 

Det kommunale Skolevæsen bestaar af Borgerskolen og Realskolen. 
Borgerskolen, i Grønnegade, er en to Stokv. høj, 1860 opført Bygning ; 
den havde x / 7 1899 6 Klasser, 3 Lærere og 1 Lærerinde samt 227 Elever. 
Realskolen, i Skolegade, er en Bygning i 2 Stokv., opf. 1880; til Skolen 
hører et 1887 opf. Gymnastikhus; den havde 1 j 1 1899 5 Hovedklasser 
og 3 Underklasser, 3 Lærere og 2 Lærerinder samt omtr. 50 Elever. — 
Teknisk Skole, omtr. 30 Elever, benytter Borgerskolens Lokaler. Des- 
uden er der 3 private Pogeskoler. 

Sæby har to Fattighuse, i Algade. (Fattiggaarden , i Volstrup Sogn 
1 I 2 Mil N. V. for Byen ved Aalborgvejen, blev solgt 1898). Sygehuset, 
ved Rosengyden, er opf. 1883 og har Plads for 10 Patienter. Amtets 
Epidemihus, lidt N. for Byen 0. for Frederikshavnsvejen, er opfort 1893 
efter Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe og har 10 Senge. 

Milde Stiftelser: Sæby Hospital, Strandgade, er opstaaet af to Stif- 
telser, den ene oprettet 1565 af Mogens Juel til Knivholt og Hustru Inger 
Markvardsdatter Tidemand, med et Stykke Jord til derpaa at bygge et 
Hospital (det laa „Sønder for Kirkeporten", brændte 1657 og genopførtes 
1675), den anden oprettet 1712 af Johanne Samuelsdatter Gesmel, Enke 
efter Borgmester Christen Rhuus, med et Hus til 4 fattige og en Toft. 
Senere samledes Stiftelserne under eet; 1856 opfortes en grundmuret Byg- 
ning i eet Stokv., der har Plads til 10 Lemmer, som foruden fri Bolig og 
Brændsel faa 2,50 Kr. om Maaneden; Hospitalet ejede 1 / 1 1S99 11,813 Kr. 
og Jorder af l 5 / 8 Td. Hrtk.; det bestyres under Stiftsøvrighedens Tilsyn 
af Sognepræsten og ByfogJen. Børnehjemmet, ved Aalborgvejen, op- 
rettet 1889, har Plads til 13 Born. Desuden er der i Byen en Vel- 
gørenheds forening. 

Jærnbanestationen, V. for Byen S. for Aalborgvejen, Station paa Norre- 
Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen, er opfort i 1 S9S — 99 efter Tegn. af 
Arkitekt Th. Arboe. Posthuset og Telegrafstationen, opf. 1S99, ligger 
0. for Stationen i Jærnbanegade. 

Af andre Bygninger nævnes Præsteg a arden, Algade, et Baptist- 



20 



Hjørring Amt. 



menighedskapel („Siloam"), Nørre- eller Pindborggade , opf. 1897 af 
røde Mursten, et Indre Missionshus, Søndergade, opf. 1879 af gule 
Mursten, og et Højskole- og Afholdshjem, Grønnegade. 

Paa begge Sider af Aaen findes smukke Spaserestier; ved Møllebroen 
driver Aaen en Vandmølle med et lille Fald over en Sluse. Særlig smukke 
Spaserestier findes i den nærliggende Sæbygaard S k o v (i Volstrup Sogn) 
med Pavillon, ved hvis Begyndelse, omtr. 1 / 2 Fjerdingvej N. V. for Byen, 
der ligger en 1896 anlagt Jærnbrønd- og Søbadeanstalt ved en 
1883 opdaget meget jærnholdig Kilde (paa Markjorderne). 

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1890 1804, Nov. 1899 omtr. 2000 
(1801: 517, 1840: 752, 1860: 1167, 1880: 1506). Erhverv 1890: 176 
levede af immat. Virksomhed, 501 af Industri, 286 af Handel, 412 af 
Fiskeri, 116 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 248 af forskellig Daglejervirk- 




Mølledæmningen. 

somhed, 46 af deres Midler, 6 nøde Almisse, og 6 vare i Fængsel. Som 
man ser, har Fiskeriet en meget stor Betydning; det er især Rødspætter 
og andre Flyndersorter samt Torsk og Kuller, der fiskes; i Finansaaret 
1897 — 98 fangedes der over 20,900 Snese Rødspætter og omtr. 343,400 
Pd. Torsk og Kuller, og Udbyttet havde en Værdi af 37,855 Kr. ; der 
var foruden en Del Kuttere 12 aabne Fiskerbaade. Den største Del af 
Fangsten gaar til Udlandet over Frederikshavn. 

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Lin- 
nedgarn 2634 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 1672 Pd., uldne 
Manufakturvarer 817 Pd., Kaffe 15,418 Pd., Risengryn og Rismel 5436 Pd., 
Salt 41,243 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 17,889 FM., Stenkul 2,263,462 
Pd., Kokes 170,000 Pd., Metaller og Metalvarer 6392 Pd. samt Tommer 
og Træ 713 Clstr. og 1569 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre inden- 
landske Steder en Del fortoldede Varer. Til indenlandske Steder uden for 



Sæby. 2 1 

Jylland udfortes bl. a., foruden en Del Kreaturer, Kartofler, Æg osw, 10,662 
Pd. Kød, 8840 Pd. Huder og Skind, 10,550 Pd. Klude, 2419 Pd. Lim- 
læder og 19,994 Pd. Jærnstøbegods. 

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 13 Fartøjer 
og maalte Baade paa i alt 142 Tons. Fra Udlandet indkom 59 og 
udgik 65 Skibe med henholdsvis 1927 og 12 Tons Gods; i indenrigsk 
Fart indkom 165 og udgik 155 Skibe (deraf 56 og 56 Dampskibe) med 
henholdsvis 4264 og 1084 Tons Gods. 

Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 
11,191 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 542 Kr., i alt 11,733 Kr. 
(922 Kr. mere end i 1897). 

I Sæby holdes aarl. 3 Markeder: 1 i Marts med Heste og Kvæg og 
1 i Sept. og l i Okt. med Kvæg og Faar. Torvedag hver Lørdag. 

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Jærnstøberi og 
Maskinfabrik (36 Arbejdere), 1 Uldspinderi og Farveri, 2 Savværker (hvoraf 
det ene, der drives med Vandkraft, hører til et Aktieselsk. , opr. 1899), 
1 Garveri, 1 Kalkbrænderi og 1 Maskinsnedkeri. 

„Sæby Avis" eller „Dronninglund Herreds Avis" og „Sæby Folkeblad" 
udgives i Frederikshavn. 

Kreaturhold 1898: 95 Heste, 175 Stkr. Hornkvæg (deraf 143 Køer), 
138 Faar, 208 Svin og 8 Geder. 

Byens Øvrighed er en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver 
og Herredsfoged og Herredsskriver i Dronninglund Herred. Byraadet be- 
staar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 7 valgte Medlemmer. Staaende 
Udvalg: a) for Kasse-, Regnskabs- og Legatvæs., b) for Skole væs., c) 
for Fattigvæs., d) for Gade- og Vejvæs., e) for Havne væs., f) for Arrest- 
huset, g) for Lystanlæggene, h) for Alderdomsunderst., i) for kommunale 
Valg. 

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 23,490 (deraf 
Grundsk. 897, Hussk. 3077, Formue- og Lejlighedssk. 19,516 Kr.), Af- 
gifter efter Næringsloven 3080, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 1455, 
Indtægt af Aktiver 157 7, Skolekontingent 217 Kr.; Udgifter: Bidrag til 
Stat 493, til Amt 231, til Amtsskolefond 390, Byens Bestyrelse 700, 
Fattigvæs. 3300, Alderdomsunderst. 3427, Skolevæs. 5925, Rets- og 
Politivæs. 27 50, Medicinalvæs. 1255, Gader og Veje 1527, Belysn. 275, 
Tilskud til Havnen 3700 Kr. Kommunen ejede S1 /i 2 189S i Kapitaler 17,711, 
i faste Ejendomme 95,600 og skyldte bort 186,507 Kr. For 1S99 var 
Skatteproc. for Afgiften paa Formue- og Lejlighed 6, 3 pCt. ; den anslaaede 
Indtægt var 489,200 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 364,300 Kr. 

Kommunens faste Ejendomme: l j x af Raadhuset, Borgerskolen, Real- 
skolen, Fattiggaarden, Fattighusene, Sygehuset samt nogle udlejede Jord- 
lodder. 

Byens Politikorps bestaar af 15 Mand, deraf l Formand, Brand- 
korpset af 1 Brandinspektor, 1 Assistent, 2 Brandmestre, 3 Værkmestre 
og omtr. 218 Mand. 

I Sæby Bank (opr. 27 / 8 1894) er Aktiekapitalen 50,000 Kr.; Indlaans- 
og Foliokontoen var 31 / 3 1899 5 55,365, Vekselkontoen 307,642 Kr. — 
I Sæby og Omegns Sparekasse (opr. lfi / 10 1860) var Sparernes saml. 



22 Hjørring Amt. 

Tilgodehav. 31 / 3 1898 474,807 Kr., Rentefoden 3 3 / 5 pCt., Reservefonden 
73,200 Kr., Antal af Konti 1085. 

Den lille Havn, egentlig kun en Baadehavn, er anlagt ved Midten af 
19. Aarh. ved Aaens Munding med en Dybde paa 5 — 6 F. , nu er den 
indtil 10 F. dyb. Havnepladsen er 36,425 □ Al., Bolværkernes Længde 
omtr. 500 Al. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af 
Borgmesteren og 4 Byraadsmedlemmer. Dens Gæld bestaar af et 65,120 Kr. 
stort, rentefrit Statslaan. Indtægt af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 
2500 Kr. Paa Sydmolens Hoved er der et rødt Havne fyr. En fast 
Lods lodser til Frederikshavn, Hirsholmene, Hals og Asaa. 

I gejstlig Henseende udgør Sæby et eget Pastorat. 

Sæby hører til 7. Landstingskreds og Amtets 2. Folketingskreds, 
for hvilken den er Valgsted, Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby 
Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 
5. Udskrivningskreds' 466. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 
450—53 og 463—66. 

Ved Sæby Toldsted er ansat en Toldforvalter og to Toldassistenter 
(den ene er Strandkontrollør i Asaa), ved Postvæsenet en Postmester, der 
tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Der er Statstelefon og 
privat Telefon. 

Sæby er Station paa den Juli 1899 aabnede Nørre-Sundby-Sæby- 
Frederikshavn Bane (se under Nørre-Sundby). 

Historie. Sæby, der i ældre Dokumenter snart kaldes „Sæbye" og „Seebye", 
snart Maristed efter det derværende Kloster, var i Middelalderen først en Landsby 
og et Fiskerleje, som stod under Børglum Bispestol. I den senere Middelalder 
lader den til at have faaet større Betydning, netop maaske ved Bispernes Protek- 
tion, og haft Rang som Købstad; i alt Fald nævnes 1465 en Oluf Jenssøn som Borg- 
mester i Sæby. Dens ældste Købstadsprivilegier ere daterede 10 / 8 1524, da Fred. I 
gav den de samme Rettigheder som Viborg (se Saml. til j. Hist. X, S. 1 72) ; de ere 
senere blevne bekræftede, bl. a. 24 / 4 1562, 1597 og 1648. Aar 1525 gav Biskop 
Stygge Krumpen en Byret, til Dels med Benyttelse af Viborg Byret (se Saml. til j. 
Hist. X, S. 168 flg.). Endnu 1528 stadfæstede Fr. I alle de Privilegier og Friheder, 
som vare givne Børglum Bispestol paa „Maristedt, som tilforn kaldtes Seby. a 

Byen fik dog aldrig større Betydning, og den stod vel paa sit Højdepunkt, da 
den i 2. Halvdel af 15. Aarh. fik et Kloster. Maristed eller Vor Frue Kloster 
husede Munke af Karmeliterordenen og angives almindeligt at være stiftet 1469; 
men utvivlsomt er det noget ældre (mulig fra før 1462). Det er flere Gange blevet 
betænkt" med Gaver — 1484 fik det saaledes en Eng ved Bredkjær, 1493 to Gaarde 
i Hugdrup og Sæby, mod at Prioren skulde afholde to ugentlige Messer for St. 
Peders Alter, og s. Aar en Gaard i Skiftved og en Saltkedel ved Understed Strand 
mod Afholdelsen af en Messe i St. Anne Kapel — , men i øvrigt kendes der kun 
lidt til dets Historie. Aar 1536 udstedte Prioren et Brev, hvorved han oplod Kloster, 
Klosterboliger, Teglgaards-Lade og Ovn til Byens Behov, fordi Munkene „ikke 
kunde faa det, de kunde hjælpe sig med til Klæder eller Føde." Klosteret synes 
dog at have bestaaet endnu i en Del af det flg. Aar. Af Klosteret, der sikkert har 
udgjort et firfløjet Bygningskompleks, staar nu kun Kirken, den sydl. Fløj (se 
S. 16); de andre Fløje vare alt forsvundne paa Resens Tid; 1683 lod Borgmester 
Christen Rhuus en stor Del af Klosterets Grundsten opbryde og anvende til Sæby 
Havn. Der skal have været hvælvede Gange, som fra Klosteret forte ind til Kirken; 
ved Gravning paa Kirkegaarden er man stødt paa en saadan (se C. Neergaard, 
Af hvilken Orden var Maristed Kloster?, i Kirkeh. Saml. 4. R. I Bd. S. 741 flg.). 

Den Smule Betydning, Byen havde i den nyere Tid, beroede vel væsentligst paa 
dens rige Fiskeri, og dens største Bekymring var vel dengang som nu dens Havn, 



Sæby. 



23 



der har været udsat for Tilsanding og Ødelæggelser ved Storm. Aar 1559 og 1562 
tilstod Kongen Byen Tommer til Udbedring af Havnen (det sidste Aar siges, at den 
havde lidt stor Skade) ; 9 / x 1570 udstedtes den forste Havnevcdtægt (se Kane. Brevboger 
14 / 9 1571). 1769 siges der om Byen (D. Atl. V S. 243), at der er god Lejlighed til Skibs- 
fart, „naar alene Havnen, som af Sand er tilstoppet og Bolværket næsten ede, blev 
igen sat i god Stand"; i en Storm 1792 udfyldtes helt Indlobet af Sand. Har Havet 
givet Byen dens vigtigste Næring, har det ogsaa ofte været den en arg Fjende; 
Pæleanlæg, Brønde osv. ude i Stranden vidne om, at Havet har bortskyllet de øst- 
lige Dele af Byen, og Kirken, som nu ligger nær ved Kysten, har sikkert tidligere 
ligget omtr. midt i Byen. Ogsaa Aaens Oversvømmelser have anrettet Ødelæggelser. 
Heller ikke Krigene have ladet Byen uberørt. Saaledes siges der, at den var i stor 
Armod efter Svenskekrigen 1660, og at mange Beboere havde forladt den (se Saml. 
til j. Hist. IX S. 162). Aar 1672 havde den 670, 1769 483 Indb. Efter Midten af 
19. Aarh. er den imidlertid vokset ikke saa lidt, og i de sidste Aar har det tiltagende 
Badebesøg bragt nyt Liv til Byen. 

Sæby har haft en Latinskole, som blev oprettet omtr. 1550 paa Tilskyndelse 
af Bisp Oluf Chrysostomus og ophævedes 1739; den Skolebygning, som blev bygget 
1645 af Borgmester Hans Nielsen, laa ved Kirkegaarden (se Aalborg Katedralskoles 
Progr. 1871). 

Om Sæby Bys Vide- og Vedtægtsbreve af 1655 og 1685 se Saml. til j. Hist. 2. 
R. I S. 61 flg. . 



Frederikshavn 




rederikshavn Købstad ligger i Horns 
Hrd. under 5 7° 26' 32" n. Br. og 
2° 2' 28" v. L. for Kbh. (beregnet 
for Banegaardens Nordende) ved 
Kattegat paa det fremspringende 
Punkt, der afslutter Aalbæk Bugt 
mod S. Den langstrakte By ligger 
ret smukt paa et temmelig lavt og 
fladt Terræn — højeste Punkt er mod 
N. tæt V. for Fattiggaarden, 39 F., 
12 M.; ved Hjørnet af Danmarks- 
gade og Stationsvejen er der 16 F., 
5 M., ved det nye Torv er der 12 



F., 3, 8 M. 



der mod S. og V. 



omgives af høje, til Dels skovklædte 
Bakker (Jydske Aas, Bangsbobakker). 
En Fjerdingvej uden for Kysten 
ligger den lille Holm Deget. Af- 



§^*jJ^S£r.-"- ~&* ^1*^5S>?^^^ standen fra Hjørring er 4 l / 2 , fra 
^^^^^sfe^^^^S Sæby i 3 /, og fra Skagen 4 Mil (ad 
^Ba ^^fcgg?5ea ^gS^^^g|j^g Jærnbanen henholdsvis 4, 6 Mil, 36, t 

Km., l 3 / 4 Mil, 12, 8 Km., 5, 3 Mil, 
39, 6 Km.). Byens Udstrækning fra N. til S. er omtr. 4100 Al., dens storste 
Bredde fra V. til 0. er 1100 Al. Hovedaaren er den brede og lige Dan- 



marksgade (og Storegade), der gaar gennem Byen omtr. i hele dens Længde 
og mod S. forer ud til Landevejen til Sæby, mod N. til Landevejene til 
Hjørring og Skagen; af Tværgaderne maa særlig nævnes den smukke Jærn- 



24 Hjørring Amt. 

banegade. Husene ere for en Del ret anselige , flere i to Stokv., især i 
den sydl., nye Del af Byen; i den ældre, nordl. Del (se Vignetten S. 23), 
der nu helt er sammenvokset med den nye, ere Husene for det meste lave 
og uanselige. 

Byens Kobstadsgrund udgjorde 1899 2,430,000 Q Al (henved 174 
Td. Ld.), Markjorderne omtr. 450 Td. Ld. Aar 1870 inddroges et tid- 
ligere Landdistrikt under Købstaden. Byen havde 1899 45 Gader og Stræder 
og 2 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890, 367 (Aug. 
1899: 541, deraf paa Bygrunden 506). Fladeindholdet af Byen med 
Markjorder var ved Opgørelsen 1896 624 Td. Ld. ; deraf vare besaaede 
263, Afgræsning, Høslæt, Brak og Eng 157, Have 33, Skov 12, Kær og 
Fælleder 41, Mose 4, Stenmarker 10, Veje og Byggegrunde 100. Det 
saml. Hartk. var Vi 1895 18 Td.; deraf hørte 7 til 4 Gaarde og 7 til 
28 Huse; 3 Gaardbrug og 17 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. 
Paa Markjorderne (3 Enklaver) ligge Apholm, Gaarde og Huse, Lille- 
Frederikshavn og Rimmen, Huse, samt Gaarden Koldaaen. 

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var l j l 1899 5,265,950 Kr. 
(Antal af Forsikringer omtr. 524). 



Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes: 

Kirken, mellem Kirkegade og Fladstrandsgade, er opfort 1890 — 1892 
(indviet 23 / 10 1892) ved Bidrag fra Stat, Kommune og private efter Tegn. 
af Arkitekt V. Ahlmann. Det er en anselig Bygning, opfort af Fakse Kalk- 
sten i romansk Stil som en Korskirke med fire lige lange Korsarme med 
mindre Tilbygninger i de fire Hjørner og med højt Taarn, med Spir (180 F.) 
og 4 Sidespir, over Korsets Midte. Kirkens Indre er dækket af Hvælvinger. 
Tilbygningerne mellem Korsarmene have spidsbuede Arkader i to Stokv. 
ind til Kirken. Vinduerne ere af farvet Glas. Altertavlen, der har sin Plads 
i den østl. Korsarm, er malet af Michael Ancher (Jesus og Disciplene 
ved Tiberias Sø) og skænket af Konsul Cloos; bag Alteret er der Sakristi. 
Døbefonten, af hvidt Marmor, er skænket af Generalkonsul P. Berg, St. 
Petersburg; Prædikestolen er af Egetræ. Orgelet, over Vaabenhuset i den 
vestl. Korsarm, er skænket af Købmand Jelstrup. 

Den gamle Kirke, N. for Byen og Plantagen, paa den gamle Kirke- 
gaard, benyttes nu som Ligkapel. Den blev opført 1688 — 90, efter at 
Byen 27 /* -1686 havde faaet Bevilling dertil, og indviedes 22 / 5 1690; den 
var opf. af Mursten og Bindingsværk og bestod af et Langhus uden Taarn ; 
paa Kirkegaarden stod en Klokkestabel; 1866 blev den ombygget helt af 
Grundmur og fik et Vaabenhus og en Tilbygning, begge paa Sydsiden, 
samt store, spidsbuede Vinduer; 1868 fik den en af A. Dorph malet Alter- 
tavle (Christus i Getsemane), der nu er i Sakristiet i den nye Kirke. Som 
Trappetrin ved Indgangen har ligget en itubrudt Ligsten, nu indmuret 
paa Kapellets Nordside. — Paa den gamle Kirkegaard, 3 Td. Ld., 
ligger en stor, udhugget Gravsten over den S. 31 omtalte Handelsmand 
Peder Hansen Høyer, f 1775, og Hustru. N. for den gamle ligger den 
nye Kirkegaard, anlagt i 1878, omtr. 8 Td. Ld. 

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken (egentlig 
den gamle Kirke) ejer 400 Kr. og har ingen Gæld. 



Trap- fle.rkrioi'Ur itf Æv»</ 'ri/fet Drmmark W Qf'jtnt . 



Efh-r1r-/l.- iorhy/ ■■■ 




\ 



1 4"''* C r \ 

2 .isr/l C4 

3 BårrifnirW Thsffiuscq fc^ym/k. C 5 

4 Sank . - C o 

5 El*porlsl»jt'ri - D 9 

6 /nnttm't/iij'.tinard Dmokm/tA' • I J 

7 JTaomrJsartfor 5 Z 



Zft<-rir*/k /ertyrtat 



& 



é- 



n 

C 5 
C6 
D9 
C3 
D7 
D7 
D8 
C8 
C7 
C 6 
D6 
C4 
D9 
D6 
C6 
E 7 
D7 
C5 
C4 
C6 
D6 
C3 
D6 
C 5. 
D6 

C 4 
D7 
B2 
D7 



FREDERIKSHAVN 




to 




Frederikshavn. 



25 



r 



Metodistkirken „Vor Frelsers Kirke", ved Jærnbanegade, er opført 
efter Tegn. af Arkitekt J. Eckersberg 1881 af røde Sten med et lille Taarn. 

Raadhuset, i Danmarksgade, er opført 1845 af Grundmur i eet Stokv. 
med et to Stokv. højt Midtparti og ejes af Amtskommunen med 3 / 4 
og Købstaden med J / 4 . Det indeholder bl. a. en Tingstue, med Dommer- 
værelse, og Plads til 14 Arrestanter. I Tingstuen hænger det originale kgl. 
Brev af 23 / 9 1818, hvorefter Byen blev Købstad 

Kommuneskolen, mellem Kirkegade og Fladsi.andsgade, er opført 1893- 
94 efter Tegn. af 
Kæmner, Arkite 
J. Nielsen; den er 
bygget af røde Sten 
i to Stokv. med 
to, eet Stokv. høje 
Partier paa Siderne ; 
bag Skolen ligger 
et Gymnastik- 
hus. Skolen havde 
V, 1899 7 Lærere 
og 9 Lærerinder, 
14 Klasser og 817 
Elever. Teknisk 
Skole , i Kirke- 
gade, er opf. 1894 
efter Tegn. af Ar- 
kitekt, Kæmner J. 
Nielsen i to Stokv. 
ved Tilskud fra 
Stat, Amt, Kom- 
mune og private ; 
den har omtr. 110 
Elever. En p r i v a t 
Realskole med 
Dimissionsret , i 
Danmarksgade, er 
oprettet 1871; Byg- 
ningen er opf. 1883 
efter Tegn. af Ar- 
kitekt Haugaard- 
Hansen af røde 
Sten i to Stokv.; 
omtr. 100 Elever. 

Adventistsamfundet har haft en Realskole, mod X. 0. ved Kysten; den 
store Bygning, der er i 3 Stokv. og Kælder, er nu Højskole og Vand- 
kuranstalt. Desuden har Byen 4 private Skoler. 

Fattiggaarden , mod N. ved Hjørringvejen S. for Plantagen, er opf. 
187 7 og har Plads for 20 Lemmer. Desuden har Byen 3 Fattighuse, 
i Nørregade, Strandgade og paa Frydenstrandsvej, med Plads for omtr. 25 
Lemmer. Sygehuset, ved Fattiggaarden, er opf. 1875 og har 23 Senge. 
Epidemihuset, ved Vejen til Skagen V. for Plantagen, er opf. IS93 




Poli 



nB Hntt T MiflC3.TRnraar 
tufry 



foto 




• jfi m m Mi åh hwÆ ■''■■ • L M 




Frederikshavn Kirke. 



26 



Hjerring Amt. 



og har 18 Senge. Børneasylet, ved Asylgade, er oprettet 1885 af Vel- 
gørenhedsforeningen og har Plads for omtr. 50 Born. Der er en Vel- 
gørenhedsforening, „Menighedsplejen", i Byen. 

Byen har intet Gasværk (det 1871, V. for Banegaarden anlagte Gasværk 
er efter en Eksplosion 1898 ikke blevet genopbygget); men der er 1899 
givet Koncession paa et privat Elektricitetsværk, i Skolegade (Aktieselsk., 
Aktiekapit. 175,000 Kr.). Vandværket, mod S. V. oppe i Bakkerne ved 
Donbæk, er anlagt 1884; Vandet samles i Bassiner, hvorfra det ved na- 
turligt Tryk tilføres Byens Huse; Forbruget pr. Døgn er omtr. 4000 Td. 

Jærnbanestationen, for Enden af Jærnbanegade, der baade er Ende- 
station for den østjydske Længdebane og for Norre-Sundby-Sæby-Frederiks- 
havns Banen samt Udgangspunkt for Skagensbanen, er opf. 1870 — 71. — 
Posthuset og Telegrafstationen, ved Stationen, er opf. 1887 efter 




Tegn. af Arkitekt, Oberst Thulstrup i to Stokv. Toldkamret, ved Havnen, 
er opf: 1854 i 2 Stokv. efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther. Havne- 
kontoret, smstds., er opf. 1887 efter Tegn. af Arkitekt V. Ahlmann. 

Af andre Bygninger nævnes Præsteboligen, i Kirkegade, et Indre 
Missionshus, Asylgade, opf. 1897, et Baptistkapel, Asylgade, opf. 

1896, et Forsamlingshus for Good-Templarlogen, Asylgade, opf. 

1897, Sparekassen, Hj. af Danmarksgade og Asylgade, en to Stokv. 
høj Bygning, opf. 1895 — 96 efter Tegn. af Kæmner, Arkitekt J. Nielsen, 
Apoteket, Hj. af Danmarksgade og Jærnbanegade, en 1897 — 98 opf. 
stilfuld Bygning efter Tegn. af Arkitekt Mørk Hansen, et af private 1893 
opf. Silopakhus ved Havnen og Demokratisk Forsamlingsgaard 
i Storegade (tidligere „Hotel du Nord") og en Good-Templar Loge, 
Danmarksgade. 

Den eneste Mærkelighed fra gammel Tid er det saakaldte Krudttaarn, 



Frederikshavn. 



21 



ved Havnen, et rundt, af Kampesten opfort „Martellotaarn" med et spidst 
Tag, den sidste Levning af det 1864 nedlagte Citadel Fladstrand (se S. 31). 
Taarnet bruges nu til Oplagsrum. 

Byen har to Lystanlæg, Plantagen N. for Byen, omtr. 8 Td. Ld., 
hvori der er en Pavillon, og Sommerlyst, omtr. l / 4 Mil S. for Byen 
ved Pikkerbakken, anl. 1885, omtr. 18 Td. Ld., ligeledes med Pavillon; 
begge tilhøre Kommunen. 

Indbyggertallet var 1. Feb. 1890: 4848, Nov. 1899 6060 (1801: 
463, 1840: 1247, 1860: 1843, 1880: 2891). Erhverv 1890: 658 
levede af immat. Virksomhed, 1470 af Industri, 980 af Handel, 454 af 
Skibsfart, 396 af Fiskeri, 105 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 651 af forsk. 
Daglejervirksomhed, 62 af deres Midler, 54 nøde Almisse, og 7 vare i 




^TH'v ~^ ~^ ~~~ ?" '- ^ ' ^ "-S~-^-~~ -T- - ~ :/%; ,'i - ^-^^tr^ui^jJLiJSfe^ . r j£; ■^''i'^^ifC''^:'^ 




Krudttaarnet. 

Fængsel. — Som man ser, have Handel, Skibsfart og Fiskeri en stor Be- 
tydning ved Siden af Haandværk. Handelen er i betydelig Stigen paa 
Grund af den fortrinlige Havn (se ndfr.). Frederikshavn er en af Landets vig- 
tigste Fiskerihavne. Det er særlig Rodspætter og andre Flynderfisk samt 
Kuller og Torsk, der fiskes; der drives ogsaa Fiskeri paa Island og Østers- 
fiskeri i Vesterhavet. Udforselen af Fisk, til hvilken ogsaa navnlig Skagen og 
Sæby og andre Steder afgive deres Del, havde i 1S9 7 en saml. Værdi af 
2,145,266 Kr., hvoraf 748,67 7 var fremmed Tilførsel. Frederikshavns 
Fiskeriflaade bestaar af 140 Fartøjer. 

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a. : Bomulds- og Linned- 
garn 5815 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 25,472 Pd. , uldne 
Manufaktur varer 5444 Pd., Vin 14,454 Pd., Glas og Glasvarer 27,189 Pd., 
Humle 2560 Pd., Kaffe 35,191 Pd., Olier 10,722 Pd., Risengryn og Rismel 
4211 Pd., Salt 325,961 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 172,696 Pd., Tobaks- 



28 Hjerring Amt. 

blade og Stilke 2208 Pd., Stenkul 58,953,762 Pd., Kokes 1,153,939 Pd., 
Metaller og Metalvarer 551,600 Pd. samt Tommer og Træ 2890 Clstr. 
og 51,889 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en 
Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udfortes til 
Udlandet bl. a. 4334 Td. Kartoner, 162,000 Pd. Hø, 993,246 Pd. Flæsk, 
1,947,402 Pd. Kød, 4660 Pd. slagtede Gæs, 1,858,231 Pd. Smør, 277,481 
Snese Æg, 1,638,760 Pd. fersk Fisk, 53,000 Pd. tørret og tort saltet Fisk, 
128 Td. Østers, 63,665 *°d. Gær, 22,452 Pd. Huder og Skind og 30,207 
Pd. Uld. Endvidere udførtes fra Kjøbenhavn over Frh. til Norge bl. a. 863,100 
Pd. Hvedemel, 3902 Td. Byg, 2993 Td. Kartofler, 31,250 Pd. Markfrø, 
3816 Td. Malt, 1 17,125 Pd. Flæsk, 503,130 Pd. Kød, 186,030 Snese Æg, 
30,000 Pd. tørret og tørt saltet Fisk, 1,356,439 Pd. Grøntsager, 362,546 
Pd. Oleomargarin, 37,460 Pd. Huder og Skind og 23,141 Pd. Uld. Til 
indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 30,920 Pd. Flæsk, 
1320 Pd. slagtede Gæs, 110,448 Pd. Smør, 11,100 Pd. saltede Tarme, 
672,350 Pd. fersk Fisk, 43,242 Pd. Talg, 196,700 Pd. Klude og 121,950 
Pd. Huder og Skind. 

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 190 Fartøjer 
og maalte Baade paa i alt 3822 Tons, deraf 3 Dampskibe paa tiis. 
444 T. og 182 Hestes Kr. samt 2 Dampmuddermaskiner paa 324 T. og 
92 Hestes Kr. Desuden var der 170 ikke maalte Baade (under 4 Tons). 
I udenrigsk Fart indkom 2631 og udgik 2921 Skibe med henholdsvis 
43,905 og 12,380 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 768 og udgik 
635 Skibe med henholdsvis 13,663 og 6254 T. Gods. 

Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 
102,099 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 2186 Kr., i alt 104,285 
Kr. (7681 Kr. mere end i 1897). Der udførtes til Udlandet 4894 og til 
indenlandske Steder uden for Jylland 290,552 Potter Brændevin; der drives 
ikke Brænderier paa Stedet. 

I Frederikshavn holdes aarl. 3 Markeder: 1 i Apr. med Kreaturer, 
1 i Sept. med Kvæg, Heste og Faar og 1 i Okt. med Kvæg og Faar. Det 
er Torvedag hver Onsd. og Lørd. 

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes bl. a. : 1 Jærnstøberi 
og Maskinfabrik (omtr. 80 Arbejdere, opr. til Aktieselsk. 1898, Aktiekap. 
225,000 Kr.), 3 Skibsværfter (1898 byggedes i Byen 14 Sejlskibe paa 
276 T.), 1 Kalkværk, 1 Tobaksfabrik, 1 Garveri, 2 Hvidtølsbryggerier, 2 
Mineralvandsfabrikker, 1 Eksportslagteri, 1 Savskæreri og 2 Bogtrykkerier. 

I Frederikshavn udgives to Aviser: „Frederikshavns Avis" og „Frederiks- 
havns Folkeblad" („Sæby Avis" og „Sæby Folkeblad" trykkes her). 

Kreaturhold 1898: 170 Heste, 232 Stkr. Hornkvæg (deraf 220 Koer), 
114 Faar, 152 Svin og 15 Geder. 

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og 
Byskriver og Herredsfoged og Skriver i Horns Hrd., og et Byraad, der 
foruden af Farmanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staa- 
ende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabs væs., b) for Fattigvæs., c) for 
Alderdomsunderst., d) for Skolevæs., e) for Gader og Veje, f° r Vand- 
værket, g) for Plantagerne, h) for Fællederne, i) for Fredning. 

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 79,379 (deraf Grund- 
skat 660, Hussk. 7651, Formue- og Lejlighedssk. 71,068 Kr.), Afgifter 



Frederikshavn. 29 

efter Næringsloven 5397, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 4364, Ind- 
tægt af Aktiver 17,662 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 1515, til Amt 158, 
til Amtsskolefond 821, Byens Bestyrelse 4037, Fattigvæs. 7 747, Alderdoms- 
underst. 9799, Skolevæs. 23,977, Rets- og Politivæs. 9033, Medicinalvæs. 
2761, Gader og Veje 8799, Belysn. 1843, offtl. Renlighed 1025, Vand- 
forsyning 3774, Højtidsoffer 2700 Kr. Kommunen ejede 31 / 12 1898 i Kapitaler 
142,319, i faste Ejendomme 394,880 Kr. og skyldte bort 406,946 Kr. 
Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed beregnes efter en stigende 
Skala fra 3 til 6*/ 2 pCt. 

Kommunens faste Ejendomme: den gamle Kirke med Kapel, x / 4 af 
Raadhuset, Kommuneskolen med Gymnastikhus, Fattiggaarden, 3 Fattig- 
huse, Vandværket, Bangsbo Mølle og Parceller, 120 Td. Ld. Jorder og et 
omtr. 32,000 Q Al. stort Stykke Jord midt i Byen. 

Byens Politikorps bestaar af 1 Lieutenant og 24 Mand, men er i en 
længere Aarrække ikke blevet benyttet, Brandkorpset af en Brandin- 
spektør, 3 Brandmestre og 15 faste Brandsvende. 

I Frederikshavns Bank (opr. 7 /s 1892) er Aktiekapitalen 100,000 
Kr. ; Indiaans- og Foliokontoen var S1 /i 2 1898 505,463, Vekselkontoen 
369,706 Kr. — I Frederikshavns og Omegns Sparekasse (opr. 
18 / 9 1844) var Sparernes saml. Tilgodehav. 31 / 3 1898 3,425,933 Kr. , 
Rentefoden 3 3 / 5 pCt., Reservefonden 263,089 Kr., Antal af Konti 5378. 

Byens største Mærkelighed er Havnen, den bedste paa Jyllands Østkyst 
næst Aarhus' og af særlig Betydning som Nødhavn og Havn for Skibe, 
der maa afvente gunstig Vind for at komme om Skagen. Den ejes af Staten. 
Byens gamle „Fladstrands Havn" N. 0. for Kastellet var egentlig kun en 
Ankerplads, beskyttet af Revene og Smaaøerne. Begyndelsen til Statens Havn 
skete ifl. Res. af 3 / 4 1805 ved Anlægget af en mindre Baadehavn, 16,000 
□ Al. stor og indtil 6 F. dyb (det inderste af den nuv. Havn); ved nye 
Res. af 1830, 1832 og 1833 bevilgedes større Summer til en betydelig 
Udvidelse og Uddybning, hvilke Arbejder vare fuldendte 1841, og Havnen 
var da 30,000 □ Al. stor med en Dybde af 8-14 F. Fra 1855 foretoges 
nye Udvidelser, saa at den i 1870'erne havde naaet en Størrelse af 
172,000 □ Al. med en Dybde af IZ 1 ^-!^ 1 ^ F. Endelig begyndtes 1882 
og fuldendtes 1894 Havnen i dens nuv. Skikkelse som Nød- og Tilflugts- 
havn. Omkostningerne ved den sidste Udvidelse vare omtr. 2, 5 Mill. Kr , 
og hele Havnen staar, med de tidligere Udgifter, Staten i 3, 2 Mill. Kr. Havnen 
bestaar af en omtr. 33 Td. Ld. stor Forhavn med et 300 F. bredt Indløb 
og en Dybde af indtil 22 F., en ostre Inderhavn, ligeledes indtil 22 F. dyb, 
og en vestre Inderhavn, 16-18 F. dyb, tiis. omtr. 25 Td. Ld. Under 
sædvanlige Forhold kunne Skibe med 21 F. Dybgaaende søge den, under 
de ugunstigste Forhold, med Paalandsstorm, er den tilgængelig for Skibe 
med indtil lS 1 ^ F. Dybg. Molerne ere af Sten, væsentlig* fra Hirsholmene 
(se disse). Hele Havnens Størrelse er omtr. 70, Havnepladsens 23 Td. Ld., 
Bolværkernes Længde 4445 F. Havnen bestyres af en Kommission, der bestaar 
af en kgl. ansat Havneingeniør som Formand og to af Indenrigsministeriet og 
to af Byraadet valgte Medlemmer. Ved Havnen er ansat en Havnemester. 
Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 66,000 Kr. Havnen har 



30 Hjørring Amt. 

3 Fyr, et rødt fast Fyr paa den gamle sy dl. Mole ved Forhavnens vestl. 
Hjørne (Flammens Højde o. Havet 3 S F.), et rødt fast Fyr paa Hovedet 
af Forhavnens sydl. Mole (26 F.) og et grønt og hvidt Fyr paa det nordl. 
Molehoved (26 F.). Ved Havnen er ansat en Lodsoldermand (for Fre- 
derikshavns, Bangsbostrands og Hirsholmenes Lodserier) og 6 Lodser, 
der lodse mod N. til Skagen, mod S. til Fredericia, Nyborg, Korsør og 
Sundet. Lodseriet her blev oprettet 1733, efter Sigende fordi Fregatten 
Pommern paa Chr. VI's Rejse til Norge var kommen paa Grund ved Sæby. 
(Om Havnen se/. Paulsen, Frh., Hirsholmene og det mellemliggende Farvand, 
i Geogr. Tidsskr. IS. 165 flg. ; J. Ollendorff, Frederikshavns Havn, i Teknisk 
Forenings Tidsskr. 18. Aarg., 1894-95, S. 47 flg.). 

I gejstlig Henseende danner Frederikshavn et eget Pastorat. 

Frederikshavn hører til 7. Landstingskreds og Amtets 1. Folke- 
tingskreds, for hvilken den er Valgsted, Hjørring Amtstue- (Hjør- 
ring) og Frederikshavns Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har 
et Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskreds' 470. Lægd og er 
Sessionssted for Lægderne 467-83. 

Ved Frederikshavns Toldsted er ansat 1 Toldforvalter, 1 Told- 
kontrollør, 1 Toldoppebørselskontrollør (paa Læsø) og 7 Toldassistenter, 
ved Postvæsenet 1 Postmester og 3 Ekspedienter og ved Telegraf- 
væsenet 1 Bestyrer og 4 Telegrafister. Der er Stat s tele fon og et 
privat Telefonselskab. 

Om den østjydske Længdebane se Fredericia. I Frederikshavn 
solgtes der i Driftsaaret 1897-98 35,568 Billetter (foruden 220 transit 
til og fra svenske og norske Stationer), og der ankom af Gods og Krea- 
turer 12,479 og afgik 36,446 Tons (henholdsvis 930 og 1410 transit). 
Skagensbanen er anlagt ifl. Lov af 30 / 3 1889 som en privat, let, smal- 
sporet Bane, 5, 4 Mil, 39, 6 Km.; Staten ydede et uopsigeligt Laan paa 
542,500 Kr. mod 1. Prioritet, som først forrentes, efter at den øvrige 
Kapital har faaet 4 pCt. ; den aabnedes 29 / 7 1890 og kostede kun i alt over 
150,000 Kr. pr. Mil. Paa Banen befordredes i Driftsaaret 1897-98 fra Frh. 
18,385 og til Frh. 13,864 Personer; af Gods afgik der fra Frh. 7,577,000 
og ankom 1,711,000 Kgr. Om den Juli 1899 aabnede Nørre-Sundby- 
Sæby-Frederikshavns Bane se Nørre-Sundby. — Frederikshavn staar 
i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, Gøteborg, Christiania, Chri- 
stianssand og Newcastle. Q 

Historie. Frederikshavn blev først Købstad og fik sit nuv. Navn 2S / 9 1818 (se 
S. 25). Stedet hed tidligere Fladstrand eller Fladestrand efter sin Beliggenhed og 
Flade Sogn, hvortil det hørte. Det var oprindeligt en lille Landsby og et Fiskerleje, 
som efterhaanden voksede op ved sit rige Fiskeri og sin Handel. Første Gang, Flad- 
strand nævnes, er formentlig 1572 (Kane. Brevb. 13 / 8 1572), da det omtales som et 
Sted, hvor der indføres meget Tyskøl og anden Drik. Den var tillige et meget be- 
nyttet Overfartssted til Norge. Aar 1686 fik Byen Tilladelse til at opføre sin egen 
Kirke (se S. 24), især ved Medvirkning af Viceadmiral Iver Hoppe og Tolder og 
Overkirurg paa Flaaden Peder Visberg (se D. Atl. V S. 247-48), og den blev Anneks 
til Flade fra 1696 indtil 1812, da den fik sin egen Præst (1812 — 13 vare Hirshol- 
mene Anneks til den). Siden Forordn, af 31 / 12 1700 maattc Byen svare Konsumtion og 
havde desuden andre Byrder tilfælles med Købstæderne. Anlægget af Citadellet (se 
ndfr.) har vel foroget Stedets Betydning. Den var dog kun en lille By; 1684 havde 
den 12 Huse med 2 8 / 4 Td. Hrtk. Byen og dens Grund horte tidligere til Bangsbo, 
Lengsholm og Knivholt; 1748 solgte Mette Bille, Kancellir. Arenfeldts Enke, Byen 



Frederikshavn. 



31 



til „Indvaaner i Fladstrand" Peder Hansen Heyer for omtr. 4000 Rd., og han solgte 
den igen 1775 for 5000 Rd. til Johs. Andersen Glerup, tidligere Ejer af Eget i Skjærum 
Sogn, som nogle Aar efter udstedte Skoder til 42 Beboere af Fladstrand, tidligere 
Fæstere. Aar 1730 brændte 10 Huse, 1769 havde Byen 525 Indb. Forst ved Midten 
af 19. Aarh. begyndte den ret at tage til paa Grund af Havneanlægget, og senere 
have Banernes Anlæg gjort sit. Byen fik sit Vaaben approberet »/« 1898. 

Allerede Fr. III lod anlægge Nordre Skanse N. for Byen til Beskyttelse for Havnen; 
„den havde 4 Batterier" (senere blev den opkaldt efter Generalmajor, Regimentschef 
Adam Ludv. Moltke, f 1810, som havde forestaaet de første Anlæg af Havnen). 
Citadellet Fladstrand blev anlagt 1687 lige S. V. for Havnen under Ledelse af Oberst 
Anton Coucheron (f 1689). Det bestod af det endnu staaende Taarn (se S. 26), 




Fæstningsporten, nedbrudt 1891. 



der var omgivet af en Mur, hvori der var en Fæstningsport. Omtr. samtidig an- 
lagdes Søndre Skanse] lidt S. for Byen og 1712 lidt N. for Citadellet Hornværket 
med Bastioner og Grave, samt et Batteri paa Holmen Deget omtr. 4000 Al. N. 0. 
for Havnen. For 1687 havde et Kommando fra Skansen ved Hals gjort Tjeneste i 
Nordre Skanse; men Citadellet fik da sin egen Kommandant og Besætning, og 
Kommandantboligen var forst ved „det runde Taarn", senere i Hornværket; 1764 
solgtes Boligen tillige med Proviantforvaltercns Hus, Materialgaarden og Bageriet 
(det sidste havde tidligore ligget i Byen, men brændte 1730) til den ovennævnte 
Peder Høyer, som lod dem til Dels nedrive; s. Aar solgtes Bvgningen i Nordre 
Skanse til Kapt. Mullertz. Fæstningen blev dog ved at bestaa indtil 1S64; Citadellet 
og en stor Del af Hornværket blev afgivet til Havnen. Fæstnin^sporten blev ned- 
brudt 1891. Af nordre og sondre Skanse ses endnu betvdelitre Rester. 



Skagen 




3^3 & 




H<§>4© 



kagen Købstad ligger i Horns Hrd. 
under 57° 43' 46" n. Br. og 1<> 58, 
9, 5 " v. L. for Kbh. (beregnet for 
trigonometrisk Station, gamle Fyr- 
taarn). Den er Danmarks nordligste 
og i sin Slags ejendommeligste 
Købstad baade ved sin Beliggenhed, sin Bygge- 
maade og sin udprægede, djærve Fiskerbefolkning. 
Den i Forhold til sit Indbyggertal meget store By 
ligger paa den smalle, af Flyvesand næsten helt 
overdækkede Odde, hvori Jylland løber ud mellem 
Skagerak og Kattegat, og bestaar af to Dele, nemlig 
Skagen — der atter deles i Østerby mod N. 0. og 
Vesterby mod S. V. (den østl. Del af den sidste 
kaldes Ofte „Kapelborg" efter det Kapel, som har 
staaet der, se S. 40) , hvilke strække sig omtr. 
4000 AL langs Kattegats Kyst, medens Bredden 
kun er højst 500 Al. — , og Høje?i eller Gammel- 
Skagen, som ligger omtr. J / 2 Mil V. for Skagen 
ved Skageraks Kyst. Byen ligger lavt; paa Fyr- 
bakken, ved Østerbys Nordende, er der 30 F., 
noget over 9 M., ved Raadhuset 12 F., 3, 8 M. ; Højens Bygninger ligger 
omtr. 20 F. o. Havet. Afstanden fra Frederikshavn er 4 Mil (ad Jærn- 
banen 5, 3 Mil, 39, 6 Km.). Hovedaaren gennem Skagen er „Hoved- 
vejen". Vejene ere ikke brolagte; „Hovedvejen" er lagt med Grus og Ler 
(anlagt 1869-70), og Husene ligge ofte ikke i sammenhængende Rækker, 
men spredte til Dels mellem Klitbakker, der dog efterhaanden ere udjævnede 
i Byen. Husene ere næsten alle uanselige og i eet Stokv. De tidligere 
tjærede Træhuse ere dog nu helt ved at forsvinde, og Byen har i de senere 
Aar mere og mere antaget Karakteren af en Villaby med teglhængte, grund- 
murede* Huse (inden Udg. af 1902 skulle alle Straatage være ombyttede 
med Tage af ikke brandfarligt Materiale). Beboerne have ikke særlig 
Sans for Haveanlæg om Husene, og Jorden omkring dem benyttes almin- 
delig til Kartoffeldyrkning, hvorved der fremkaldes en stærk Sandflugt, som 
vanskeliggør en passende Vedligeholdelse af Vejene. 

Byens Købstadsgrund udgjorde 1899 3,1 1 1,284 □ Al. (noget over 
222 Td. Ld.), Markjorderne omtr. 5127 Td. Ld. Gadernes og Stræ- 
dernes Antal kan efter det ovenfor sagte ikke opgives. Husenes Antal 
var ved Folketællingen 1890 463 (Juli 1899: 597, deraf paa Bygrunden 
575). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var efter Opgørelsen 
1896 5349 Td. Ld. (heraf 2104 af Skagens Plantage, der tilhørte Staten, 
se S. 43); deraf vare besaaede 331, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng 500, 
Have 11, Skov 636, Heder 1464, Klit 1S55, Stenmarker 370, Veje og 



v^ 



r'i~,!. r'-rt>.,rfs 





' 



I 






S 












SKAGE N 




Skagen. 



33 



Byggegr. 183. Det saml. Hrtk. var Vi 1895 W Td.; deraf horte 9 
til 83 Huse, og 7 5 af disse dreves fra Ejendomme i Byen. 

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var */i * 8 " 1,544,332 
Kr. (Antal af Forsikringer 546). 

Til Skagen hører et Landdistrikt, der har Fattig væsen fælles med 
Købstaden. Om dette Distrikt se S. 43. 



Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes : 

Kirken — ved Hovedvejen i Vesterby, ved et lille Anlæg — , til hvis 

Opførelse Pengene indkom ved en Kollekt over hele Landet og ved en Gave 

af 4000 Rd., som vare indvundne ved Nedlæggelsen af det dansk-lutherske 







,....**-*..«**.;<. *,-m r .~. **-**..*-~.^.*.-~.*.-*~*-~J*Jh. i $xi 



Skagens gamle Kirke. 

Kapel i London, og som skænkedes Byen i dette Øjemed, er fuldendt 1841 
efter Tegn. af Konfercnsraad C. F. Hansen (indviet "'/s)- Kirken, der er 
af Mursten (overhvidtet), bestaar af et treskibet Langhus med en lille Over- 
bygning ved Vestgavlen til Klokken. Det Indre har fladt Loft. Paa Alter- 
bordet et støbt Krucifiks fra 1883, Prædikestolen er fra 1841. Trædobefont. 
Af Inventariet fra den gamle Kirke findes to Malmalterstager fra 1598, 
skænkede af Præsten Poul Nielsen Guldsmed. En Klokke fra 1502 er nu 
omstøbt, og den lille Klokke, uden Indskr. , men med en Bispefigur i 
Relief, er fra den senere Middelalder. Orgelet er fra IS65. Udvendig paa 
den sydl. Kirkemur er der 1866 indsat et stort af Billedhugger A. Paulsen 
udfort Basrelief i Bronce til Minde om 27 /i2 1862, da S Fiskere druknede 
ved Forsøget paa at redde Besætningen paa den strandede Brig „Daphne"; 
Basrelieffet (afsl. 4 / n 1866) fremstiller en af de forulykkede Fiskere, der 
bæres hjem af Kammeraterne, i Baggrunden ses en af Redningsmændene, 

Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 3 



34 



Hjørring Amt. 



r 













der kom levende i Land, gaa hjem med sin Hustru. Underneden staar en 
Tavle med Navnene paa de 8 forulykkede. 

Om Byens gamle Kirke, som ligger omtr. */* Mil S. V. for Skagen, 
og hvoraf kun det af Fyrvæsenet vedligeholdte Taarn rager op af Sandet, 
benyttet som Somærke, se S. 40. 

Den gamle Kirkegaard, N. 0. for Kirken uden for Byen, omtr. 1 Td. 
Ld., er anlagt 1810 og udvidet 1843 og 1862. Den gør et ejendommeligt, 
trist Indtryk med sine fattige Grave i det hvide Sand og mellem Marehalm 
samt med sine mange Indskrifter over forulykkede Sømænd. N. V. for denne 

ligger Assistenskir- 
kegaarden („den nye 
Kirkegd."),anlagtl8S4, 
omtr. l l / 2 Td. Ld. 
Af Monumenterne paa 
den sidste fremhæves 
en 1894 rejst Minde- 
sten med Portrætme- 
daillon (udført af Billed- 
hugger N. Holm) og et 
Vers af H. Drachmann 
over Formanden for 
Skagens Redningsbaad 
Lars Andersen Kruse, 
der druknede 1894, og et 
Mindesmærke af poleret 
Granit med Indskrift, 
rejst 1896 over de for- 
ulykkede ved en tyskTor- 
pedobaads Undergang 
1895 ved Vestkysten. 
— Højen har sin egen 
Kirke gaa rd(seS. 40). 
Ved Kirken, der ejer 
sig selv, er ansat en 
Sognepræst, som tillige 
er Præst for Landdistrik- 
tet. Kirkens Gæld er 
omtr. 3000 Kr. 

Raadhuset, ved Ho- 
vedvejen i Vesterby, er 
en nybygget, grundmuret Gaard (graakalket) i eet Stokv., oprindl. Kobmands- 
gaard, 1868 købt og fra 1870 indrettet til sit nuv. Brug for henved 3200 Rd. 
den ejes af Amtskommunen med 1 / 6 og Byen med 5 / 6 og indeholder Retssal 
3 Arrester for 3 Arrestanter og Arrestforvarerens Bolig. Den tidligere Raad 
stue var en forfalden, straatækt Bindingsværksbygning, der laa paa en høj 
Bakke; den solgtes ved en Auktion 1802 i Fisker Hans Homanns Dodsbo for 
325 Rd. til Auktionsdircktoren, den konstituerede Byfoged, som 1803 til- 
skødede Byen den for 300 Rd. Courant*). 

*)Da der 1833 var Tale om at opfare en ny Skole i Vesterby i Stedet for den gamle, forfaldne, 
maatte Byens udvalgte Mænd erklære, at Kommunen var far fattig til at kunne bære denne 







Lars Kruses Monument. 



Skagen. 



35 



Det kommunale Skolevæsen bestaar af 3 Skoler: Østerby Skole, 
en gul Murstensbygning i eet Stokv., opf. ved Stationen 1884, Vesterby 
Skole, en gul Murstensbygning i eet Stokv., opf. 1866 ved Hovedvejen, 
af den gamle Fyrinspektorbolig, som købtes til Nedbrydelse (desuden er der 
Skagen Forskole), og Højen Skole, i eet Stokv., opf. 1820. Hver Skole 
havde 1 / 1 1899 4, Højens dog kun 2 Klasser; der var i alt 5 Lærere, 1 
Lærerinde og 380 Elever. En teknisk Skole har Lokale i Kapelborg 
(24 Elever). Desuden er der en privat Realskole, ved Hovedvejen, der 
har Dimissionsret og 
omtr. 60 Elever. 

Sygehuset, ved Ho- 
vedvejen i Østerby, har 
Plads til 10 Patienter. 
Fattighuset, ved Ho- 
vedvejen i Vesterby, med 
Plads for 16 Lemmer. 
Jærnbanestationen, 
ved Hovedvejen i Øster- 
by, er opf. 1890; Post- 
huset og Telegraf- 
stationen, ved Hoved- 
vejen, tæt ved Stationen, 
er opf. 1881; Told- 
kamret ligger ved 
Jærnbanestationen. 

Af andre Bygninger 
mærkes Præsteboli 
gen, ved Hovedvejen 
Vesterby, et stort Mis 
sionshus „Emaus" 
ved Kirken, opf. 1896 
og 










s^-t «»■ . • « V i 



v-:~~ 



R 



nnuiitiiiiiiiiir-MliliililliiTiriTniili::.! - 



'; • ■»./■ v ■-■-?. ? - I r, 









Østerbystenen. 



ved vejen staar en 1883 

rejst Mindesten, omtr. 

18 F. høj, udf. efter 

Tegn. af Prof. Petersen, 

til Minde om de 8 Skagboere, der druknede 1862 (se S. 33). 

Som en Oase i den golde Egn ligger mod S. V. i Vesterby en omtr. 
18 Td. Ld. stor Plantage, som blev anlagt i Beg. af 19. Aarh. ved By- 
foged, Kancellir. Lunds Bestræbelser og 1829 overtoges; af Staten. I Plan- 
tagen, der har mange høje kraftige Træer, og hvori El, Birk, Ask, Gran- 
arter, Eg og endog Bøg trives, ligger Overplantorbolk r en (tidligere Sand- 
flugtskommissærens Bolig) og den gamle Byfogedbolig. 



Udgift, „fornemmelig i Betragtning af, at Raadstuen, der ikke i en lang Aarnekkc er under- 
gaaet oogen Hovedreparation, til næstkommende Aar nødvendigvis vil istandsættes, om :kko 
ombygges". Men Raadstuen stod, omtr. som den da var, indtil 1370, ligesom Skolen blev i 
samme Stand indtil 1866. 



36 



Hjørring Amt. 



Skagen er i de senere Aar blevet et mere og mere besogt Badested, hvilket 
har fremkaldt Opførelsen af flere Hoteller, bl. a. det ude ved Fyrtaarnet i 1899 
aabnede Badehotel, opf. i norsk Bjælkestil (Arkitekt: Thorv. Jørgensen). 

Af særlig Interesse ved Skagen ere de Institutioner, der vedkomme Fyr- 
og Redningsvæsenet. Skagen har to Fyr. Højens Fyr er et hvidt 
Blinkfyr, der vises fra et 1892 opf., 45 F. hojt, hvidt, ottekantet Taarn 
paa Taget af en hvid Maskinbygning ; Flammens Hojde o. Havet er 46 F., 
Lysvidden er 3 Mil. Ved Fyret er der et Taagesignal med to Sirener. 
Skagens Fyr er et hvidt, fast Fyr, omtr. l J 4 Mil V. S. V. for den yderste 
Spids af Grenen; det vises fra et 1857-58 opf., 148 F. hojt, rundt, graa- 
ligt, lidt smalt tilløbende Taarn (Landets højeste Fyrtaarn, Arkitekt: N. S. Nebe- 
long); Flammens Højde o. Havet er 140 F. , Lysvidden 4 1 /* Mil. Paa 
Nordsiden af Taarnet er der en hvid Flade, hvorfra der vises Signaler for 
Is. Tæt 0. for Fyrtaarnet ligge en Telegraf- og en Signalstation (op- 




**%j*S»r 






- ^ 



.\&, 




— - , r. 

m 

,'i 1,7(1 



*+aå 









Skagens Fyr. 

rettede henholdsvis 1865 og 1871). Ved Fyret er der fra l /n 1853 fore- 
taget meteorologiske Observationer for Videnskabernes Selskab; 18 / n 1872 
oprettede Meteorologisk Institut en Station der. Skagens ældre Fyrtaarn, 
S. V. for det nye, tæt ved Østerby, er et 67 F. højt, ottekantet, hvidt Taarn, 
der er opf. 1745; det benyttes nu som Sømærke og Signalstation; 
1869 benyttedes det til Gradmaaling (om Fyrene paa Skagen se i øvrigt 
S. 40). — Fra Grenen, der gaar ud i en Spids, hvis yderste Ende snart 
vender mod S. 0., snart mod N. 0., eftersom Strøm og Sø flytter den, 
skyder det farlige Skagens Rev, som bestaar af fast, hvidt Sand, sig omtr. 
å /l Mil ud mod 0. N. 0. Ud for Revet, omtr. 1 Mil N. 0. for det nye 
Fyrtaarn, ligger Fyrskibet „Skagens Rev u , udlagt 1878; det viser et rødt 
Blinkfyr; Flammens Hojde o. Havet 30 F., Lysvidden 3 3 / 4 Mil; fra Fyr- 
skibet gives der Taagesignal. — Ved Skagen er der to Redningssta- 
tioner, den ene 1 / Å Mil V. for det nye Fyr, opr. 1852, med en 1896 



Skagen. 



37 



opr. Bistation noget 0. for Fyret, og en i Højen, opr. 1868, med 
Bistation mod S. V. 

Indbyggertallet var 1. Feb. 1890 2323 (1801: 834, 1840: 1132, 
1860: 1532, 1880: 1954). Erhverv 1890: 147 levede af immat. 
Virksomhed, 289 af Industri, 110 af Handel, 44 af Skibsfart, 1296 
af Fiskeri, 1 30 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 227 af forsk. Daglejervirksomhed, 
43 af deres Midler, 29 nøde Almisse, og 1 var i Fængsel. — Haandværk 
staar paa samme Trin som ude paa Landet, megen Handel kan der ikke 
være Tale om, da Byen næsten helt mangler Opland. Derimod er Skagen 
Landets største Fiskerib y. Det er navnlig Rødspætter samt Kuller og 
Torsk, der fiskes. En stor Del udføres som saltet Fisk, men der sælges 
ogsaa en Mængde fersk Fisk, bl. a. til svenske Baade, især fra Gøteborg. 
Efter Fiskeriberetningen fiskedes der 189 7 171,500 Snese Rødspætter og 
182,200 Pd. Kuller og Torsk, og den hele Fangst havde en Værdi af omtr. 




Skagens ældre Fyrtaarn. 

277,000 Kr. Den aarlige Indtægt af Fiskeriet sættes i Gennemsnit til 490,000 
Kr. Prisen paa Fisk er stegen meget, især efter Skagensbanens Aabning. Aar 
1899 opgives Fiskernes Antal i Skagen til 420, i Højen til 56; i Skagen 
var der 156 Fiskerbaade, hvoraf 16 store og 140 Joller; i Højen var der 23, 
hvoraf 8 store og 15 Joller. Byen har ingen Havn; Baadene trækkes op paa 
Land. Der har dog flere Gange været Tale om at anlægge en Havn, bl. a. da det 
var under Overvejelse at tilvejebringe en Nød- og Tilflugtshavn i det nordl. 
Kattegat. Den tidligere betydelige Fortjeneste ved Strandinger er nu meget 
ringe, da der kun forekomme meget faa. 

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a. Kaffe 2334 Pd., Salt 
83,533 Pd., Sukker 12,876 Pd. samt Tommer og Træ 24,776 Pd. De Varer, 
der forbruges paa Stedet, komme i øvrigt for største Delen som fortoldede fra 
andre indenlandske Steder. 

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 95 Fartøjer 
og maalte Baade paa i alt 321 Tons; af ikke maalte Baade (under 4 
Tons) var der 127. Fra Udlandet indkom 2 Skibe med 42 T. Gods; i 



38 Hjorring Amt. 

indenrigsk Fart indkom 2 og udgik 4 Skibe med henholdsvis 29 T. Gods 
og uden Ladning. 

Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1898, efter Fradrag af Godt- 
gørelser, 4648 Kr., Krigsskatten af Vareind forselen 101 Kr., i alt 4749 
Kr. (1240 Kr. mere end i 1897). 

Kreaturhold 1898: 80 Heste, 215 Stkr. Hornkv. (deraf 167 Køer), 
922 Faar, 146 Svin og 16 Geder. 

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og 
Byskriver, og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar 
af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabs væs., 







Grenen. 

b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst., d) for Skolevæs., e) for Vejvæs., 
f) for Sygehuset, g) for Tilvejebringelsen af en Havn. 

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 23,334 (deraf 
Grundsk.420, Hussk. 2399, Formue- og Lejlighedssk. 20,395 og 120 fra 
Landdistr.), Afgifter efter Næringsloven 1098, Tilskud fra Stat til Alder- 
domsunderst. 1479, Indtægt af Aktiver 3077, paalignet Offer 1614, Skole- 
kontingent 404 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 605, til Amt 110, til 
Amtsskolefond 513, Byens Bestyrelse 819, Fattigvæs. 5430, Alderdoms- 
underst. 3641, Skolevæs. 9453, Rets- og Politivæs. 1380, Medicinalvæs. 
822, Gader og Veje 2629, Højtidsoffer 1520 Kr. Kommunen ejede 31 / 12 
1898 i Kapitaler 61,694 og i faste Ejendomme 78,182 Kr. og skyldte bort 
49,416 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 
5,55 pCt. ; den anslaaede Indtægt var 427,000 Kr., deraf var skattepligtig 
Indtægt 413,800 Kr. 

Kommunens faste Ejendomme: 5 / 6 af Raadhuset, de 3 Skoler og et 
Fattighus. 



Skagen. 39 

Byens Politikorps bestaar af 1 Befalingsmand. 2 Underbefalingsmænd 
og 30 Mand, Brandkorpset er inddelt i en Slukningsafdeling, en Ned- 
brydnings- og Redningsafdeling og en Ordensafdeling; alle Byens Mænd fra 20 
til 50 Aar ere pligtige til Tjeneste, med mindre de løskobe sig ved Kendelse til 
Kæmnerkasssen, eller Brandvedtægten paa anden Maade hjemler Fritagelse. 

I Sparekassen for Skagen og Omegn (opr. */? 1862) var 31 / 3 1898 
Sparernes saml. Tilgodehav. 413,595 Kr., Rentefoden 3 s / 5 pCt., Reservefonden 
27,358 Kr., Antal af Konti 1061. 

I gejstlig Henseende danner Skagen med Landdistriktet et eget Pastorat. 

Skagen hører til 7. Landstingskreds og Amtets 1. Folketings- 
kreds, Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Skagens Lægedistrikt 
(Distriktslægen bor her). Den hører til 5.Udskrivningskreds' 484. Lægd. 

Ved Toldstedet er ansat 1 Toldforvalter og 2 Assistenter (den ene 
i Højen), ved Postvæsenet 1 Postekspeditør, der tillige er Bestyrer af 
Telegrafstationen. Ved Telegrafstationen ved Skagens Fyr er Fyr- 
mesteren Bestyrer. Der er Stats telefon. 

Paa Skagensbanen (se S. 30) befordredes i Driftsaaret 1897-98 fra 
Sk. 13,952 og til Sk. 13,864 Personer; fra Sk. afgik 1,416,000 og 
ankom 4,307,000 Kgr. Gods. 

Historie. Oprindelsen til Skagen — eller Scaven, i ældre Tid skrevet Skafuen, 
Skauffen m. m.; Navnet kommer af „Skage" o: et Næs eller en Landstrimmel, der 
løber ud i Havet, jvfr. Vendsyssels gamle Navn „Vendilskage" — omtales i et af 
Selvejerbonder i Vendsyssel udstedt Dokum. af 1355 (trykt i Suhms Danm. Hist. 
XIII S. 828), hvori der berettes, „at en fordums Konge paa Jagten gæstede 
hos en Bonde ved Navn Thorkel Skarpæ, der da boede i Oorn (o: Byen Vogn), 
og paa hans Bøn overdrog samme Thorkel hele Skagen tilliggende Mark til Græs- 
ning for hans vilde Stod. Hyrden for de vilde Heste ved Navn Throndr fandt 
først paa at fiske ved Skagen og byggede det første Hus paa Skagens Mark paa 
samme Thorkels Vegne. Og siden efterhaanden havde mange flere bygget der paa 
foreskrevne Thorkels Vegne. Desuden ved vi forvist og vidne i Sandhed, at fra den 
Strøm østen for Hosyo og Reten og lige til det yderste Skaugheret har fra gammel 
Tid været Kongens Strandbred, kaldet Kunghsforstrand, og erkendes for at være 
det endnu, ligesom at Forstranden aldrig har været bebygget af nogen, forend Jyl- 
land for faa Aar siden blev ødelagt og undertrykt ved Herrernes Krig". Hvilken 
Konge der hentydes til, er uvist; Suhm gætter paa Erik Glipping, men det maa 
sikkert være en langt tidligere Konge. Aar 1299 tilbod Erik Menved, for at til- 
fredsstille Esger Juul, at afhænde en Del af Krongodset, deribl. l j a af Skagen. 
Sine første Kobstadsprivilegier fik Byen af Erik af Pommern 2 -/ 1 1413, og de bleve 
stadfæstede bl. a. 1442, 1451, f545, 1560, 1598 og 1648; 1507 udstedte Kong Hans 
en Stadsret for Skagen, 1519 gav Chr. II den fri Birk og Birkeret. Ligesom andre 
smaa Købstæder havde Skagen saavel Borgmestre og Raad som Byfoged (1580 fik 
den tillige en Byskriver), og endnu ifl. Forordn, af w /, 1682 var Skagen en af de 
Byer, som beholdt 1 Borgmester og 2 Raadmænd, medens Ovrigheden i andre nørre- 
jydske Byer, som Hjørring, Thisted og Nykjobing, indskrænkedes til en Byfoged. 

Fra den tidligste Tid har det været Fiskeriet, der var Skagens Hovederhverv, og 
den drev Handel, særlig med saltet Fisk, paa Havnene i de danske Farvande, navnlig 
Varberg, og paa tyske Havne, som Lubeck og Rostoek. Ligesom nu (og dengang 
endnu mere) var det Tuskhandel, der dreves (1556 omtales, at der indfortes en 
Mængde 01 til Sk., og 1557 siges, at det særlig var Smor, Skagboerne hentede i 
Varberg), og de vaagede nøje over deres Købstadsrettigheder, saaledes da der ved 
Midten af 16. Aarh. anlagdes et Fiskerleje „Tornby* eller ,Thorneleje u (se Kane. 
Brevb. 6 / s 1551) nær ved Sk. (vel i Skagsogn eller Raabjærg), hvilket de ved Besvæ- 
ring til Kongen fik nedlagt, ligesom de ogsaa sogte 1580 at faa den lige anlagte 
By Aalbæk afskaffet. Agerdyrkning og Kvægavl have vel tidligere ogsaa haft nogen 



40 Hjørring Amt. 

Betydning; thi cie Marker, der omtales i ovennævnte Dokum af 1355, fandtes endnu 
op i den nyere Tid ; men nu ere de for længe siden næsten helt ødelagte af Egnens 
værste Fjende, Sandet. Sandflugt og Klitdannelse have vel fundet Sted i Landet 
langt tilbage; men det er dog forst fra 16. Aarh., at Sandflugten optræder som en 
virkelig Landeplage efter Ødelæggelsen af Skovene, som hidtil havde sat den Grænser, 
og den deraf følgende Oprykning af Klitplanter, da Brændselet fra Skovene var sluppet 
op. Det er ogsaa i 16. Aarh., at man paa Skagen horer om Sandets Erobring af 
Jorderne, efter at Skovene lige op til Raabjærg vare huggede, og 1593 fortælles, 
at Sandet var trængt ind over de dyrkede Marker og havde lagt sig om Gaardene. 
Dertil kom store Stormfloder, saaledes 1592 og 1593 (ved sidste Lejlighed bortreves 
14 Gaarde og Huse). 1 den folgende Tid fortsatte Sandflugten sine Ødelæggelser, 
indtil den naaede sit Højdepunkt 1775, da Sandet paa alm. Bededag „med en heftig 
og forfærdelig Storm af N. 0. trængte ind paa og forbi Kirken, som hidtil havde 
været fri, ja ødelagde den Del af Byens Markjord, som laa der omkring og i Nær- 
heden" , hvorved Præsten mistede baade Ager og Eng. Ødelæggelserne vedbleve, 
om end i mindre Maalestok, indtil man i den senere Tid til Dels har dæmpet Sandet 
ved Plantning af Klittag og Marehalm. Havet har ogsaa i 19. Aarh. gjort megen 
Skade, navnlig ved Højen, hvor det stadig tager bort af Landet; saaledes indtraf 
der Stormflod 14 /, og 27 / n 1825 og atter "/, 1868. 

Den omtalte Kirke var Byens gamle Sognekirke, indviet til St. Laurentius, og 
efter et lidet sandsynligt Sagn bygget af Skotter og Hollændere, som fordum fiskede 
under Kysten. Det var en anselig Kirke („den længste i Vendsyssel u ), opf. i gotisk 
Stil af Mursten, med overhvælvet Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus 
mod S. og Sakristi mod N. Desuden fandtes der et Par Kapeller, nemlig et i Højen, 
af Bindingsværk og straatækt, og fifl. D. Atl. V. S. 220)' et, som oprindl. skal have 
staaet i Østerby (se Olavius, S. 56), men i 17. Aarh. (efter Resens Tid) flyttedes til 
Vesterby; det var (ifl. D. Atl. smstds.) af Bindingsværk, 17 Fag langt og med et 
fritstaaende Klokketaarn. Aar 1517 fik Hans Tysk i Skagen kgl. Bevilling til at 
maatte bygge et Hus og et Kapel N. for Skagen og deri indtage syge Mennesker; 
dette til St. Jakob indviede Kapel, som Fr. I 1523 skødede til Bisp Stygge Krumpen, 
har næppe været identisk med noget af de to andre, men man ved ellers intet 
om det. St. Laurentii Kirke blev 1459 „med tilliggende Kapeller" henlagt til Aal- 
borg Helligaands Hospital, mod at dette „skulde forse Kirke og Kapeller med en 
saadan Præst og Kapellan, som dem kan forestaa", og indtil 1677 hørte Kaldet til 
Aalborg Hospital. Ved Kirken fandtes tidligere en 5/. Laurentii Kilde, som ansaas 
for hellig. Ved Sandstormen 1775 lagde Sandet sig helt op for Kirkedøren, og i de 
næste Aar kunde Adgangen kun holdes fri ved jævnlig Brug af Spaden. Endelig 
blev den ved Sognepræsten Laulunds og Byfoged Petersens Bestræbelser og ved 
Reskr. af 5 / 6 1795 paa Grund af Sandflugt og Brøstfældighed nedlagt, solgt og ned- 
brudt paa det massive Taarn nær, der overlodes til Fyrvæsenet, som vedligeholder 
det som Sømærke; det har Trappegavle og Krydshvælving med Stjærneribber. I 
Indermuren fører en Vindeltrappe op over Hvælvingerne. Materialer fra Kirken kunne 
paavises i flere af Skagens Bygninger. Kapellerne i Vesterby og Højen omtales 1787 
hos Olavius som „saa forfaldne og brøstfældige, at Folk under Tjenesten næppe 
uden Helbreds Tab kunne være derinde, og er intet vissere, end at de inden kort 
Tid falde ned u . Kapellet i Vesterby blev dog, rigtignok noget udbedret, benyttet af 
Sognefolket indtil 1841, da den nye Kirke (se S. 33) var opført, omtr. paa Kapellets 
Plads. Kapellet i Højen blev nedrevet 1839; Kirkegaarden bruges endnu. 

En ikke ubetydelig Indtægtskilde for Skagen var i tidligere Tid Strandingerne, 
ligesom de bragte den en Del Vragtømmer til Bygningsbrug. Endnu over Midten 
af 19. Aarh. antoges Bjærgelønnen i Skagens Jurisdiktion i Gennemsnit at være 
9000 Rd. aarl. Men den nyeste Tids mange udmærkede Foranstaltninger for at fore- 
bygge Strandinger have bevirket, at disse nu høre til Sjældenhederne. Skagens Fyr 
tillige med Anholts og Kullens indrettedes i Fr. II's Tid efter Opfordring af de frem- 
mede Skippere, som passerede de danske Farvande, og som til Gengæld forpligtede 
sig til at betale „Fyrgelt" sammen med Sund- eller Bælttoldcn. Kongens Brev herom 
udgik 8 / 7 1560 og næste Aar gentoges Befalingen med Tilfojclse, at „Fyrlamperne" 
skulde være saa vide som en Tønde og hænges 20 Al. højt i et Tømmerværk, der 
skulde bygges som en „Papegøje" (vistnok et skraat stillet Spryd, der var fæ- 
stet til Masten ved en Strop, og til hvilket Papegøjesejlct var anbragt). Skagens 
»Fyrlampe" tændtes forst med Brænde, som, da Skovene i Vendsyssel ikke inde- 
holdt tilstrækkeligt eller krævede for vanskelig Transport, hentedes til Søs fra Lim- 



Skagen. 



41 



fjordsegnene og Norge. Man gik dog hurtig over til at bruge Tran, hvormed man 
belyste Farvandet fra Toppen af et Taarn. Taarnet bortskylledes 1584 i et Uvejr, 
men opfortes paany og bestod 1606, da man indførte Belysning med 6 (fra 1610 8) 
store Talglys, af en aaben Fod af Tommer, oven paa hvilken fandtes et Rum med 
Senge til „Blusserne" eller Fyrpasserne, og oven paa dette atter et Rum med Vin- 
duer til alle Sider, i hvilket Lysene brændte. Fyret kaldtes nu en „Lygte." 1626 — 
27 blev Overdelen af Taarnet omdannet til Stenkulsfyring, men kort efter er det vist 
nedbrændt, thi næste Aar blev det /ørste danske Vippefyr til Stenkulsblus opstillet 
paa Skagen af daværende Borger i Helsingør, senere Tolder paa Skagen og Fyrings- 
forvalter i Danmark Jens Pedersen (Grove). Vippefyrene kaldtes „Fyringer", og 
Skagens Vippefyr bestod efter Olavius' Beretning, da det 1745 atter afløstes af et 
Taarnfyr, „af et meget højt og tykt Træ, der lignede en Mollestub og var omgivet 
.af Stivere; oven paa Stubben stod en stor Jærngaffel, som var til at dreje om- 
kring paa Stubben, paa det at Fyrpanden altid kunde komme til at hænge paa 








N^r ^S^ 



Skagen, efter Resen. j 

1. St. Laurentii Kirke. 2. „Hou-Soe, hvor der sigis fordum at have standen en Gaard, som skall 
være siunchet". 3. St. Laurentii Kilde. 4. Galgen. S. Præstegaardcn. 6. Raadhuset og Torvet. 
7. Kapellet 8. Lygten. 9. „Et Huus ved Stranden, som kaldes Boen, hvor udi nscher Redskab 
forvaris". 10. „Nord-Soc og Oster-Soe". 11. „Capellet i Hoien og Byen, som horer under Skaggens 
Frihed". 12. „Deres fiske-hicld, hvor Fiskene ophænges og torres". 



Vindsiden. Vippestangen, saa svær som et Mastetræ, gik ned i Gaffelen, og ved 
den ene Ende af Vippestangen hængte Panden; i denne, som var til at hidse op 
og ned med en Tallie, gik omtr. 6 Skæpper Stenkul paa Gangen". Vippefyret stod 
paa Fyrbakken, men da denne var bleven undergravet af Havet, opførtes 1745 noget 
nordligere det S. 36 omtalte Taarn, der forst kun var 54 F. højt og et Pandefyr ; 
senere blev det forvandlet til et Lampefyr (se videre S. 36). Til Redningsvæsenet 
i sin nuv. Skikkelse, med dets Stationer med synkefri Baade og Raketapparater, er 
Begyndelsen sket ved 19. Aarh.'s Midte, særlig efter Tilskyndelse afClaudi, og Red- 
ningsvæsenet organiseredes ved Lov af- 6 / 3 1852; der findes nu i alt omtr. 60 Stationer, 
som ere underlagte Bestyreren for det norrejydske Redningsvæsen. 

Skagen har haft en Latinskole, der oprettedes ved Midten af 16. Aarh. efter 
Tilskyndelse af Bisp Oluf Chrysostomus, og som nedlagdes 1740; Rektoren var til- 
lige Sognekapellan (se Aalborg Katedralskoles Progr. 1871). 

I Skagen ere fodte Prof. ved Kbh.'s Universitet Nieolaus Scavenius, f 1590, den 
teol. Prof. Laurids Mortensen Scavenius (Son af en Fisker), f. 1589, f 1655, og Jakob 
Brønnum Scavenius, Son af Handelsmand Brønnum (se II S. 856), f 1820. 



42 



Hjerring Amt. 



Paa Kronens Gaard Hof Søgaard (i Dok. af 1355 kaldt „Hosyo") fik Skagen Ejen- 
domsbrev 1546. Den laa den Gang udenfor Byen; nu findes dens Grund i den vestl. 
Del af Byen (se Resens Tegn.). Den kaldtes senere „Hovgaarden", ejedes vistnok 
i 17. Aarh. af Borgmester Fedder Hansen, brændte 1729 og var i Slutn. af 18. Aarh. 
i Byfoged Ferslevs Besiddelse; 1749 led dens Marker meget af Sandflugt. 

Litt.: O. Olavius, Beskr. over Schagens Kiobsted, Kbh. 1787. — A. P. Gaardboe y 
Hist.-topogr. Beskr. af Skagens Landsogn, i Saml. til jydsk Hist. V. S. 308 flg. 
(ligesom andre Artikler af s. Forf. samlede i den S. 6 nævnte Bog). — D. H. Wulff, 
Bidr. til Sk. Kirkeh., i Saml. til j. Hist., 2. R. III S. 268 fig.). — N. Hancke, En 
Kriminalhist. fra Sk., i Saml. til j. Hist. I S. 151 flg., og V. A. Secher, Mordet paa 
Blusser i Sk., smstds. 3. R. II. Bd. — Om Fr. IU's Skede af 1667 til Borgmester 
Fedder Hansen paa Toldergaarden i Sk., se Saml. til j. Hist. 2. R., I S. 382. — Om 
Fyret se V. A. Secher, Det danske Fyrvæsens Hist. 1560—1660, i Saml. til j. Hist. 
3. R. n. Bd., og C. D. Bloch, Fyrvæsen, i Tidsskr. f. Sovæs., Ny R. XXXIII S. 429 flg.). 



Horns Herred. 

Sogne: 

Skagens Landdis Ir., S. 43. — Raabjcsrg, S. 44. — Tversted, S. 48. — Mosbjærg, 
S. 4g. — Bindslev, S. so. — Elling, S. 52. — Tolne, S. 54. — Hørmested, S. SS- — 
Lendum, S. S7- — Aasted, S. S9. — Skjarum, S. 60. — Flade, S. 61. — Gjerum, 

S. 64. — Hirsholmene, S. 6s> 



27<glT<g) 

kftlll 

^y^åmfAWm' 





orns Herred, den nordl. Spids 
af Jylland, og det næststør- 
ste Herred i Amtet, omgives 
af Skagerak og Kattegat og 
er mod S. og V. begrænset 
af Dronninglund , Børglum 
og Vennebjærg Herreder. Til 
Herredet høre Hirsholmene 
med nogle mindre Holme, 
Kjølpen og Deget, i Kattegat. 
Den største Udstrækning fra 
Skagens Odde til Sydgrænsen 
er omtr. 5 1 /* Mil, Bredden 
fra V. til 0. veksler mellem 
Den sydl. 
Udloberne 
(se S. 1); 
inkter, Flade 
rkebakke (Kigud), 389 F., 



^^^p"^*^^^^^^^ , . føøØm 122 M., og Flade Præstehoj, 
^^^^^.^^^^^^^t^r^r^^ 340 F., 107 M., ligge mod 



S. 0. ; mod X. V. hæve Tolne Bakker sig til 267 F., 84 M. Den øvrige 
Del af Herredet er lavtliggende med store Kær og Flyvesandsstrækninger, 



Horns Herred. — Skagens Landdistrikt. 43 

hvilke sidste dække den største Del af den Odde, hvori Herredet løber 
ud mod N., ligesom de følge hele Kysten langs Skagerak og paa enkelte 
Steder ogsaa findes ved Kattegat. En Del af Lavningerne mellem Bakkerne 
og i de flade Egne have sand- og lermuldede Jorder, i øvrigt ere de 
sandede og ufrugtbare. Af Aaerne mærkes Uggerby Aa, der søger mod 
N. ud til Skagerak, og Knasborg Aa og Elling Aa, der løbe til 
Kattegat. Herredet er meget skovfattigt (5412 Td. Ld.). En Del af det 
beplantede Areal er Statsplantager , nemlig Skagen, Bunken, Aalbæk og 
Tversted Plantager. Med Hensyn til Frugtbarheden hører Herredet til de 
ufrugtbareste i Amtet (gnmstl. 47 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 
1896 var Fladeindholdet (med Frederikshavn og Skagen Købstæder) 
96,591 Td. Ld. (9, 68 Q Mil, 532, 9 □ Km.). Landdistrikt. Ager og Engs 
Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 1977 Td. Folketallet 
var i Landdistr. V 2 1890 15,090(1801: 6462, 1840: 9294, 1860: 11,945, 
1880: 14,068). I Herredet ligge Købstæderne Frederikshavn og Skagen. 
I gejstlig Henseende danner Herredet et eget Provsti (undt. Lendum Sogn, 
der hører til Dronninglund Hrd.'s Provsti), i verdslig Hens. hører det under 
Horns Hrd.'s Jurisdiktion samt under Amtets 4. Forligskreds (Skagens Land- 
distr.), 6. Forligskr. (Tversted, Mosbjærg, Bindslev og Hørmested S.) og 
2. Forligskr. (de øvrige Sogne). N 

Horns Hrd. (ogsaa kaldt saaledes i Vald. Jrdb.) hørte i Middelalderen til Vend- 
syssel, senere til Aalborghus Len og fra 1660 til Aalborghus Amt; 1707 kom det 
ind under Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter, indtil disse 1793 lagdes ind under 
det da oprettede Hjørring Amt. 

Herredets forskellige Dele have været ret ulige befolkede i Oldtiden, efter de 
jordfaste Mindesmærker at regne. I de nordøstl. Sogne, Skagen, Raabjærg, Elling 
og Tversted, samt paa Hirsholmene] kendes ingen Monumenter og i Bindslev 
Sogn kun 5; i de øvrige Sogne er der derimod talt i alt 355, hvoraf knap 20 Sten- 
grave, Resten Gravhøje; henved 100 af Monumenterne ere dog nu sløjfede og 50 
mere eller mindre forstyrrede; 43 ere fredlyste. Oldsagsfund foreligge næsten fra 
hele Herredet (Hirsholmene undtagne), om end sparsommere fra den nordøstl. Del. 

Litt. : Indbcretn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i H. Hrd., af Bahnson, 
Bindesbøll og Rondahl, 1882. 



Skagens Landdistrikt (Skagsogn) omgives af Skagen Købstads Jorder, 
Skagerak, Kattegat og Raabjærg Sogn. Kirken i Hulsig, mod S. 0., ligger 
l x / 4 Mil S. V. for Skagen. Arealet bestaar dels af Klitegne, hvor Flyve- 
sandet for en stor Del er dæmpet, dels af flade Hedestrækninger. I Distriktet 
ligger en Del af Skagen Plantage (518 Td. Ld., det øvrige, 2104 Td. Ld., 
paa Købstadens Markjorder, i alt 2622 Td. Ld.). Gennem Distr. gaar 
Skagensbanen. 

Fladeindholdet 1896: 7295 Td. Ld., hvoraf 274 besaaede (dtraf med Rug 
89, Byg 35, Havre 108, Bælgsæd 3, Spergel 4, Blandsæd til Modenhed 12, Grentf. 
U, Kartofler 12), Afgræsn. 161, Høslæt, Brak, Eng m. m. 292, Have 4, Skov 77, 



44 • Hj erring Amt. 

Kær og Fælleder 1038, Hegn 3, Heder 1688, Flyvesand, Klit m. m. 3687, Veje og 
Byggegr. 65, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 19 Heste, 125 Stkr. 
Hornkv. (deraf 75 Koer), 272 Faar og 60 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- 
skyldshrtk. 1895: 7 Td.; 1 Selvejergaard med 1, 16 Huse med 6 Td. Hrtk. Befolk- 
ningen, «/» 1 890: 92 ( 1801: 68 > 1840: o3 > 1860: 72 > 188( ^ : 81 )> boede ' x 17 
Gaarde og Huse; Erhverv: 79 levede af Jordbrug, 3 af Industri, 9 af deres Midler, 
1 var under Fattigv. 

I Sognet: Hulsig (gml. Form Hvolsig), Huse, med Kirke og Jærnbane- 
station. Desuden Tranesteder, Karred med Redningsstation, og Klarup, 
Huse; Lunholm (1395: Lwnholm, 1401: Lughneholm) , Gd. og Huse. 
Gaarden Hesselholt, den storste Gaard i Distriktet (omtr. 9 Sk. Hrtk.). 
Starholm, Gd. med Mølle. Redningsstation ved Spirbakken. 

Sk. Landdistr. udgør et eget Sognefogeddistr., men har Fattigvæsen fælles 
med Købstaden, til hvilket det yder et fast aarligt Bidrag af 120 Kr., og 
hører til Rannerød Skoledistr. i Raabjærg Sogn, til hvilket det yder 1 / l2 af 
Sognets Skoleudgifter. Distriktet hører under Skagens Købstads Jurisdiktion 
(Skagen), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Skagens Lægedistr., 7. Landstings- 
og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 484. Lægd. Kirken 
tilhører Beboerne i Distriktet, i Rannerød og Kannestederne. 

Kirken er opf. 1893 — 94 (indviet 5 / 8 1894) af røde Mursten i romansk Stil efter 
Tegn. af Arkitekt V. Ahlmann og bestaar af Skib og Kor ; paa Vestenden af Skibet 
-et lille, skiferdækket Spir, hvori Klokken; Skib og Kor have] fladt Bjælkeloft. 

Lunholm var i gamle Dage en større Gaard eller „befæstet Borg", som tilhørte 
•Niels Bugge, hvis Datter Elne ægtede Christen Vendelbo; som Enke tilskødede hun 
Dronn. Margrethe L. 1401; 1667 skal den endnu (efter Suhm, Hist. af Danm. XIV 
S. 357) have været en Ladegaard, men 1682, da den ejedes af Borgmester Fedder 
Hansen i Skagen, var der af Gaarden kun til Rest „en Vaaning, kaldtes tilforn 
Lunnholm, men trende Gange for Sandflugt forflyttet, og nu Ingen bebor det, men 
holdes samme Steds en Dreng". — Gaardene Hesselholt (Hejselholt) og Klarup 
(Klaae Rumpe) ejedes ligeledes af ovennævnte Fedder Hansen. 

I Skagen Plantage, der tilhører Staten, er Plantningen begyndt 1889, med Bjærgfyr 
og Hvidgran; paa de fugtige Sletter er der store Græsanlæg. 

Litt. : A. P. Gaardboe, Hist.-topogr. Beskr. af Sk. Landsogn, i Saml. til i. Hist. 
V. S. 308 flg. 

Raabjærg Sogn, det største i Herredet, omgives mod N. af Skagens 
Landdistr., mod S. af Tversted, Mosbjærg og Elling Sogne, mod V. af 
Skagerak og mod 0. af Kattegat. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 ! / 4 
Mil S. V. for Skagen og 3% Mil N. N. V. for Frederikshavn. En stor Del 
af Arealet mod N. og V. er opfyldt af Flyvesand, mod S. findes Kær- 
og Lyngmosestrækninger (Raabjærg Mose) , andre Strækninger ere fladt 
Hedeareal. I Sognet ligge Statsplantagerne Bunken Plantage (1229 Td. Ld.) 
og Aalbæk Plantage (1211 Td. Ld.). Trigon. Station */ 4 Mil S. for Raa- 
bjærg Kirke. Paa Grænsen af Raabjærg og Tversted Sogne ligger den ud- 
tørrede Gaardbo Sø, hvis Areal nu er Ager og Eng. N. for dette ligger 
den omtr. 40 Td. Ld. store Trold Sø (den lille Præstegaard Sø, V. for 
den sidste), der nu ogsaa er udtørret. Sydvestgrænsen dannes af Nors 
Aa, der tidligere faldt i Gaardbo Sø, og hvis Fortsættelse dannes af den 
mod 0. til Kattegat løbende Knasborg Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen 
fra Frederikshavn til Aalbæk og Skagensbanen. 

Fladeindholdet 1896: 13,258 Td. Ld. (ikke fuldt paalideligt, da Fordelingen 
af det ved Gaardbo Sø indvundne Areal — 891 Td. Ld. — kun er kalkulatorisk), 
hvoraf 961 besaaedc (deraf med Rug 434, Byg 64, Havre 337, Spergel 20, Frøavl 



Horns Herred. — Skagens Landdistr. og Raabjærg Sogn. 



45 



3, Blandsæd til Modenh. 19, Grontf. 20, Kartofler 53, andre Rodfr. 4, andre Handelspl. 
5), Afgræsn. 1323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1289, Have 7, Skov 1504, ubevokset 50, 
Moser 478, Kær og Fælleder 1221, Hegn 11, Heder 3712, Flyvesand, Klit m. m. 2471, 
Veje og Byggegr. 208, Vandareal 23 Td. Kreatur hold 1898: 324 Heste, 1318 
Stkr. Hornkv. (deraf 801 Koer) , 2164 Faar, 563 Svin og 7 Geder. Ager og Engs 
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 98 Td.; 35 Selvejergaarde med 48, 150 
Huse med 49 Td. Hrtk. og 24 jordlese Huse. Befolkningen, \ 1890: 1182 
(1801: 805, 1840: 932, 1860: 1036, 1880: 1027), boede i 222 Gaarde og Huse; 
Erhverv: 38 levede af immat. Virksomh., 480 af Jordbrug, 387 af Fiskeri, 104 
af Industri, 29 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 90 af deres Midler, og 17 vare 
under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Raabjærg med Kirke (*/ 2 Mil 0. for Byen) og Spare- 
kasse (opr. 21 / 6 1874; 3I / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 36,461 Kr., 
Rentefoden 3 s / 5 pCt., Reservefonden 832 Kr., Antal af Konti 218); Aalbæk, 
ved Landevejen, Fiskerleje med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1890), For- 
samlingshus (opf. 1892), Kro, 2 Møller, Markedsplads, (Marked i Okt. 




Raabjerg Kirke. 



med Kreaturer), Redningsstation (opr. 1861), Strandkontrolstation, Jærn- 
bane- og Statstelcfonstation. Saml. af Gde. og Huse : Kannesteder med Red- 
ningsstation (opr. 1852), Rannerød med Skole, Bunken, Plantorbolig ' og 
Jærnbaneholdepl. , Heden, Lodskovvad med Skole, Klitlund, Kvllesbæk, 
Hvidmose med Skole, Komfage, Sø rig, Gd. og Huse, Uggerhald med 
Skole, Knasborg, Skiveren med Mølle, Redningsstation og Kysttelefonstation, 
m. m. Hovedgaarden Gaardbogaard — omtr. 3 Td. Hrtk., 800 Td. 
Ld., hvoraf 550 Ager og Eng, 250 Plantage — bestaar hovedsagelig af 
den udtørrede Gaardbo Sos Areal. Desuden mærkes Gaardene Nørre- 
Gaardbo, Troldborg, Sovkrog med Molle, Hvims, Let og Jennet. 

Raabjærg Sogn, en egen Sognekommune, horer under Horns Hrd.'s Juris- 
diktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjorring) og Skagens Læge- 
distr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
472. Lægd. Raabjærg Kirke tilhører nogle Husmænd, Aalbæk Kirke Staten. 

Raabjærg Kirke (overhvidtet undt. Vaabcnhuset) er lav og uanselig og bestaar 
af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Kirken er oprindl. opfort af rode Munke- 



46 



Hjorring Amt. 



sten i Munkeskiftc, vistnok i gotisk Tid, men er senere undergaaet mange Foran- 
dringer. Ostgavlen og Sydmuren ere ombyggede i ny Tid og Skibet forlænget mod 
V., oprindl. af Bindingsværk, men senere (med Undtagelse af Sydmuren) opf. af 
Grundmur. Kirken har Bjælkeloft; Korbuen er spids. Vaabenhuset, for af Bindings- 
værk, er opfort 1886. Alterbilledet, Christus og en Synder, er fra 1897 af Anker 
Lund (af en ældre Tavle, med udskaarne Figurer, findes Rester i Godsejer Jorgen 
Larsens Besiddelse); Alterstagerne ere fra 1668 med Navnene Morten Sørensen 
og Maren Pedersdattcr. Ny Prædikestol af Eg ; Granitdøbefonten, med ornamenteret 
Fod, synes ældre end Kirken. Over Korbuen hænger et lille Metalkrucifiks og ved 
Siden en udskaaren Figur af en Bisp. Klokken er fra den tidligere Middelalder. 

Aalbcek Kirke er opført 1897 i romansk Stil af røde Mursten efter Tegn. af 
Arkitekt V. Ahlmann og bestaar af Skib, Kor og Taarn med slankt Spir (78 F.). Kirken 
har fladt Bjælkeloft. 

^ Sognets nordl. Del er opfyldt af Flyvesand. Et af de mest øde Partier er Raa- 
bjærg Miler (den omtr. 300 F. lange Studeli Mile, Landets eneste betydelige 







.... -y -&T'" 




y.u. imam* 












Raabjærg Miler. 

Vandreklit, der aarl. vandrer 25 F. mod O.), nogle indtil 130 F. høje, nøgne, ubevoksede 
Klitbakker, der gennemskæres af smaa Dale og have helt Præg af en Orken, hvor Stil- 
heden i roligt Vejr kun afbrydes af den stadig mumlende Brænding i Havet og det 
rislende Sand; men i Stormvejr larme Bølgerne, saa at de hores milevidt ind i 
Landet, og Luften fyldes af mægtige Sandskyer; kun yderst paa Skrænterne ved 
Skagerak er der et stille Læbælte, da den mod Klitten stødende Luftstrøm stiger lige 
i Vejret; her søger Kvæget ud for at finde Ly for Stormen og styrter under- 
tiden ned. Kulturen har dog ogsaa i de senere Aar søgt at trænge frem her. Lige 
O. for Raabjærg Miler ligger mellem Bunken og Hulsig den Staten tilhorende Bun- 
ken Plantage, hvis Beplantning med Bjærgfyr, Hvidgran, El og Birk begyndte 1889; 
det gælder navnlig Plantagens østl. Del, hvor der ogsaa findes omtr. 60 Td. Ld. 
med kunstig Græskultur; i den vestl. Del ere Milerne dæmpede. Ogsaa Aalbæk 
Plantage, mellem Aalbæk og Gaardbogaard, tilhører Staten ; Plantningen begyndte 
1893; i Midlen ligger et højt Klitparti, paa Sydsiden et Egepurkrat paa en Klitbakke. 
Den sydesti. Del af Sognet er mere kultiveret. Her laa i gamle Dage O. for den 
i sin Tid omtr. 1400 Td. Ld. og i Omkreds omtr. 2 Mil store Gaardbo Sø Herre- 
gaarden Gaardbogaard (1335: Garthbuth), der alt nævnes 1335 og da ejedes af 



Horns Herred. — Raabjærg Sogn. 



47 



Henrik Nielsen, som skedede den til Vrejlev Kloster (i dets Arkiv har der været 32 
Pergamentsbrcve vedr. Gaarden og Soen); 1577 skødede Kongen Gaarden til Fru Karen 
Ronnov. Den havde sit eget Birk (fra 1546), der ophævedes ved Reskr. af 23 / 6 1797; 
men da var Gaarden for længe siden ophørt at være Hovedgaard — ved 1660 vare 
dens Marker ødelagte af Sandflugt — , og Jorderne vare delte mellem 4 Gaarde, Nørre- 
og Sønder-Gaardbo, N. og S. for Knasborg Aa. Ved 19. Aarh.'s Midte var Soen 
svunden ind til omtr. 900 Td. Ld., og 1854 begyndte Lodsejerne at tørlægge den 
ved at uddybe Knasborg Aa, der dannede dens Afløb; 1880 var der tørlagt omtr. 
250 Td. Ld., men Foretagendet var dog i det hele mislykket. Da erhvervede Entre- 
prenør Jørgen Larsen af Kbh. sig 1880 af Lodsejerne Retten til Soens Udtørring, 
og ved Købet af de to Gaarde Nørre- og Sønder-Gaardbo har han atter bragt den 
gamle Gaardbogaard, Danmarks nordligste Herregaard, til Live. Udtørringsarbejdet 







"" ' ^ " "" ' " Illl l PliiilJI; H 

9 * bs3^^^^^^^^^^^^^^é^® : ^Bfe " T : 



Gaardbogaard. 



begyndte 1881 med Anlægget af en omtr. 14,000 Al. lang og 6 Al. bred Kanal 
(„Landkanalen") omkring hele Soen, Knasborg Aa uddybedes, og i April 1S82 
kunde Søen allerede til Dels tørlægges. Gaarden er bekendt for sit Mønsterland- 
brug, dels drevet med Froavl, men fornemmelig medHoavl; senere er dog Gaarden 
mere og mere dreven som en almindelig Landejendom med en større Kvægbesætning 
(udelukkende Jersey-Kvæg, den eneste Besætning af denne Slags i Landet), da det 
var vanskeligt at faa Høet afsat. Til Gaarden horer, foruden fortrinlig indrettede 
Ladebygninger, en Hovedbygning, opf. 1893 af røde Sten i hollandsk Renæs- 
sancestil med et Taarn efter Tegn. af Arkitekt Martin Borch. Omkring Bygningerne 
er der betydelige Granplantninger. Et storre Moseareal i O. -Tversted, kaldet „Kjær- 
holt", er tilkøbt 1899 for at drives som særskilt Landbrug. 

Paa Sonder-Gaardbo er Vendsyssels topogr. Forfatter A. P. Gaardboe (f 1895) 
født 1823. 

Fra Fiskerlejet Aalbæk (se S. 40) dreves der tidligere en Del Østersfiskeri paa 



48 Hjørring Amt. 

Bankerne i den for sin gode Ankerplads bekendte Aalbæk Bugt; men i de senere 
Aar er dette Ostersfiskcri („Fladstrands Gsters") helt ophort for Aalbæks Vedk. 

Litt.: A. P. Gaardboe, Hist.-topogr. Beskr. af R. Sogn, i Saml. til j. Hist. III S. 31 
flg. ; se ogsaa s. Forf., Beskr. af Gaardbo So, smstds. I S. 422 flg., og Hist. Efterretn. 
om Udtorringen af G. Sø, smstds. 2. R. I S. 384 flg. 

Tversted Sogn omgives af Raabjærg, Mosbjærg og Bindslev Sogne, 
Vennebjærg Hrd. (Uggerby S. , der er Anneks til Tversted) og Skagerak. 
Kirken, mod V., ligger 3 3 / 4 Mil S. V. for Skagen, 3V 2 Mil N. V. for 
Frederikshavn og 2 1 / 2 Mil N. 0. for Hjørring. De temmelig jævne Jorder 
ere mod N. langs Stranden opfyldte af Flyvesandsstrækninger , mod S. af 
Mose- og Kærstrækninger (Sørig- og Trydmose); Jorderne ere sandmuldede 
med Underlag af Sand og paa enkelte Steder af stift Ler. Ved Syd- 
grænsen ligge nogle tilgroede Klitbakker „Rimmerne", mod N. Tversted 
Plantage (1318 Td. Ld.). Et Stykke af Sydvestgrænsen dannes af Tver- 
sted Aa (tidligere en Fjord, der gik ind fra Vesterhavet) ; mod N. V. løber 
Uggerby Aa ud i Havet. Paa Grænsen af Raabjærg Sogn ligger den ud- 
tørrede Gaardbo Sø (se S. 46). Gennem den nordl. Del gaar Landevejen 
fra Hjørring til Tversted Strand. 

Fladeindholdet 1896: 11,244 Td. Ld. (se under Raabjærg Sogn), hvoraf 2140 
besaaede (deraf med Hvede 40, Rug 588, Byg 319, Havre 846, Spergel 4, Bland- 
sæd til Modenh. 87, Grøntf. 120, Kartofler 85, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 1618, 
Høslæt, Brak, Eng m. m. 1600, Haver 39, Skov 1373, ubevokset 210, Moser 589, 
Kær og Fælleder 660, Hegn 10, Heder 1472, Flyvesand, Klit 1145, Veje og Byggegr. 
374, Vandareal 15 Td. Kreaturhold 1898: 305 Heste, 1673 Stkr. Hornkv. (deraf 
1127 Køer), 2001 Faar, 755 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. 
Skovskyldshrtk. 1895: 149 Td.; 40 Selvejergaarde med 87, 199 Huse med 52 Td. 
Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, »/ 8 1890: 1378 (1801:569, 1840:712, 
1860: 1024, 1880: 1373), boede i 267 Gaarde og Huse; Erhverv: 61 levede at 
immat. Virksomh. , 1046 af Jordbr. , 34 af Fiskeri, 107 af Industri, 27 af Handel, 
37 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Øster- Tversted (1408: Twerstæth; udt. Tvested) med 
Kirke, Præstegd., Skole ; Missionshus (opf. 1897), Forsamlingshus (opf. 1890), 
Redningsstation (anlagt 1866) og Toldassistentstation, Kro og Markedsplads 
(Marked i Sept. med Kvæg og Faar); Ves ter- Tv er sted med Skole og Mølle; 
Østenkjær ; Terpet med Vand- og Vejrmølle samt Andelsmejeri. Saml. af 
Huse: Klit, delt i Øster-, Vester- og Mellemklit, Skram, Horsnab med Skole, 
Altona Huse, Sørig med Skole, Sørig-Mose med Filialkirke (paabegyndt 
1899 efter Tegn. af V. Ahlmann), Skole, Missionshus (opf. 1891) og For- 
samlingshus (opf. 1890), Tuen, Gd. og Andelsmejeri, Tversted-Rwimer. 
Hovedgaarden Nørre-Elkjær har 21 Td. Hrtk., 764 Td. Ld., hvoraf 
564 Ager, 150, som ere under Beplantning, og 50 Tørvemose og Hede. 
Desuden Gaardene Slynge, Vaagholt og Gjøgsig samt Badepensionatet 
Tannishus og Plantørboligen i Tversted Plantage. 

Tversted S., een Sognekommune med Annekset Uggerby, horer under 
Horns Hrd. 's Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og 
Frederikshavns Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 
5. Udskrivningskr.' 473. Lægd. Kirken tilhører Enkefru Klitgaard. 

Kirken bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod N. Den er opfort i romansk Tid 
af huggen Kamp paa en Sokkel med Skraakant ; den gamle , halvrunde Korbue af 
Kamp er bevaret. Korets Ostgavl er omsat. Skibet er forlænget mod V., af huggen 
Kamp fra den gamle Vestgavl og røde Munkesten; paa Vestgavlen, der er af smaa 
Mursten, Aarst. 1787. Væggen mellem den oprindcl. og den tilfejede Del af Skibet 
er gennembrudt med en stor, flad Bue. Vaabenhuset, af Mursten, er opfort 



Horns Herred. — Tversted og Mosbjærg Sogne. 49 

1890. Altertavlen, i Renæssancestil, har et Maleri fra 1884 (Christus og Disciplene 
i Emaus) af Anker Lund; paa Siderne Evangelisterne. Romansk Granitdebefont. 
Simpel Prædikestol fra 17. Aarh. I Skibets Vestende et Pulpitur. I Skibets Syd væg 
er indmuret en Sten med et udhugget Dyre- eller Menneskehoved. I Vaabenhuset 
Ligsten over Præsten Laurids Mikkelsen, f 1609, og over Forpagter Niels Christensen, 
f 1656. Klokken, med Indskr. i Renæssancemajuskler, er fra 1512 (se Kirkeh. Saml., 
II S. 474, og 3. R. IV S. 167). 

Nørre-Elkjær tilhørte Fru Birgitte Lunge, f 1628, g. m. Hr. Henrik Ramel, der- 
efter Markor Rodsteen, f 1681, hans Børn Peder, Christian og Margrethe 1684; den 
første af disse solgte 1684 sin Part i Gaarden til Chr. Rodsteen, men afkøbte atter 
denne Gaarden (36 1 /* Td. Hrtk.) 1695, dog kun for straks at transportere den til 
Hans Fr. Levetzau til Oxholm, hvis Søn, Ritmester Gert Diderik L. 1704 solgte den 
til Anders Brønsdorph til Linderumgaard ; 1723 solgte Kmjkr. Jakob Bentzon som 
Udlægshaver i sidstnævntes Gods E. ved Auktion for 13,800 Rd. til Assessor Lucas 
Kjærulf, hvilken 1725 solgte den til Laurids Hauch (202 Td. Hrtk. Bøndergods). 
Paa Auktionen efter hans Enke blev Gaarden 1740 købt af Forvalter Jens Brøndlund 
fra Oxholm for 15,550 Rd. Dennes Enke Anne Margrethe Eylandt solgte 1789 N-E. 
til Fuldm. Laurids Bartholin Schmidt for 17,500 Rd., om hvilket Skøde førtes Proces 
for Højesteret, der dog 1791 godkendte det. Schmidt solgte 1799 N.-E. ved Auk- 
tion til Henning og Peder Ring for 44,000 Rd. Efter P. Rings Død 1858 gik Gaarden 
for 200,000 Kr. over til den nuv. Ejer Henning Ring (1899 er frasolgt omtr. 42 Td. Ld. 
Ager, 2 Td. Hrtk.). — Hovedbygningen bestaar af 3 Længer i eet Stokv., op- 
rindl. af Bindingsværk; nu er omtr. Halvdelen grundmuret. Gaarden, der er omgiven 
af Grave, er flere Gange brændt, sidst 1892. 

Otto Lunov skrev sig 1634 til Slynge, men solgte 1637 Gaarden til Fru Sophie 
Brahe. 

Anlægget af Tversted Plantage, der ejes af Staten og har et stærkt kuperet 
Terræn, er begyndt 1852, navnlig ved Plantor Weirums og Kmhr. Riegels Bestræ- 
belser, men anlagt som Statsplantage 1859, ved Ekspropriation af omtr. 600 Td. Ld. 
af Nørre-Elkjærs Jorder; den nordl., ældre Del er nu til Dels skyggefuld Skov af 
Bjærgfyr og Hvidgran; navnlig er Bevoksningen af Abies Nordmanniana, Eg og 
forskellige Granarter interessant; i den vestl. Udkant af Plantagen ligger Plantør- 
boligen med en god Frugthave og et Udsigtspunkt ved Havet. — Gennem Sognet 
gaar fraN. til S. den af Hedeselskabet 1896 anlagte Eskjær- Slynge Mergelbane til 
Eskjær Mergelleje i Mosbjærg Sogn. 

Litt.: A. P. Gaardboe, Hist.-topogr. Beskr. af T. Sogn, i Saml. til j. Hist. V S. 126. 

Mosbjærg Sogn omgives af Annekset Bindslev, Tversted, Raabjærg, 
Elling, Tolne og Hørmested Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Sindal S.). 
Kirken, mod S. V., ligger 4 ! / 4 Mil S. V. for Skagen, 2 l ) A Mil N. V. for 
Frederikshavn og omtr. ligesaa langt 0. N. 0. for Hjorring. De lavtliggende 
og jævne, kun mod S. noget hojereliggende og bakkede Jorder ere for en 
Del muldsandede; en Del er dækket af Kær og Moser (Eskjær eller Maas- 
trup Mose). I Sognets Midte Eskjær Skov med smaa, mosgroede Træer. 
I Sognet udspringer Tversted Aa og Nors Aa, mod V. lober Uggerby Aa. 

Fladeindholdet 1896: 6932 Td. Ld., hvoraf 1999 besaaede (deraf med Hvede 
4, Rug 588, Byg 310, Havre 638, Spergel 10, Froavl 4, Blandsæd til Modenh. 176, 
Grøntf. 113, Kartofl. 86, andre Rodfr. 70), Afgræsn. 1757, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 
1320, Haver 22, Skov 176, ubevokset 8, Moser 783, Kær og Fælleder 47, Hegn 12, 
Heder 685, Flyvesand 31, Veje og Byggegr. 92 Td. Kreaturhold 1898: 290 
Heste, 1421 Stkr. Hornkv. (deraf 944 Køer), 1236 Faar, 027 Svin og 33 Geder. 
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky ldshrtk. 1895: 171 Td. ; 56 Selvejergaarde 
med 141, 93 Huse med 30 Td. Hrtk. og 16 jordlose Huse. Befolkningen, */i 1890: 
1097 (1801: 423, 1840: 745, 1860: 893, 18S0: 1109), boede i 200 Gaarde og Huse; 
Erhverv: 36 levede af immat. Virksomhed, 800 af Jordbr. , 7 af Gartneri, 85 af 
Industri, 31 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 64 vare 
under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Mosbjærg (udflyttet) med Mosbjærg-Hede , med 
Kirke, Præstegd., Skole og Pottemageri; Maastrup (udfl.) med Skole, 
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 4 



50 Hjørring Amt. 

Fattiggaard (opr. 1880, Plads for 33 Lemmer), Teglværk, Pottemageri, Kro 
og Andelsmejeri; Vogn (1500: Worn eller Wderworn) med Skole og 
Mølle. Saml. af Gaarde og Huse : Stendrup, Graarup, Blccsbjærg, Gaarde, 
med Pogeskole, Vaaen, Gaarde, Bjørnager med Teglværk og en lille Skov 
m. m. Hovedgaarden Eskjær har omtr. 10'/^ Td. Hrtk., 430 Td. Ld., 
hvoraf 15 Eng, 40 Mose, 100 Skov, Resten Ager. 

Mosbjærg S., en egen Sognekommune, horer under Horns Hrd.'s Jurisdik- 
tion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Læge- 
distr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
475. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne. 

Den uanselige Kirke bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod N. Den er opf. i 
romansk Tid af tilhuggen Kamp paa en Sokkel med Skraakant; mod V. slutter sig 
til Skibet en oprindelig Forhal eller Underbygning til et Taarn. Murene ere paa 
flere Steder omsatte ; Vestgavlen har Kamme ; Adgangen er gennem den oprindelige, 
firkantede Norddør, over hvis indv. Side en Tympanon; den gamle Granitkorbue er 
bevaret; Koret har senere indbygget Krydshvælving, Skibet fladt Bjælkeloft; Vaaben- 
huset, fra Middelalderens Slutn., er opf. af store Mursten og har Kamgavl. Alter- 
tavlen, i senere Renæssancestil, har et Maleri fra 1886, Jesus vandrer paa Soen, 
af Ose. Mathiesen, Kopi efter A. Bogulubof. Romansk Granitdobefont ; Prædikestol 
fra 1599. I Skibet Marmormindetavle over Maren Severin, f 1809, Enke efter Chr. 
F. Rosen og Christen Broerholdt, begge til Eskjær. 

Eskjær tilhørte ved 1400 Hr. Stig Pedersen af Slægten Skovgaard, 1515 Jep Juel 
og 1580 Niels og Jørgen Juel, i Beg. af 17. Aarh. Fru Karen Lunge, Holger Ulfstands, 
f 1626 paa E. , hvis Søster Fru Sidsel Lunge ogsaa døde paa E. 1614. Deres 
Svoger Hr. Jørgen Skeels Søn Christen S. solgte 1670 E. (24 Td. gi. Hrtk.) til 
Tonne Juel, der 1677 solgte den (20 Td. gi. Hrtk.) til Forvalteren paa Stensbæk 
Eiler Eilersen Holm, f 1706. Efter ham tilfaldt E. dels hans Dattersøn Anders 
Brønsdorph, dels dennes Broder Laurids B., efter hvis Død hans Fader Anders B. 
arvede dennes Halvpart i E., som han 1724 solgte til Peder B., f 1763; dennes Enke 
Henrikka Sophie Bugge døde 1771, hvorefter Gaarden s. Aar solgtes til Kammerr. 
Chr. Fr. Rosen til Dronninglund (f 1777) for 18,300 Rd.; Enken Maren Severin ægtede 
1778 Forpagteren paa Gaarden Christen Broerholdt til Villerup, f 1802, efter hvis 
Død hun solgte E. (Hovedgaardstakst 25, Bøndergods 213 Td. Hrtk.) for 60,000 Rd. 
til Kammerr. Arent Rasmussen til Bratskov, der 1806 solgte dens Hovedparcel m. m. 
til Lauritz Høyer for 12,500 Rd. , men købte den tilbage 1807 og solgte den saa 
1809 for 11,000 Rd. til Byfoged, Kancellir. Brandt (f 1812 som Justitsr.), der 1810 
solgte E. for 12,000 Rd. til Forpagter Lychegaard; s. Aar købtes den for 13,000 Rd. 
af Peder Madsen Holm, fra hvem den gik over til Sønnen Christen Pedersen H. og 
derpaa til dennes Svigersøn Berthel Larsen, af hvis Arvinger den nuv. Ejer, Land- 
brugskandidat Chr. O. Holm købte den 1880 for 120,000 Kr. — Den nuv., af de 
gamle Grave omgivne Hovedbygning, af Grundmur i eet Stokv. med Kælder, er 
opf. 1844 paa den gamle Gaards Plads (1662 bestod Borggaarden af et grundmuret 
Hus i eet Stokv. med „Kvist" for Enden, og et Bindingsværkshus i eet Stokv.). 

I Mosbjærg laa fordum en lille adelig Sædegaard, der 1475 blev tilskiftet Børnene 
efter en laalandsk Adelsmand Axel Budde efter deres Morbroder Thomes Thordsen ; 
1484 nævnes en Væbner Thomes Nielsen af Mosebjerg, 1557 Anders Thomesen af 
Mosebjærggaard ; 1568 ejedes den af Fru Johanne, Knud Pedersens Efterleverske, 
og 1580 af Peder Knudsen. 

I Eskjær Skov kaldes en Kløft -»Møgelbjærg Havn*, hvortil der i gamle Dage 
skal have været Indsejling fra den Fjord, som gik ind Ira Vesterhavet ved Tversted. 

Om Eskjær- Slynge Mergelbane, se S. 49. 

I Sognet er der talt 54 Gravhøje; deraf ere 12 fredlyste. 

Bindslev Sogn, Anneks til Mosbjærg, omgives af dette og Tversted 
Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Uggerby, Mygdal og Sindal S.). Kirken, 
noget vestl., ligger omtr. 4 1 /* Mil S. V. for Skagen, 3 Mil N. V. for 
Frederikshavn og 2 Mil N. 0. for Hjørring. De temmelig lavtliggende og 
jævne Jorder ere for en stor Del sandmuldede, enkelte Steder endog meget 
gode med Sand og Ler i Underlaget. Gennem Sognet lober Uggerby Aa. 



Horns Herred. — Mosbjærg og Bindslev' Sogne. 5 l 

Fladeindholdet 18%: 6049 Td. Ld., hvoraf 2509 besaaede (deraf med Hvede 6, 
Rug 712, Byg 424, Havre 840, Blandsæd til Modenh. 320, Grøntf. 69, Kartofl. 47, 
andre Rodfr. 90), Afgræsn. 1587, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1613, Have 33, Skov 50, 
Moser 22, Kær og Fælleder 11, Heder 75, Flyvesand 2, Veje og Byggegr. 121, 
Vandareal 26 Td. Kreatur hold 1898: 387 Heste, 1901 Stkr. Hornkv. (deraf 1298 
Køer), 1242 Faar, 1379 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- 
skyldshrtk. 1895: 195 Td.; 61 Selvejergaarde med 159, 136 Huse med 36 Td. Hrtk., 
og 39 jordløse Huse. Befolkningen, V 2 1890: 1376(1801:539, 1840: 710, 1860: 
1065, 1880: 1270), boede i 249 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af immat. 
Virksomhed, 1056 af Jordbr. , 4 af Gartneri, 158 af Industri, 26 af Handel, 14 af 
forsk. Daglejervirks., 60 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv. 

I Sognet Bindslev Kirke med Skole og Byerne: Nørre- Bindslev med 
Skole, 2 Møller og Andelsmejeri, Købmandsforretninger o. s. v. ; Sønder- 
Bindslev (udflyttet) med Skole, Forsamlingshus, Fattiggaard (opr. 1881, 
PI. for 28 Lemmer), Købmandsforretninger og Teglværk. Saml. af Gde. 
og Huse: Skoven med Skole, Øs ter hede , Ejaas , Barkholt, Mogensbæk 
med Mølle, Tronsmark med Missionshus og Friskole, Aagaarde, m. m. 
Hovedgaarden Stensbæk har 22 1 / 2 Td. Hrtk., 594 Td. Ld., hvoraf 22 
Eng, 46 Mose (i Tversted S.), 35 Have og Plantage, 480 Ager, Resten 
Veje og Gaardsplads; ved Gaarden drives et Teglværk. Desuden Gaardene 
Søttrup (omtr. 1 1 1 / 2 Td. Hrtk.), Lykkegaard, Hesselbæk, m. m. 

Bindslev S., en egen Sognekommune, hører under Horns Hrd.'s Jurisdik- 
tion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Læge- 
distr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
474. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne. 

Den anselige Kirke bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod N. Den oprindelige 
Kirke er opf. i romansk Stil i 1. Halvdel af 13. Aarh., væsentlig af røde Munkesten 
med indmurede Granitkvadre. Bedst bevaret er Nordmuren med Lisener og Rundbue- 
frise, Norddøren (Syddøren er tilmuret) og smaa, nu tilmurede Vinduer. Skibet er senere 
blevet forlænget 25 F. mod V., og de tykke Mure vidne om, at de ere Resterne af et 
Taarn. Vestgavlen er aftrappet. Skib og Kor have fladt, overskallet Bjælkeloft 
(Aftrapninger i den tilbyggede Dels Sydmur tyde paa, at det har været bestemt at 
opføre Hvælvinger). Den oprindelige Korbue er bevaret. Paa Korbuens Mur ind 
mod Skibet fandtes 1888 af Prof. J. Kornerup (restaur. 1890 af ham) et mærkeligt 
Freskomaleri fra Kirkens Opførelsestid, forestillende Maria i Højsædet med Jesus- 
barnet paa Skødet (se Magn. Petersen , Kalkmal. S. 4 og 55). Anselig Altertavle i 
Renæssancestil, med et Maleri, Opstandelsen (Kopi efter C. Bloch). Romansk Granit- 
døbefont med Zigzagornamenter langs Kummen og firsidet Fod med Rundbuer. 
Prædikestol fra Slutn. af 17. ell. Beg. af 18. Aarh. Klokken, uden Indskr., er fra 
den tidligere Middelalder. 

Stensbæk tilhørte 1543 og 1557 en Adelsmand Jens Hansen, 1568 Anders 
Thomsens Arvinger, 1586 Mogens Andersen (Vognscn), 1638 Fru Sophie Brahe; den 
var 1662 en Ladegaard under Odden og kun forsynet med straatækt Bindingsværks- 
hus i eet Stokv.; 1740 takseredes den til 22 3 / 4 Td. Hrtk. og blev da med Odden 
solgt til Grev Chr. Rantzau; 1750 solgte Hans Wissing til Odden S. (24 Td. Hrtk., 
Tiender 34, Bøndergods 204) til Jørgen Pallesen Kjærulf, f 1783, og den ejedes derefter 
af hans Enke Maren Braegaard, f 17S5; deres Datter Anne K., Kommereer. Jens 
Berghs Enke, solgte den 1793 for 30,000 Rd. til sin Son Jacob Jørgen B., der 1805 
skødede S. for 60,000 Rd. til Stiftsprovst P. M. G. Schierup i Aalborg. Faa Dage 
efter blev Gaarden uden Gods af Kammer r. Arent Rasm .issen tilskadet Købmand 
Christen Thomsen Lychegaard i Hjørring og Chr. Schi.nring for 18,400 Rd.; de 
solgte den 1807 for 23,500 Rd. til Proprietær Jens Boelund til Havreholm, f 1819, 
fra hvem den overtoges af Statskassen, som 1826 solgte den for 4000 Rd. til Chr. 
Bang, og han overdrog den 1860 for 80,(\O Rd. til Sonncn, den nuv. Ejer, JustiUr. 
H. C. E. Bang. — Hovedbygningen, i eet Stokv. af Bindingsværk med Tegltag, er opf. 
1744. Haven er bekendt for sine store Alleer. 

Lykkegaard var i 16. Aarh. en Hovedgaard, der ejedes af Lars OfTesen (Rod); 
1662 var den en Bondegaard under Stensbæk. — Christiern Thorkildsen af Slægten 



52 Hjørring Amt. 

Due (eller Glob) boede 1436 i Bindslev. — Fru Elsebe af Heselbeck nævnes 1401, 
Terkel Jensen i Hesselbæk 1436. 

Bindslev var tidligere Anneks til Tversted — dog var det et eget Pastorat 1805- 
1818 — , indtil det 1891 blev Anneks til Mosbjærg. 

Elling Sogn omgives af Raabjærg, Mosbjærg, Tolne, Aastcd og Flade 
Sogne samt Kattegat (Aalbæk Bugt). Kirken, mod S. 0., ligger 3 3 / 4 Mil 
S. S. V. for Skagen og Vs MH N. V. for Frederikshavn. De for det meste 
jævne og lavtliggende, kun ude ved Kysten noget højere Jorder ere af- 
vekslende lerede og sandede med Underlag af Sand. Mod S. ligger Lerbæk 
Skov. Den vestl. Del er for en stor Del Moser, Jerup eller Napstjert, 
Tohhave og Elling Moser, som ere mærkelige ved de Sandrygge, „Rimmer", 
der gennemskære dem, og som indeslutte lange, smalle Mosepartier, „Dopper"; 
ogsaa ude i Kystegnene findes Rimmer. Mod S. lober Elling Aa, nord- 
ligere Rugholm , Kragskov- og Jerup Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen 
fra Frederikshavn til Aalbæk og Skagensbanen. 

Fladeindholdet 1896: 11,416 Td. Ld., hvoraf 3217 besaaede (deraf med Hvede 
8, Rug 1000, Byg 430, Havre 993, Boghvede 3, Bælgsæd 8, Spergel 40, Frøavl 21, 
Blandsæd til Modenhed 316, Grentf. 181, Kartofler 141, andre Rodfr. 74), Afgræsn. 
1812, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1790, Haver 36, Skov 299, ubevokset 33, Moser 
1258, Kær og Fælleder 100, Hegn 12, Heder 2368, Flyvesand 147, Stenmarker 50, 
Veje og Byggegr. 279, Vandareal 17 Td. Kreatur hold 1898: 496 Heste, 2130 
Stkr. Hornkv. (deraf 1503 Køer), 2413 Faar, 1145 Svin og 38 Geder. Ager og Engs 
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 253 Td.; 83 Selvejergaarde med 197, 197 
Huse med 56 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse. Befolkningen, */- 1890: 2110 (1801 : 
993, 1840: 1570, 1860: 1758, 1880: 2006), boede i 381 Gaarde og Huse; Erhverv: 
71 levede af immat. Virksomhed, 1352 af Jordbrug, 180 af Fiskeri, 226 af Industri, 
5 af Handel, 3 af Skibsfart, 125 af forsk. Daglejervirks., 91 af deres Midler, og 57 
vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Elling, ved Aaen, med Kirke, Præstegd., Skole, 
Fattiggaard (i Stabækgde. , opr. 1880, PI. for 35 Lemmer), Mølle og 
Jærnbanehpl. ; Strandby med Baadehavn (4 F. dyb), Skole, Forsamlingshus 
og Mølle; Jerup med Filialkirke, Skole, Forsamlingshus, Mølle og Jærnbane- 
station; Napstjert med Skole og Jærnbanehpl. Saml. af Gde. og Huse: 
Sortkjær, Mosegaarde, Holmen (Østerholmen) med Skole og Missionshus, 
Skjeltved, Rimmen med Jærnbanestation og Mølle, Lerbæk Huse, Nørtved, 
Nielstrup med Andelsmejeri, Snedker gaarde, Klemmensgde., Aas teder, Brat ten 
med Skole, Kragskov med Mølle, Tolshave (1434: Thoshaffue), Klitten, 
Jer up- Hede, Napstjert-Hede, Fredborg, m. m. Hovedgaarden Ler bæk 
har 24 3 / 4 Td. Hrtk., 712 Td. Ld., hvoraf 120 Strandeng, 70 Skov, 40 
Plantning, 12 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Hovedgaarden Banners- 
lund har 11V 2 Td. Hrtk., 330 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 25 Plantage, 40 
Gaardspl. og Græsjord, Resten Ager. Hovedgaarden Ellinggaard har 
10 Td. Hrtk., 280 Td. Ld., hvoraf 10 Eng og Tørvemose, omtr. 100 
Plantage, Resten Ager. Desuden Gaardene Mariendal, med Mølle, Sydsig- 
have med Mølle og Teglværk, Skræppenhøj, Heden m. m. Jerup Red- 
ningsstation, 3 / 4 Mil N. for Strandby. 

Elling S., en egen Sognekommune, hører under Horns Hrd.'s Jurisdiktion 
<Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Lægedistr., 
7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 471. 
Lægd a og b (nordre og søndre Del), Kirken saavel som Filialkirken til- 
hører Sognebeboerne. 



Horns Herred. — Elling Sogn. 53 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Korsarm mod S., Taarn mod V. og Vaabenhus 
mod N. Af den oprindelige Kirke, som er opf. i romansk Tid af rede Munkesten, 
ere nu kun Nordmurene bevarede. Ostgavlen og Sydmurene ere ombyggede i nyeste 
Tid. Korets Nordvæg er prydet med Lisener og Halvsojler med en Rundbuefrise 
foroven; Skibets Nordmur har en lignende, dog mindre rig Prydelse. Taarnet, 
med Kamgavle, er senere tilbygget af store Mursten; den ommurede Sydside har 
Aarst. 1862. Koret har overskallet Bjælkeloft, Skibet to spidsbuede Hvælvinger. Den 
senere tilbyggede, overhvælvede Korsarm er forbunden med Skibet ved en Spidsbue, 
ligesom det tidligere overhvælvede Taarnrum. Det store Vaabenhus, med Kamgavl, 
er opf. i Nutiden af smaa Mursten. Anselig Altertavle med Snitværk, fra 1635, re- 
staureret 1891, med et nyt Maleri af Anker Lund, Christus, som lægger Haanden 
paa en Drengs Hoved (Kopi efter C. Bloch). Romansk Granitdobefont. Prædikestol 
fra 1766, skænket af Fr. Wiirnfeld til Lerbæk. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1582 
og Navnet Mourids Podebusk til Lerbæk. I Koret Epitafium over Marie Catharina 
Ferslev, f. Wiirnfeld, f 1762. I Taarnet Ligsten over Fr. Wiirnfeld, f 1769. 

Filialkirken er opf. 1888 — 89 (indviet s / n ) i Rundbuestil af røde Mursten efter Tegn. 
af Arkitekt F. Uldall; over Forhallen mod V. et lille, ottekantet Spir, hvori Klokken 
hænger; Bjælkeloft; Døbefont af Faksemarmor ; Alterbilledet fra 1900 (Paaskemorgen). 
Langfredag 1897 slog Lynet ned i Kirken og gjorde betydelig Skade. 

Lerbæk synes midt i 15. Aarh. at have været en Avlsgaard og at have tilhert 
Familien Gyldenstierne til Aagaard samt ved Anne Mouridsdatter Gyldenstiernes 
Ægteskab at være kommen til Slægten Krognos. Oluf Mouridsen Krognos ejede 
den 1568, men forlenede den til en Jens Pedersen og hans Hustru Anne Munks- 
datter. 1582 tilhørte den hans Fætter Mourids Podebusk, dennes Svigersøn Otte 
Chrf. Rosenkrantz og derefter Steen Rodsteen (f 1664), som 1625 pantsatte den 
til Henr. v. d. Wisch, 1627 til Mogens Kaas, 1631 til „ Fyrstinde Eleonora* og 1647 
til Gregers Høeg (da takseret til 33 Td. Hrtk.). Efter Steen Rodsteen tilfaldt den 
hans Sønner Lage R., Admiral Markor R., Jens R. og Erik R., af hvilke Jens R. 
1666 udkøbte sine Brødre, men 1689 solgte L. (31 Td. Hrtk.) til Kommandør Otte 
Arenfeldt, f 1720; efter dennes blinde Son Steen Hohendorff A.. f 1739, købte Niels 
Sørensen Wiirnfeld 1740 L. paa Auktion. Han overdrog den (31 Td. Hrtk., 56 Td. 
Hrtk. Tiender) med Skaarupgd. til sin Søn Fr. W., f 1769, hvorefter begge Gaarde 
ved Auktion 1770 ble ve købte af Jakob Severin Wiirnfeld for 34,470 Rd. ; han af- 
stod dem 1773 til sin Moder Fru Ide Marie Gesmell, Kancellir. Niels Sørensen W.'s 
Enke, for 32,023 Rd. Hun døde s. A., og Gaardene købtes 1774 af Forpagter paa 
Boller Jørgen Braegaard for 24,860 Rd.; han solgte dem 1792 for 35,600 Rd. til 
Hofjkr. Marcus Gøye Rosenkrantz. Den næste Ejer, Søren Braegaard, solgte 1816 
L. til sin Svigersøn Krigsassessor Chr. Fr. Møller, der 1820 maatte gøre Opbud, 
hvorved L. købtes af Agent Mads Bang, fra hvem den 1827 for resterende Skatter 
tildømtes Kongen. Nationalbanken solgte den 1828 for 2400 Rd. Sølv til Daniel 
Poppe fra Hamborg, der 1839 solgte den for 17,500 Rd. rede Sølv til Carl Fr. 
Martens (Skødet 1841 lød kun paa 13,900 Rd. r. S.), af hvem Kmjkr., senere Kmhr. 
Magnus v. Buchwaldt 1841 købte den for 40,000 Rd. Sølv. Efter ham arvedes den 
af Enkegrevinde Sophie Scheel; 1881 blev den solgt for 215,000 Kr. til Fritz 
Buchwald, som 1886 solgte den for 145,000 Kr. til den nuv. Ejer, Fr. Jacobsen. — 
Hovedbygningen bestaar af en Længe af Egebindingsværk med udskaarne 
Bjælkehoveder og er omgiven af Grave. I Haven findes en meget stor Kristtorn, 
27 1 /, F. høj, Stammens Omf. 20 T. 

Ellinggaard tilhørte ved Midten af 15. Aarh. Familien Gyldenstierne paa Aagaard, 
men synes at have været drevet af forskellige Smaaadelsmænd, som skrev sig til 
den: Jes Bagge 1440, Morten Nielsen (Vognsen) 1462—70, hans Dattersøn Just 
Nielsen (Skovgaard) 1513, Jens Munk 1543, hans Son Christen M. og dennes 
Svigersøn Thomes Svendsen (Orning) 1557. Da tilhørte Gaarden imidlertid Jakob 
Sparre, som rimeligvis har faact den med sin Frue Clara Bille, en Datterdatter af 
Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstierne. Han solgte 1568 E. til Bjørn Kaas, f 1581, 
hvis Datter Fru Kirsten Kaas, Ove Urups, ejede den 1639. Hendes Dattersøn Knud 
Ulfeld solgte den 1652 til Eiler Evert Banner, der 1683 af to Bøndergaarde op- 
rettede en Hovedgaard Banner slund. Han solgte 1692 E. (32 Td. Hrtk.) til sin 
Svigersen Wulf Unger, hvis Enke Vibeke Banner 1695 solgte den til Fru Kirsten 
Beck, Fr. Rodsteens, der s. A. købte Bannerslund (15 Td. Hrtk.) af Eiler Evert 
Banner. Begge Gaarde kom saa til hendes Svigersøn, Konferensr. og Stiftumtm. 
Jørgen Bille, f 1736, og derefter til hans Svigersøn Schack Vittinghof Greve 



54 Hjerring Amt. 

Holck. Hans Son Burchard Georg Greve H. solgte 1778 E. og derunder Bannerslund 
til Niels Mollerup, f 1792, hvis Enke Karen Vraa Lassen 1803 solgte E. til sin 
ældste Son Peder Togersen M. for 40,000 Rd.; han solgte straks Hovedgaarden 
uden Bondergods til Morten Madsen for 8,2uO Rd., der atter straks overdrog den 
til Kapt. Poul Uttermohlen for 8,700 Rd. Paa Auktion efter denne købtes E. 1811 
af Fr. Udbye til Odden for 40,300 Rd., men 1812 blev den atter ved Auktion gen- 
købt af P. T. Mollerup for 50,500 Rd., men igen 1813 solgt til Peder Stoere for 
10,833 Rd. n. v. (Hovedgaardstakst 21 Td. Hrtk.); 1825 el. 1826 overtoges den af 
Statskassen og solgtes 1827 til N\ V. Kåhler, som bortsolgte mere af Godset, nedrev 
Borggaardens to Fløje og 1842 solgte Gaarden for 11,000 Rd. til Fr. Warburg, der 
1854 solgte den til C. Alsing; 1880 blev den kobt af H. C. Nyholm og 1892 af 
dennes Son, den nuv. Ejer L. C. Nyholm for 90,000 Kr. — Hovedbygningen, een 
Længe i eet Stokv., er gammel, af Egebindingsværk. 

Bannerslund blev 1799 skilt fra Ellinggd. , idet Fru Mollerup da solgte den til 
L. B. Schmidt til N.-Elkjær, fra hvem den 1815 blev solgt til Agent Mads Bang, der 
s. Aar overdrog den til Sønnen Chr. B., som 1838 solgte den til Jørgen Glecrup 
Rehders, af hvem den 1842 blev købt af Fogh, hvis Arvinger 1873 solgte den for 
75,000 Kr. til den nuv. Ejer P. Mehrens. — 4 Hovedbygningen er nyopført 1881 
af røde Mursten i eet Stokv. med Kvist. 

Kragskov var i 16. Aarh. en Hovedgaard og ejedes af Jens Markvardsen (Rod- 
steen) og 1592 af hans Svigersøn Knud Brockenhuus. — Holmen var 1566 en 
Gaard, som da erhvervedes af Eggert Ulfeld. — I Sortkjecr boede 1656 Fru Lisbeth 
Rodsteen. — En Gaard Calmø nævnes 1370. 

Litt. : A. P. Gaardboe, Antiqv. Oplysn. om E. og Tolne Sogne, i Saml. til j. Hist. 
IV S. 201 flg., og Hist.-topogr. Beskr. af E. Sogn, smstds. VII S. 224 flg. 

Tolne Sogn omgives af Annekset Hørmested, Mosbjærg, Elling, Aa- 
sted og Skjærum Sogne. Kirken, mod V., ligger l 3 / 4 Mil V. for Frederiks- 
havn og 2 1 / 2 Mil 0. for Hjørring. De højtliggende, bakkede Jorder 
(Bolhøje i Tolne Bakker, 267 F., 84 M.) ere mod 0. meget gode, muldede 
med Lerunderlag, i den vestl. Del mere sandmuldede med en Del lyngbevoksede 
Hedebakker, som dog i de senere Aar for en Del ere beplantede. Øst- 
grænsen dannes af Skjærum Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen og 
Jærnbanen fra Frederikshavn til Hjørring. 

Fladeindholdet 1896: 4743 Td. Ld., hvoraf 1342 besaaede (deraf med Rug 
372, Byg 128, Havre 350, Bælgsæd 3, Spergel 12, Frøavl 46, Blandsæd til Modenhed 
232, Grøntf. 67, Kartofler 68, andre Rodfr. 61), Afgræsn. 1212, Høslæt, Brak, Eng 
m. m. 724, Haver 18, Skov 454, ubevokset 52, Moser 58, Kær og Fælleder 150. 
Hegn 9, Heder 577, Flyvesand 10, Veje og Byggegr. 130, Vandareal 6 Td. Kreatur- 
hold 1898: 192 Heste, 854 Stkr. Hornkv. (deraf 617 Køer), 709 Faar, 563 Svin og 
8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 122 Td.; 28 Selv- 
ejergaarde med 105, 64 Huse med 16 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolk- 
ningen, »/s 1890: o9 ° (1801: 329, 1840: 480, 1860: 546, 1880: 670), boede i 
128 Gaarde og Huse; Erhverv: 44 levede af immat. Virksomh., 468 af Jordbr., 2 
af Gartneri, 69 af Industri, 12 af Handel, 78 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, 
og 17 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Tolne (egentl. kun Gde. og Huse) med Kirke, 
Præstegd., Skole, Missionshus, Forsamlingshus (opf. 1897), Gæstgiveri, 
Jærnbane- og Telegrafstation. Dvergetved med Skole. Skjørbakshede, Snerpen, 
Huse ; Tranget og Pinkrog, Gde. og Huse. Hovedgaarden Skaarup gaa rj 
med Vandmølle har 14 1 /* Td. Hrtk., 800 Td. Ld., hvoraf 340 Ager, 60 
Eng, 300 Skov, Resten Hedejord, som bliver beplantet. Desuden Gaardene 
Børsholt, Kraghede, Dal, Mølhede Nygd. med Mølle m. m. 

Tolne S., en egen Sognekommune, hører under Horns Hrd.'s Jurisdiktion 
(Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Lægedistr., 
7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 47 7. 
Lægd. Kirken er i privat Eje. 



Horns Herred. — Elling, Tolne og Hermested Sogne. 5 5 

Kirken bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod N. Den oprindelige Del er opf. 
i romansk Tid af store Mursten paa en Sokkel af huggen Kamp. Vestgavlen, Ost- 
enden af Sydmuren og Koret ere ommurede i ny Tid. Nordmuren er ved Lisener 
inddelt i 4 Felter, foroven afsluttede af smaa, runde Buer. Skib og Kor have fladt 
Loft. Skibets vestl. Del, der er tilføjet i Middelalderens Slutn., har vistnok for haft 
Hvælving og mulig baaret et Taarn. Vaabenhuset, af Bindingsværk, er nyere. Altertavle 
fra 1896, malet af Anker Lund (Jesus helbreder den døvstumme); romansk Granit- 
debefont; Prædikestol fra 1898. Under Koret en hvælvet Begravelse, hvori hen- 
staa en Del Kister, bl. a. med Ligene af Landsdommer Erik Rodsteen, f 1687, og 
Kapt. Frands Chrf. de Roepstorff, f 1730. Klokken, med Minuskelindskr. og indviet 
til St. Bartolomæus, er fra 1487. 

Skaarupgaard blev fer 1558 solgt af Poul Vinter til hans Sostersonner Christen 
Christensen i Skaarup og Jens Christensen til Ejaas. 1568 tilhørte den en Chrf. 
Pedersen ; i 17. Aarh. lagde den dav. Ejer Kapt. Jergen Orning, f 1644, en Gaards og en 
Bys Jorder under Hovedgaarden. Hans Enke Lisbeth Rodsteen og Detre Kirsten, Niels 
Harbous, Agathe og Sophie Orning arvede S. Agathe ægtede Mogens Krabbe (falden 
1676 ved Halmstad), der havde afkebt hende og vistnok ogsaa hendes Medarvinger 
deres Anpart i S. Broderen Otte K. solgte 1687 S. til Rasmus Jørgensen i Dale i 
Tolne Sogn, men 1693 blev den af Christen Lauridsen skødet til Otte Arenfeldt og 
var derpaa længe forenet med Lerbæk, indtil Marcus Gøye Rosenkrantz 1795 solgte 
S. (23 Td. Hrtk. og 12 Td. Hrtk. Tiender) for 4200 Rd. til Forvalter paa Sæbygaard 
Bo Møller, der 1799 solgte den til Peder Hansen Milling paa Tidemandsholm for 
5500 Rd. Senere have bl. a. C. Sørensen, P. Møller, Sønnen C. C. Møller, O. L. Bang, 
P. C. W. Frederiksen og Prokurator E. K. Jørgensen ejet den; 1885 blev den købt 
af F. Westengaard, hvis Søn J. W. overtog den 1894 for 80,000 Kr. — Hoved- 
bygningen, opf. for omtr. 100 Aar siden, bestaar af en Hovedlænge med Kvist og 
2 Sidefløje, alle i eet Stokv. af Grundmur (1662 var Borggaard og Ladegaard under 
eet og ikke anderledes bygget end en Bondegaard; 1877 nedbrændte den østl. Del 
af Hovedbygningen). 

Sognet er ganske rigt paa Oldtidsminder. Ved Tolne er der fredlyst en Lang- 
dysse, en af 6 store Sten bestaaende Stensætning (paa Skørbækshede) samt en 
Gruppe af 5 Gravhøje. 

Ved Tolne har der været en hellig Kilde. 

Dal (tidligere Daale) tilhørte 1696 Eiler Eilersen Holm til Eskjær. 

Tolne Sogn var Anneks til Elling indtil 1891, da det blev et eget Pastorat 
med Hørmested til Anneks. 

Litt. : A. P. Gaardboe, Antiqv. Oplysn. om T. Sogn, i Saml. til j. Hist. PV* S. 210 flg. 

Hørmested Sogn, Anneks til Tolne, omgives af dette, Skjærum og 
Lendum Sogne, Vennebjærg Hrd. (Ugilt og Sindal S.) samt Mosbjærg 
Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 2 1 / 4 Mil V. for Frederikshavn 
og 2 Mil 0. for Hjorring. De mod S. højtliggende og bakkede Jorder 
ere sandede, for en Del dækkede af Hedestrækninger; mod V. og N. ere 
de lavtliggende og jævne Jorder temmelig frugtbare, enkelte Steder godt 
lerede. Paa Vest- og Nordgrænsen lober Uggerby Aa. Gennem Sognet 
gaa Landevejen og Jærnbanen fra Frederikshavn til Hjorring. 

Fladeindholdet 1896: 6881 Td. Ld., hvoraf 2565 besaaede (deraf med Rug 
701, Byg 257, Havre 820, Bælgsæd 44, Spergel 14, Froavl 13, Blandsæd til Modenh. 
425, Grøntf. 90, Kartofler 81, andre Rodfr. 120), Afgræsn. 1706, Hoslæt, Brak, Eng 
m. m. 1681, Haver 27, Skov 121, ubevokset 13, Moser 56, Kær og Fælleder 177, 
Hegn 36, Heder 388, Veje og Byggcgr. 107, Vandareal 4 Td. Kreaturhold 1898: 
356 Heste, 1782 Stk. Hornkv. (deraf 1248 Koer), 874 Faar, 1360 Svin og 20 Geder. 
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 181 Td.; 44 Selvejergaarde 
med 157, 87 Huse med 24 Td. Hrtk. og 28 jordlose Huse. Befolkningen, >/, 
1890: 1113 (1801: 336, 1840: 620, 1860: 948, 1880: 1081), boede i 203 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed, 840 af Jordbr., 8 af Gartneri, 
124 af Industri, 18 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 
22 vare under Fattigv. 

I Sognet Hørmested Kirke (1408: Hoormæloff), enligt beliggende, med 



56 



Hjerrihg Amt. 



Annekspræstegd. (0. og V. Anneksgd.), Skole, Forsamlingshus (opf. 1896) 
og Teglværk, og Byen Tislum med Skole og Molle. Saml. af Gde. og 
Huse: Skreborg, Malund, Siensbæk, Studsholt med Molle. Saml. af Huse: 
Hedelund \ Bunken, Lysmose, Bjørne mose, Klærupdal, Tophøj og Teglgaards- 
huse. Hovedgaarden Høgholt har 25 5 / 8 Td. Hrtk., 548 Td. Ld., hvoraf 
108 Eng og Mose, Resten Ager. Desuden mærkes Gaardene Birket (omtr. 
11 Td. Hrtk.), Høglund, Vestermark, Korsenstved, Gravenslen, Korsholt, 
Nygaard med Mølle, Bakken, Holtet, Lilholt, Grimshave med Mølle, Nejst- 
skov, Nejst, Søndergaard, m. m. 

Hørmested S. t en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, 
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.' 
476. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Koret og 




Skibets østf. Parti, er opf. i romansk Tid af tilhuggen Kamp paa en Sokkel med 
Skraakant. Den øverste Del af Korgavlen er senere ommuret med Mursten; et rund- 
buet, nu tilmuret Vindue er bevaret, ligeledes Korbuen. Skibet er senere forlænget 
mod V. omtr. 25 F. af Kvadrene fra den gamle Vestgavl og af store, rode Mursten. 
Syddoren er tilmuret; Adgangen er gennem den firkantede Norddor. Vaabenhuset, 
med hej Krydshvælving, er opf. 1703 af Eiler Eilersen Holm som Gravkapel for 
Hegholt; da det for omtr. 40 Aar siden omdannedes til Vaabenhus, nedreves et 
tidligere Vaabenhus ved Vestgavlen. Altertavle fra 1899, malet af Anker Lund (Chr. 
i Emaus); Kalk og Disk ere skænkede 1721 af J. Jespersen til Hogholt og Hustru 
og bære deres Vaabener. En af rigt Smedearbejde 1736 forarbejdet Korskranke. Ro- 
mansk Granitdobefont. Prædikestof fra 1592. Broncelysekrone fra 1746 med de oven- 
nævnte Vaabener. 

Høgholt blev 1340 af Aage Pedersen af Aal paa Vennebjærg Herredsting til- 
skødet Kongens Marsk Erik Nielsen (Banner) og tilhørte endnu 1588 en af dennes 
Ætlinge, Fru Karen B., Gregers Ulfstands, f 1611 paa H., saa dennes Datterdatter 



Horns Herred. — Hørmested og Lendum Sogne. 57 

Fru Hilleborg Grubbe, g. m. Sivert Grubbe, f 1636, hans Datter Else. g. m. Jokum 
Beck, der ejede H. 1638. Derefter tilhørte den Fru Elisabeth Lunge, Palle Rosen- 
krantz', af hvis Arvinger Frands Rantzau og Christen Skeel 1660—62 solgte deres 
Arveparter til deres Medarving Erik Rosenkrantz til Rosenholm, som 1687 solgte 
H. til Albert Bille, der straks afhændede den (76V 2 Td. gi. Hrtk. og 332 Td. Hrtk. 
Bøndergods) til Eiler Eilersen Holm, f 1706, hvis Svigersøn Justitsr. Jesper Jespersen, 
f 1746, var den næste Ejer. Af de flg. Ejere nævnes Sønnen Niels J., f 1774, 
Enken Else Catherine Kjeldsen, f 1775, efter hvem den ved Auktion blev købt af 
Forvalter paa Gaunø Henrik Henrichsen for 22,380 Rd. (51 Td. Hrtk. og 245 Td. 
Hrtk. Bøndergods). Han solgte den 1792 til Andreas Peder Brønnum fra Høstemark, 
men Handelen gik tilbage, og Henrichsen beholdt H. til sin Død 1803, da den 
blev solgt (55 Td. Hrtk. og 243 Td. Hrtk. Bøndergods) for 44,500 Rd. til Arent 
Rasmussen til Sejlstrup, der s. A. solgte Hovedparcellen (22 Td. Hrtk.) for 8000 Rd. 
til Jørgen Feveile, som 1828 solgte den til sin senere Svigersøn Peter Chr. Langvad. 
Dennes Enke solgte 1844 H. ved Auktion til R. L. Riis (m. fl.) for 30,500 Rd., at 
hvem den 1857 solgtes til G. \V. Hornemann for 110,000 Rd. Denne solgte den 
1865 lor 70,000 Rd. til fhv. Folketingsmand Ferd. Tutein, der 1899 solgte den for 
185,000 Kr. til den nuv. Ejer, Forpagteren Chr. Olesen. — Den interessante gamle 
Hovedbygning, hvis ældste Del menes at være fra 16. Aarh,, bestaar af 3 op- 
rindl. af Egebindingsværk opførte Fløje, hvoraf Hovedfløjen, mod N., er i to Stokv. 
foruden Kælder, Sidefløjene i eet Stokv. (1662 bestod Gaarden af to Bindingsværks- 
huse, det ene i 2, det andet i 1 Stokv.); inde i Borggaarden staar ved den sydl. 
Side af Hovedfløjen et til Murtinden 44 F. højt, rundt Taarn af røde Munkesten, 
vistnok fra Fred. II's Tid. To Udbygninger til Hovedfløjen mod N. ere blevne ned- 
revne af ovennævnte Riis. Tutein lod 1886 og flg. Aar Hovedfløjen helt ombygge, 
dog med Bibeholdelse af Bindingsværksydermurene i den østl. Ende, medens de i den 
vestl. Ende maatte erstattes med Grundmur (Vestgavlen var navnlig karakteristisk); 
1889 blev Taarnet under Ledelse af Arkitekt F. Uldall restaureret; det staar nu med 
sine røde Sten og er prydet med en udkragende Rundbuefrise og en lignende Frise 
lige under det kegledannede, kobbertækkede Tag, hvorpaa den saakaldte „Torden- 
skjoldsfloj" hæver sig (det gamle Smedearbejde faldt ned 1880 og maatte erstattes 
med nyt; Navnet kommer af, at Tordenskjold engang skal have skudt til Maals 
efter Fløjen). Bygningerne ere mod V., N. og O. omgivne af til Dels udtørrede 
Grave, hvorover forer en Stendæmning, „Vindebroen." Mod S. afsluttes Borggaarden 
af en Brandmur, og S. for den ligge de 1886 — 88 opførte grundmurede Ladebyg- 
ninger, der afløste de gamle af Egebindingsværk; i Hestestalden var der en Del ud- 
skaaret Træværk. (Se Mejborg, GI. d. Hjem S. 21 og 33, og Illustr. Tid. 26 / 9 1887). 

Til Kringelhede skrev sig 1599 den under Eskjær (S. 50) nævnte Jorgen Juel. 

Nejst er en gammel Hovedgaard, der 1484 kaldes Nesd og tilhørte Hr. Anders 
Nielsen (Banner), hvis Ætling Falk Goye 1633 forlenede „Næsgaard" til Vogn Krag, 
hvis Son Jens Vognsen Munk boede her 1665 — 69. 

Gaarden Høglund, indtil 1880 kaldet „Laden", blev i Beg. af 19. Aarh. bortsolgt 
fra Hogholt. 

Ved Hørmested* ligge to fredlyste Gravhøje. 

Hørmested var fra 1555 Anneks til Mosbjærg, indtil det 1891 blev Anneks til 
Tolne. 

Litt.: Anton Gaardboe , Hist.-topogr. Beskr. af H. og Lendum Sogne, Hjør- 
ring 1897. 

Lendum Sogn, Anneks til Torslev i Dronninglund Hrd. , omgives af 
dette (Torslev og Hørby S.), Gjerum, Skjærum og Hormested Sogne samt 
Vennebjærg Hrd. (Ugilt S.) og Borglum Hrd. (Taars S.). Kirken, noget nordl., 
ligger 2 Mil V. S. V. for Frederikshavn og 2 Vi Mil &• S. 0. for Hjorring. 
De højtliggende, noget bakkede Jorder ere for en Del lermuldede og ret 
frugtbare, i den vestl. Del mere sandede og til Dels dækkede af Hede (Len- 
dum Hede). Paa en Del af Sydøstgrænsen lober Skjærum Aa. 

Fladeindholdet 1896: 4661 Td. Ld-, hvoraf 1695 besaaede (deraf med Rug 
409, Byg 151, Havre 583, Spergel 12, Blandsæd til Modenh. 326, Grøntf. 46, Kar- 
tofler 53, andre Rodfr. 114). Afgræsn. 875, Hostæt, Brak, Eng m. m. 1140, Hu%-er 37, 



58 Hjerring Amt. 

Skov 17, Moser 119, Kær og Fælleder 202, Hegn o, Heder 378, Stenmarker 27, 
Veje og Byggcgr. 156, Vandareal 10 Td. Kreatur hold 1898: 286 Heste, 1293 
Stkr. Hornkv. (deraf 910 Koer), 731 Faar, 858 Svin og 10 Geder. Ager og Engs 
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 151 Td.; 48 Selvejergaarde med 122, 100 
Huse med 29 Td. Hrtk. og 34 jordlose Huse. Befolkningen, »/a 1890: 962 
(1801: 449, 1840: 644, 1860: 797, 1880: 908), boede i 172 Gaarde og Huse; Er- 
hverv: 13 levede af immat. Virksomh., 733 af Jordbr., 6 af Gartneri, 1 14 af Industri, 
18 af Handel, 1 af Skibsfart, 34 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 25 
vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Lendum med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1896), 
Forsamlingshus (opf. 1899), Sparekasse (opr. % 1874; 3, / 3 1898 var 
Sparernes saml. Tilgodehav. 58,891 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 
3532 Kr., Antal af Konti 307), Kro, Kobmandsforretn. og Andelsmejeri. 
Bredmose, Gde. og Huse, med Skole; Stokbro, Huse, med Skole. Torns- 
hede, Huse. Andre Saml. af Gde og Huse: Lendumbro, Burholt, Rødkjær, 
Hvidborg, Stenshede, Albæk, Milbæk, Foldsted, Ringsholt, Topholt, Løt, 
m. m. Hovedgaarden Lengsholm har 19^8 Td. Hrtk., 457 Td. Ld., 
hvoraf 90 Eng, 10 Mose, 10 Skov og Have, Resten Ager (en Mølle er 
nedlagt, et Teglværk er frasolgt). 

Lendum S., en egen Sognekommune, hører under Horns Hrd.'s Juris- 
diktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns 
Lægedistr. , 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskriv- 
ningskr.' 480. Lægd. Kirken tilhører Kommunen. 

Den uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. og er 
hovedsagelig opf. i Renæssancetiden af store, røde Mursten — dog tyde flere Ting, 
saasom den gamle Alterplade med Relikviegemme, der ligger som Tærskelsten ved Ind- 
gangen, og enkelte Granitkvadre i Murene, paa, at der tidligere har staaet en ro- 
mansk Kirke (se ogsaa D. Atl. V. S. 271 om en Memorial fra 1631, hvori Kirken omtales 
som helt brøstfældig) — , men er senere undergaaet flere Ombygninger, den sidste 1895, 
da bl. a. Syd- og Østmuren ombyggedes, og der lagdes nyt Bjælkeloft. Vaabenhuset, 
der er samtidigt med Kirken, har før aabnet sig ind til Skibet med en bred, flad 
Bue, men nu er det adskilt ved en Mur, hvori en Dør. Altertavlen er i Barokstil 
med et Maleri (Korsfæstelsen) fra 1724 med Jørgen Billes og Ide Rodsteens Vaa- 
bener, hvilke ogsaa findes paa den smukke Alterskranke af Smedejærn fra 1728 og 
paa Pulpituret i Skibets Vestende. Kalk fra 1472 med Indskrift ; anselige Alterstager, 
skænkede 1682 af Ove Budde og Else Kathrine Rodsteen. Romansk Granitdebefont 
(fra den romanske Kirke?); Prædikestol i Renæssancestil fra 1640 med Knud Rod- 
steens og Else Vinds Vaabener og Navnetræk. Paa Korvæggen et udskaaret Kruci- 
fiks; Ligsten over Forpagter paa Lengsholm Laurids Krog, f 1768, og Hustru. Under 
Koret Begravelse for nogle af Lengsholms Ejere, deribl, ovennævnte Knud Rodsteen 
og Hustru samt Jørgen Bille og Hustru. 

Lengsholm tilhørte 1465 og 1472 Jens Vognsen; 1475 var den delt paa flere 
Hænder; Mourids Nielsen Gyldenstierne, Bratze i Maigaard, Mikkel Lauridsen i 
Strandbygaard og Morten Nielsen (Vognsen) vare alle Parthavere, men kun sidst- 
nævnte skrev sig til den, og den gik ogsaa i Arv til hans Son Niels Mortensen, 
hvis Datter Sophie bragte den til sin Ægtefælle Markor Jensen (Rodstecn), og den 
gik saa i Arv til deres Efterkommere, nemlig Jens Markorsen, Markor Jensen, 
t 1598, Sønnen Knud Rodsteen, hvis Enke Else Vind 1662 afkøbte sin Son Jens 
Rodsteen hans Part i L. Hun døde 1680 og havde ejet L. i Forening med sine 
Sonner Markor R. , f 1671, og Fr. R. , f 1674. Førstnævntes Datter Else Kathrine 
R. ægtede Ove Budde, der 1708 solgte Halvparten af L. (21 Td. Hrtk., 120 Td. Hrtk. 
Bøndergods) for 90 Rd. pr. Td. Hrtk. til Fr. Rodsteens Enke Fru Kirsten Beck , der 
1695 havde afkobt Fr. Jensen (Rodsteen) til Rubjærggaard V* a ^ L. Ove Budde 
boede siden (1732) paa Kringelmose, hvor han dode 1735. Kirsten efterlod L. til 
sin Datter Ide Rodsteen, g. m. Konferensr. og Stiftamtm. i Aalborg Jørgen Bille, f 
1736; deres Datter Kirsten Birgitte Bille bragte den atter ved Giftermaal til Schack 
Vittinghof Greve Holck, f 1776, hvis Søn Burehard Georg Greve H. 1784 skodede 



Horns Herred. — Lendum og Aasted Sogne. 59 

L. (42 Td. Hrtk., 201 Td. Hrtk. Bondergods og 12 Td. Hrtk. Tiender) for 25,530 Rd. 
til Peder Thodberg, der 1793 solgte den for 30,000 Rd. til Major Joh. Gottlieb von 
Penick, som 1803 afhændede den (39 Td. Hrtk., 201 Td. Hrtk. Bondergods og 12 
Td. Hrtk. Tiender) til Kobmand Hillerup og Arent Rasmussen for 40,000 Rd., hvilken 
sidste 1804 udkobte sin Medejer og 1805 solgte den til Branddirekter Kn. Bolwig, 
som 1830 solgte den for 5500 Rd. til Chr. Brønnum; denne afhændede den 1840 
for 15,000 Rd. til Brodrene Schack og Lebrccht Eyber, hvilken sidste 1846 solgte 
den for 30,000 Rd. til J. F. Kahler, der kort før sin Død 1885 overdrog den til 
Søstersønnen, den nuv. Ejer, J. Fr. Hartz. — Hovedbygningen bestaar af 3 
Længer i eet Stokv., opf. af røde Sten 1883; den tidligere Bj'gning var af Bindings- 
værk (1662: 3 Huse, hvoraf det ene i to Stokv.). 

Jens Steen i Lendum nævnes 1462. — Paa Lille Mose i L. Sogn boede 1706 
en adelig Jmfr. Margrethe Lunov. 

Lendum hørte tidligere til Understed og Karup, men blev ved Klemmebr. af 1555 
Anneks til Torslev. 

Litt. : se under Hørmested S. 

Aasted Sogn omgives af Annekset Skjærum, Tolne, Elling, Flade og 
Gjerum Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil V. for Frederikshavn 
og 2 Mil N. V. for Sæby. De for en stor Del højtliggende og bakkede 
Jorder ere forholdsvis ret frugtbare, naar undtages flere store Hedestræk- 
ninger; mod N. ved Elling Aa, der sammen med et Tilløb Skjærum Aa 
danner Sognets Vest- og Nordgrænse, ere Jorderne lavtliggende; et Tilløb 
til Elling Aa, Aasted Aa, løber gennem Sognet. Gennem Sognet gaa Lande- 
vejen og. Jærnbanen fra Frederikshavn til Hjørring. 

Fladeindholdet 1896: 7114 Td. Ld., hvoraf 2667 besaaede (deraf med Hvede 
3, Rug 680, Byg 270, Havre 847, Bælgsæd 10, Spergel 8, Frøavl 3, Blandsæd til 
Modenhed 547, Grontf. 67, Kartofler 86, andre Rodfrugter 146), Afgræsning 1620, 
Høslæt, Brak, Eng m. m. 1572. Have 32, Skov 178, ubevokset 22, Moser 41, Kær og 
Fælleder 23, Hegn 5, Heder 798, Flyvesand m. m. 16, Veje og Byggegr. 133, Vand- 
areal 7 Td. Kreatur hold 1898: 391 Heste, 1616 Stkr. Hornkv. (deraf 1206 Køer), 
1030 Faar, 1448 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky Idshrtk. 
1895: 261 Td.; 73 Selvejergaarde med 234, 95 Huse med 26 Td. Hrtk. og 38 jord- 
løse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 1338 (1801: 623, 1840: 851, 1860: 1058, 
1880: 1184), boede i 233 Gaarde og Huse; Erhverv: 57 levede af immat. Virk- 
somh., 959 af Jordbrug, 185 af Industri, 26 af Handel, 1 af Skibsfart, 39 af forsk. 
Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Aasted med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; 
Favrholt; Ribberholt med Skole og Missionshus (opf. 1S97); Mejling; 
Kvissel med Folkehøjskole (opr. 187 5), Gæstgiveri, Andelsmejeri, Teglværk, 
Jærnbane- og Telegrafstation. Bcckma, Gde., Aas tedhede, Kvisselbro, Kvissel- 
brænding, Kvisselkrog, Mejlin ghede, alle Huse, Skjørtholt, Gaarde, Vasen, 
Gde., Nistrup, Gde., Fuglsang, Gde. med Molle, Grønlundsstederne, Huse, 
Haabendal, Gde., Bude, Gde., Tørrildshave (gml. Form Torberishaffue), 
Gde., Hedeaas, Gd., Lindet (1515: Lynnid), Gd. (10 Td. Hrtk.) og Mølle, 
m. m. Andelsmejeriet Ry dal. 

Aasted S., een Sognekommune med Annekset, horer under Horns Hrd.'s 
Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederiks- 
havns Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Ud- 
skrivningskr.' 478. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand. 

Kirken, fordum indviet til St. Nikolai, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. 
samt Vaabenhus og Kapel mod X. Kirken er oprindl. opfort i romansk Tid af Kamp, 
men er senere bleven nedbrudt til Soklen, paa hvilken i gotisk Tid den nuv. Kirke. 
af store Mursten, er opført. Facaderne have været prydede med Lisener og Rund- 



60 Hjørring Amt. 

buefriser; den gamle, halvrunde Korbue med en lille Niche paa hver Side er bevaret. 
Det store Taarn, forneden af store Mursten, foroven ommuret 1808, er fra Middel- 
alderens Slutn., da Kirkens Vestgavl blev nedbrudt ved dets Opforelse; Taarnrummet, 
med fladt Loft, har Spidsbue ind til Skibet. Dette har fladt Loft, Koret Stjernehvæl- 
ving. Vaabenhusct (fladt Loft) er omtr. samtidig med Taarnet, opf. af store Mursten, 
og har blindingsprydede Kamgavle ; paa hver Side af et nyt Vindue i Østvæggen er 
indmuret en menneskelig Hjærneskal. Det overhvælvede Gravkapel, der har været 
aabent ind til Koret, men nu anvendes til Materialhus, er opf. 1695 i Renæssance- 
stil for Familien Arenfeldt. Paa Korets Sydside staar Aarst. 1 790. Udskaaren Altertavle 
i Renæssancestil fra 17. Aarh. (restaur. omtr. 1886); romansk Granitdobefont med Orna- 
menter; ny Prædikestol. I Skibet et udskaaret Krucifiks; i Vaabenhuset en indmuret 
Ligsten over Præsten Peder Andersen og Hustru. — Paa Kirkegaarden, til hvilken 
Kisterne fra Gravkapellet udflyttedes 1865, er der et stort Stenmonument over 
Niels Arenfeldt, f 1669, hans Søn Otto, Sønnesøn Hans samt deres Hustruer 
og Børn. Tillige Monumenter over Kommandant i Fladstrand P. Leth, f 1792, og 
Præsterne S. Bloch, f 1800, og S. Røst, f 1835. 

Skjørtholt eller Skjørholt har været en Hovedgaard, der ejedes 1616 af Jens 
Hvas, derefter af hans Søn Erik H., f 1662, hvis Børn 1673 solgte den (16 Td. gi. 
Hrtk.) til Erik Rosenkrantz til Rosenholm, der 1681 solgte den og Linderumgaard 
til Laurids Madsen (Bugge), Foged paa Høgholt, med hvis Datter Kirstine den vistnok 
kom til Eiler Eilersen Holm, hvorefter den tilfaldt dennes Dattersøn Laurids Hen- 
riksen Wilholt, som 1723 solgte den (10 Td. Hrtk.) og noget Gods til sin Broder 
Otte Poulsen W., fra hvem den 1735 ved Indførsel kom til Sæby Kirke og Hospital, 
som 1744 skødede den for 1200 Rd. til Anders Christensen Brønnum til Hørbylund, 
der 1746 skødede den til Anders Mogensen (Borup), Forpagter paa Eget, f 1761. 
Den ejedes derefter af Enken Johanne Jensdatter, f 1779, og Sønnerne Peder Andersen 
Borup, der 1812 solgte halve S. (5 Td. Hrtk.) for ' 2000 Rd. til Christen Christensen 
Schaftved, og Jens Andersen Borup, f 1802; dennes Enke Johanne Kathrine Jens- 
datter Lund ægtede 1803 Peder Andersen (Støvring eller Beck), der 1821 ejede den 
anden Halvdel af S. Senere blev S. udstykket i 2 Gaarde (1662 var Bygningen 
som paa en god Bondegaard). 

Hedeaas solgtes 1647 af Christen Lange til Anders Munk, der 1650 pantsatte 
Gaarden til Fru Anne Urne, Enevold Seefelds, som imidlertid skænkede Pantebrevet 
til Anders Munks Søn Enevold Munk. Anders Munk skrev sig dog endnu 1667 til 
H., der 1675 tilhørte hans Enke Edel Krabbe og Søn Oluf Munk. Denne solgte 
1700 H. (6Td. Hrtk.) til Fru Kirsten Beck paa Vraa. Gaardens Bygning var 1662 
som en maadelig Bondegaards. 

Favrholtgaard skødedes 1453 af Jmfr. Cecilie Pedersdatter til Hundslund Kloster; 
hun havde 1444 faaet den i Pant af Morten Nielsen til Hjermeslevgd. 

Ved Præstegaarden ligger en fredlyst Gravhøj med Stenkammer. 

Skj serum Sogn, Anneks til Aasted og det mindste i Herredet næst 
Hirsholmene, omgives af Aasted, Tolne, Hørmested, Lendum og Gjerum 
Sogne samt et Enklave af Karup S. i Dronninglund Hrd. Kirken, mod 0., 
ligger omtr. \ l j 2 Mil V. S. V. for Frederikshavn og 2 Mil N. V. for Sæby. 
De for "det meste højtliggende og bakkede Jorder ere sandede; en Del 
Hede. Østgrænsen dannes for en stor Del af Skjærum Aa. 

Fladeindholdet 1896: 3332 Td. Ld., hvoraf 1125 besaaede (deraf med Rug 287, 
Byg 66, Havre 333, Blands. til Modenh. 303, Grontf. 18, Kartofler 39, andre Rodfr. 77). 
Afgræsn. 727, Høslæt, Brak, Eng m. m. 688, Have 17, Skov 70, ubevokset 24, Moser 
18, Kær og Fælleder 118, Hegn 13, Heder 479, Veje og Byggegr. 50 Td. Kreatur- 
hold 1898: 189 Heste, 893 Stkr. Hornkv. (deraf 655 Køer), 401 Faar, 697 Svin og 3 
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 98 Td.; 28 Selvejer- 
gaarde med 84, 50 Huse med 14 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 
V, 1890:483(1801: 288, 1840: 315, 1860: 370, 1880: 580), boede i 89 Gaarde og 
Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomh., 408 af Jordbrug, 40 af Industri, 5 
af forsk. Daglejcrvirks., 10 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Øster-Skjærum med Kirke, Skole, Mølle og, paa 
Gaarden Stokholm, Sparekasse for Aasted-S. Sogne (opr. 8 /s 1874; 31 / 3 1898 



Horns Herred. — Aasted, Skjærum og Flade Sogne. 61 

var Sparernes saml. Tilgodehav. 49,404 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reserve- 
fonden 2814 Kr. , Antal af Konti 229); Vester- Skjærum ; Trøgdrup. 
Hovedgaarden Eget har 14 1 /* Td. Hrtk., 380 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 
10 Plantning og Mose, Resten Ager. Gaardene Bakken, Vestergd., Vogns- 
dæk, Spendelund, Studsbjærg, Dybro, Ørtihøj med Mølle, Skudsig, Sluds trup 
(omtr. 1 1 Td. Hrtk.), Halden, m. m. 

Skjærum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
479. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken, fordum indviet til St. Jørgen, bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod 
S. Den er opi. i romansk Tid af huggen Kamp paa en Granitsokkel med skraa 
Kant. Korbuen er halvrund; Korgavlen er omsat og restaureret 1790. Kirken har 
fladt Loft. Vaabenhuset opførtes 1884 i Stedet for et ældre. Ny Altertavle med et 
Maleri : Jesu Fødsel (den gamle, katolske Tavle, et gotisk trefløjet Skab med ganske 
godt udskaarne Figurer, er nu i Aalborg Museum). Romansk Granitdøbefont. Præ- 
dikestol fra 1596. Paa Skibets Nordvæg et Krucifiks. Ved Kirken findes bl. a. en 
romansk Ligsten med et tredobbelt Kors (se Løfter, Gravst., PI. VII). 

Eget eller Jeget nævnes 1478 som tilhørende Mads Orne, der havde arvet den 
efter sine Forfædre, som før ham havde haft Hævd paa den i over 100 Aar. Mads 
Orne eller Orning kaldes ellers Mads Svendsen; hans Søn Svend Madsen ejede E. 
1537, derefter dennes Søn Søren Svendsen, hans Søn Vil Orning, f 1602 (se Perso- 
nalh. Tidsskr. 2. R. IV S. 252), dennes Son Søren Orning 1624—52, hvis Søn Vil 
Orning skrev sig til E. 1650 og 1680 afkøbte sin Broder Chrf. O. til Trøgdrup 
hans Halvpart i E., men solgte 1689 Gaarden (24 Td. gi. Hrtk.) for omtr. 570 Rd. 
til Præsten i Vraa Hr. Laurids Nielsen Dall, som 1691 afhændede den til Præsten i 
Flade Jens Olufsen Vang, eller maaske rettere dennes Hustru Anne Pedersdatter 
Hemmet, thi hendes Arvinger solgte den (18 5 / 8 Td. Hrtk.) 1716 til Mag. Chrf. Mumme, 
Præst i Aasted og Skjærum (senere Bisp i Aalborg), som 1730 afhændede den til 
Peder Bloch Eilersen Stampe, der 1755 solgte den med 34^8 Td. Hrtk. Bøndergods 
til Anders Christensen Brønnum, som 1758 solgte den til sin Svoger, Gaardens For- 
pagter Jens Jensen Todbjærg. Af denne købte Johannes Andersen Gleerup E. 1765 
for 4100 Rd., men solgte den 1774 for 4050 Rd. til Laurids Egeriis, der 1783 ved 
Auktion afhændede E. til Mathias Bering paa Hørby lund (f 1817) for 3150 Rd. Der- 
efter har den været ejet af flere; den nuv. Ejer, H. Poulsen, købte den 1890. 
Hovedbygningen, i eet Stokv. af Grundmur, er opf. 1897 og bestaar af en 
Hoved- og to Sidefløje. (1662 stod der kun eet Hus „næsten forfalden"). 

Studstrup var 1635 en Bondegaard, men beboedes 1660 af Niels Enevoldsen 
Harbou og var da en Hovedgaard; 1662 fandtes dog kun „Bondehuse" paa den. 
Den blev 1696 af Ritmester Oluf Krabbe solgt til Otte Arenfeldt til Lerbæk og 
havde da 13 5 / 8 Td. Hrtk. 1728 og endnu 1792 var S. to Bondergaarde under Lerbæk. 

Den ovennævnte Chrf. Orning solgte 1692 til Jens Olufsen Vang sin paaboende 
Gaard i Trøgdrup (6*/ 4 Td. Hrtk.) , forhen bestaaende af to Bol. Hans Broder Vil 
Orning boede 1690 og 1692 i Trøgdrup. 

Paa Gaarden Øster-Haldens Mark ved Studsbjærg ligger en „Hellig Kilde", 
som har været meget besøgt St. Hansaften (se Saml. til j. Hist. VII S. 5—6). 

Ved Dybro ligge 4 fredlyste Gravhøje. 

Flade Sogn omgives af Annekset Gjerum, Aasted og Elling Sogne, 
Kattegat, Frederikshavns Kobstadsjorder, Kattegat og Dronninglund Hrd. 
(Understed S.). Kirken, mod S. V., ligger % Mil S. V. for Frederikshavn 
og IV2 Mil N. N. V. for Sæby. Jorderne ere i den største nordlige Del 
lavtliggende og jævne, i det hele sandmuldede, i den sydøstl. Del ere de 
højtliggende og bakkede, idet de opfyldes af den nordøstlige Del af Hoj- 
vendsyssel („Jydske Aas" med Flade Kirkebakke, 357 F. r 112 M. , med 
trig. Station; tæt ved Kysten Pikkerbakken, 221 F., 71 M.); ogsaa her 
ere Jorderne sandmuldede, dog ogsaa nogle Steder lerede. En Del Skov 
(Knivholt Sk., Bangsbo Sk.). Egnen er meget naturskøn, navnlig ved Flade 



62 



Hjørring Amt. 



Præstebakke og Bangsbo Bakker. I den sydlige Del løber Bangsbo Aa. 
Gennem Sognet gaa Landevejene og Jærnbanerne fra Frederikshavn til 
Aalbæk, Hjorring og Sæby. 

Fladeindholdet 1896: 4240 Td. Ld., hvoraf 1830 besaaede (deraf med Rug 417, 
Byg 301, Havre 575, Bælgsæd 4, Spergel 3, Freavl 9, Blandsæd til Modenh. 271, 
Grontf. 50, Kartofler 81, andre Rodfr. 118), Afgræsning 802, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 
870, Have 44, Skov 349, Moser 25, Kær og Fælleder 61, Heder 111, Stenmarker 
39, Veje og Byggegr. 104, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 209 Heste, 
1154Stkr. Hornkvæg (deraf 849 Koer), 634 Faar, 1249 Svin og 19 Geder. Ager 
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 192 Td.; 40 Selvejergaarde med 
152, 183 Huse med 37 Td. Hrtk. og 100 jordløse Huse. Befolkningen, l L 1890: 
25a4 (1801: 640, 1840: 1018, 1860: 1606, 1880: 1978), boede i 375 Gaarde og 
Huse; Erhverv: 120 levede af immat. Virksomhed, 640 at Jordbr., 8 af Gartneri, 
544 af Fiskeri, 480 af Industri, 24 af Handel, 121 af Skibsfart, 491 af forsk. Dag- 
lejer virks., 72 af deres Midler, og 34 vare under Fattig v. 

I Sognet den enligt og højtliggende Flade Kirke med den 1892 op- 




Bangsbo. 



førte Præstegaard, af Kamp (den tidligere, der ligger meget smukt omtr. 
500 Al. S. for Kirken i en lille, snæver Dal og omgiven af Bøgeskov, 
benyttes * nu til Forpagterbolig) , og Byerne : Øster - Flade , ved Hjør- 
ringvejen, med Skole og Forskole, Fattiggaard (Toftegaard, opf. 1894, 
Plads for 28 Lemmer) samt Teglværk; Ves ler- Flade; Fiskerlejet Bangsbo- 
strand med Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1884) og Lods 
(der lodses til Frederikshavn og Hals). Kilden Skole ; Baader Skole. 
Bangsbo Jærnbaneholdepl. Fladehedehuse, Slenbakkehuse, Grønholt, Huse. 
Hovedgaarden Bangsbo har 23 Td. Hrtk., 520 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 
17 5 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 33 Td. Hrtk. Fæstegods paa 
Mors. Hovedgaarden Knivholt har omtr. 45 Td. Hrtk., 800 Td. Ld. 
(deraf 11 Td. Hrtk., 200 Td. Ld., i Aasted S.), hvoraf 65 Græsningsjord 
og Eng, 70 Skov og Plantage, 30 Gaardspl., Have, Veje osv., Resten 
Ager. Desuden Gaardenc Ifaanbæk, (1468: Haffwnbeck), Sudderbo, Kjøbs- 
/rup, Tronderup, Fladbjærg, Torndal, Røntved, Raaholt, Constantia med 



Horns Herred. — Flade Sogn. 



63 



Teglværk, Lygten, Fylleledet, Jegen, Birkebakken, S/orevangen, Tøttenborg, 
Østerdal, Sønder- Stenhoven m. m. Vandværk ved Donbæk (se S. 26). 

Flade S., een Sognekommune med Annekset, horer under Horns Hrd.'s 
Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns 
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
482. Lægd. Kirken tilhører Seminariefonden. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod N. og Korsarm mod S. Den ældste 
Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af store Mursten i Munkeskifte. Korgavlen 
og Kirkens Sydvæg ere ombyggede, saa at Murenes Udsmykning med Lisener og 
Rundbuefriser nu kun ses paå Nordmuren. I den senere Middelalder forlængedes 
Skibet 24 F. mod V., og Vaabenhuset tilføjedes ; derimod er Korsarmen, af Imaa 
Mursten, fra en langt senere Tid, ligesom Kirkens Gavle have faaet Kamme. Kirken 
har fladt Bjælkeloft (gibset i Koret); i Korbuens Sydside er der en muret Niche. 




Ved en Restauration 1898 under Ledelse af Bygningsinspektor Kampmann er der 
bl. a. indsat nye Vinduer. Altertavlen er i Barokstil fra 18. Aarh. med et nyere 
Maleri: Korsfæstelsen; anselige Malmstager, skænkede 1501 af Villum Frandsen. 
Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil med Udskæringer fra 1588, skænket 
af Mogens Juel til Knivholt. De everste, udskaarnc Stolestader bære Aarst. 1592. 
I Kirken to Mindetavler vedr. et af Christen Jensen Moenbo til Knivholt og Hustru 
1756 opr. Legat. I Kor væggen stor Ligsten over Mogens Juel og hans to Hustruer 
(legemsstore Figurer). Udvendig paa Korets Sydmur en Ligsten over Præsten Hans 
Borchorst, f 1678. En gotisk Ligsten, hvorpaa stod „Stephanus sacerdos 1402% 
er nu borte. 

Bangsbo tilherte i Middelalderen Borglum Kloster (om Johannes Werkmestcr de 
Bangsboodh, nævnt 1364, harejet B. eller kun været Fogedder, vides ikke), tilfaldtved 
Reformationen Kronen og blev 1573 afhændet til Otte Banner. Den ejedes derefter af Otte 
Skeel (f 1634), Enken Birgitte Lindenov (f 164S) og deres Son Christen S., f 1670, hvor- 
efter den tilfaldt hans Søstersønner Holger, Otte og Albert Bille. Otte B. udkoble lo71 
sine Brødre, men blev 1674 dræbt i Viborg, og B. kom saa til Holger Billes Sønner, af 
hvilke Henrik B. 1692 afkøbte sine Brodre Steen og Chr. Fr. B. deres Fjerdeparter 



64 Hjerring Amt. 

i B. og 1700 sin Broder Otte hans Fjerdepart, men solgte 1704 Gaarden til Otte 
Arenfeldt, hvis Son Lage Beck Arenfeldts Enke Anne Sophie Pachs 1744 solgte den 
(36 5 / 8 Td. Hrtk., 219' 2 / 8 Td. Hrtk. Bøndergods) til Forpagteren paa B. Jens Nielsen 
Moller, der 1763 overdrog den til sin Svigersøn Lorents Simonsen Klitgaard for 
18,000 Rd. Ved dennes Dod kom B. til Sonnen Jens K., der 1810 solgte den for 
88,000 Rd. til Fru Emilie von Angersbach, f. Baronesse Knuth, der 1812 solgte den 
for 100,000 Rd. d. C. og 12,000 Rd. sl.-holst. C. til Jons. Moller. Derefter ejedes den 
af Kammerr. Bie og Gørtz, efter hvis Dod den solgtes til Hofjægerm., Kapt. Nyholm, 
som med sin Hustru, en Godsejerdatter fra Mors, tilbragte Gaarden Fæstegodset 
paa Mors. Han frasolgte Bangsbo Vandmølle med nogen Skov til Frederikshavns 
Kommune (se S. 26). Hans Arvinger solgte 1883 B. for 140,000 Kr. til Forpagter, 
Landbrugskand. C. V. Th. Heiberg (nuv. Inspektor paa Landbohøjskolen), medens 
Fæstegodset solgtes til Etatsr. P. Knudsen til Blidstrup, Mors; 1891 solgte Heiberg 
B. for 135,000*Kr. til den nuv. Ejer, cand. phil. Joh. Knudsen, som samtidig af 
Faderen tilbagekøbte Fæstegodset for 72,000 Kr. — Hovedbygningen, der er 
omgiven af Grave, bestaar af 3 eet Stokv. høje, hvidkalkede Fløje med spidse Gavle 
og fremspringende Bjælkehoveder; paa Midtfløjen, der er fra Beg. af 19. Aarh. (me- 
dens Bindingsværks-Sidefløjene ere opf. i 18. Aarh.), er der Frontespice. Værelserne 
cre alle holdte i Empirestil. I Gaarden staar en Fontæne, der er rejst af den nuv. 
Ejer, som ogsaa har anlagt den 5 Td. Ld. store Park. 

Knivholt tilhørte i 14. Aarh. Hr. Niels Offesen (Panter) til Asdal og hans Frue 
Johanne og derefter deres Søn Anders Nielsen. Paa Skiftet efter dem blev K. ud- 
lagt til sidstnævntes Svoger Hr. Anders Jepsen (Lunge). Formodentlig gik den i 
Arv til dennes Broderdatter Ellen Lunge, Hr. Axel Lagesen Broks, hvis Datter Per- 
nille blev gift med Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak. Denne sidstes Søster 
Kirsten var gift med Hr. Oluf Lunge til Odden, som 1484 blev tiltalt af sin Sviger- 
fader Hr. Engelbrecht Albrechtsen for Arv efter Datteren, hvoribl. Knivholt. 1553 
tilhørte K. Mogens Juel, hvis Søn af samme Navn skrev sig til den 1590, men døde 
ugift. 1630 solgte Niels Arenfeldt K. til Otte Marsvin, men Handelen maa være 
gaaet tilbage, thi 1632 bortbyttede han Gaarden til sin Svigerfader Hans Dyre 
(f 1655), der 1652 gav den tilbage til sin Datter Karen, Niels Arenfeldts Hustru. 
Den tilhørte derefter deres Son Ritmester Hans A., f 1702, og Broderen Otte A., 
f 1720, dennes Sønner Kancellir. Lage Beck A., f 1736 (hvis Søn Hans A. ogsaa 
skrives til Gaarden), og Hans Lorents A., f 1744, hvis Enke Mette Bille 1753 solgte 
K. til Christen Jensen Moenbo, f 1770 som Kommercer.; dennes Enke Ellen Marie 
Olesdatter ægtede 1774 Kommandant over Fladstrands og Hals Skanser, Kapt. Peder 
Leth, f 1792, og paa Auktion efter ham blev K. (36 Td. Hrtk., 209^ Td. Hrtk. 
Bøndergods og 60 Td. Hrtk. Tiender) s. Aar købt af Jens Madsen Rosborg (f 1815) 
for 29,500 Rd. Den ejedes derefter af Enken, f 1818, og Sønnen C. R., der 1853 
solgte den for 90,000 Rd. til Overauditør C. V. Uldall, f 1883, hvis Arvinger endnu 
eje den. — Hovedbygningen, der endnu for 50 Aar siden var omgiven af Grave, 
bestaar af 4 i Firkant sammenbyggede Fløje af Bindingsværk i 1 Stokv., med en 
Udbygning i to Stokv. ud mod Haven. Bygningerne, der restaureredes 1861, og 
som indeslutte en klosterlignende Gaard, ere vistnok opf. omkr. Aar 1700; den nordl. 
Længe er den ældste (1662 var der 4 Bindingsværksfloje, hvoraf den ene i to Stokv.). 
Paa Præstegaardens Mark ligge 6 fredlyste Gravhøje. 

Gjerum Sogn, Anneks til Flade, omgives af dette, Aasted og Lendum 
Sogne samt Dronninglund Hrd. (Enklave af Karup, Hørby og Understed S.), 
hvorfra det for en Del adskilles ved Bangsbo Aa. Kirken, midt i Sognet, 
ligger omtr. l 1 /^ Mil S. V. for Frederikshavn og ligesaa langt N. N. V. 
for Sæby. De gennemgaaende højtliggende og bakkede Jorder (Kigud, 
388 F., 122 M.) ere for det meste sandmuldede, enkelte Steder lerede. 

Fladeindholdet 1896: 3411 Td. Ld., hvoraf 1283 besaacde (deraf med Hvede 
6, Rug 297, Byg 132, Havre 472, Blandsæd til Modenh. 228, Grøntf. 51, Kartofler 
36, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 822, Høslæt, Brak, Eng m. m. 780, Have 12, Skov 
96, Moser 9, Kær og Fælleder 29, Heder 301, Veje og Byggcgr. 71, Vandareal m. 
m. 5 Td. Kreatur hold 1898: 213 Heste, 829 Stkr. Hornkv. (deraf 599 Koer), 
611 Faar, 627 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- 
hrtk. 1895: 100 Td.; 29 Selvejergaarde med 84, 60 Huse med 16 Td. Hrtk. og 6 



Horns Herred. — Flade, Gjerum og Hirsholmene Sogne. 65 

jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1890: 626 (1801: 287, 1840: 382, 1860:. 528; 
1880: 641), boede i 105 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virk- 
somh., 473 af Jordbrug, 88 af Industri, 16 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres 
Midler, og 2 vare under Fattig v. 

I Sognet Byen Gjerum med Kirke O/2 Mil mod S. V.), Skole og Mis- 
sionshus (opf. 1896). Hovedgaarden Gjerumgaard har % l j 2 Td. Hrtk., 
184 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 24 Hedebakker, Resten Ager. Rævdal, Gde. 
og Huse. Gaardene Nørre- Vrangbæk med Vandmølle, Guddal, Sveje, 
Gjødgd., Ves ter rør, Øs ter rør, Bøgstade, Vangs gd., Donbæk, Vejrbakken, 
Bol med Vandmølle, Fuglsang, Rydsholt, Kragkjær, Hidsig, Lybershøj m. fl. 

Gjerum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
481. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand. 

Den lave, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Vaabenhus mod 
N. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af Kamp og store Mursten, men senere 
forandrede. Koret er overhvælvet; Skibet, der har fladt Loft, er ved Middelalderens 
Slutn. blevet forlænget mod V. og har baaret et Taarn, af hvilket nu kun Under- 
rummet, med Spidsbue ind til Skibet, er tilbage. Altertavle i Renæssancestil fra 
1602 med et Maleri (den opstandne og Maria Magdalene); romansk Granitdøbefont 
uden Fod; Prædikestol fra 1592 med Udskæringer. Paa de øverste Stolestader Aarst. 
1598 og Navnene Vogn Orning og Ingeborg Basse. I Kirken to middelalderlige 
Kors af huggen Kamp, der vistnok have staaet ved hver Ende af en Grav. 

Gjerumgaard er en gammel Gaard, skønt den aldrig synes at have været en 
komplet Hovedgaard. 1350 nævnes en Adelsmand Niels Pedersen af „Gedrum* og 
1395. en Peder Nielsen af G., vel den forriges Søn, hvis Vaaben var 3 Søblade. 
1538 ejedes G. af Jens Basse og 1565 af en Fru Anne, mulig hans Enke; med 
hans Datter Ingeborg kom den i alt Fald til Vogn Svendsen Orning (med Hustru 
begraven i G. Kirke). Gaarden var maaske en Tid lang delt, thi Vogn Svendsens 
Søn Svend Orning boede 1627 i „Vestergaard i Gjerum", og den anden Part er da 
maaske bleven hos Slægten Basse, af hvilken Hans B., f 1648, skrev sig til G.; den 
arvedes af hans Døtre Ellen og Sophie, g. m. Erik Hvas fra Skjørtholt, f 1661, der 
vistnok samlede Gaarden igen, dels gennem Arv efter sin Morbroder Svend Orning, 
dels ved (1649) at udkøbe sin Svigerinde Ellen Basse. Hvas' Enke Sophie Basse 
solgte 1667 G. (24. Td. gi. Hrtk.) til sin Søster Jfr. Ellen Basse, der 1668 pantsatte 
den til Erik Hvas' Børn, af hvilke Datteren Abel Marie ægtede Georg Henrik v. 
Grimmer, der 1674 skrev sig til G. Hendes Broder Jens Hvas solgte 1678 G. til 
Tyge Andersen paa Rugholm, hvis Enke Kirsten Knudsdatter 1680 solgte den til 
Kapt. Hans Petersen Normand, f 1714, hvis Arvinger solgte den til Jørgen Bille til 
Ellinggd., der 1716 skodede G. (12 Td. Hrtk. og 16 Td. Hrtk. Bøndergods) til Præsten 
Mag. Chrf. Mumme, der 1730 skødede den til Fr. Stampe, som 1739 solgte den til 
Claus Hansen, der 1755 skødede den til sin Son Hans Peder Clausen Hauman ; han 
solgte den 1790 for 2700 Rd. til Christen Orsnes paa Horbylund, som atter 1792 
afhændede den for 2040 Rd. til Hans Severin Rafn fra Volstrup Præstegd., som 
1794 solgte den for 1800 Rd. til Jonas Jespersen, Fuldmægtig paa Bangsbo, f 1799. 
Senere har den været ejet af Høyer, Fru Nyssum og Jelstrup, hvis Enke solgte 
den 1860 for 15,000 Rd. til L. J. Fahnøe, der 1873 solgte den for 46,000 Kr. til 
den nuv. Ejer, Kongsted. — Borggaarden bestod 1662 af tre straatækte Huse i eet 
Stokv., indentil af Bindingsværk, udentil til Dels klinede med Ler. Nu bestaar Hoved- 
bygningen af een grundmuret Længe (tidligere Bindingsværk) med gammel Kælder. 

Abel Marie Hvas, G. H. v. Grimmers til Sveje, nævnes 1680 (se ovfr.). — Vangs- 
gaard blev 1474 af Axel Pedersen skodet til Børglum Kloster. — En Adelsmand 
Jørgen Knudsen til Bol nævnes 1580. 

I Sognet er der talt 90 jordfaste Oldtidsmonumenter; deraf er der fredlyst 10 
Gravhøje samt ved Gjødgaard en Høj „Blakshoj", med en udgravet, anselig Jætte- 
stue (Kamret er 24^2 F. langt, 7 1 /, F. bredt og b l l t F. højt, Gangen 16 F. lang). 

Sognet, der tidligere hørte til Aasted-Skjærum, blev 1555 Anneks til Flade. 

Hirsholmene, det mindste Sogn i Landet, ere nogle lave og Hade 
Smaaoer (højeste Punkt 19 F.), der ligge omtr. 1 Mil N. 0. for Frederiks- 
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 5 



66 



Hjorting Amt. 



havn paa Østsiden af et omtr. 1 Mil bredt Flak, der skyder ud fra Land- 
grunden. Gruppen, i alt omtr. 113 Td. Ld., bestaar af to større Holme 
Hirsholm og Græsholm (med Pikker holm), som ere forbundne ved et Sand- 
flak, hvorpaa der er 1 å 2 F. Vand, samt nogle N. V. og V. for Græsholm 
liggende ganske smaa Stenholme — Kovsholm (med Dødmand), Møgholm, 
Storholm og Lilleholm — , der regnes at hore til Græsholm, da de ere 
landfaste med den ved daglig Vande. Lidt nordligere ligger Tyvholm; S. V. 
for Hirsholm ligger den smalle Stenholm Kjølpen, mellem hvilken og det mod 
V. beliggende Holmehavn-Rev den saakaldte „Holmehavn" ligger, et Farvand, 
der benyttes som Stoppeplads for Smaafartojer under nordøstl. Vinde. 
Kun Hirsholm er beboet. '. " ', 

Fladeindholdet af den beboede Hirsholm var 1896: 42 Td. Ld., hvoraf Have 



■■'/<- Vy./: ■■- 






■■■/■ 



■ - . 



.. 



■ 



•- 



■ ". f! ,' 



^. 









." 


, 




' • 


" • 




. 


; 


■ 


' 










' 


r. 


■ : 



-m: 



Hfe* 



■ . 
■ 



■ 




Hirsholms Fyr. 

2, Stenmarker 38, Veje og Byggegr. 2 Td. Kreaturhold 1898: 6 Køer, 52 Faar, 
7 Svin og 1 Ged. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 9 L Td • 
t5 Huse. Befolkningen, */i 1890: 103 (1801: 113, 1840: 174, 1860: 156, 1880: 
160), boede i 15 Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomhed, 27 af Fiskeri, 
16 af Industri, 33 af Skibsfart, og 3 vare under Fattigv. 

Paa Hirsholm ligge Kirken, Præstegaarden med Skolen, en Kro, et Fyr, 
det sidste paa Øens højeste Punkt (hvidt Blinkfyr; det runde, 85 F. høje 
Fyrtaarn af Granit er opf. 1886 og afløste det tidligere, der var opf. 
1838; Flammens Højde o. Havet 95 F., Lysvidden 4 Mil) og Taagesignal. 
Havn, paa Sydvestsiden af Øen, anlagt 1860 — 61 og udvidet i 1870'erne, 
beskyttet af to Stcnmoler (7 F. Vand, grønt, fast Havnefyr), Lodser (5 
Lodser, der lodse fra Skagen til Sundet, Nyborg, Korsør, Fredericia) og 
Toldassistentstation. Telefonforbindelse med Frederikshavn. Græsholm be- 
nyttes kun til Græsning af Kaniner. . 



Horns Herred. — Hirsholmene. 67 

Hirsholmene, en egen Sognekommune, høre under Horns Hrd.'s Jurisdik- 
tion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Læge- 
distr-, 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
483. Lægd. Kirken tilhører formentlig Øernes Ejer. Præsten er tillige Skole- 
lærer. 

D?n lille og lave Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Vaabenhus, af 
Bindingsværk, mod S. Den er opført ved 1640 af Mursten og Bindingsværk og med 
Bræddegavle, men senere til Dels ombygget med Grundmur. Kirken har fladt Brædde- 
loft. Den udskaarne, katolske Altertavle fra gotisk Tid, restaureret 1899 (i Midt- 
partiet Gudfader og Søn, paa Siderne St. Laurentius og St. Catharina), maa have til- 
hørt en anden Kirke. Døbefont af Træ; Prædikestol og Stolestader i Renæssancestil 
fra 17. Aarh.; paa de sidste staa Aarst. 1631 og 1688; en Messehagel, der opbe- 
vares i Kirken, er fra 1647 med O S og B L. (o: O. Skeel og Birgitte Lindenov) og 
to Vaabener. I Loftet hænger et Skib fra 1722. 

.Hirsholmene (i Vald. Jrdb. Hælsholmæ, maaske af Personnavnet Helf), der bestaa 
af Granit og ere ' oversaaede med talrige Rullesten, kun nogle Steder dækkede af et 
tyndt Lag Muld, ere utvivlsomt Aflejringer fra Istiden. Øerne hørte i tidligere Tid 
til Elling Sogn, i hvis Kirke r Holmboernes Stole" endnu vistes ved Midten af 19. 
Aarh.; men 1634 gav Chr. IV Øernes Ejer, Otte Skeel til Hammelmose og Bangsbo 
(f 1634) Tilladelse til at lade opføre en Kirke, da Sejladsen til Elling ofte var farlig, 
især om Vinteren, og Præsten ikke let kunde komme over til Øerne, naar det 
var nødvendigt; Kirken var vistnok færdig 1638 (D. Atl. siger rigtignok først 1641), 
og Skeel oprettede et Legat paa 300 Rd. (Fundats af 1643), der endnu bestaar, og 
hvis Renter tilfalde Præsten. En Beboer Ole Jensen Holmbo skal have taget megen 
Del i, at Hirsholm fik sin egen Kirke. Øerne have fra den Tid udgjort et selvstændigt 
Pastorat undtagen 1812 — 43, da de vare forenede med Frederikshavn. Præsten har 
ofte haft Nød med at slaa sig igennem; allerede den første Præst, Peder Andersen 
Knudstrup, klager 1646 over sine daarlige økonomiske Forhold paa de fattige Øer, 
som kort i Forvejen vare blevne plyndrede af de svenske ; Præstekaldet har vistnok 
ofte været ubesat; saaledes har der ingen Præst været fra 1881. — Øerne over- 
lodes 1583 („en Holm, kaldet Hertsholm, hvorpaa der bor nogle Fiskere, en Holm, 
kaldet Græsholm, som er udskaaren af Stranden i 2 Parter, og en lille Holm, kaldet 
Deye a , se Kronens Sk. S. 270) af Kronen til Mourids Podebusk til Kjørup ; senere 
vare de en Tid lang under Bangsbos Ejere; 1769 ejedes de af Hans Eifler. Hvad 
der i vor Tid især har henledt Opmærksomheden paa dem, er Planen om at anlægge 
en Nødhavn for det nordl. Kattegat der. Allerede 1795 tænkte man paa at anlægge 
en Havn paa Nordøstsiden af Græsholm; 1848, da Øerne ejedes af en Jmfr. Obersax, 
fremlagde en Englænder Maxton en Plan om et Havneanlæg der, hvilket dog blev 
opgivet ved Krigens Udbrud; 1862 genoptoges Planen af Fyringeniør Grove, men 
da blev den heller ikke til noget paa Grund af Krigen 1864; 1871 købte et In- 
teressentskab Øerne med det Formaal at faa anlagt en 1. Klasses Nødhavn, som 
ved en Dæmning fra Græsholm til Fastlandet skulde sættes i Forbindelse med den 
éstjydske Jærnbane, og i de flg. Aar blev Planen alvorlig drøftet, indtil Frederikshavn 
gik af med Sejren (se S. 29). I 1870'erne havde Ejerne anlagt et Stenhuggeri, hvor- 
fra der udførtes Sten, især til Brolægning; 18S3 købte Marineministeriet Øerne, og 
fra den Tid blev det meste af Stenmaterialet til Frederikshavns Havn taget herfra. — 
Paa Øerne findes vilde Kaniner. (Se om Hirsholmene Geogr. Tidsskr. I S. 169 flg.). 

•■'... ■ 



:-.l . } 






• ■ i '' •'■'■.' r. • ' , '■ . 

.'■ ■ '■ ' 

.'. - . ..'■.■-.:. .- 



Vennebjærg Herred. 

Sogne: 
St. Hans, S. 6g. — St. Olai, S. 71. — Ugilt, S. 72. — Sindal, S. 74. — Astrup, 
S. 76. — Bjærgby, S. 78. — Mygdal, S. 7 g. — 'Uggerby, S. 82. — Horne, 
S. 82. — Asdal, S. 84. — Tornby , S. 86. — Vidstrup, S. 87. — Skallerup, 
S. 88. — Vennebjærg, S. 8g. — Rubjærg, S. g2. — Maarup, S. gj- — Jelstrup, 

S. g4. — Harridslev, S. gj. 



ennebjærg Herred, det nordvestligste 
i Amtet, begrænses mod 0. af Horns, 
mod S. af Børglum Hrd. og omgives 
i øvrigt mod V. og N. af Skagerak, 
i hvilket Hirshals Pynt skyder ud. 
Den største Udstrækning fra 0. til 
V. er omtr. 4, fra N. til S. 2 1 /, Mil. 
Herredets midterste og største Del er 
opfyldt af Højvendsyssels nordvestl. 
Parti, der i sit højeste Punkt her 
naar 296 F., 93 M., og strækker sig 
helt ud til Kysten ved Hirshals, 
inden for hvilken Pynt Tornby Bjærg 
hæver sig til 275 F., 86, 5 M. Det 
er et for det meste stærkt bakket 
Terræn, til Dels gennemfuret af dybe, 
smalle Dale. Den nordøstl. Del om- 
kring Uggerby Aa er lavtliggende 
og jævn, ligeledes den sydvestl. Del 
omkring Liver Aa; dog hæver sig 
mod S. V. et lille Bakkeparti, der ved Havet i Rubjærg Knude stiger 
til 237 F., 74, 4 M. Jorderne ere snart sandmuldede, nogle Steder lerede, 
snart stærkt sandede; langs Kysterne findes Flyvesandsstrækninger, hvor 
der ikke er højt. En Mængde smaa Vandløb søge til de ovennævnte 
Aaer, dcribl. Varbro Aa til Liver Aa. Det er fattigt paa Skov, i alt 2246 
Td. Ld., deraf Statsplantagerne Uggerby og Lilleheden. Det horer til Amtets 
frugtbareste Herreder, idet der ved Matr. gnmstl. gik 2S 1 J A Td. Ld. paa i 
Td. Hrtk. Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Hjørring 
Købstad) 75,135 Td. Ld. (7, 53 Q Mil > 425 »6 □ Km.). Ager og Engs Hartk. 
samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 189 ^ 2784 Td. Folketallet var 1. 
Feb. 1890 i Landdistr. 14,760 (1801: 6528, 1840: 10,236, 1860: 13,104, 







Vennebjærg Herred. — St. Hans Sogn. 69 

1880: 14,714). I Herredet ligger Købstaden Hjørring. I gejstlig Henseende 
danner det eet Provsti (undt. Uggerby S., der hører til Horns Hrd.'s Provsti) 
tillige med Sognene Taars, Rakkeby og Lyngby i Børglum Hrd. ; i verdslig 
Hens. hører det under Vennebjærg Hrd.'s Jurisdiktion og Amtets 1. For- 
ligskreds. 

Vennebjærg Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Winæbiærghæreth, horte i Middelalderen 
til Vendsyssel; i den nyere Tid hørte det hovedsagelig til Aalborghus Len og fra 
1660 til Aastrup og Sejlstrup Amter (se i øvrigt S. 6). 

Der er i Herredet talt omtr. 225 jordfaste Oldtidsmonumenter (25 Stengrave, Resten 
Gravhøje), men heraf ere nu mindst 85 sløjfede og 65 mere eller mindre forstyrrede ; 
6 ere fredlyste. I størst Antal kendes de i Sognene Ugilt (38), St. Olai (28), Bjærgby 
(24), Astrup (24), Mygdal (21) og Tornby (20). 

Litt.: Indberetning til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af Engelhardt og 
Magn. Petersen, 1881. 



St. Hans Sogn, eet Pastorat med St. Olai Sogn, omgives af dette, 
Hjørring Købstadsjorder , St. Olai, Skallerup, Vennebjærg og Harridslev 
Sogne samt Børglum Hrd. (Rakkeby og Hæstrup S.). De højtliggende, for 
det meste bakkede Jorder ere stærkt vekslende fra muldlerede til skarp- 
sandede. Det gennemstrømmes af flere smaa Vandløb, der løbe til Liver 
Aa, som danner Vestgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen og Jæm- 
banen fra Hjørring til Aalborg og Landevejen fra Hjørring til Løkken. 

Fladeindholdet 1896: 4307 Td. Ld., hvoraf 1879 besaaede (deraf med Hvede 3, 
Rug 483, Byg 354, Havre 571, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenhed 290, Grøntf. 33, 
Kartofler 50, andre Rodfrugter 92), Afgræsning 844, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1162, 
Have 27, Skov 111, ubevokset 26, Moser 19, Kær og Fælleder 82, Hegn 5, Heder 
40, Flyvesand 7, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 
1898: 294 Heste, 1676 Stkr. Hornkv. (deraf 1160 Køer), 771 Faar, 1119 Svin 
og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 237 Td.; 
56 Selvejergaarde med 211, 70 Huse med 26 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. B e- 
folkningen, »/, 1890: 999 (1801: 386, 1840: 706, 1860: 881, 1880: 1070), boede 
i 178 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af immat. Virksomh., 711 af Jordbrug, 
168 af Industri, 7 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 22 
vare under Fattigv. 

I Sognet St. Hans Kirke, ved Hjørring Bygrænse, og Præstegd., og Saml. 
af Gde. og Huse: Bagterp med Skole og Mølle; Bagter phede\ Vandsted; 
Giurup med Mølle; Krustrup \ Jonstrup med Skole; Lunder gaard med 
Teglværk; Vanggaard-, Høngaarde, Sønder gd. y Lund, m. m. Hoved- 
gaarden Aastrup har 31 5 / 8 Td. Hrtk., 391 Td. Ld., hvoraf omtr. 60 Eng, 
Resten Ager; ved den Bæk, der lober omkring Gaarden, er anlagt to Vand- 
hjul, hvoraf det største (5 Hestes Kr.) driver Aastrup Mølle og Tærske- 
værket, det mindste Mejeriet. Til Aastrup hører Afbyggergaarden Tvevang 
(omtr. 10 Td. Hrtk., 127 Td. Ld.). 

St. Hans S., een Sognekommune med St. Olai, hører under Vennebjærg 
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hjørring 
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folkctingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
487. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl samt Vaabenhus mod S. Den 
eroprindl. opført i Rundbuestil, vistnok i i. Halvdel af 13. Aarh., af tilhuggen Kamp, 
hvoraf endnu den væsentligste Del af Korets Mure og Partier af Skibets bestaa, 



70 



Hjerring Amt. 



medens de øvrige ere af rode Munkesten i Munkeskifte; men senere, vel allerede i den 
yngre Middelalder, er den undergaaet store Forandringer (en Brand har efterladt 
tydelige Spor paa Soklen og Granitkvadrene). Skibets Mure prydes af Lisener, der 
udgaa fra en mindre Murstenssokkel over Granitsoklen og danne Felter, som for- 
oven afsluttes af en Rundbuefrise. Skibet har Bjælkeloft, Koret to senere indbyg- 
gede, spidsbuede Hvælvinger. Der er intet Taarn, Klokken hænger paa Vestgavlen 
(paa en Tegn. hos Resen ses et fritstaaende Klokketaarn). Vaabenhuset er af smaa 
Mursten, fra Nutiden. Paa Skibets Nordvæg findes et Kalkmaleri (restaur. 1875 af 
Prof. Kornerup) fra omtr. 1450: St. Christoffer, der bærer Jesusbarnet; andre Kalk- 
malerier fra omtr. 1300 paa samme Væg bleve atter overhvidtede (se Magn. Petersen, 
Kalkmal. S. 55). Anselig Altertavle i Renæssancestil, udf. af Niels Ibsen, Snedker, 
1612. I Midtpartiet et nyere Maleri: den korsfæstede med Maria og Johannes. Præ- 
dikestolen, med Snitværk, er ligeledes af Ibsen. Døbefont af Mursten. — Paa Kirke- 
gaarden er der 1881 opsat et Marmormindesmærke over Familien Bugge fra Bogsted, 




St. Hans Kirke. 



. 



tidligere begravet under Koret i en med Tendehvælving forsynet Begravelse (Kisterne 
udflyttedes for omtr. 20 Aar siden). , .' . .; 

Aastritf var fordum et kgl. Slot, idet Arvingerne efter Hr. Henrik Nielsen (Panter) 
1354 oplod Kong Vald. alle Huse i en Gaard Aastrop med Mølle og alle Huse i 
Bakkatrop som forbrudt Gods efter Loven. Endnu 1406 fraskrev Hr. Niels Bugges 
Arvinger sig den Ret, de kunde have i „Asædorp i Vendsyssel*, da somme sagde, 
at den havde tilhørt deres Forfædre, og andre, at Kronen havde Del deri. En Peder 
Grøn, som 1430 skrev sig Forsprecker for Astrupgaard, var maaske kgl. Foged. 
Hr. Anders Nielsen Banner var Lensmand her 1461. 1517 pantsatte Chr. II Slottet 
med tilliggende Len til Ridder Niels Høeg. Indtil 1660 var A. Sædet for en kgl. 
Lensmand i det derefter benævnte Aastrup Len, der indbefattede Vennebjærg og 
Jerslev (Dronninglund) Herreder, det senere Aastrup Amt. Kronen solgte den 1662 
(Borggaarden bestod af 4 Bindingsværksbygninger i eet Stokv.) til Johs. Boysen; 
1665 ejedes den af Hofmarskal Joach. Fr. Pentz og derpaa af Sønnen Adam Ernst 
P. (f 1729 i Sæby), som 1695 skødede den (35 Td. Hrtk.) til Forpagter paa Hvid- 
stedgd. Poul Iversen, som 1722 skødede den til Sønnerne Iver Poulsen og Laurids 
Henr. Wilholt (f 1762;, hvilken sidste maa have solgt den til Kammerr. L.Hauch 
til N.-Elkjær, efter hvem den (med Bøndergodset i alt 270 5 /, Td. Hrtk.) ved Auktion 
1740 købtes af Chr. Fr. Levetzau til Restrup osv. (f 1756), som 1746 opbyggede 



Vennebjærg Herred. — St. Hans og St. Olai Sogne. 7 1 

Borggaard og Ladebygninger af Mur og Bindingsværk og indlemmede den i det 
1756 opr. Stamhus Restrup; 1779 fik Iver Rosenkrantz Levetzau Tilladelse til at 
afhænde A. og Overklit fra Stamhuset, mod at Norlund optoges i det, og 1786 
skødede han A. og Overklit til Kancellir. Christen Svejstrup, efter hvis Dod den og 
Overklit ved Auktion 1793 kobtes for 40,050 Rd. af Nic. Brorson Agerbech (f 1798), 
hvis Enke skedede dem 1802 for 58,000 Rd. til Brodcrsonnen cxam. jur. Mich. Aa- 
gaard. Denne skødede 1819 A. til Præsten O. Raffn og Købmand Frands Holm, fra 
hvem den straks gik over til Christen Chr. Nielsen (f 1836); derefter købtes den for 
25,000 Rd. af J. M. Jørgensen; senere ejedes den afGræbert, 1841 af Gartner Koch, 
der solgte den 1841 for 54,(KX) Rd. til I. Tutein, derefter af N. Gleerup, G. Stoppel 
Og C. Hillebrandt fra Holsten, af hvem den for 121,000 Rd, solgtes 1874 til Brødrene 
P. og B. Hasselbalch, hvilken sidste fra 1881 er Eneejer. — Hovedbygningen, 
2 Fløje i 1 Stokv., er opf. i 1820'erne af Bindingsværk; nu er den til Dels Grund- 
mur (den ældre Borgplads, med Grave, var alt sløjfet i 2. Halvdel af 18. Aarh.). 

JKrustrup eller Krustruplund var tidligere en Hovedgaard, som ved Midten af 
15. ,Aarh. tilhørte Børglum Bispestol, men 1468 Per Berg; 1469 solgte Jomfru Inge 
Bergsdatter til Guds Legems Alter i St. Kathrine Kirke i Hjørring sin Rettighed i 
K. for Klæder og Føde sin Livstid og Sjælemesser efter sin Død, men 1481 solgte 
Anders Berg og 1496 Christen Berg i „Nørrelyø" til Mourids Nielsen Gyldenstierne 
paa Aagaard deres Broderdele i K., og dennes Enke købte endnu 1504 en Broderdel 
i Gaarden af Per Berg i „Vinnebierigh". For øvrigt var der 1476 Trætte mellem 
denne Slægt Berg og „det Hwornne Sleyth", og vidnede da Borgmester og Raad i 
Hjørring, at de Vorn'er ere alle Brydemænd, men det Berg-Slægt gode Riddersmænds- 
mænd, der alle vare kristnede og døde i Hjørring („Høffweringh"). 

Vandstedgaard nævnes alt 1423. Den tilhørte 1687 Ingeborg Christine Pentz, hvis 
Ægtefælle Henrik Bille 1692 solgte den (19 Td. Hrtk.) og en Del Gods til Peder 
Jensen til Bøgsted, hvis Enke Anne Jørgensdatter Hald ejede V. 1717. 

Lundergaard var tidligere en Hovedgaard. 1375 pantsatte Peder Sture og Sivard 
Jensen til den forsynlige Mand Johan Strangesen deres Gaard Lundgaard i Winberg 
Herred i Christi Sogn (endnu 1447 kaldtes Sognet saaledes). Elne Buggesdatter, 
Hr. Christjern Wendelboes Efterleverske, og Gyde, Peder Stures Efterleverske, over- 
droge 1401 Dronn. Margrethe Lundargardh hos Hiøringhe i Vinbjærghærith. 

St. Hans og St. Olai Sogne vare Annekser til Hjørring indtil 1873. 

St. Olai Sogn, eet Pastorat med St. Hans, bestaar af to Dele, en S. 
og en N. for Hjørring; den første omgives af St. Hans Sogn, Hjørring 
Købstadsjorder, Ugilt Sogn og Børglum Hrd. (Taars, Vrejlev og Hæstrup 
S.), den anden af Hjørring Købstadsjorder, Astrup, Bjærgby, Vidstrup, 
Skallerup og St. Hans Sogne. Den sydl. Del er for det meste lavtliggende 
og jævn, den nordl. mere højtliggende og bakket; Jorderne ere til Dels 
muldsandede, enkelte Steder skarpsandede. Liver Aa danner en Del af 
Sydgrænsen for den sydl. Del, Varbro Aa, et Tilløb til Liver Aa, danner 
en Del af Nordgrænsen for den nordl. Del. Gennem Sognet gaa Landevejene 
fra Hjørring til Aalborg, Sæby og Tversted samt den ostjydske Jærnbane. 

Fladeindholdet 1896: 5395 Td. Ld., hvoraf 2538 bcsaaede (deraf med Hvede 
4, Rug 576, Byg 464, Havre 714, Blandsæd til Modenh. 367, Grontf. 213, Kartofler 53, 
andre Rodfr. 147), Afgræsn. 1074, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1229, Have 40, Skov 
15, Moser 30, Kær og Fælleder 291, Heder 66, Veje og Byggegr. 109 Td. Kreatur- 
hold 1898: 369 Heste, 1944 Stkr. Hornkv. (deraf 1345 Koer), 876 Faar, 1355 Svin 
og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyl Jshrtk. 1895: 214 Td.; 47 
Selvejergaarde med 186, 89 Huse med 28 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolk- 
ningen, 1 l t 1890: 994(1801: 439, 1840: 834, 1860: 1124 — heri medregnet 
Bistrup Landdistr., se S. 7 — 1880: 1026), boede i 177 Gaarde og Huse; Erhverv: 
24 levede af immat. Virksomh., 659 af Jordbrug, 1 af Gartneri, 137 af Industri, 7 
af Handel, 90 af forsk. Daglejervirksomh., 29 af deres Midler, og 47 vare under 
Fattigv. 

I Sognet Sf. Olai Kirke, ved Hjørrings Bygrænse, og Byen Skisåy (1347 : 
Skysby, 1406: Skiithby) med Skole, Fattiggaard for St. Hans-Olai Komm. 



72 Hjørring Amt. 

(opr. 1881, Plads for 47 Lemmer) og Mølle. Gaarde og Huse: Højene, 
ved Tversted vejen, med Skole og Mølle, Vellingshøj, Vellingshøjhede, Gorre- 
strup (1406: Gjorristorp og Gjorstorp) med Skole, Vinslrupgaarde, Vesler- 
Tirup, Brønderup, Ulstrup, Hbro, Gd., med Fællesmejeri, Fuglsig Huse 
med Skole og Teglværk, m. m. Hovedgaarden Fuglsig har 28 Td. Hrtk., 
omtr. 500 Td. Ld., hvoraf 22 Eng, 20 Have og Plantage; til Gaarden 
høre 7 Huse og et Teglværk. Gaardene Ves ter gd., Hestehave, Kvælhals 
og Varbrogd.. m. m. 

St. Olai S., een Sognekommune med St. Hans, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
486. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl og Vaabenhus mod S. Den er opf. 
ved Aar 1200 i Rundbuestil af tilhugne Granitkvadre paa en hej, profileret Sokkel. 
I den senere Middelalder er det oprindelige Kor, der har haft Apsis, nedbrudt og 
genopført med lige Gavl (i Gavlen ere anvendte de buede Kvadre og Sokkelsten 
fra Apsis). Ogsaa andre Ombygninger ere foretagne; saaledes er Korbuens Mur 
ombygget af Munkesten ; Korbuen er spids. Kirken har fladt Loft. Vaabenhuset, af 
Munkesten, er ogsaa ombygget. Kirken har intet Taarn (ifl. Resens Tegn. har der 
været et fritstaaende Klokketaarn) ; Klokken hænger i et Stillads ved Korgavlen. 
Aar 1874 fremdroges nogle Kalkmalerier fra 1576 (nu overhvidtede), bl. a. med Frem- 
stillinger af Malte Jensen og Sophie Bille (se under Vellingshej). Altertavlen er i Renæs- 
sancestil med nye, daarlige Malerier (i Midtfeltet Nadveren). Den smukke, gamle 
Døbefont af Marmor, i Bægerform med Rundbuefriser, staar nu sønderbrudt i Vaa- 
benhuset og er erstattet af en ny af Sandsten. Prædikestolen er i Renæssancestil 
fra 1604, af Niels Ibsen (se St. Hans Kirke). 

Fuglsig tilhørte 1653 Niels Kaas, 1657 Henr. Lange, f 1671, derefter hans Enke 
Hippolita Hahn, f 1693. Da baade disses Søn Niels Lange og hans to Søstre døde 
1694, solgte Arvingerne F. til deres Søskendebarn Jfr. Anne Lange, f 1717, som 
1705 skødede den (26 Td. Hrtk.) til sin Søstersøn Chr. Georg v. Mosting, General- 
major; han solgte den til Ingeborg Juel til Vrejlevkloster og hun den til Hedevig 
Vind, der ægtede Grev Holstein til Ledreborg, som 1742 solgte den (26 og 313 Td. 
Hrtk. Bøndergods) til Claus Edv. Ermandinger til Kornumgd. Han afhændede den 
straks efter til Jens Sand, f 1770, hvis Arvinger 1772 solgte den til Hans Andersen 
Brønnum (f 1772) for 19,550 Rd. F. blev saa 1773 ved Auktion solgt til Købmand 
Christen Aagaard i Hjørring, som 1798 solgte den for 45,000 Rd. til Major Biilow 
i Mariager, S. Richter og E. C. Muller. Richter solgte 1803 F. for 41,000 Rd. til 
Landinspektør Schibsted, der 1812 solgte den (24 Td. Hrtk.) for 71,000 Rd. til P. 
M. Wodschou til Ryomgd., som 1814 solgte den (21 Td. Hrtk.) for 30,000 Rd. s. v. 
og 16,000 Rd. n. v. til Forvalter paa F., Niels Bodilsen, hvilken Handel dog siden 
gik tilbage, hvorefter F. 1816 blev købt for 9300 Rd. S. V. og 13,563 Rd. N. V. af 
Forpagter H. H. Degner paa Birkelse (f 1866), af hvis Opbudsbo den 1823 blev købt 
paa Auktion for 3610 Rd. r. S. af Landinspektør Schibsted. Senere har den været 
ejet af L. Lassen (fra 1851), hvis Enke solgte den 1894 for 150,000 Kr. til dens For- 
pagter Lutzhøft, den nuv. Ejer. — Borggaarden, som 1662 bestod af 3 Bindings- 
værksbygninger i eet Stokv., omgivne af Grave, opførtes 1750 efter en Brand af Mur 
og Bindingsværk i 3 Fløje i 1 Stokv. med Kælder; i en Sal er bevaret et Træpanel 
med Malerier, deribl. af en tidligere Ejer. 

Vellingshøj var fordum en Hovedgaard, Stamsædet for den danske Adelsslægt, 
som siden optog Navnet Sehested. Stamfaderen Thomes Jensen boede 1436 og endnu 
1490 paa V. (Wiglingh, Wildeshøff, Willisoø). 1537 nævnes hans Son Thomes 
Thomescn, hvis Søn Jens Thomesen flyttede til Holmegaard i Møborg Sogn. Der- 
efter gik den over til Sønnen Malte Jensen, g. m. Sophie Bille, og dennes Datter 
Birgitte, g. m. Hr. Ulrik Sandberg, der 1635 oplod Vellingshøj Gaard som modrene 
Arv til sin Datter Fru Sophie Sandberg, Enevold Kruses Eflerlcverske. (Se Henry 
Petersen, Om den d. Sehested-Linies Navn og Opr., D. Mag. 4. R. V). 

Ugilt Sogn, det største i Herredet, omgives af St. Olai, Hjørring 
Købstads Jorder, Astrup og Sindal Sogne samt Horns Hrd. (Hørmested 



Venncbjærg Herred. — St. Olai og Ugilt Sogne. 7 3 

og Lendum S.) og Børglum Hrd. (Taars S.). Kirken, midt i Sognet noget 
mod S., ligger l*/ 4 Mil 0. S. 0. for Hjørring og 3 x / 4 Mil V. S. V. for 
Frederikshavn. De lavtliggende, kun mod 0. noget højere og bakkede 
Jorder ere mod V. gode, muldede, til Dels lerede, i den øvrige Del skarpere 
med Grus under Overfladen ; ved Uggerby Aa, der danner Vest- og Nord- 
grænsen, findes gode Enge. En Del Skov (Børglumkloster Sk., Linderum- 
gaard og Egebjærg Plantager). 

Fladeindholdet 1896: 8826 Td. Ld., hvoraf 3290 besaaede (deraf med Hvede 

6, Rug 811, Byg 377, Havre 1097, Spergel 11, Freavl 7, Blandsæd til Modenh. 455, 
Grentf. 244, Kartofler 118, andre Rodfr. 164), Afgræsn. 1830, Høslæt, Brak, Eng 
m. m. 1904, Haver 41, Skov 403, Moser 145, Kær og Fælleder 236, Hegn 11, Heder 
826, Flyvesand 3, Veje og Byggegr. 125, Vandareal 12 Td. Kreatur hold 1898: 
461 Heste, 2487 Stkr. Hornkv. (deraf 1668 Køer), 1180 Faar, 1584 Svin og 18 Geder. 
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 293 Td., 73 Selvejergaarde 
med 241 , 1 Fæstegd. med 5, 135 Huse med 47 Td. Hrtk. og 53 jordløse Huse. 
Befolkningen, »/, 1890: 1582 (1801: 643, 1840: 1048, 1860: 1350, 1880: 1609), 
boede i 270 Gaarde og Huse; Erhverv: 39 levede af immat. Virksomhed, 1235 
af Jordbr., 146 af Industri, 13 af Handel, 63 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres 
Midler, og 58 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Ugilt med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlings- 
hus (opf. 1893), Lørslev med Skole og Mølle; Linderum med Skole, Mølle 
og Andelsmejeri. Glimsholt med Friskole. Hovedgaarden Egebjærg 
har 17 7 / 8 Td. Hrtk., 398 Td. Ld., hvoraf 7 7 Eng, 21 Skov, Resten 
Ager; til Gaarden hører et Teglværk. Hovedgaarden Linderumgaard 
har 17 5 / 8 Td. Hrtk., 459% Td. Ld. Gaarden Spangerhede: M> l j 2 Td. 
Hrtk., 350 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager; Mølgaard: 14 Td. 
Hrtk., 246 Td. Ld. , hvoraf 40 Eng, 6 Gaardspl., Have og Plantage, 
Resten Ager. Andre Gde. og Huse: Lørslev- Østerhede og -Vesterhede, 
Ilbjærge Huse, Amdal med Mølle, Aashohn, Knudsholm, Over- og Vester- 
ugilt, Tange, Ajstrup, Dalsager, Rogntved, Melbæk med Teglværk, Bur- 
skov, Vbrmslrup, Hejselt, Højbjærg, Drastrup, Naalmose, Munkholt, Skov- 
riderboligen Stadshede, Gilleladen, Smørkrogen, Søndenaaen, m. m. 

Ugilt S., en egen Sognekommune, hører under Vennebjærg Hrd. 's Juris- 
diktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hjørring Lægedistr., 

7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 488. 
Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand. 

Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus 
mod N. Det ældste Parti, Skib og Kor, er opført i den romanske Tid af tilhuggen 
Granit paa en smukt profileret Sokkel. Et Par rundbuede Vinduer og Spor af Syd- 
døren kunne ses. Senere har man til Skibets Vestende fojet et Taarn, hvis øverste 
Del atter blev borttaget, medens den nederste kom til at danne en Fortsættelse af 
Skibet. Under Taarn og Kor rindes nu lukkede Kældere. Den vestre Taggavl er 
af Mursten og bærer Aarst. 1867. Kor og Skib have fladt Bræddeloft. Altertavlen 
er et godt udført Snitværk i Rokokostil (skal restaureres); i Midtfeltet et Kors i 
Relief. Granitdøbefont med Rebsnoninger paa Kummen. Tarvelig Prædikestol i Re- 
næssancestil. I Koret Epitafium over Præsten Just Schandorff, f 1759, og Hustru. 
Foran Korbuen (den oprindelige, af Kamp) en Ligsten over Præsten Frands 
Christoffersen, f 1639, og to Hustruer. Over Korbuen et godt udskaaret Krucifiks 
fra 14. Aarh. I Skibet Epitafier over Præsterne Andreas Liste Høeg, f 1844, 
Porce Jacobsen Hammer, f 1734, med to Hustruer, og Hans Bøje, f 1780, samt 
over Legatstifteren, cand. theol. Hans Pedersen Kynde, f 1775. 

Egebjærg er en gammel Hovedgaard, der fra omtr. 1470 siges at have været 
beboet af en Gren af Familien Hvide. I det nævnte Aar ejedes den af Niels Pedersen. 
der dræbte Præsten i Ugilt, 1526 af hans Son Just Nielsen, derefter af dennes Son 
Mourids Justesen, som ikke efterlod sig Sønner. Datteren Dorte ægtede Oluf Galde. 



74 Hjørring Amt. 

f 1622, hvis Son Niels G., f 1659, ejede E. (begr. i Ugilt Kirke). Med hans Datter 
Dorte kom E. til Fr. Unger og ejedes saa af disses Son Henrik U., f 1742, der 
1701 solgte E. (15 Td. Hrtk.) tit Major Peter Motzfeldt, som 1705 solgte den til 
Anders Bronsdorph til Linderumgd., der 1717 afhændede begge Gaarde til Henrik 
Kjærulf, og E. laa saa under Linderumgaard , indtil den 1787 blev frasolgt (16 og 

9 Td. Hrtk.) for 8000 Rd. til N. B. Agerbech, der 1793 solgte E. ved Auktion til 
Forpagter P. Giertner, f 1801, hvorefter E. atter ved Auktion blev solgt for 9450 Rd. 
til Andr. Andkier fra Lindenborg, der 1807 skodede den for 12,500 Rd. til Chr. 
Thrane; denne maatte gøre Opbud, hvorefter E. 1808 overtoges for 7600 Rd. af en 
Panthaver, Fru Bjørn paa Buderupholm, som 1811 solgte den for 13,500 Rd. til 
Anders Rebild, f 1828, hvorefter den tilfaldt Sonnen Niels R., f 1872; efter Enkens 
Dod 1873 overtog Sønnen Anders R. den for 126,000 Kr., fra hvem den for 93,000 Kr. 
overtoges af den nuv. Ejer, C. Schibsbye. — Hovedbygningen (i 1662 3 straa- 
tækte Bindingsværkshuse) er opf. forst i 19. Aarh., men ombygget flere Gange og 
bestaar af 3 Fløje i eet Stokv. i ■" 

Linderumgaard skal have tilhørt Hr. Stig Pedersen og dennes Søn Niels Stigsen, 
men kom med dennes Datter Kirsten til Otte Lunov, hvis Datter Else ægtede Jens 
Pedersen (Taarnskytte) , hvis Son Christen Jensen Aar 1440 ejede Linderum- 
gaard, som dernæst tilfaldt hans Søn Stefan Christensen, derefter dennes to 
Søstre, Karen, Ulf Kalfs til Bjornstrup, som 1506 solgte sin Hustrus Part i L. til 
Hr. Niels Høeg, og Anne, g. m. Jens Steen, hvis Søn Christen Steen solgte sin Part 
i L. til Christen Jensens Datterson Mogens Jonsen Vifferts Enke Fru Karen Jens- 
datter (Vognsen), hvis Datter Johanne Viffert, f 1570, bragte den til sin Ægtefælle 
Claus Iversen Dyre til Boller, f 1547; disses Søn Jens Clausen Dyre, f 1587, efter- 
lod L. til sin Søn Claus Dyre, f 1610, med hvis Datter Anne, f 1634, begr. i Ugilt 
Kirke, den kom til Folmer Urne, der 1656 pantsatte den til Fru Sophie Brahe, men 
paa Skiftet efter ham 1665 blev L. udlagt til Erik Rosenkrantz, der var Kreditor i 
Boet og 1681 solgte den (48 Td. Hrtk.) til Laurids Madsen, Foged paa Hogholt, 
hvis Søn Henrik Bugge 1688 var Ejer; med dennes Enke Beate Sophie Hansdatter 
tilgiftede Anders Pedersen Bronsdorph sig Gaarden, men overlod den snart efter til 
Henrik Sørensen Kjærulf, som dog forst 1717 fik Skøde (46 Td. Hrtk., Mølle- og 
Skovskyld 9). Kjærulf døde s. A., og Chr. Ginckelberg købte saa paa Auktion L. 
(54 Td. Hrtk.), Egebjærg (15) og Gods (209) for 16,228 Rd. Efter hans Dod solgtes 
begge Gaarde til Sixtus Nicolai Cortsen, f 1775, hvis Enke Anne Hedevig Høyer 
ægtede Ole Jørgen Billeschou, der 1787 frasolgte. Egebjærg og døde 1797, hvorefter 
Enken solgte L. for 35,000 Rd. til Landvæsenskommissær Lindahl, som 1803 solgte 
Hovedparcellen (21 Td. Hrtk.) med een Gaard og to Huse til Lieutn. J. F. Schiern 
for 10,360 Rd.; 1825 blev den udlagt Md. Billeschous Dødsbo for 11,000 Rd. Sølv 
og derefter ved Auktion solgt til Inspektør C. F. Bang fra Bjørnsholm for 3300 Rd. 
Sølv. Senere har den været ejet bl. a. af Sønnichsen ; den nuv. Ejer er J. Hasselbalch. 
— .Hovedbygningen bestod 1662 af 3 Huse i eet Stokv., de to af Bindings- 
værk, det ene klinet af Ler. 

Mølgaard var 1662 en Avlsgaard, der 1672 tilhørte Fru Mette Friis, si. Henrik 
Sandbergs, som 1675 solgte denne sin „Hovedgaard" (9^3 Td. Hrtk.) med omtr. 10 
Gaarde til Jfr. Anne Sophie Seefeld, hvis Brødre Oluf og Iver S. henholdsvis 1695 
og 1701 skrev sig til M. Iver Seefeld skødede den (14 Td. Hrtk.) med en Del Gods 
1714 til -Forpagter paa Baggesvogn Simon Lund, der 1723 solgte M. (14 og 75 Td. 
Hrtk.) til Otte Povlsen Wilholt, der lagde den ind under Hæstrup. Herfra blev den 
1750 solgt af Lars Thorsen til Chr. Brun, som 1754 skødede den for 4250 Rd. og 

10 Speciesdukater til Peder Munch, der lagde den under Hvidstedgaard, hvortil den 
endnu 1780 hørte. Nu ejes den af J. E. Weimann. 

Knudsholm blev 1573 af Kronen mageskiftet til Fru Magdalene Banner og ejedes 
i 17. Aarh. af Jens Hvas, hvis Søn Erik H. 1649 solgte den til Henrik Sandberg; 
den blev da beboet af en Cathrine van Norden. 

Dr as trup blev 1590 af Iver Gron solgt til Fru Ingeborg Skeel. 

Sindal Sogn omgives af Ugilt, Annekset Astrup og Mygdal Sogne 
samt Horns Hrd. (Bindslev , Mosbjærg og Hørmested S.). Kirken, omtr. 
midt i Sognet, ligger 1 x \ % Mil 0. N. 0. for Hjørring og 3 Mil V. N. V. 
for Frederikshavn. De i det hele højtliggende og bakkede Jorder (højeste 
Punkt 251 F., 79 M.) ere for det meste sandede, nogle Steder muld- og 



Vennebjærg Herred. — Ugilt og Sindal Sogne. 75 

lersandede. En Del Skov (Baggesvogn Sk., Slotved Sk.). Syd- og Sydost- 
grænsen dannes af Uggerby Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen og 
Jærnbanen fra Hjørring til Frederikshavn. 

Fladeindholdet 1896: 5840 Td. Ld., hvoraf 2273 besaaede (deraf med Rug 
612, Byg 243, Havre 702, Spergel 22, Blands. til Modenh. 439, Grentf. 85, Kar- 
tofler 71, andre Rodfr. 96), Afgræsn. 1423, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1325, Haver 34, 
Skov 439, Moser 32, Kær og Fælleder 100, Hegn 7, Heder 29, Flyvesand 14, Veje 
og Byggegr. 160, Vandareal 4 Td. Kreaturhold 1898: 338 Heste, 1692 Stkr. 
Hornkvæg (deraf 1159 Køer), 938 Faar, 989 Svin og 13 Geder. Ager og Engs 
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 219 Td.; 56 Selvejergaarde med 201, 2 Arve- 
fæstegd. med 2, 93 Huse med 16 Td. Hrtk. og 69 jordløse Huse. Befolkningen, 
Vt 1890: 1534 (1801: 374, 1840: 624, 1860: 1103, 1880: 1337), boede i 277 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 141" levede af immat. Virksomh., 856 af Jordbr., 2 af Gartneri, 
351 af Industri, 64 af Handel, 39 af 4 forsk. Daglejervirks. , 23 af deres Midler, 
og 58 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Sindal (udt. Søndal) med Kirke (lidt fra Byen), 
Præstegd., Skole, Stationsskole, Forskole, Baggesvogns Hospital (opr. 1669 
af Søstrene Anne og Birgitte Kruse til Baggesvogn, med et Hus ved Kir- 
ken til 12 fattige, samt noget Gods i Vennebjærg og Aars Herreder, 
hvilket sidste nu er bortsolgt), Apotek (Hjælpeap. til Hjørring), 2 Læger, 
Sparekasse (opr. 3 / 5 1895; 31 /a 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 
38,088 Kr. , Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 52 Kr., Antal af Konti 
1 89), Købmandsforretninger, Andelsmejeri, Markedsplads (1 Marked i Maj 
med Kreaturer, 1 i Sept. og 1 i Okt. med Kvæg og Faar), Gæstgiveri, 
Afholdshjem (med Forsamlingsbygning og Teater, opf. 1898), Bagerier, 
Jærnbane- og Telegrafstation samt Postekspedition ; Fjelsted med Skole. Sindal- 
hede, Tværkjær Huse og Oremose Huse, Saml. af Huse. Taagholt y Gde. og 
Huse. Hovedgaarden Baggesvogn har 3 5% Td. A. og E. Hrtk. og 
5 3 / 8 Td. Skovsk. samt under Afbyggergaarden Teklaborg 6 3 / 4 Td. Hrtk., 
i alt 1200 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 350 Skov, 200 under Teklaborg 
(deraf 50 i Astrup S.), Resten Ager; til Gaarden høre omtr. 3 Td. Hrtk. 
Fæstegods, Sindal og Astrup Kirker og en Vandmølle. Chrislianshede, lige- 
ledes Afbyggergd. fra Baggesvogn, der nu er frasolgt, har 12 Td. Hrtk., 
300 Td. Ld., (deraf 30 i Mygdal S.), hvoraf 40 Eng og Tørvemose, 20 
Skov og Have, Resten Ager (2 Lejehuse). Andre Gaarde: Ulstedbo, Bras- 
holt, Stokholm, Menholt, Sindallund, Favrholt. Slotved Fattiggaard (opr. 
1884, Plads for 38 Lemmer). Paa Lundemark et Missionshus (opf. 1897). 

Sindal S., een Sognekommune med Annekset, hører under Venne- 
bjærg Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjorring Amtstue- (Hjørring) ogLægedistr., 
7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 490. 
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Baggesvogn. 

Den ret anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl samt Vaabenhus 
mod N. Det oprindl. Parti, den ostl. Del af Skibet og Koret, er opf. i romansk Tid, 
det første af røde Munkesten med Sokkel og de nederste Skifter af Kamp, Koret 
af tilhugne Granitkvadre; i den senere Middelalder tilføjedes den vestl. Del af Skibet, 
af Munkesten med en Sokkel af utilhugne Rullesten og med blindingsprydet Kam- 
gavl. Kirken har fladt Bjælkeloft (forskallet i Koret); under Koret en overhvælvet 
Kælder, der har været Begravelse for adelige, navnlig af Sandbergs og Kruses Slægt. 
Senere Ombygninger have næsten rent udslettet Sporene af den oprindelige Stil. 
Altertavle i Renæssancestil med nyere, daarlige Malerier; lille romansk Granitdobe- 
font; Prædikestol i Renæssancestil med Axel Vifferts, Anno Krabbes og Jerck Kaas* 
Navne og Vaabener. Paa Stolestaderne disses og andre adelige Navne og Vaabener, 
deribl. Enevold Kruses og Sophie Sandbergs, de sidste med Aarst. 1636. Alter- 
kalken, af Sølv, er skænket af „Las Fues i Togholt" 1577. I Skibet Ligsten over 



76 



Hjørring Amt. 



Jens Pedersen, y 1643, og Hustru, samt en Blyplade med Indskr. over Wulf Abrah. 
Unger, f 1723. Udvendig i Skibets Mur Ligsten over Peder Christensen, Forpagter 
paa Ronnovsholm. 

Baggesvogn. 1454 nævnes Matis Gjodscn af ll?orn, 1458 Jens Ulfsen af Worn, 
men 1479 Hans Bagge, der havde Gaardcn i Forlening af Hr. Anders Nielsen 
Banner, og efter hvis Slægt Gaarden fik Navnet B. Endnu i 16. Aarh. tilhørte den 
Slægten Banner, men kom med Magdalene B. til Iver Krabbe, f 1561, og arvedes 
af deres Datter Fru Anne Krabbe, f 1625, hvis Søstersøn Falk Gøye udkøbte 
sine Medarvinger, men 1635 mageskiftede B. med Bratskov til Fru Sophie Sandberg, 
Enevold Kruses Enke, f 1649, hvis Døtre Anne, f 1687, og Birgitte Kruse, f 1695, 
ejede B. ; fra dem gik den over til Baronesse Sophie Cathrine Juel, efter hvis Død 
B. blev solgt; hun var gift med Stifiamtm. Fr. Vind, som havde indløst B. fra Jfr. 
Birgitte Kruses Kreditorer. 1709 blev B. stillet til Auktion (53 Td. Hrtk., Tiender 
42 og Gods 267) og blev vistnok købt af Wulf Abraham Unger, f 1723, hvis Datter 
Helvig Juliane U. , f 1763, g. m. Major Lami du Pont, blev begr. i Sindal Kirke. 
Hun og Moderen Kirstine v. Møsting solgte 1727 B. til Fr. Kjær til Børglum, siden 
adlet som Kjærskjold, hvis Datter ægtede Konferensr. G. A. Braem, der 1754 solgte 




B. for 23,000 Rd. grov Kurant til Christen True, f 1760, hvis Enke Erica Cathrine 
Sommer (f 1784) 1762 ægtede Kammerr. Mathias Clemmesen, f 1771, og 1772 Ju- 
stitsr. Mourids Gleerup, som 1801 solgte B. for 60,000 Rd. til Rigsgreve Peter Chr. 
Fædder, f 1809, hvis Enke Kirstine Gleerup 1813 ægtede Kmjkr. Georg Moltke, 
som 1816 solgte B. for 100,000 Rd. til Kammerr. Mich. Aagaard, efter hvis Død B. 
ved Auktion blev tilslaaet Kongen for 46,000 Rd. Sølv; 1837 blev den for 80,000 
Rd. solgt til Etatsr. Johs. Chrf. Nyholm (f i 867), hvorefter den overtoges for 180,000 
Rd. af Sønnen H. C. N.; 1880 blev den for 460,000 Kr. kobt af den nuv. Ejer, 
J. C. C. F. Glud. — Hovedbygningen (1662: 3 Bindingsværkshuse i 2 Stokv.. 
omgivne af Grave) er opf. 1744 paa de gamle Bygningers Grund, hvis hvælvede 
Kældere ere bevarede, og bestaar af en Midtfløj og to Sidefløje, alle i eet Stokv. 
og af Bindingsværk; Midtfløjen er senere sat af Grundmur. 

Østergaard i Fjelsted blev 1660 med en Afbygge og to Huse af Fred. Unger til 
Egebjerg og Dorte Galde tilskødet deres Moder Fru Barbara Krabbe, si. Niels Galdes, 
der med sin Ægtefælle Lorens Curt Precn 1666 solgte denne af dem paabocde Gaard 
til Jfr. Anne Kruse til Baggesvogn. 

Menholt var 1459 et Bol og kaldtes Meinholt. 

Astrup Sogn, Anneks til Sindal, omgives af dette, Mygdal, Bjærgby og 



Vennebjærg Herred. — Sindal og Astrup Sogne. 7 7 

St. Olai Sogne, Hjørring Købstadsjorder og Ugilt Sogn. Kirken, midt i 
Sognet, ligger omtr. 1 Mil 0. N. 0. for Hjørring og 3 3 / 4 Mil V. N. V. 
for Frederikshavn. De højtliggende og stærkt bakkede Jorder (Teglhøj, 
296 F., 92 M., trig. Station) ere overvejende sandede. Lidt Skov (Bøg- 
sted Sk. og Plantage). Sydgrænsen dannes af Uggerby Aa, Nordvestgrænsen 
af Varbro Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen og Jærnbanen fra Hjørring 
til Frederikshavn. 

Fladeindholdet 1896: 5162 Td. Ld., hvoraf 2067 besaaede (deraf med Hvede 
5, Rug 518, Byg 296, Havre 632, Spergel 43, Freavl 19, Blandsæd til Modenhed 
288, Grøntf. 92, Kartofler 62, andre Rodfr. 111), Afgræsn. 1123, Høslæt, Brak, Eng 
m. m. 1242, Haver 29, Skov 159, Moser 41, Kær og Fælleder 107, Hegn 17, Heder 
171, Veje og Byggegr. 190, Vandareal 16 Td. Kreaturhold 1898: 306 Heste, 
1498 Stkr. Hornkvæg (deraf 989 Køer), 850 Faar, 960 Svin og 9 Geder. Ager og 
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 192 Td.; 44 Selvejergaarde med 170, 
1 Fæstegd. med 2, 100 Huse med 20 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolk- 
ningen, V« 189 0: 952 (1801: 351, 1840: 569, 1860: 831, 1880: 974), boede i 
185 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomhed, 793 af Jordbr., 
1 af Gartneri, 65 af Industri, 17 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres 
Midler, og 21 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Astrup med Kirke, Missions- og Forsamlingshus (begge 
opf. 1897) og Andelsmejeri. Saml. af Gde. og Huse: Klas trup med Skole, 
Sønder htde , Øster-Tirup, Gd. , Kais trup Huse, Bor risholt med Skole, 
Sparrevogn, Grimmeshave, Hving med Mølle, Skjærping, Sønderskov med 
Skole, Solbjærg, Nørskov, Hunbjærg, Sandager, m. m. Hovedgaarden 
Bøgsted har 32 7 / 8 Td. Hrtk., 1000 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 300 Skov 
(deraf 60 gammel Bøgeskov, Resten under Tilplantning), Resten Ager; til 
Gaarden høre Teglværk, Mølle og Smedie. Enggaard har 16^8 Td. Hrtk., 
330 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Bøgholt, Torne, 
Mølgd., Gru, m. fl. Volhøj Mølle. 

Astrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
489. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Bagges vogn. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Kirken er opf. i Over- 
gang mellem romansk og gotisk Tid, dels af Granitkvadre, dels af Munkesten, paa 
en Granitsokkel. Vaabenhuset, fra Nutiden, er af Mursten. Skib og Kor have fladt, 
forskallet Bræddeloft. Altertavlen, i Barokstil med Aarst. 1765 og 1862, har et daarligt 
Maleri (Korsfæstelsen). Smuk Alterkalk fra 1582, skænket af Fru Mette Viffert, 
Morten Krabbes. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning og Hulstave. Prædike- 
stolen er et smagfuldt Renæssancearbejde fra 1616 med Vaabener og Navnetræk: 
BMF. - VSF. - AGF. Over Korbuen et tarvelig udfort Krucifiks. I Korets Nordvæg 
er indmuret en oprindl. smukt udført, men nu stærkt medtagen Ligsten over Morten 
Krabbe, med hans og Hustrus Portrætfigurer og Vaabenskjolde. I Kirken en Kiste- 
plade med Indskr. over Fru Mette Viffert, f 1597, og en anden over Oluf Seefeld 
til Mølgaard, f 1697. I en Gravhvælving under Koret stod tidligere (nu nedsatte 
paa Kirkegaarden) Kister med Ligene af Oluf Seefeld til Molgd., Henrik Sandberg 
til Bøgsted, f 1651, og Mette Viffert til Hørbylund, f 1597. 

Bagsted tilhørte ligesom Knivholt den rige Hr. Niels Offesen (Panter) paa Asdal 
og hans Søn Anders Nielsen, men blev 1419 paa Skiftet efter denne udlagt hans 
Svoger Hr. Anders Jepsen (Lunge). Formodentlig er den ved Lisbeth Tygesdatter 
Lunges Ægteskab med Mogens Krabbe kommen til denne Slægt, thi hendes Datter 
Margrethe skrev sig 1547 til B. , som derefter tilfaldt dennes Brodersøn Morten 
Krabbe, f 1566. Den kom saa til sidstnævntes Søstersøn Hr. Ulrik Sandberg, f 
1636, dennes Son Henrik S., f 1651, og hans Son Ulrik S., hvis Enke Sophie Sehe- 
sted ejede den 1685, men mistede den 1688 ved Indførsel af Forpagter paa Vor- 
gaard Peder Jensen, der endnu ejede den 1707. Hans Enke Anne Hold solgte 1724 
B. Gaard og Gods (254 Td. Hrtk.) for 12,300 Rd. til sin Dattersøn Hans Bugge til 



78 



Hjørring Amt. 



Haven, og den ejedes siden af hans Enke Elisabeth Dyssel, f 1769, hvis Bo 1770 
solgte B. og Haven til N. B. Jespersen til Hogholt, efter hvem den ved Auktion 
1775 solgtes til Lieutn. Enevold Bolvig for 19,380 Rd. (Hovedgaardcn 32 Td. Hrtk.. 
3 Td. Skov og Mollesk., Bøndergods 233 Td. Hrtk.). Bolvig afhændede 1804 
B. (35 og 207 Td. Hrtk.) til Kancellir. Brandt i Hjørring og Kammerr. Rasmussen 
paa Bratskov for 51,441 Rd., hvilke atter 1807 solgte Hovedgaarden med noget 
Tilliggende til Anders Andkjær for 28,300 Rd. Han solgte den 1810 (28 og 15 Td. 
Hrtk.) for 76,900 Rd. C. og 50 danske Dukater til Fru J. L. H. Jakobsen. Senere 
ejedes den af Admiral Zahrtmann, H. Hostrup, der udskilte Enggaard fra den, Skibs- 
kapt. G. Råben og kobtes 1872 for 90,000 Rd. af den nuv. Ejer, Folketingsmand, 
Kapt. H. E. Bluhme til Nørlund m. m. — Hovedbygningen (1662 bestod den af 
to grundmurede Huse i eet Stokv. samt et Hus af Grundmur og Bindingsværk) er 
i sine ældste Dele vistnok fra 16. Aarh.; den bestaar nu af en grundmuret Bygning 
i to Stokv. med stor Kvist; i Frontespicen er anbragt et Vaaben. Gaarden ligger 
smukt i et Dalstrøg og er til Dels omflydt af en 16 Td. Ld. stor Sø. 
Astrup blev ved Klemmebrevet af 1555 Anneks til Sindal. 

• Bjærgby Sogn omgives af Annekset Mygdal, Asdal, Horne, Tornby, 




St. Olai og Astrup Sogne. Kirken, mod 0., ligger omtrT 1 Mil N. 0. for 
Hjørring og 4 Mil V. N. V. for Frederikshavn. De for en Del højtliggende 
og bakkede Jorder ere overvejende muldede med Rødsands Underlag. Syd- 
grænsen dannes af Varbro Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjør- 
ring til Tversted. 

Fladeindholdet 1896: 3268 Td. Ld., hvoraf 1387 besaaede (deraf med Hvede 
2, Rug 317, Byg 262, Havre 549, Spergel 3, Blandsæd til Modcnh. 114, Grontf. 57, 
Kartofler 38, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 745, Høslæt, Brak, Eng m. m. 814, Haver 
14, Skov 37, Moser 6, Kær og Fælleder 46, Heder 141, Veje og Byggegr. 76 Td. 
Kreatur hold 1898: 277 Heste, 1136 Stkr. Hornkv. (deraf 730 Køer), 795 Faar, 
707 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 163 
Td.; 50 Selvejergaarde med 140, 70 Huse med 23 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse, 
Befolkningen, »/a 1890: 798 (1801: 375, 1840: 621, 1860: 742, 1880: 824), 
boede i 150 Gaarde og Huse; Erhverv:29 levede af immat. Virksomh., 601 af 
Jordbrug, 1 af Gartneri, 117 af Industri, 9 af Handel, 3 af forsk. Daglejcrvirks. og 
38 af deres Midler. 

I Sognet Byerne: Bjærgby , ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., 



Vennebjærg Herred. — Astrup, Bjærgby og Mygdal Sogne. 79 

Skole og Forsamlingshus (opf. 1882) og Mølle; Sakstrup; Hvirrekjær\ 
Snevre med Skole. Saml. af Gde. og Huse: Ørnbøl, Krattet, Bjærgby- 
Nør mark, Dal, Sønder hede, Vester mark, Skovsager, Rishøj, Rams, m. m. 
Gaarde: Hovbæk med Forsamlingshus (opf. 1898) og Andelsmejeri, Gammel- 
jord, Kjærgaard med Mølle, m. m. 

.. Bjærgby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vennebjærg 
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hjørring 
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
491. Lægd. Kirken tilhører Justitsraadinde Udbyes Legat ( 4 / 6 ) og 21 
Lodsejere i Sognet. 

Den hejtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib 
og Kor ere opf. i romansk Tid af hugne Granitkvadre; den vestl. Taggavl er af 
Mursten og bærer Aarst. 1781 og PM. EIS. Over den tilmurede Syddør sidder en 
Tympanon med Fremstilling af Lammet med Korset. Paa Skibets Sydside er indsat 
en Granitsten med et Menneskehoved. Vaabenhuset, med takket Gavl, er af Mursten; 
over Døren er indsat en Tympanon med en Dragefigur, der vistnok oprindl. har 
siddet over Kirkens Norddør. Paa Korets Østgavl, af Granit, staar Aarst. 1772 og 
CR. EIS. Skib og Kor have fladt, forskallet Loft; Korbuen er høj og slank. Alter- 
tavlen, i Rokokostil fra 1782, bestaar af en malet Flade, paa hvis Midte er anbragt 
et udskaaret Krucifiks og paa Siderne to Malerier af Moses og Johannes Døberen. 
Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger. Prædikestol med Lungernes, Sehe- 
stedernes og Juelernes Vaabener. Foran Alteret Ligsten over Præsten Niels Pedersen, 
f 1624, og hans to Hustruer; under Korbuen Ligsten over Degnen Bertel Pedersen, 
f 1705, Hustru og Datter. Klokken hænger i en fritstaaende Stabel paa Kirke- 
gaarden. 

Den anden Præst efter Reformationen Peter Vognfører skal for Trolddom være 
brændt paa en Høj uden for Odden. 

Historikeren Hans Gram (f 1748) er født 1685 i Bjærgby, hvor hans Fader Niels 
Hansen G. var Præst. 

Paa Ørnbøl Nymark ligge to fredlyste Gravhøje, „Skovhøj 8 og „Fællehoj." 

Mygdal Sogn, Anneks til Bjærgby, omgives af dette, Asdal og Uggerby 
Sogne, Horns. Hrd. (Bindslev S.), Sindal og Astrup Sogne. Kirken, noget 
mod Ø. t ligger \}\ % Mil N. 0. for Hjørring og Z l j 2 Mil V. N. V. for 
Frederikshavn. De mod N. og 0. ret jævne Jorder ere af meget blandet, 
overvejende let Beskaffenhed (Sand-, Muld- og især Lerjord). Lidt Skov. 
Sognet er gennemstrømmet af flere smaa Tilløb til Uggerby Aa, som danner 
Nordøstgrænsen. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjørring til Tversted. 

Fladeindholdet 1896: 5112 Td. Ld., hvoraf 1823 besaaede (deraf med Hvede 
7, Rug 482, Byg 298, Havre 702, Spergel 3, Blands. til Modenh. 208, Grontf. 25, 
Kartofler 52, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 1158, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1257, 
Have 23, Skov 173, ubevokset 10, Moser 23, Kær og Fælleder 105, Hegn 17, Heder 
401, Flyvesand 6, Veje og N Byggeår. 111, Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1898: 2^6 
Heste, 1403 Stkr. Hornkvæg (deraf 928 Køer), 1006 Faar, 839 Svin og 5 Geder. Ager 
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 190 Td.; 57 Selvejergaarde med 
168, 67 Huse med 22 Td. Hrtk. og 29 jordlosc Huse. Befolkningen. */» 1890: 
939 (1801: 370, 1840: 597, 1800: 788, 1880: 862), boede i 159 Gaarde og 
Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 678 af Jordbr., 7 af Gartneri, 
134 af Industri, 15 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 
30 vare under Fattigv. 

: I Sognet Byen Mygdal med Kirke (noget 0. for Byen), Skole („nordre 
Skole", ved Odden), Forsamlingshus (opf. 1899) og Molle. Saml. af Gde. 
og Huse: Uslev, Skovsmose, Klodske, Træholt med Fattiggaard (opr. 1867, 
Plads for 9 Lemmer) og Teglværk samt Skole („sondre Skole", paa Tra- 
holt Mark), Degnboel med Molle, Skarndal, Grøntved, Kabbeltved (1394: 



80 



Hjørring Amt. 



Kagylthweth, 1447: Kawelthved), Gjødgde. med Mølle, Skeen med Vand- 
og Vejrmølle, Retholt med Købmandsforretn., Barkholt, Højtved, Tagsighede, 
Lyngsig med Missionshus (opf. 1894), m. m. Hovedgaarden Odden har 
25 Td. Hrtk., 726 Td., Ld., hvoraf 40 Eng, 100 Skov (deraf 22 gammel 
Bøgeskov, Landets nordligste Løvskov, og 78 Naaleskov), 50 Hede, Resten 
Ager; til Gaarden høre Gaarden „Skoven" eller „Teglgaarden" (tidligere med 
et Teglværk) og 6 Huse (de sidste noget over 1 Td. Hrtk., 50 Td. Ld.). 
Desuden Gaardene Karhminde, Hebelstrup, Krogholt, Lilholt, Kobbersholt, 
Hoven, Holtegd., Oddens Vand?nølle og Andelsmejeri, m. m. 

Mygdal S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
492. Lægd. Kirken tilhører Sognets Tiendeydere. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod N. og Kapel ved Korets Nord- 




Odden. 



side. Den oprindelige Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af Munkesten i 
Munkeskifte (i Soklen sidde tre Sten af Kamp, maaske Rester af en ældre Kirke). 
Skibets og Korets Mure have Rester af Lisener og Rundbuefrise; flere af de oprin- 
delige, rundbuede Vinduer ses tilmurede; Syddøren, med Spidsbue, er tilmuret; Vest- 
gavlen (med Aarst. 1834) er ombygget i Renæssancestil, vistnok i 17. Aarh.; paa 
Korgavlen staar 1846. Det store, smukke Kapel, i gotisk Stil af store Mursten med 
blindingssmykket Gavl, er opf. i 16. Aarh. af Chrf. Lunge og har været Gravkapel 
for Lungerne. Vaabcnhuset er opf. 1897 i gotisk Stil. Skib og Kor have forskallet 
Bjælkeloft. Altertavlen, som bestaar af Dele fra forskellig Tid, har Aarst. 1595, 
restaur. 1777, i Renæssancestil ligesom Prædikestolen; romansk Granitdobefont. I 
Korvæggen er indsat en pragtfuld Ligsten (tidligere i Korgulvet) over Chrf. Lunge 
og Hustru Karen Jorgensdatter Juel, f 1556. I den sydl. Korvæg Ligsten over 
Kl. Svendsen Bonsdorp, Forpagter paa Odden, f 1722. Klokken, „Rose", lod Chrf. 
Lunge støbe 1560. — Paa Kirkegaarden Ligsten over H. Wissing til Odden. 

Oddtn er en meget gammel Hovedgaard. 1377 nævnes Johs. Diakenn advocatus 
in ^Oddenn. Den tilhørte midt i 15. Aarh. den ældre Familie Lunge (Hr. Oluf L. 
1454, dennes Søn af samnr: Xavn 1469, hvis Enke Karen Nielsdatter Banner ægtede 
Vil Thomesen Galskyt, der 1482 skrev sjg til O.). Med Anne Olufsdatter Lunge 



Vennebjærg Herred. — Mygdal Sogn. 



81 



kom O. til Henrik Friis, hvis Datter Anne, f 1542, bragte den til sin Mand Hr. Ove 
Lunge til Tirsbæk af den yngre Familie af dette Navn, f 1540. Hans Sen Chrf. L. 
faldt i Slaget paa Falkenberg Hede 1565 (se under Kirken). O. tilfaldt hans Sen 
Ove L., f 1601, hvis Sen Jergen L. til O. dede 1619 som Rigsmarsk. Dennes Son 
Ove L. dede ugift 1637 som Slægtens sidste Mand, hvorpaa hans Søster Margrethe 
L. bragte O. til sin Mand Christen Skeel til Fusinge, f 1659. Hans Sen Mogens 
S., f 1694, dels arvede O. efter sine Forældre, dels overtog 1661 sin Fætter Just 
Heeg Justesens Part i O. for 14,000 Rd. Med hans Datter Charlotte Amalie S. kom 
O. til Gehejmer. Chr. Ludv. Plessen, der 1740 skedede O. (70 Td. Hrtk.) og Stensbæk 
(23) med Gods (462) og Tiender (87) til sin Svigersen Grev Chr. Rantzau, som 
1743 solgte begge Gaarde til Hans Wissing, f 1762. Paa Auktion efter ham kebtes 
O. for 22,710 Rd. af Niels Hansen Winde, f 1766, hvis Enke Else Joh. Seidelin 1769 
ægtede Chrf. Rougtved til Skovsgd., f 1773, og 1775 Pors Bastholm Munch, der 




Interier fra Odden. 

1799 afhændede O. (70, 254 og 53 Td. Hrtk.) for 55,000 Rd. til Simon Groth Clausen, 
der bortsolgte en stor Del Gods og 1806 skodede Resten (45, 38 og 45 Td. Hrtk.) 
for 39,500 Rd. til Justitsr. Fr. Chr. Udbye. Derefter ejedes den af hans Enke Hanne, 
f. Uttermehlen, der 1816 solgte den til Auditor Schou, som 1827 maatte afhænde 
den for 4000 Rd. til Niels Lassen; derefter ejedes den fra 1837 af C. F. Martens, 
fra 1840 af O. T. Schultz, fra 1841 af Kammerr. Græbert, fra 1853 af E. K. Storm, 
der 1857 solgte den for 114,000 Rd. til Konsul H. C. Rygaard; 1880 overtoges den 
for Prioriteterne af Grev Schimmelmann, der s. Aar overdrog den til Overretspro- 
kurator Tvermoes, som gjorde meget for den; 1890 blev den for 260,000 Kr. solgt 
til den nuv. Ejer, P. G. S. Rodskjer. — Hovedbygningen, der tidligere har været 
omgiven af Grave, gaar i sine ældste Dele maaske tilbage til 14. eller 15. Aarh. Den 
bestod 1662 af 3 grundmurede Huse i 2 og et Bindingsværkshus i 1 Stokv. ; nu 
staa kun to Fleje i to Stokv. tilbage, sammenbyggede i Vinkel; i de svære Mure 
er der Talerer (den eneste Gaard i Landet, hvor saadanne findes), som dog nu ere 
tilmurede paa eet nær; paa Muren findes et ejendommeligt Dobbeltkors (se Vignetten 
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 6 



82 Hjørring Amt. 

S. 68). Den tredje, to Stokv. hoje Floj, blev nedbrudt af Auditor Schou for at gøre . 
Stenene i Penge (han lod Pigerne benytte Arkivets mange Breve til at gore Ild med). 
Den 4. Floj, i 1 Stokv., brændte 1763 (en af Ejerens Sonner brændte inde med sin 
Lærer). 

Ved Odden er der fredlyst to Gravhøje, ved Hoven en Langdysse; ved Skovs- 
mose ligger den store, forstyrrede Dysse > Skovs mose Kirke*. 

Uggerby Sogn, Anneks til Tversted i Horns Hrd., omgives af dette, 
Horns Hrd. (Bindslev S.), Mygdal og Asdal Sogne samt Skagerak. Kirken, 
mod S., ligger omtr. 2 Mil N. N. 0. for Hjørring og 4 Mil N. V. for 
Frederikshavn. De temmelig lavtliggende, noget bakkede Jorder ere mod 
S. muldede med Lerunderlag, i øvrigt for det meste sandede og ud mod 
Havet dækkede af Heder og Flyvesand, som dog for en stor Del nu 
ere bevoksede af den 1358 Td. Ld. store, 1885 anlagte Uggerby Stafs- 
plantage, der strækker sig fra Udløbet af Uggerby Aa, som løber gennem 
Sognet, mod V. langs Havet ind i Asdal Sogn. Navnlig langs Aabredden 
og Havet er der ret høje, bevoksede Klitter (Uggerby Klit, Tolstrup Hede, 
med den udtørrede Bovsø). Gennem Sognets sydøstl. Hjørne gaar Lande- 
vejen fra Hjørring til Tversted. 

Fladeindholdet 1896: 3481 Td. Ld., hvoraf 854 besaaede (deraf med Hvede 
7, Rug 212, Byg 151, Havre 321, Blandsæd til Modenhed 75, Grøntf. 40, Kar- 
tofler 33, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 519, Høslæt, Brak, Eng m. m. 420, Have 9, Skov 
283, Moser 26, Heder 328, Flyvesand 983, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 
1898: 147 Heste, 634 Stkr. Hornkv. (deraf 4i5 Køer), 608 Faar og 392 Svin. Ager 
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 80 Td. ; 26 Selvejergaarde med 
53 og 69 Huse med 26 Td. Hrtk. Befolkningen, >/» 1890: 608 (1801: 290, 1840: 
413, 1860: 530, 1880: 599), boede i 122 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af 
immat. Virksomhed, 501 af Jordbr., 47 af Industri, 20 af Handel, 13 af forsk. 
Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Uggerby (gml. Form Wigherby) med Kirke, Skole, 
Missionshus (opf. 1897), Redningsstation (opr. 1889) og Fare-Signalstation 
for Fiskere samt Kro; Tolstrup. Gde. og Huse: Diget, Stabæk, Sken, 
Østenaaen\ Klithuse, Tolstrup- Hede , Huse. Gaardene Uggerbybro og 
Uggerhøj. 

Uggerby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Venne- 
bjærg Hrd. 's Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hjørring 
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
493. Lægd. Kirken tilhører Staten. 

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere 
opførte i r, omansk Tid af tilhugne Kvadre paa en Skraasokkel; paa Nordsiden af 
Skibet Spor af en firkantet Dør med stor Overligger. Vaabenhuset er opf. i Nutiden 
af Mursten. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft (gibset i Skibet). Altertavle fra 1885 
med et Maleri (Jesus med Barnet, Kopi efter A. Dorph); Alterkalk fra 1647. Ro- 
mansk Granitdøbefont; nyere Prædikestol. I Skibets Vestvæg ses en lille, lav 
Spidsbueblinding, udmuret med Mursten, Indgang til et i 1820'erne nedrevet Taarn. 
Klokken er fra 1473, indviet til St. Olaf og Jfr. Maria. 

Paa Tolstrup Ilede ses en Mængde lave Jordvolde, der indhegne sammen- 
hængende, firkantede Pladser. Traditionen lader det være Levninger af en Lejr fra 
Svenskekrigen; snarere er det indhegnede Dyrkningsstykker fra Oldtiden. 

Litt: A. P. Gaardboe, Hist.-topogr. Beskr. af U. Sogn, i Saml. til j. Hist. IX. S. 
15 fl. 

Horne Sogn, Jyllands nordvestligste Pynt, omgives af Annekset Asdal, 
Bjærgby og Tornby Sogne samt Skagerak. Kirken, omtr. midt i Sognet, 
liggei l 1 /, Mil N. for Hjørring. De for det meste højtliggende og bakkede 



Vennebjærg Herred. — Uggerby og Horne Sogne. 



83 



Jorder (højeste Punkt Knagen. 210 F., 66 M.), der mod N. V. løbe ud 
i Forbjærget Hirshals eller Næsset, ere mod S. gennemgaaende lerede, i 
øvrigt muldsandede og sandede. Tæt 0. for Hirshals ligger den 626 Td. 
Ld. store Statsplantage Lilleheden, anlagt 1889, med Beplantning af Bjærg- 
fyr og Hvidgran og med Enganlæg. I Sognets sydøstl. Del og langs 
Nordøstgrænsen løber Kjul Aa; midt gennem Sognet fra S. til N. løber 
JEmmersbæk. 

Fladeindholdet 1896: 3460 Td. Ld., hvoraf 1 143 besaaede (deraf med Rug 245, 
Byg 256, Havre 496, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 18, Grentf. 90, Kartofler 27, 
andre Rodfr. 7), Afgræsn. 592, Høslæt, Brak, Eng m. m. 388, Haver 12, Skov 477, 
Moser 10, Kær og Fælleder 23, Heder 723, Flyvesand 43, Stenmarker 5, Veje og 




Hirshals Fyr. 

Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 203 Heste, 821 Stkr. Hornkv. (deraf 572 
Koer), 1156 Faar, 512 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- 
skyldshrtk. 1895: 116 Td. ; 53 Selvejergaarde med 96, 93 Huse med 20 Td. Hrtk. 
°S 7o jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 1053 (1801: 364, 1840: 602, 
1860: 778, 1880:986), boede i 193 Gaarde og Huse; Erhverv: 54 levede af immat. 
Virksomh., 575 afJordbr.. 183 af Fisken, 105 af Industri, 42 af Handel, 8 af Skibs- 
fart, 25 af forsk. Daglejervirksomh,, 59 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Horne (udflyttet) med Kirke, Præstegd., Skole, Folke- 
højskole (opr. 1891 af Indre Mission), Missionshus (opf. 1875, udvidet 
1894), Fællesmejeri og 2 Møller; Fiskerlejet Hirshals eller Lilleheden, med 
Skole, Missionshus (opf. 1896), Dampteglværk, Fabrik af Kakkelovnsror, 
Kro (Lilleheden Kro), Badepensionat („Udsigten"), Stenmole, der danner en 
Baadehavn (ved Enden af den omtr. 400 Al. lange Mole er der omtr. 18 
F. Vand, men paa Revlen udenfor kun 14 a 16 F.), Fyr (hvidt, fast 
Fyr med Blus hver 2 Minutter, der vises fra et 112 F. hojt, rundt Taarn; 



84 Hjørring Amt. 

Flammens Højde o. Havet 182 F., Lysvidden 5 Mil; paa Taarnet Signal 
for Is), Taagesignal, Signal- og Telegrafstation, Telefonstation, Rednings- 
station (opr. 1890), Fare-Signalstation for Fiskere og Toldkontrolsted. Fra 
Kysten 500 Al. N. for Fyret udgaa to Telegrafkabler, et til England og 
et til Norge. Højrup med Mølle. Terpet, Gde. og Huse; Stenbjærg og 
Nejst, Huse. 

Fiskeriet er af særlig Betydning; efter Fiskeribéretn. for Finansaaret 
1897 — 98 var der i Hirshals 111 Fiskere, der havde 3 Dæksbaade, 2 
aabne Havbaade og 53 mindre Baade, og som fiskede for en Værdi af 
33,340 Kr., særlig Torsk, Kuller, Rødspætter og 15,086 Stkr. Hummer. 

Horne S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vennebjærg 
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 
7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 494. 
Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Den er oprindl. opfort 
i romansk Tid af Kamp paa en Sokkel med Hulkant, men er undergaaet betydelige 
Ombygninger. I Koret kunne de gamle, rundbuede Vinduer spores, ligeledes Syd- 
døren i Skibet, og Norddøren er bevaret i det af Granit og store Mursten opf. 
Vaabenhus fra den senere Middelalder. Omtr. samtidig opførtes det Taarn, der 
nedbrødes 1776, og hvis Fundamenter endnu ses; paa Vestgavlen, af Mursten og med 
Ramme, staar C F R og Aarst. 1776. Kirken har forskallet Bjælkeloft; Korbuen, af 
Kamp, er bevaret. Altertavlen er fra 1899 med et Maleri (Chr. i Getsemane, Kopi); 
paa Berettelseskalken staar: H C W (o: Hans Christiansen Winter) 1695. Ro- 
mansk Granitdøbefont; Prædikestol i Renæssancestil fra 1589 med nogle ejendom- 
meligt anbragte Indskrifter (deribl. paa Latin: En god Prædiker har disse 3 Ting 
at gøre, at bestige Prædikestolen, at sige noget og at stige ned igen). Mindetavle 
af Træ over Præsten H. C. Mølmark, f 1764. Klokken, uden Indskr., er fra Middel- 
alderens Slutn. (efter et vistnok helt uhjemlet Sagn i sin Tid indstrandet ved Hirs- 
hals). 

Horne Sogn, der før ligesom de andre nordl. Sogne i Vennebjærg Hrd. har hørt til 
Horns Hrd., har vel Navn efter sin Form eller „Hjørne". De nordl. og vestl. Dele af 
Sognet have før lidt meget af Sandflugt, der rejste sig fra Klitterne i Tornby, og 
som første Gang omtales i en Præsteberetn. fra 1553; ogsaa i de flg. Aarh. berettes der 
om Sandflugten ; saaledes kom den engang lige ved Høsten i 1. Halvdel af 18. Aarh. 
saa pludselig, at man maatte klippe de af Sandet fremstikkende Vipper paa Kornet 
af, og under et flere Al. tykt Sandlag kan man endnu enkelte Steder finde skarpt 
afskaarne Furer i den mørke Muldjord. Bakkepartiet ved Hirshals bestaar af en med 
Sand overdækket fin, stenet Lerart (Y°ldialer), der langs Kysten N. for Lilleheden 
danner Skrænter paa 20 — 30 F. Leret indeholder talrige større og mindre Sten, 
særlig Granit og Gnejs, men ogsaa Kalksten, hvori der findes en Mængde Forste- 
ninger, og som maa antages væsentlig at hidrøre fra faste Lag i Skagerak; uden 
for Hirshals strækker der sig ogsaa et Rev, der vel er Rester af et Forbjærg, fra 
hvilket Havet i Tidernes Løb har bortskyllet Leret (se bl. a. G. Forchhammer ', Om 
den sandsynlige Forekomst af Juraformationen i det nordl. Jyll., i Vidensk. Selsk. 
Overs. 1862). Det .fine Ler udbyttes i det store Teglværk. Det betydelige Sten- 
materiale har faaet Anvendelse ved den med Bidrag af Staten 1879—80 opførte 
Stenmole, der senere er bleven forlænget, og som danner Begyndelsen til et paa- 
tænkt større Havneanlæg for Fiskerbaade. Midt paa Molen er der en Vandstands- 
maalcr. — Fyrtaarnet er opf. 1860—62 (af Fyringeniør C. F. Grove; Fyret første 
Gang tændt */i 1863). 

Asdal Sogn, Anneks til Horne, omgives af dette, Bjærgby, Mygdal og 
Uggerby Sogne samt Skagerak. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l l /i 
Mil N. for Hjørring og 4 l /j Mil N. V. for Frederikshavn. De mod S. højt- 
liggende og bakkede (Hellehøj, 282 F., 78, 5 M.), mod N. temmelig lavt- 
liggende Jorder ere mod S. og V. lermuldede, i øvrigt sandede med Flyve- 
sandsstrækninger mod N., hvoraf en ringe Del er beplantet (Lilleheden Plan- 



Vennebjærg Herred. — Horne og Asdal Sogne. 85 

tage, se S. 83). Ved Vestgrænsen løber Kjul Aa, ved en Del af Øst- 
grænsen en Biaa til Uggerby Aa. 

Fladeindholdet 1896: 3599 Td. Ld., hvoraf 1326 besaaede (deraf med Hvede 
13, Rug 296, Byg 279, Havre 512, Spergel 37, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 74, 
Grøntf. 46, Kartofler 38, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 615, Høslæt, Brak, Eng m. m. 
731, Haver 11, Skov 69, ubevokset 4, Moser 9, Kær og Fælleder 7, Heder 491, 
Flyvesand 279, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste, 917 Stkr. 
Hornkv. (deraf 654 Køer), 669 Faar, 650 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. 
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 133 Td.; 27 Selvejergaarde med 103, 72 Huse med 
29 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 698 (1801 : 236, 1840: 
489, 1860: 637, 1880: 684), boede i 135 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af 
immat. Virksomh., 561 af Jordbrug, 9 af Fiskeri, 28 af Industri, 15 af Handel. 3 at 
Skibsfart, 6 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv. 

I Sognet Asdal Kirke, enligt beliggende, Asdal Skole og Mølle, Allings- 
dam, Gd. og Huse, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1890) og Mølle, 
Skovsgaarde med Fattiggaard (opr. 1891, Plads for 28 Lemmer), Kjul, 
Gde. og Huse; Puthede, Heden, Klitten, Huse, m. m. Hovedgaarden 
Asdal har 25 5 / 8 Td. Hrtk., 395 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager 
(12 Td. Ld. under 4 Lejehuse); til Gaarden høre Asdal Kirke- og Konge- 
tiende. Gaardene Mølgaard (omtr. lOVs Td. Hrtk., 180 Td. Ld.), Stejl- 
bjærg, Rugtved, Hestehave, m. m. 

Asdal S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
495. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Asdal. 

Den lille Kirke, oprindl. kun Kapel til Gaarden (tidligere kaldtes Sognet „Asdal 
Kapels Sogn"), bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Vaabenhus mod N. Den er 
opf. i Middelalderens Slutn. (1476 nævnes Niels Persøn, Kapellan paa Asdal) i Spids- 
buestil af store Mursten, med enkelte Granitsten. Under Taget paa Skibets Nord- 
side er en profileret Gesims. Vaabenhuset er af Bindingsværk. Skib og Kor have 
forskallet Bræddeloft. Alterskab med nye, meget tarvelige Malerier fra 1860. Ro- 
mansk Granitdøbefont. Prædikestolen er et ret mærkeligt Renæssancearbejde fra 
1578, opsat af Otte Banner til Asdal og Hustru Ingeborg Skeel, med disses, Mette 
Rosenkrantz' og Niels Skeels Navne og Vaabener. De udskaarne Stolestader ere 
fra samme Tid, de øverste med de samme Vaabener og Navnetræk som Prædike- 
stolen. I Koret et anseligt Marmorepitafium over Forvalter paa Asdal (?) Chr. Speitzer 
Follerup, f 1789. I Vaabenhuset er opstillet en Ligsten over Faderen, Anders Follerup. 
t 1792. Foran Alteret Ligsten over Godsforvalter paa Asdal H. P. Holst, f 1682. — 
Paa Kirkegaarden Ligsten over Købmand Balzer Nielsen, f 1796 (se Friis, Penge- 
skrinet, 2. Opl., Aarhus 1897). 

Asdal er en gammel Hovedgaard. Af dens Ejere kendes Niels Offesen (Panter) 
af A. og Frue Johanne, deres Son Anders Nielsson af A., Væbner, 1393; Enken 
Fru Ide ægtede Hr. Lyder Kabel, der 1415 skrev sig til A.; hendes Datter Fru Jo- 
hanne Andersdatter var gift med Niels Eriksen Banner, f 1447; A. ejedes saa af 
Hr. Anders Nielsen B., f 1486, Erik Andersen B. 1490, Marsken Erik Eriksen B., f 1554, 
Sønnen Otte B., f 1586, Gert Bryske 1613, Otte Skeel, f 1634, Datteren Ide, g. m. 
Fr. Rantzau til A., Væbner, f 1645, hans Son Grev Otte R., f 1720, og dennes Søn 
Grev Chr. R. til Brahesborg, f 1771, der fik A., Rosenvold og det halve af Hammel- 
mose oprettet til et greveligt Præcipuum l0 / 9 1750. Efter ham fulgte hans Søn Chr. 
Fr. Grev R., f barnlos, og Grev Chr. R.'s Broder C. Adolph Grev R. Denne bortsolgte 
1793 efter Bevilling A. med Skov og Molle (154 Td. Hrtk.), Tiender (89) og Bønder- 
gods (313) til Søren Hillerup, der 1801 solgte Hovedparcellen (134 Td. Hrk. og 
Tiender 25) til A.H.Rasmussen i Hjorring og P. Baltzersen i Kjul for 15,003 Rd.; 
1807 købtes den af Thomas Jensen, fra hvem den 1849 gik over til cand. phil. 
P. Jensen, og 1868 blev den for 78,000 Rd. kobt af den nuv. Ejer O. C. Olesen. — 
Den nuv. Hovedbygning er opf. 1 895 og bestaar af Grundmur i eet Stokv. med Kviste. 
I en Niche over Hovedindgangen findes endnu „Karl Polses Flæsk/ et indskrumpet 
Skinkeben, der hentyder til Sagnet om Karl Polse til Asdal, der trættedes med Herre- 
manden paa Odden (et Ordsprog paa Egnen hedder „Odden hin olde, Asdal hin bolde-) 



86 Hjorring Amt. 

om et Svin, som de delte i to Dele og lod ophænge paa A. og Odden, og den, 
hvis Del ferst raadnede, havde Uret; det blev Oddens, thi Asdals hænger der endnu 
(se Thiele, Folkesagn I S. 292). Den nuv. Hovedbygning ligger ligesom den tid- 
ligere paa den Plads, hvor den ældste Gaards Ladebygninger laa (paa en af Spar- 
rerne i en Bindingsværks Ladebygning staar Aarst. 1540); den tidligere Hovedbyg- 
ning skal for have været Stald. Den ældste Gaard, der nedreves i Slutn. af 18. 
Aarh., har ligget V. for den nuv. Det firkantede Voldsted, et af de sterste i 
Landet, ligger ved Kjul Aa paa et lille Næs; det er 200x120 F. bredt og 36 F. 
højt og er omgivet af indtil 150 F. brede Grave, der forsynedes med Vand 
fra Aaen, som tillige ved store Dæmningsanlæg kunde sætte det omliggende Terræn 
under Vand. Paa Voldstedet ses Spor af en treflejet Bygning; 1662 stod der to 
Huse af Grundmur i to Stokv. og et af Bindingsværk i eet Stokv. Efter Traditionen 
skal der paa den nordl. Flojs to Sider have staaet to mægtige Taarne („Vagttaarnet" 
og „Brandtaarnet"), hvis Rester skulle være nedskudte i Krigen 1807 — 14. Ved 
nogle af den nuv. Ejer foretagne Gravninger er der fundet Murværk dels af Mur- 
sten, dels af Kamp og tydelige Spor af, at Borgen har været hærget af Ild. Over 
den sy dl. Grav har der ført en Dæmning og Vindebro. Et i Ruinerne fundet gotisk 
Røgelsekar opbevares i Nationalmuseet. (Se Mejborg, GI. d. Hjem S. 1 — 2). 

Paa Grænsen af Asdal og Uggerby Sogne ligge nogle af Jordvolde indhegnede 
Pladser (se S. 82). Der skal være fundet Spor af Arnesteder, Brudstykker af Lerkar 
osv. I Forbindelse med disse Ophejninger sættes en af Naturen dannet Høj. „Mos- 
kildhøj" eller „Marskalshøj." — Ved Kjul Aa har ligget en hellig Kilde. 

Tornby Sogn omgives af Annekset Vidstrup, Bjærgby og Horne Sogne 
samt Skagerak. De mod S. noget højtliggende (Tornby Bjærg 27 5 F., 
86, 5 M.), mod N. lave Jorder ere overvejende sandede, for en stor Del 
opfyldte af Flyvesand (Tornby Klit), mod N. V. lerede. Sydgrænsen dannes 
af Liver Aa og dens Tilløb Varbro Aa. 

Fladeindholdet 1896: 5380 Td. Ld., hvoraf 1360 besaaede (deraf med Rug 
341, Byg 295, Havre 451, Blandsæd til Modenh. 154, Gronf. 21, Kartofler 50, andre 
Rodfr. 48), Afgræsn. 820, Høslæt, Brak, Eng m. m. 800, Have 9, Skov 13, Moser 
6, Kær og Fælleder 13, Heder 13, Flyvesand 2274, Stenmarker 17, Veje og Byggegr. 
49, Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1898: 209 Heste, 1194 Stkr. Hornkv. (deraf 738 
Køer), 1462 Faar, 656 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky lds- 
hrtk. 1895: 138 Td.; 49 Selvejergaarde med 119, 71 Huse med 19 Td. Hrtk. og 
23 jordløse Huse. Befolkningen, »/j 1890: 834 (1801: 532, 1840: 713, 1860: 
851, 1880: 955), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv: 43 levede af immat. 
Virksomh., 545 af Jordbr., 69 af Fiskeri, 93 af Industri, 19 af Handel, 8 af forsk. 
Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Tornby (delt i Sønder- og Nørre-T.) med Kirke, 
Præstegd., 2 Skoler (søndre og nørre Sk.), Missionshuset Emaus (opf. 
1896), Forsamlingshus (opf. 1895), Fattiggård (opr. 1881, Plads for 30 
Lemmer), Redningsstation, opr. 1852 (i N-Tornby), Fare-Signalstation for 
Fiskere (ved Tornby-Strand) og Kysttelefonstation. Kjøbsted, Rævskjær og 
Bakken, Gde. og Huse ; Krage og Ejstrup, Gde. , m. m. Hovedgaarden 
Kjærsgaard har 17V 8 Td. Hrtk., 265 Td. Ld., hvoraf 10 Eng og Mose 
(5 Td. i St. Olai S.), Resten Ager. K/ærsgaard Vandmølle. 

Fiskeriet, særlig af Torsk og Kuller, har nu kun ringe Betydning (efter 
Fiskeriberetn. var der i 1897 i Kysttolddistriktet kun 12 Fiskere, der 
havde 5 mindre Baade og fiskede for en Værdi af 863 Kr.). 

Tornby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vennebjærg 
Hrd.'s Jurisdiktion, Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Lands- 
tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 496. Lægd. 
Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor med lille Apsis samt Taarn mod V. og Vaabenhus 
mod N. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Granit- 



Vennebjærg Herred. — Asdal, Tornby og Vidstrup Sogne. 87 

sokkel. Taarnet, fra Middelalderens Slutn., er forneden af Kamp, foroven af Munkesten 
(paa Sydsiden Aarst. 1791). Vaabenhuset er fra nyere Tid. Skibets Syddor er til- 
muret. Kor og Skib have fladt Bræddeloft, Apsis har en, dog ikke oprindelig Hvæl- 
ving; Korbuen, af Kamp, er bevaret. Muret Alterbord af Granitkvadre. Altertavlen 
er et Alterskab fra gotisk Tid (omtr. 1400), restaur. 1897 af Magn. Petersen; i Midt- 
felterne Figurer af St. Anna med Jfr. Marie , St. Olaf, Gudfader med den blødende 
Christus i Armene, Kongernes Tilbedelse osv. , paa Fløjene Apostlene. Romansk 
Granitdøbefont med rundbuede Arkader og Rebsnoninger. Prædikestolen er nyere. 
I Koret Gravtavle over Karen de Hemmer, f 1777, g. 1. med Præsten i Flade 
Mag. Jens Wang, 2. med Niels Kjær til Kjærsgaard, f 1758, og en Mindetavle i 
rig Renæssancestil (restaur. 1898) over Provst Peder Viborg, f 1580, hans Hustru Birgitte 
Madsdatter, f 1612, og hendes anden Mand Præsten Peter Lauridsen, f 1618. I 
Korets Sydmur Ligsten over Præsten Clemens Gothardi, f 1650, og Hustru. I Skibets 
Loft et Fregatskib og en Model af Fyrskibet Knoben. 

Kjærsgaard tilhørte 1427 en Peder Mogensen, 1568 Bjørn Kaas, med hvis Sønne- 
datter Anne Kaas den kom til Albert Rostrup, der solgte K. med en Gaard kaldet 
Kjøbsted, Kjærsgaards Mølle osv. til Fru Christence Dyre, Erik Høegs Enke. K. 
var da beboet af en „ærlig og velbyrdig Mand a Knud Petersen. Fru Christence 
ægtede 1617 Jørgen Kruse, f 1666. K. kom derpaa til Fru Christences Broderbørn 
Claus Dyre og Fru Karen Dyre, Niels Arenfeldts. Den første solgte sin Halvpart 
til Forvalteren Thomas Thomassen, -f 1705, hvis Enke Anne Pedersdatter Brøndeslund 
døde 1720. Sønnen Peder Thomsen solgte 1726 samme Halvpart (15 Td. Hrtk. og 
52 Td. Hrtk. Bøndergods) for 97 Rd. pr. Td. Hrtk. til sin Fætter Peder Iversen, For- 
pagter paa Hammelmose, som 1728 solgte den til sin Medejer Niels Kjær (f 1758) 
for 4930 Rd. Fru Karen Dyre havde 1673 mistet sin Halvdel ved Indførsel til Chr. 
Henr. Peters, men den maa være bleven indløst igen og blev delt mellem Fru 
Karens Børn Ellen Arenfeldt og Otte A., hvilken sidste 1692 købte sin Søsters Part, 
men da alt 1684 havde solgt sin egen til ovennævnte Thomas Thomassen og 1700 
solgte den anden Part (6 Td. Hrtk.) til Knud Hansen Hop, som 1706 udkøbte Thomas 
Thomassens Enke og saaledes blev Ejer af en Halvpart af K. 1711 solgte han den 
(15 Td. Hrtk.) ved Auktion for 4516 Rd. til Kancellir. Arnoldus Dyssel til Sejlstrup, 
efter hvem den atter ved Auktion blev solgt for 3907 Rd. til Christen v. Ginckel- 
berg, der 1719 solgte den til Enevold Heug, af hvem endelig ovennævnte Niels 
Kjær 1727 købte denne Halvpart (i alt 78 Td. Hrtk.) for 4900 Rd. og 1728 atter sam- 
lede hele K. Enken Karen de Hemmer solgte 1759 K. (27 Td. Hrtk., Møllesk. og 
Tiender 33, Gods 98) for 12,000 Rd. til Kommercer. Jens Berg, f 1790, hvis Enke 
Anne Kiærulf 1806 solgte den (23 Td. Hrtk., Møllesk. og Tiender 6, Gods 16) for 
21,000 Rd. til sin Søn Jakob Jørgen Berg, der maatte gøre Opbud, hvorefter K. 
(uden Gods) 1820 paa Auktion blev solgt for 7300 Rd. Sølv til E. H. B. Segelcke, 
f 1856; derefter ejedes den af P. Segelcke, H. P. Heidt og E. Bruun; nuv. Ejer er 
C.D.Nielsen. — Hovedbygningen, opf. 1898, bestaar af eet Stokv. med Midtparti 
og Sidefløj (1662 var der 4 Huse i eet Stokv., de tre af Bindingsværk, det fjerde 
klinet). 

Ved N.-Tornby ligger et fredlyst Dyssekammer. 

Vidstrup Sogn, Anneks til Tornby, omgives af dette, Skallerup, St. Olai 
og Bjærgby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 3 /4 Mil N - N - v - for 
Hjørring. De ikke videre højtliggende, temrrelig jævne Jorder ere muld- 
sandede, enkelte Steder lerblandede. Vestgrænsen dannes af Liver Aa y 
Nordgrænsen af Varbro Aa. 

Fladeindholdet 1896: 1477 Td. Ld., hvoraf 731 besaaede (deraf med Rug 145, 
Byg 125, Havre 272, Blandsæd til Modenh. 65, Grontf. 74, Kartofler 18, andre 
Rodfr. 32), Afgræsn. 306, Høslæt, Brak, Eng m. m. 335, Have 5, Skov 11, Moser, Kær 
og Fælleder 18, Heder 45, Veje og Byggegrunde 20. Kreaturhold 1898: 115 
Heste, 578 Stkr. Hornkv. (deraf 419 Køer), 411 Faar og 406 Svin. Ager og Engs 
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 73 Td.; 25 Selvejergaarde med 61, 40 Huse 
med 12 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1890: 382 (1801: 
201, 1840: 332, 1860: 386, 1880: 387), boede i 76 Gaarde og Huse; Erhverv: 
8 levede af immat. Virksomh., 323 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 38 af Industri, 1 
af Handel og 10 af deres Midler. 



88 Hjørring Amt. 

I Sognet Byen Vidst nip med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1895) 
og Andelsmejeri (Vangsholm). Tofte, Gaarde, Dalsgaarde. 

Vidstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 

497. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Den er opf. i romansk 
Tid af hugne Granitkvadre paa en simpel Skraasokkel ; Spor af et ældre Vindue i 
Koret og af Syddoren. Den gamle Korbue er bevaret. Vaabenhuset, af store, rode 
Mursten og med Kamgavl, er fra Middelalderens Slutn. Kirken har fladt Bræddeloft. 
Alterskab i Barokstil (overmalet), med et Maleri: Chr. velsignende Bredet og Vinen. 
Lille, romansk Granitdobefont. Prædikestol fra 1696 med rige Udskæringer i Re- 
næssancestil. I Vaabenhuset er indmuret en med Rebsnoninger og Stregornamenter 
prydet aflang Granitsten. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder. 
— Paa Kirkegaarden ligger en Alterbordsplade med Relikviegemme, af Granit. 

Dalsgaard var fordum en adelig Sædegaard, der af Hr. Axel Lagesen Broks 
„Forældre" var pantsat til Tord Thomesen, hvis Vaaben var en Ørneklo, og som 
1454 og 1477 skrev sig til D. Af hans Broder Knud Thomesens Enke og af hans 
Søn Thomes Tordsen og hans Medarvinger indløste Hr. Axel Lagesen 1485 og 
1490 D., dengang ogsaa kaldet Vids trupdal. 

Skallerup Sogn omgives af Maarup (hvori et Enklave), Annekset 
Vennebjærg, St. Hans, St. Olai, Vidstrup og Tornby Sogne samt Skagerak. 
Kirken, noget mod S., ligger 1 Mil V. N. V. for Hjørring. De noget højt- 
liggende, ujævne Jorder ere for en stor Del sandmuldede; ud mod Havet 
er der store Flyvesandsstrækninger (Skallerup Klit, der nu for det meste 
er beplantet). Østgrænsen dannes af Liver Aa; mod S. V. løber Knolde Bæk. 

Fladeindholdet 1896: 5179 Td. Ld., hvoraf 1541 besaaede (deraf med Hvede 
4, Rug 355, Byg 202, Havre 449, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 246, Grøntf. 54, 
Kartofler 53, andre Rodfr. 170), Afgræsn. 824, Høslæt, Brak, Eng m. m. 885, Have 
14, Skov 9, Moser 17, Kær og Fælleder 35, Hegn 8, Heder 33, Flyvesand 1685, Sten- 
marker 14, Veje og Byggegr. 92, Vandareal m. m. 22 Td. Kreaturhold 1898: 286 
Heste, 1697 Stkr. Hornkv. (deraf 1061 Køer), 1442 Faar, 1007 Svin og 15 Geder. 
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 210 Td.; 48 Selvejergaarde 
med 198, 43 Huse med 12 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, x \ t 
1890: 684 (1801: 453, 1840: 547, 1860: 642, 1880: 707), boede i 126 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomhed, 426 af Jordbrug, 78 af 
Fiskeri, 92 af Industri, 14 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 28 vare 
under Fattigv. Fiskeriet har en Del Betydning. 

I Sognet Skallerup Kirke (1456: Skeldrop, 1484: Skieldrop) med 
Præstegd. og de udflyttede Byer: Nørum med Forsamlingshus (opf. 1892); 
Sønderlev med Skole og Mølle; Nørlev med Skole. Knolde og Præstholm 
Huse (sidste i Enklavet), Gde. og Huse ; Sønder lev -Klithuse. Hovedgaarden 
Villerup har 17 3 / 4 Td. Hrtk., 244 Td. Ld., hvoraf 44 Eng, Resten Ager. 
Gaardene Størup , Hunderup, Klitgaard m. m. Sønder Vand- og Vejr- 
mølle, Nørre Vand- og Vejrmølle, Liver Vandmølle, de to sidste i Sonderlev. 
I Sognet et Andelsmejeri (Viktoria) og et Fællesmejeri. Redningsstationen 
Skallerup Klit (opr. 1898). 

Skallerup S., een Sognekommune med Annekset, horer under Venne- 
bjærg Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstuc- (Hjorring) og Læge- 
distr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 

498. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sakristi mod N. og Vaabenhus 
mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af hugne Granitkvadre 
paa en Granitsokkel. Den nordl. Portal er tilmuret, den sydl. noget forvansket; den 



Vennebjærg Herred. — Vidstrup, Skallerup og Vennebjærg Sogne. 89 

oprindelige, runde Korbue af Kamp er bevaret; paa den sydl. Kormur er indsat, to 
Vinduesmonoliter. Skib og Kor have forskallet Bjælkeloft. Der er fundet Spor af 
Kalkmalerier i Koret. Taarnet, hvis Underrum har Spidsbue ind til Skibet (paa Syd- 
siden staar E B K M Z 1800), Vaabenhuset og Sakristiet, ligeledes overhvælvede, 
ere fra den senere Middelalder, alle af Munkesten, Sakristiets Fundament og 
Taarnets nedre Del ere dog af Kamp. Taarnets Lydhuller ere senere tilmurede, 
og de to Klokker, hvoraf den store er fra 1565 og den lille skal hidrere fra et 
omtr. 1807 strandet engelsk Skib, hænge i en Stabel paa Kirkegaarden. Alterbordet 
er af Kamp med Relikviegemme; Altertavlen (overmalet) er i Renæssancestil fra 1600, 
opsat af Hans Rosenberg; Prædikestolen, i samme Stil, er fra 1605; romansk Granit- 
døbefont. Bag Alteret staar et godt Egetræsskab fra 1529 (restaur. 1895) med Indskr. 
i Minuskier. I Koret en Stentavle med 64 malede Vaabener over Forfædre til Hans 
Wulf Unger til Villerup og Hustru Berete Kaas (flere af Villerups Ejere have været 
begr. under Koret og i Kirken). Foran Korbuen hænger et Krucifiks. I Korgulvet 
en Ligsten af redt Marmor over Præsten Hans Rosenberg, f 1640. I Koret to Plader 
med Indskr. over Cl. Unger, f. 1703, f 1704, og Jens Duche til Villerup. — Paa 
Kirkegaarden ligger en fredet, tidlig-middelalderlig Ligsten med hvælvet Overflade 
(se Løffler, Gravst. PI. XV). 

Villerup skal i 14. Aarh. have tilhert Stig Pedersen (Skovgaard) og er saa vel 
gaaet i Arv til Sønnen Niels Stigsen, dennes Datter Kirsten, g. m. Otte Lunov, deres 
Datter Nille, g. m. Jens Havel, og dennes Svoger Henrik Eriksen Smalsted ; hans 
Søn Otte Henriksen ejede V. 1436 og endnu 1486, derefter Sønnen Niels Ottesen 
1493 og 1518, dennes Søn Otte Nielsen 1540, hvis Søn Henrik Ottesen ejede den 
1596 og 1618; han døde uden Børn, men Enken Dorte Friis solgte V. 1626 til Claus 
Kaas, der atter 1629 skødede den til Hans Wulf Unger, der ægtede hans Datter 
Berete. Deres Søn Cl. U., f 1698, udkøbte 1679, 1684 og 1691 sine tre Brødre. 
Hans ene Søn, Gjord Chrf. U. (f 1706), fik V. med Tiende og Gods, (22, 12 og 146 
Td. Hrtk.) medens Broderen fik Overklit. G. C. Ungers Enke Dorte Cathrine Giedde 
ægtede Kapt. Gerhard Dideriksen Fischer, der faldt 1710 i Skaane, og derefter 1711 
Oberst Bernhard Henrik v. der Lippe, f 1725. Han vilde 1721 stille V., med Grave 
omkring og „tre kostelige Huse med Tagsten belagt", Tiende og Gods (21, 20 og 
217 Td. Hrtk.) til Auktion, men 1726 kom den ved Indførsel til Chr. Tausen, senere 
Etatsr., hvis Enke Adelgunde Margrethe Wilken 1733 solgte den til Krigskommissær 
Jens Duche, f 1743, for 10,000 Rd. Sønnen Jens Bircherod D. afstod 1744 sin Arve- 
part i V. til sin Søster Maren, Ritmester Andreas Langes, der 1749 solgte den for 
9400 Rd. til Peder Madsen Hum, som 1756 solgte den til sin Broder Frands Hum, 
f 1764. Paa Auktion efter ham købtes den for 17,360 Rd. af Peder Baggesen Gleerup 
fra Sebberkloster, der 1770 solgte den for 19,000 Rd. til Chr. Broerholt, som atter 
1779 solgte den for 19,300 Rd. til Landforvalter paa Læsø Peder Zeuthen, f 1784. 
hvis Enke Johannne Lindgaard døde 1785. Deres Svigersøn Poul Lang afstod 1786 
sin Hustrus Part i V. for 3000 Rd. til sin Svoger og Medarving Espen Bruun, der 
1813 overdrog V. for 9500 Rd. til sin Søn Sandflugtskommissær Peder Zeuthen B., 
som 1816 solgte den for 9500 Rd. S. V. og 12,188 Rd. N. V. til Peder Bjerring Wilsbek. 
Aar 1865 blev den købt af J. E. Obel, 1882 for 112,000 Kr. af de Linde, der 1899 
solgte den for 110,000 Kr. til den nuv. Ejer, A.Eriksen. — Hovedbygningen, 
ved hvilken ses Spor af Gravene, er opf. 1802 og bestaar af 2 Floje af Grundmur. 

Jep Basse til Nielstrup skødede 1438 Synderleffgaard i Vennebjærg Hrd. til Bi- 
skop Gert af Børglum; 1534 tilhørte den Borglum Kloster. 

1484 nævnes Niels Palnesen af Knolde, Væbner (se Saml. til j. Hist. III S. 257). 

I Sognet laa før Torstrupgaard, der i 14. Aarh. tilhørte Niels Jonsen, 1440 Jens 
Andersen, men 1480 af Boel Jensdatter blev skødet til Hundslund Kloster. 

N. og N. V. for Kirken har ligget Landsbven Skallerup, der for længe siden er 
edelagt af Flyvesand. 

Vennebjærg Sogn, Anneks til Skallerup, omgives af dette, Maarup, 
Rubjærg, Jelstrup, Harridslev og St. Hans Sogne. Kirken, mod V. i Sognet, 
ligger omtr. 1 1 / 4 Mil V. for Hjorring. De særlig i den vestl. Del højtlig- 
gende og bakkede Jorder (Vennebjærg Kirkebakke, 221 F., 69 M.) ere 
mod 0. sortmuldede med Lerunderlag, mod V. sandede. Gennem Sognet 
gaar Landevejen fra Hjørring til Lokken. 



90 



Hj erring Amt. 



Fladeindholdet 1896: 2792 Td. Ld., hvoraf 1281 besaaede (deraf med Hvede 
6, Rug 301, Byg 138, Havre 463, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 219, Grentf. 
36, Kartofler 45, andre Rodfrugter 70), Afgræsning 614, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 
748, Have 11, Skov 16, Moser 16, Kær og Fælleder 32, Heder 27, Veje og 
Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 194 Heste, 1006 Stkr. Hornkvæg (deraf 701 
Keer), 631 Faar, 570 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- 
hartk. 1895: 174 Td.; 42 Selvejergaarde med 147, 69 Huse med 27 Td. Hrtk. og 
36 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1890: 793 (1801: 478, 1840: 639, 1860: 702, 
1880:806), boede i 166 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomhed, 






- 



SS 






*>*^.*55*-~ j V.i*- j .Uc «*w - 






pj /> I ':; V&X- 












$1 

', I- 

fe 




Vennebjærg Kirkes Indre. 

554 af Jordbr., 15 af Fiskeri, 125 af Industri, 9 af Handel, 3 af Skibsfart, 26 af forsk. 
Daglejer vi rks., 11 af deres Midler, og 41 vare under Fattig v. 

I Sognet Byerne: Vennebjærg (i Vald. Jordb. Winæbiærg), ved Løn- 
strupvejen, med Kirke, Skole og Mølle; Nørre-Harridslev med Skole. 
Hovedgaarden Overklit har 12 Td. Hrtk., 220 Td. Ld.. hvoraf 10 Eng 
og Mose, Resten Ager; til Gaarden hører en Vandmølle. Gaardene Lophare, 
Stade og Havrevang, m. m. 

Vennebjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de 
samme Distrikter, Lands- og Folktingskr. som dette samt under 5. Udskriv- 
ningskr/ 499. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Overklit. 



Vennebjærg Herred. — Vennebjærg Sogn. 



91 







4 r— j— i-v ^:>"' ■». » . -r—m ■'—'.; ' r* i— /-ir.'. ' 



Den hojtliggcnde Kirke, der er et bekendt Semærke (Nordsiden af Taarnet er 
altid hvid), bestaar af Skib og firkantet Kor, Taarn mod V., Sakristi mod N. og 
Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af hugne 
Granitkvadre. Rester af Norddoren ses; i Korets Østmur er indsat et rundbuet 
Granitvindue; den runde Granitkorbue er bevaret. Skib og Kor have Bjælkeloft. 
Taarnet, forneden af Kamp, foroven af Munkesten og med overhvælvet Taarnrum 
(nu Materialhus), og det ligeledes overhvælvede Sakristi (for Kapel), af Munkesten, ere 
fra Middelalderens Slutn. 
Paa Taarnets Sydside staar 
NBA KA 1794. Lydhul- 
lerne ere tilmurede, og 
Klokken, fra 1448, hænger 
i en Stabel paa Kirkegaar- 
den. Vaabenhuset, af store 
Mursten, synes ikke meget 
gammelt. Altertavlen be- 
staar af Thorvaldsens Chri- 
stusfigur; Kalken er skæn- 
ket 1669 af G. Chrf. Unger. 
Prædikestol i Renæssance 
stil fra 1623; romansk 
Granitdebefont med Arka- 
debuer. I Kirken et Lig- 
træ fra 1662 over Hans 
Nielsen og Hustru Sophie 
Pedersdatter. 

Overklit eller Ørklit til- 
hørte 1580 Jep Juel, siden 
Blanceflor Bildt, g. m. den 
uægte Chrf. Kaas, hvis 
Datter Inger ægtede Lau- 
rids Lunov (f 1665), som 
1660 ejede O., og derefter 
Jens Hvas. De solgte 1 686 
O. og een Bondegaard til 
Forpagter paa Aastrup, 
Niels Poulsen Wilholt, der 
straks pantsatte den til Hr. 
Hans Poulsen Tanke. En 
flg. Ejer, Christen Laurid- 
sen, solgte 1703 0. (13 Td. 
Hrtk. og 18 Td. Hrtk. Bøn- 
dergods) til Gjord Chrf. 
Unger, der 1704 udlagde 
den til sin Broder Wulf 
Abraham Unger for dennes 
Part i Villerup. Denne 
solgte 1709 O. til Poul 
Iversen til Aastrup, med 
hvilken Gaard O. saa var 
forenet til 1812, da Aagaard 
(se S. 71) solgte O. (13 Td. 
Hrtk.) med Mølle, 10 Huse 




r»'.V ■• " 



m 



■ t ■ .-- 



: - 



i 'i i \m£mfåw'&j$m i 




Ligtræ i Vennebjærg Kirke. 



og Vennebjærg Kirketiende (26 Td. Hrtk.) for 30,000 Rd. til Jørgen Egholm (Skødet 
af 1818), som 1855 solgte den til D. Thanncr, og denne solgte den 1869 for 36,000 
Rd. til Konsul S. Færch af Nibe, der 1874 overdrog den til Sønnen H. Færch, den 
nuv. Ejer, — O. havde 1662 kun „Bondebygning" ; i 18. Aarh. laa den i over 50 
Aar ede, indtil Kancellir. Sveistrup 1790 opbyggede den af ny (1793 holdtes her 
Hollænderikøer). Den nuv. Hovedbygning er opf. 1873, Udhusene 1875. 

I Vennebjærg\wc der fordum boet Adel, thi 1350 nævnes NielsPalnesen af „Wynbergh- 
og 1484 Peder Pedersen af „Vynnebiærigh*, Væbner. Jens Hvas og Fru Inger Kaas 
flyttede 1686 til en Gaard i V., men solgte 169S Gaarden til Hr. Hans Poulsen Tanke. 

En Gaard n Daale u eller „Windberig Dalle u nævnes 1509 og 1521-22. 



92 Hjørring Amt. 

Rubjærg Sogn omgives af Annekset Maarup, Vennebjærg og Jelstrup 
Sogne, Borglum Hrd. (Borglum og Lyngby S.) og Skagerak. Kirken, noget 
mod N., ligger omtr. l 3 /4 Mil V. S. V. for Hjørring. Jorderne ere for det 
meste højtliggende, da Sognet er opfyldt af Lerbakken Rubjærg Knude 
(højeste Punkt 237 F., 74 M.), der til Dels er dækket af Klitter, og som 
med bratte, indtil 180 F. høje Skrænter falder af mod Havet, som stadig 
tager bort af Bakken. Mod 0. ere Jorderne for en Del sandmuldede. 
Gennem det sydøstl. Hjørne gaar Vejen fra Hjørring til Løkken. 

Fladeindholdet 1896: 2815 Td. Ld. hvoraf 817 besaaede (deraf med Hvede 
3, Rug 247, Byg 151, Havre 313, Blandsæd til Modenh. 50, Grøntf. 8, Kartofler 38, 
andre Rodfr. 6), Afgræsn. 633, Høslæt, Brak, Eng m. m. 448, Have 5, Skov 10, 
Moser 47, Kær og Fælleder 8, Heder 84, Flvvesand 709, Veje og Byggegr. 53 Td. 
Kreaturhold 1898: 131 Heste, 602 Stkr. Hornkv. (deraf 377 Køer), 830 Faar, 274 
Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 63 Td.; 22 
Selvejergaarde med 45, 59 Huse med 18 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolk- 
ningen, »/, 1890: 475 (1801: 232, 1840: 361, 1860: 393, 1880: 444), boede i 
96 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 377 af Jordbrug, 14 
af Fiskeri, 30 af Industri, 13 af Handel, 18 af deres Midler, og 7 vare under Fattig v. 
Sognet har Rigdom paa Tørv. 

I Sognet den enligt, lige inden for Klitten beliggende Rubjærg Kirke 
og Byerne: Rubjærg (Nørre- og Sønder-Rubjærg) med Mølle; Ulstrup; 
Kajholm med Skole. Præstegaarden (Maarager), Alstrupgde. Løkkens 
Vejkro („Ny Løkkens Kro"), Gaard, Teglværk og Markedsplads (Marked 
i Sept.). Kronholm, Gd. og Mølle. Paa Rubjærg Knude en Baake (der skal 
opføres et Fyrtaarn). I Sognets sydl. Del et Metodistkapel (opf. 1887). 

Rubjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vennebjærg 
Hrd. 's Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 
7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 501. 
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere op- 
førte i romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Paa 
Vestgavlen staar EW MB 1792. Imellem Granitkvadrene findes indsat i Muren 
Dækpladen til et Alter, med Relikviegemme. Den smukke rundbuede Norddør er 
bevaret, ligeledes Syddøren, foran hvilken Vaabenhuset er tilbygget. I Korets Nord- 
mur findes et ejendommeligt lille Vindue. Skibet har fladt Bjælkeloft, Koret senere 
indbygget Stjernehvælving. Den halvrunde Granitkorbue er bevaret. Altertavlen 
bestaar af en malet Flade med Skriftsprog og i Midten et lille gotisk Krucifiks. 
Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning paa Foden. Prædikestol i Barokstil. Paa 
en af Kirkestolene Aarst. 1589. I Skibet et stort Krucifiks. I Kirken er opstillet en 
mærkelig korsdannet Endesten til et tidligt middelalderligt Gravminde (se Løjfler, 
Gravst. PI. XVII). 

Alstrup Gaardsted nævnes 1499. 1654 blev Gaarden fæstet bort til en Bonde; 
1661 blev den af Jens Bildt til Hæstrup skødet til Mogens Krabbe og hans Søskende, 
som 1662 skænkede den til deres Søster Margrethe, hvis Moder Fru Maren Kruse 
1670 beboede Gaarden; 1682 ejedes den af Margrethe Krabbes Ægtefælle Ritmester 
Brockdorff i Norge, men var da „af Sandflugt moxen fordærvet". 

Hr. Knud Ulfeld afhændede 1651 til Hans Wulf Unger en Gaard Kajholm med 
et Afbygge „Krumholmb" og et Bol og et Gadehus i Rubjærg; Unger afhæn- 
dede det igen til Otte Lunov 1653, der atter 1660 skodede Kronholm til den forrige 
Ejer, men selv vedblev at skrive sig til Kajholm. 1668 og 1671 tilhørte den Anto- 
nius Kempter v. Silchhofen, der afkøbte sin Frue Anne Krabbes Arvinger en Halv- 
part i den, som han solgte 1674 til Fru Eva Unger, Gjord Galts, hvis Son af 1. 
Ægteskab Oluf Krabbe 1702 solgte den (7 1 /-, Td. Hrtk.) til sin „Søster" Jfr. Hedevig 
Unger, som ægtede Degnen i Ingstrup Michael Vibe; 17,56 solgte Chrf. Vibe K. (5 
Td. Hrtk.) til Jens Lund af Kjettrup; 1793 tilhørte den Anne Pedersdattcr, Laurs 
Thomsens Enke. 1662 havde den alt kun „Bondebygning". 



Vennebjærg Herred. — Rubjærg og Maarup Sogne. 



93 



Maarup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Rubjærg, omgives 
af dette, Vennebjærg og Skallerup Sogne samt Skagerak. Kirken, mod V. 
i Klitten, ligger \ x j 2 Mil V. for Hjorrring. De noget højtliggende Jorder, 
der falde brat af til Havet indtil noget N. for Lønstrup, ere overvejende 
sandmuldede, til Dels dækkede af Klit mod V. 

Fladeindholdet 1896: 1345 Td. Ld., hvoraf 334 besaaede (deraf med Rug 95. 
Byg 37, Havre 96, Spergel 10, Blandsæd til Modenh. 63, Grøntf. 6, Kartofler 19, 
andre Rodfr. 7), Afgræsn. 321, Høslæt, Brak, Eng m. m. 130, Have 5, Moser 4, 
Heder 328, Stenmarker 200, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreatur hold 1898: 57 Heste, 
224Stkr. Hornkv. (deraf 138 Køer), 484 Faar, 124 Svin og 3 Geder. Ager og Engs 
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 38 Td.; 14 Selvejergaarde med 29, 45 
Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 1890: 440 (1801: 
179, 1840: 267, 1860: 447, 1880: 406), boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv: 
22 levede af immat. Virksomh., 94 af Jordbr., 202 af Fiskeri, 43 af Industri, 38 af 



•>$. 



^%^ 



*Sfc*» 




Mflanin K"irke. 



Maarup Kirke. 

Handel, 10 af Skibsfart, 7 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 14 vare 
under Fattigv. 

I Sognet den enligt beliggende Maarup Kirke (1374: Mathorp) og 
Byen og Fiskerlejet Lønstrup (1468: Lothenstorp) — 1. Feb. 1890: 
61 Huse og 299 Indb. (1801: 123, 1840: 126, 1860: 234, 1880: 309) 
— med Strandkontrolstation, Redningsstation (opr. 1852), Fare-Signalstation 
for Fiskere, Telegraf- og Kysttelefonstation, Gæstgiveri, Badehotel, Mølle og 
Fællesmejeri. Vester- Vids ir up og Maarupgd., Gde. og Huse. Klithuse og 
Lønstrup Kiitmark, Huse. Havregaard. 

Efter Fiskeriberetn. for 1897 — 98 var der i Lønstrup 100 Fiskere, der 
havde 1 Kutter, 3 Dæksbaade, 8 aabne Havbaade og 41 mindre Baade, 
og som fiskede for en Værdi af 33,867 Kr. (særlig Torsk, Kuller og 
23,500 Stkr. Hummer). 

Maarup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 500. 
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sejlstrupgaard. 



94 Hjørring Amt. 

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor 
ere opf. i romansk Tid, væsentlig af store, rode Mursten med indblandede smaa 
Rullesten og Granitkvadre. Nordmuren er udstyret med Lisener og Rundbuefrise, 
særligt smukt paa det velbevarede Kor, paa hvilket ses et rundbuet, tilmuret Vindue. 
Kirkens Sydside er ombygget 1787. Det i den senere Middelalder tilbyggede Vaa- 
benhus er af store Mursten. Der ses Spor af et nu nedbrudt Taarn mod V. Kirken 
har Bjælkeloft; Korbuen er bevaret. Ny Altertavle med to udskaarne Træfigurer 
(Maria og St. Anna) fra den gamle katolske Tavle. Smuk romansk Granitdobefont 
med Planteslyngninger. Prædikestol i Renæssancestil fra Slutn. af 17. Aarh. Klokken, 
fra 1537, har Indskr. : „ihelp 4- gesus + maria". I Kirken er af den britiske Rege- 
ring opsat en Marmormindetavle over engl. Officerer og Somænd, der druknede ved 
Strandingen af Krigsskibet Crescent 1808 samt St. George og Defence 1811, og som 
ere begravede i en Fællesgrav paa Kirkegaarden. — I Nærheden af Kirken en Sten 
til Minde om Chr. IX's Besøg 1871. 

Lønstrup ligger mellem Klitterne i en Dalfure ved en lille Bæk, som ved et Uvejr 
n / 8 1877 forvandledes til en rivende Strøm, der i Løbet af et Par Timer førte store 
Masser af Jord med de derpaa staaende Huse og Træer ud i Havet (se Ilt. Tid. XVIII 
S. 531). — Om en stor Forretning i L., der drev „Nordstrandshandel", o: Handel 
med Norge, fra 1820'erne til op i 1870'erne, se Saml. til j. Hist. 2 R. IV S. 432. 

I Lønstrup laa i 15 og 16. Aarh. en Hovedgaard; 1344 nævnes Niels Jensen af 
„Lotensiorp", 1436—86 Knud Jensen (Rotfeld) af L. og 1500—43 dennes Søn Thomes 
Knudsen i L. 

Jelstrup Sogn omgives af Rubjærg, Vennebjærg og Harridslev Sogne samt 
Børglum Hrd. (Sejlstrup, Vejby og Børglum S.); Lyngby Sogn i dette Hrd. 
er Anneks til Jelstrup, fra hvilket det adskilles ved Rubjærg Sogn. Kirken, 
mod N. V., ligger \ x \ % Mil V. S. V. for Hjørring. De ikke videre højt- 
liggende Jorder ere mod 0. lerede, mod V. mest sandede og sandmuldede. 
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjørring til Løkken. 

Fladeindholdet 1896: 2958 Td. Ld., hvoraf 1252 besaaede (deraf med Hvede 
16, Rug 299, Byg 209, Havre 474, Bælgsæd 3, Frøavl 8, Blandsæd til Modenh. 
117, Grøntf. 51, Kartofler 38, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 782, Høslæt, Brak, Eng 
m. m. 666, Have 13, Skov 4, Moser 65, Kær og Fælleder 57, Heder 48, Flyvesand 
4, Veje og Byggegr. 61, Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1898: 205 Heste, 952 
Stkr. Hornkv. (deraf 614 Køer), 812 Faar og 664 Svin. Ager og Engs Hartk. 
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 148 Td.; 37 Selvejergaarde med 125, 76 Huse med 
23 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, l /, 1890: 633 (1801: 391, 1840: 
540, 1860: 555, 1880: 654), boede i 75 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede 
af immat. Virksomh., 464 af Jordbr.,"77 af Industri, 12 af Handel, 11 af forsk. 
Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Jelstrup med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse 
(opr. 7 /4 1874 5 Sparernes saml. Tilgodehav. var 31 / 3 1898 99,592 Kr., 
Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 4679 Kr., Antal af Konti 880); Hundelev, 
ved Landevejen, med Mølle, Andelsmejeri (Bakholm) og Fællesmejeri; Gjøl- 
sirup med Teglværk og Mølle. 

Jelstrup S., een Sognekommune med Annekset Lyngby, hører under 
Vennebjærg Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) 
og Lægedistr. , 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Ud- 
skrivningskr.' 502. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og 
Kor ere opf. i romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en smukt profileret Sokkel. 
Norddøren (tilmuret) har en firkantet Tympanon med rigt udskaarct Kors, Indskriften 
Johannes m. m., Syddøren, der dækkes af det* i den senere Middelalder af Granit 
og Munkesten tilbyggede Vaabenhus, har en Overligger med en Rundstav paa Under- 
kanten og et Kors i Relief paa Midten. De buede Kvadre paa Korgavlens Inderside 
tyde paa, at Koret oprindl. har haft Apsis. Skib og Kor have Bjælkeloft; halvrund 
Granitkorbue. Det omtr. samtidig med Vaabenhuset og af samme Materiale opførte 



Vennebjærg Herred. — Maarup, Jelstrup og Harridslev Sogne. 95 

Taarn blev i Slutn. af 18. Aarh. nedbrudt til Skibets Højde (paa Sydsiden staar: 
1781). Nogle paa Korbuen fundne Kalkmalerier ere udslettede. Altertavlen, i Renæs- 
sancestil, har et Maleri (Korsfæstelsen ; den skal restaureres). Alterstager fra 1647 med 
Navnetræk og Vaabener. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1610. Epitafium 
fra 1648 med godt Maleri (af en hollandsk Mester?) over Præsten Poul Jensen 
Harritslev og Hustru; deres Ligsten er opstillet ved Korbuen. I Vaabenhuset Ligsten 
over Skriver og Ridefoged paa Sejlstrup Anders Nielsen Magaard, f 1644. Klokken, 
med utydelig Indskrift, er fra Midten af 15. Aarh. 

Giestrupgaard i J. Sogn blev 1452 af Christen Borre mageskiftet til Bispen i 
Børglum. 

Harridslev Sogn omgives af St. Hans, Vennebjærg og Jelstrup Sogne 
samt Børglum Hrd. (Sejlstrup og Rakkeby Sogne, hvilket sidste er Anneks 
til Harridslev). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3 / 4 Mil V. S. V. for 
Hjørring. De ikke videre højtliggende og temmelig jævne Jorder ere 
overvejende muldsandede. Østgrænsen dannes af Liver Aa. Gennem Sognet 
gaar Landevejen fra Hjørring til Løkken. 

Fladeindholdet 1896: 1604 Td. Ld., hvoraf 769 besaaede (deraf med Rug 177, 
Byg 114, Havre 338, Blandsæd til Modenh. 62, Grøntf. 9, Kartofler 28, andre Rod- 
frugter 40), Afgræsning 364, Høslæt, Brak, Eng m. m. 349, Have 7, Skov 3, 
Moser 35, Kær og Fælleder 40, Heder 4, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreaturhold 
1898: 114 Heste, 576 Stkr. Hornkv. (deraf 406 Køer), 365 Faar, 319 Svin og 4 
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 104 Td.; 26 Selv- 
ejergaarde med 92, 30 Huse med 12 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 
«L 1890: 362 (1801: 234, 1840: 334, 1860: 364, 1880: 384), boede i 75 Gaarde og 
Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomh., 268 af Jordbr., 45 af Industri, 2 af 
Handel, 14 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen: Sønder-Harridslev med Kirke, Præstegd., Skole og 
Missionssal (opf. 1897). Gaardene Øs ter- Vanggaard (10 Td. Hrtk.), Har- 
ridslev gd. y m. m. 

Harridslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Venne- 
bjærg Hrd. 's Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Læge- 
distr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
503. Lægd. Kirken tilhører 6 Gaardmænd i Sognet og Høyers Arvinger. 

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor 
ere opf. i romansk Tid af ti'hugne Granitkvadre paa en smukt profileret Sokkel. 
Paa Nordsiden ses den tilmurede Dør. Paa Vestgavlen, ommuret af Mursten, staar 
EB K M Z 1803. Vaabenhuset, fra Nutiden, er af Mursten. Skib og Kor have Bjælke- 
loft. Altertavlen, i Renæssancestil med Indskr.: Niels Ibsen Sneker 1610, har Malerier 
(Opstandelsen, Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra samme Tid som 
Altertavlen. I Skibet et Krucifiks. I Norddørens Blinding er opstillet et i Træ raat 
udført Basrelief fra 1639 (Isaks Ofring). Series Pastorum. I Skibet en meget smuk 
Malmlysekrone, skænket 1723 af nedennævnte Faber. Mindetavler over Johs. 
Thomæ Hasslevius, f 1614, og over Præsten Hans Faber, f 1752, og hans 2 
Hustruer. 



.. Dronninglund Herred. 

Sognet 
Understed, S. gy. — Karup, S. gS. — Volstrup, S. gg. — Hørby, S. ioz. — 
Torslev, S. 103. — Skæve, S. J05. — Albæk, S. ioy. — Vor, S. iog. — Dronning- 
lund, S. 114 . — Hellevad, S. ug. — Ørum, S. 120. — Hallund, S. 121. — Helium, 

S. 123. 




H&<3® 



■:<■& 



ronninglund Herred, det sydøst- 
ligste og største i Amtet, be- 
grænes mod N. af Horns, mod 
V. af Børglum Hrd. , mod S. 
af Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og 
mod 0. af Kattegat. Den stør- 
ste Udstrækning fra N. til S. er omtr. 
4V 2 , fra V. til 0. 4 Mil. Den stør- 
ste, nordl. Del er højtliggende og bak- 
ket, idet den hører til Højvendsyssel 
med Jydske Aas eller Allerup Bakker 
(se S. 1). Den sydl. Del er derimod 
lavtliggende og jævn og til Dels sum- 
pet som det tilgrænsende Kjær Hrd. ; 
ogsaa langs Kattegat er der for en 
stor Del lavt og jævnt, kun N. for 
Sæby træde Bakkerne næsten ud til Ky- 
sten. Jordernes Beskaffenhed er meget 
forskellig, mest muldsandet og sandet, 
nogle Steder lerblandet. Flere Aaer løbe 
fra Højdepartiet ud til Kysten, saaledes 
Sæby Aa, Vorsaa og Asaa; paa Syd- 
grænsen løber gennem de jævne Egne Gjer Aa. Skove findes sparsomt 
spredte over hele Herredet (i alt 5521 Td. Ld.). Med Hensyn til Frugtbar- 
heden hører det til Amtets middelgode Herreder, idet der ved Matr. gnmstl. 
gik 30 1 /* Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Efter Opgørelsen 1896 var Fladeind- 
holdet (med Sæby Købstad) 122,805 Td. Ld. (12, 3 \J Mil, 677,, □ Km.). 
Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrt. var */, 1895 3929 Td. 
Folketallet var 1. Feb. 1890 i Landdistr. 21,011 (1801: 10,126, 
1840: 13,278, 1860: 16,690, 1880: 20,290). I Herredet ligger Købstaden 
Sæby. I geistlig Henseende udgør det (med Undtagelse af Helium og Hal- 
lund Sogne, der høre til Børglum Hrd.) eet Provsti med Lendum Sogn i 




'■føMwåå- 










Dronninglund Herred. — Understed Sogn. 97 

Horns Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Dronninglund Hrd.'s Jurisdik- 
tion og Amtets 3. Forligskreds (Understed, Karup, Volstrup, Hørby, Torslev, 
Skæve, Albæk og Vor Sogne) og 7. Forligskreds (de øvrige Sogne). 

Dronninglund Hrd. bestaar væsentlig af det gamle Jerslev Urd., i Vald. Jrdb. 
Jarlslefhæreth, der ogsaa indbefattede Dele af Berglum, Vennebjærg og Horns Her- 
reder. I Middelalderen til Beg. af den nyere Tid udgjorde dog noget af Jerslev og 
lidt af Børglum Hrd. en særegen Afdeling, Skovbo Hrd. I den nyere Tid herte Jerslev 
Hrd. til Aastrup Len og fra 1660 til Aastrup og Sejlstrup Amter (se i øvrigt S. 6). 
Det nuv. Dronninglund Hrd.'' s Grænser ordnedes ved kgl. Res. af ,8 / n 1815 og 
"/» 1825, Navnet fik det ved Res. af 10 / n 1841. 

Der er i Herredet talt omtr. 1000 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun omtr. 15 
Stengrave, Resten Gravhøje); henved Halvdelen er nu dog sløjfet eller mere eller 
mindre forstyrret. I størst Antal forekomme de i Sognene Torslev (omtr. 225), Horby 
(140), Albæk (100), Hellevad (90) og Skæve (90); 118 ere fredlyste. 

Litt.: A.Thura, Kort Beskr. af Jerslef-Herreds Kirker, Kbh. 1732. - L. Røj- 
kjar, Noget om Tilstanden i J. Hrd. kort efter Kejserkrigen, i Saml. til j. Hist. IX 
S. 29 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af Kr. Bahnson 
og E. Schiødte, 1881. 



Understed Sogn omgives af Annekset Karup, Volstrup Sogn, Kattegat 
og Horns Hrd. (Flade og Gjerum S.). Kirken, mod S., ligger omtr. 3 / 4 
Mil N. V. for Sæby og l 1 /* Mil S. S. V. for Frederikshavn. De overvej- 
ende højtliggende og bakkede Jorder (Øksnebjærg, 303 F., 95 M.) ere mul- 
dede og lerblandede. Nordvestgrænsen dannes af Bangsbo Aa. Gennem 
Sognet gaa Landevejen og Jærnbanen fra Sæby til Frederikshavn. 

Fladeindholdet 1896: 3865 Td. Ld., hvoraf 1478 besaaede (deraf med Hvede 
13, Rug 336, Byg 190, Havre 602, Bælgsæd 3, Spergel 19, Blands. til Modenh. 
172, Grøntf. 37, Kartofl. 51, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 986, Høslæt, Brak, Eng, 
m. m. 873, Have 16, Skov 159, ubevokset 20, Moser 11, Hegn 17, Heder 99, Flyve- 
sand 36, Stenmarker 52, Veje og Byggegr. 114, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur- 
hold 1898: 294 Heste, 1036 Stkr. Hornkv. (deraf 743 Køer), 948 Faar, 660 Svin 
og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 173 Td.; 53 
Selvejergaarde med 157, 44 Huse med 15 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolk- 
ningen, i/ 8 1890: 697 (1801: 480, 1840: 558, 1860: 625, 1880: 677), boede i 
114 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 538 af Jordbr., 68 
af Industri, 2 af Handel, 33 af andre Erhv., 28 af deres Midler, og 1 1 vare under 
Fattigv. 

I Sognet Understed (1408 : Undenstedh) Kirke med Præstegd., Missionshus 
(opf. 1897) og Jærnbaneholdepl. Saml. af Gde. og Huse: Gadholt; Kis; 
Skiftved; Vrangbæk; Hestvang (1499: Hestewadh); Kvissel, Slensig, 
N.- og SI- Vangen med Skole og Mølle, Dal med Skole, Rugtved, Fladholt, 
Sulbæk med Mølle, N.- og S. -Knuden (1408: Knund). Gaarde: Hotlel, 
Stendal, Gren, Rosengd., Højer holt (1496: Høgholt), Risbjærg, m. m. 

Understed S., een Sognekommune med Annekset, horer under Dronning- 
lund Hrd.'s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby 
Lægcdistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr/ 
450 Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Sæbygaard. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Af den oprindelig ro- 
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. -. 



98 Hjørring Amt. 

manske Kirke staar nu kun en Del af den nordl. Mur i Koret og Skibet tilbage; 
det evrige er ombygget senere. Korets Nordmur har Lisener og Rundbucfrise, der 
bæres af Konsoller med Menneske- og Dyrchovedcr, og et lille, rundbuet Vindue. 
Skibets Nordmur har ligeledes Lisener; to storre rundbuede, nu tilmurede Vinduer 
kunne skimtes. Kirkens vestl. Del er vistnok bleven forlænget i gotisk Tid. Ved den i 
nyere Tid foretagne Ombygning af Kirken ere Gavlene, den sydl. Sidemur og til 
Dels Vaabenhuset blevne nedbrudte og paany rejste. Skib og Kor have Bræddeloft. 
I Skibets Nordmur ses en tilmuret spidsbuet Dør; en tilsvarende i Sydmuren ferer 
ind til Vaabenhuset. Altertavlen, i en udskaaren Ramme fra 18. Aarh., er fra det ned- 
lagte Sæbygaards Kapel. Romansk Granitdobefont med Rundbuer. Prædikestol og 
Stolestader ere fra 18. Aarh. 

I Sognet har der ifl. D. Atl. (V S. 286) ved Gaarden Sender-Knuden ligget 
y,Slotsbakken a , et Voldsted med Spor af to Vindebroer; Sagnet siger, at der har 
staaet et Slot, hvor Sehanen Knud af Borg har boet. 

Til Fladholt skrev sig ved 1530 Adelsmanden Christen Heg. Endnu 1632 var 
Stedet en Gaard, som da af Kronen blev mageskiftet til Otte Skeel. 

Karup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Understed, omgives 
af dette, Volstrup og Hørby Sogne samt Horns Hrd. (Gjerum S.), i hvilket 
det har et Enklave. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil N. V. for Sæby 
og l s / 4 Mil S. V. for Frederikshavn. De højtliggende, bakkede Jorder ere 
for en Del lerede. Ved Sydvestgrænsen løber Sæby Aa. 

Fladeindholdet 1896: 1399 Td. Ld., hvoraf 534 besaaede (deraf med Rug 137, 
Byg 50, Havre 200, Blandsæd til Modenh. 84, Grentf. 16, Kartofler 20, andre Rodfr. 26), 
Afgræsn. 374, Heslæt, Brak, Eng m. m. 350, Have 6, Skov 26, ubevokset 4, Kær 
og Fælleder 28, Hegn 4, Heder 32, Veje og Byggegrunde 39 Td. Kreaturhold 
1898: 93 Heste, 359 Stkr. Hornkv. (deraf 255 Keer), 258 Faar, 238 Svin og 3 Geder. 
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 48 Td.; 15 Selvejergaarde 
med 38, 21 Huse med 10 Td. Hrtk. og 3 jordlese Huse. Befolkningen, *>/* 1890: 
223 (1801: 127, 1840: 172, 1860: 227, 1880: 233), boede i 39 Gaarde og Huse; 
Erhverv: 3 levede af immat. Virksomh., 182 af Jordbrug, 12 af Industri, 15 af 
deres Midler, og 11 vare under Fattigv. 

I Sognet Karup Kirke med Skole. Gaardene Rævdahodde , Kylling- 
borg, Ledet, Stendal, Karup gd., Tv eden, m. m. 

Karup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører til de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt Lægd som dette. Kirken tilhører 
en Privatmand. 

Kirken, paa en hej Banke, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. 
Skib og Kor ere vistnok oprindl. opferte i romansk Tid, af tilhugne Granitkvadre 
paa Sokkel med Skraakant, men i ny Tid til Dels omsatte og forhejede med nogle 
Skifter af Mursten. Vaabenhuset er opf. 1894 af store, rede Mursten med Granit- 
sokkel i romansk Stil efter Tegn. af Prof. Walther i Stedet for et ældre af Munke- 
sten med Bræddegavl. Koret har spidsbuet Krydshvælving, Skibet to senere indbyg- 
gede Krydshvælvinger; den halvrunde Granitkorbue er bevaret. Altertavlen er et 
daarligt Arbejde fra 18. Aarh. Lille romansk Granitdobefont. Ny Prædikestol. Paa 
Korets Nordvæg et stort udskaaret Krucifiks. 

Tveden har fordum været en Hovedgaard og tilherte i Beg. af 15. Aarh. Niels 
Pallesen. Niels Iversen] af Tved levede 1465 og ferte Familien Rotfelds Vaaben; 
1497 nævnes Anders Nielsen til Tved, derefter Vendsyssel-Slægten Basse (med Jæger- 
hornet), nemlig Niels Torlufsen 1525 og 1543, hans Son Laurids Nielsen 1568 — 98; 
dennes Sen Niels Basse, f 1650, synes at have solgt den til Knud Rodsteen, der 
1625 solgte den til Fru Margrethe Rosenkrantz; 1686 blev den af Mogens Skeel til 
Fusinge solgt med Vandmølle og Afbygger osv. til Eiler Eilersen Holm til Eskjær; 
1804 var T. en Bondegaard paa 14 l / 2 Td. Hrtk. under Herbylund. — Ifl. D. Atl. (V, 
S. 285) stod der endnu i 18. Aarh. Rester af to Al. tykke Mure, der dannede en 
Firkant og skulle have været Grundvolden for et „6 Loft højt Hus*. 

Ifl. D. Atl. (V S. 285) har der ved Kirken været en meget besøgt hellig Kilde, 
»Helligobben* ; nu er den udtørret. 



Dronninglund Herred. — Understed, Karup. og Volstrup Sogne. 99 

Volstrup Sogn omgives af Understed, Karup, Annekset Horby og 
Albæk Sogne, Kattegat og Sæby Købstadsjorder. Kirken, mod V., ligger 
omtr. 3 / 4 Mil V. for Sæby. De især i den nordl. Del højtliggende og bak- 
kede Jorder (Gedebjærg, 270 F., 85 M.) ere for en stor Del sandede, dækkede 
af store Hedestrækninger, mod S. mere sandmuldede. En Del Skov (Sæby- 
gaard Sk., Hytten Sk.). Sæby Aa løber fra V. til 0. Gennem Sognet gaa 
Landevejene fra Sæby til Frederikshavn, Hjørring og Aalborg samt Nørre- 
sundby-Sæby-Frederikshavns Banen. 

Fladeindholdet 1896: 11,548 Td. Ld., hvoraf 4149 besaaede (deraf med Hvede 
5, Rug 1086, Byg 344, Havre 1577, Blandsæd til Modenh. 592, Grøntf. 146, Kartofler 
155, andre Rodfr. 241), Afgræsn. 2628, Heslæt, Brak, Eng m. m. 2313, Have 39, 
Skov 470, Moser 180, Kær og Fælleder 256, Hegn 35, Heder 1295, Stenmarker 21, 
Flyvesand 24, Veje og Byggegr. 134, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 
613 Heste, 2454 Stkr. Hornkv. (deraf 1743 Køer), 1868 Faar, 1635 Svin og 39 Geder. 
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 363 Td.; 81 Selvejergaarde 
med 253, 5 Fæstegd. med 75, 90 Huse med 33 Td. Hrtk., 52 jordløse Huse, »/s 
i Fæste og Leje. Befolkningen, »/i 189 0: 1667 (1801: 825, 1840: 961, 1860: 
1133, 1880: 1567), boede i 273 Gaarde og Huse; Erhverv: 72 levede af immat. 
Virksomh., 1258 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 182 af Industri, 6 af Handel, 34 af 
forsk. Daglejer virks., 71 af deres Midler, og 42 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Volstrup med Kirke, — enligt beliggende ved Sæby 
Aa; i Nærheden Præstegd., Skole og Teglværk — Forsamlingshus (opf. 
1892), Sparekasse (opr. 1 j 1 1872; 31 / 3 1898 var Sparernes saml. Til- 
godehav. 172,100 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 13,376 Kr., Antal 
af Konti 500), Mølle og Jærnbaneholdepl. ; Langtved\ Øksenhede med 
Skole; Ør toft (St.- og Lille 0.) med Skole, Missionshus (opf. 1898) og 
Mølle; Knæverhede med Skole; Grønhede med Skole. Kr æt trup Faltiggaard 
(opr. 1871, Plads for 20 Lemmer). Syvstene, Hus, med Forsamlingshus 
(opf. 1889), Andelsmejeri og Mølle; Volstrup-Bro, Huse, Gedebjærg Huse. 
Saml. af Gaarde og Huse: Tamholt \ Kragelund med Teglværk, Kilstrup 
med Teglværk, Solsbæk (i Nærheden gaar et undersøisk Telegrafkabel ud 
fra Kysten), Dyrhede , Ugerholt, Slisholt, Rønholt, Toftlund. Hoved- 
gaarden Sæbygaard har 46V 2 Td. Hrtk., omtr. 1510 Td. Ld., hvoraf 180 
Eng, 350 Skov, 250 Mose og Græsning, 150 Hede, Resten Ager; til 
Gaarden høre en Vandmølle og 4 3 / 8 Td. Hrtk. Arvefæstegods. Hoved- 
gaarden Ottestrup har 207 2 Td. Hrtk., 546 Td. Ld., hvoraf 94 Eng, 48 
Mose og Kær, 53 Hede, Resten Ager. Begge Gaardene hore under Stam- 
huset Sæbygaard*). Desuden Gaardene Memhave med Teglværk, Skovsgde., 
Heden, Gde., Rallen, Gde., Birkmose, Gde., Skjølstrup, Gde., m. m. 

Volstrup S., en egen Sognekommune, hører under Dronninglund Hrd.'s 
Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistr., 7. 
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 465. Lægd. 
Kirken tilhører Stamhuset Sæbygaard. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Den er opført af store, 
røde Mursten; oprindelig stod her vistnok en Kirke af huggen Granit, af hvilken 
enkelte Levninger (Sokkelsten med Skraakant, rundbuede Vinduessten osv.) nu findes 
indmurede i den nuv. Kirkes Sokkel og Ostgivl, men denne Bygning blev senere 
nedbrudt og erstattet med den nuv., til forskellige Tider opbyggede, i sen gotisk Stil. 
Koret blev forlænget til omtr. den dobbelte Længde; Korbuen er spids. Den sydl., 




ningen paa Hovedgaardcne. 

7* 



100 



Hjørring Amt. 



spidsbuede Dor er nu tilmuret; den nordl. forer ind til Vaabenhuset. Skib og Kor 
ere overhvælvede. Altertavlen, i Renæssancestil, er et daarligt Arbejde. Fortræffelig 
forarbejdet gotisk Kalk med Fremstillinger af Lidelseshistorien. Paa Alterstagerne 
staa Holger Pachs* og Elisabeth Billes Vaabener og Aarst. 1701. Lille romansk Granit- 
døbefont. Prædikestor fra 18. Aarh. Paa de ældre Stolestader findes Vaabener af 
Slægterne Brahe, Goye, Sehested, Lykke og Vognsen. I Kirkens Vestende et Pulpitur 
med Pachsernes, Billernes og Arenfeldternes Vaabener. Paa Skibets Nordmur et 
Krucifiks og et Epitafium over Præsten Otto Jacobsen Kringelhede, f 1661. Under 
Koret i Skibets Ostende en Gravhvælving for Ejerne af Stenshede og Sæbygaard; 
her hvile bl. a. Otte Arenfeldt, f 1806, og Hustru Elisabeth Bille, f 1798, Vogn 
Vognsen, f 1650, Bild Banner, f 1672, Preben Banner, f 1666, og Hustru Fru 
Ellen Rosenkrantz, f 1683, Peder Munk, f 1623, hans Hustru Sophie Brahe, f 1638, 
og Datter Kirsten Munk, f 1624, Holger Pachs, f 1698, og Døtre Birgitte Elisabeth 
Pachs og Mette Cathrine Pachs, f 1690. — Paa Kirkegaarden et stort Kapel, 
hvori hviler den sidste Ejer af Sæbygd. Preben Krag- Juel-Vind-Arenfeldt og Hustru. 




Sæbygaard, set fra Gaarden. 



Sæbygaard tilhørte i sin Tid de børglumske Bisper; ved Reformationen tilfaldt den 
Kongen, der 1537 forlenede den til Chrf. Stygge (Rosenkrantz), fra hvem den ved 
kgl. Bevill. 1552 indløstes af Jørgen v. Raade; 1560 mageskiftede Kongen S. og 
Gods med Otte Rud for dennes Godser i det nordl. Sjælland. (Erik Jepsen af Sæby 
1478 og Niels Juel af S. 1562 have vel kun haft Gaarden i Forlening). Efter Otte 
Rud besad hans Enke Pernille Oxe S. til 1568; den arvedes af Sønnen Knud Rud, 
•f barnlos 1589, hvorefter S. solgtes til Rigsraad Peder Munk, hvis Frue Sophie 
Brahe efter Datterens Død arvede Gaard og Gods. Hun ægtede Malte Sehested, 
der 1631 skrev sig til S., men derefter tilfaldt den hendes Broder Otte Brahe, der 
ejede den 1638. Hans Son Manderup Brahes Enke Birgitte Trolle solgte 1668 
S. til Admiral Niels Juel, der 1682 bortbyttede den med sine øvrige Ejendomme i 
Vendsyssel til Holger Pachs for dennes Godser Eriksholm og Torup paa Sjælland. 
Med Holger Pachs uddøde 1698 denne Families Mandsstamme. Hans Frue Elisabeth 
Bille besad derefter Gaarden til sin Død 1723; med hendes Datter Anne Sophie 
Pachs, f 1763, kom S. til hendes Mand Kancellir. Lage Beck Arenfeldt, f 1736, der 
1723 afkøbte sin Svoger Kapt. Niels Rosenkrantz hans Hustrus Halvpart i S. (49 



Dronninglund Herred. — Volstrup og Horby Sogne. 101 

Td. Hrtk.), med Skov (7), Mølle (9), Stenshede (19) og Horbylund (22). Brodersønnen 
Oberst Otte Arenfeldt oprettede 30 / 8 1797 af S. med Skov og Mølle, Store Stens- 
hede med Tiender (101 Td. Hrtk.) og Bøndergods (426) et Stamhus, der efter O. 
Arenfeldts Død 1806 tilfaldt hans Kones Søsterdatter Mette Johanne Reedtz, g. 
m. Generalmajor, Baron Jens Krag- Juel- Vind til Stamhuset Stensballegd., der ifl. Be- 
vill. føjede Navnet Arenfeldt til sit eget. Flere Aar for sin Død 1855 overdrog han 
Stamhuset til sin Søn Fr. Siegfr. Krag- Juel- Vind- Arenfeldt, f 1866. Da denne ved 
Faderens Død overtog Stamhuset Stensballegd., fulgte Broderen Preben i Sæbygd., 
efter hvis Død 1867 Stamhuset gik over til Søsteren Sophie Cathrine, f 1878, der- 
næst til en anden Søster Elise Eleonore Christine, f 1884, hvorpaa det tilfaldt den 
nuv. Besidder, Chr. Ditl. Adolph Arenfeldt. — Hovedbygningen, der er omgiven 
af nu til Dels oprensede Grave, bestaar af 3 grundmurede Fløje, hvoraf den nordl., 
Hovedfløjen, er opf. 1575 af Pernille Oxe i to Stokv. med Renæssancegavle, hvæl- 
vede Kældere, en Portbygning paa den nordl. Side (en ottekantet Paabygning med 
Spir er opf. 1861) og et ottekantet Taarn paa den sydl. Side ind til Gaarden (endnu 
1769 havde Fløjen to Taarne ved det sydvestl. og sydøstl. Hjørne); de to andre 
Fløje ere i eet Stokv., den østl., mellemste, opf. ved 1600 af Sophie Brahe, den sydl. 
1745 af Anne Sophie Pachs (1662 bestod Borggaarden af to grundmurede og to 
Bindingsværksbygninger, af hvilke sidste den ene var i eet, de andre i to Stokv.). 
I Hovedfløjen er Riddersalen bevaret. 

Ottestrup, tidligere Stenshede, ejedes 1480 af Vogn Mortensen, 1546 af Sønnen 
Godske Vognsen, 1568 af Vogn Godskesen, 1592 af Vogn Vognsen og derefter af 
sidstnævntes Sønner Oberstlieutn. Vogn Vognsen, f 1650, og Kapt. Jens Vognsen. 
Den tilhørte 1669 Fru Ellen Rosenkrantz, si. Preben Banners, der 1673 solgte den 
(20 Td. Hrtk.) til Admiral Niels Juel, der lagde den under Sæbygaard. Otte Aren- 
feldt gav den 1797 Navnet Ottestrup. — Borggaarden bestod 1662 af fire Bindings- 
værksbygninger. En ny Forpagterbolig er opf. 1877. 

Paa Knæverhede boede 1746 Erik Axelsen Arenfeldt og Hustru Tale Dorothea 
Unger. 

Ved kglt. Brev af 18 / 3 1567 bleve Langved, Memhave, Ugerholt, Dyrhede, Krage- 
lund, Knæverhede, Lille Stenshede, m. m., hvis Beboere før havde sogt til Sæby 
Kirke, henlagte til Volstrup (se Kane. Brevb.). 

Hørby Sogn, Anneks til Volstrup, omgives af dette og Karup Sogne, 
Horns Hrd. (Gjerum og Lendum S.), Torslev, Skæve og Albæk Sogne. 
Kirken, mod V., ligger omtr. lty 4 Mil V. N. V. for Sæby og 2 Mil S. V. 
for Frederikshavn. De især mod N. højtliggende og bakkede Jorder ere 
mod N. for det meste skarpsandede, mod S. mere sandmuldede. En Del 
Skov (Havens Sk. m. fl.). Gennem Sognet løbe Sæby Aa og flere af dens 
Tilløb; det gennemskæres af Landevejene fra Sæby til Hjørring og Aalborg 
samt af Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen. 

Fladeindholdet 1896: 7738 Td. Ld., hvoraf 3117 besaaede (deraf med Rug 
770, Byg 235, Havre 880, Spergel 8, Blandsæd til Modenh. 797, Grontf. 121, Kar- 
tofler 94, andre Rodfr. 210), Afgræsn. 1643, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1905, Have 
35, Skov 277, Moser 81, Kær og Fælleder 164, Hegn 19, Heder 242, Flyvesand 9, 
y e j e °S Byggegr. 236, Vandareal m. m. 10 Td. Kreatur hold 1898: 492 Heste, 
2089 Stkr. Hornkv. (deraf 1564 Koer), 1167 Faar, 1428 Svin og 20 Geder. Ager og 
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 284 Td.; 74 Selvejergaarde med 
256, 83 Huse med 24 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, */i 1890: 
1325(1801: 66o, 1840: 846, 1860: 1121, 1880: 1268), boede i 212 Gaarde og Huse; 
Erhverv: 38 levede at immat. Virksomh., 1050 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 121 af 
Industri, 6 af Hånde]*- 47 af forsk. Daglejervirksomh., 40 af deres Midler, og 18 vare 
under Fattigv. 

I Sognet den enligt beliggende Horby Kirke og Hørby (Vester- og 
Øster-H.), Gde. og Huse, med Skole og Friskole („Godthaab"), Andels- 
mejeri og Jærnbanestation, den sidste ved den ved Hjørringvejen liggende 
Risgaard, hvor der 1899 er opf. en Folkehøjskole. Andre Saml. af Gde. 
og Huse: Trankjær, Gundestrup med Skole, Nyholm, Ørvad , Srye, 



102 Hjørring Amt. 

Gammelholm, Rosenhave, Estrup med Missionshus (opf. 1897), Svangen 
med Teglværk, Logtved, Roppcrhede , Bredmose , Badskjcrr med Skole. 
Ho vedgaarden Haven har 22 1 /, Td. A. og E. Hrtk. og 4 3 / 8 Td. Skovsk., 
646V 2 Td. Ld., hvoraf 32 1 /, Eng, 140 Skov, 9 Gaardspl. og Have, Resten 
Ager; til Gaarden høre 9 Lejehuse med 54 Td. Ld. Hovedgaarden 
Hørbylund har 17 3 / 8 Td. Hrtk., 372 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 7 Gaardspl., 
Have og Plantage, Resten Ager; af Arealet er 67 Td. Ld. bebygget med 
7 Huse og bortlejet. Havens Vejrmølle ; Hale, Gd. med Mølle. Folier bakke, 
Gd., m. m. 

Hørby S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, 
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.' 
451. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Sæbygaard. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor cre opferte 
i romansk Tid paa en profileret Sokkel af tilhugne Kampesten; Murene ere til Dels 
omsatte i nyere Tid. Vestgavlen har været nedbrudt, og Skibet er blevet forlænget 
dels af tilhuggen Granit fra den gamle Gavl, dels af Mursten. Sydmuren er ommuret 
fra Grunden af med Granit 1884. Kirken har fladt Bræddeloft. Syddøren er tilmuret; 
den firkantede Norddør fører ind til Vaabenhuset. Paa det Sted, hvor Forlængelsen 
af Skibet begynder, er opf. en af en høj Spidsbue gennembrudt Mur; Væggene i 
Forlængelsen ere aftrappede for at bære Hvælvinger, der dog ikke ere blevne op- 
førte. Den vestl. Ende af Forlængelsen er ved en lav Mur afskildret fra den øvrige 
Del og anvendes som Materialrum. Pia Korbuens Underflade er der fundet nogle 
Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh. Ny Altertavle, med Maleri (Christus indviende 
Brødet og Vinen) fra omtr. 1860 af Elisab. Jerichau, og Prædikestol. Lille, romansk 
Granitdøbefont, overmalet. I Sydmuren en Ligsten over Jesper Tordsen til Hørby- 
lund, f 1526, °g Hustru Mette Viffert, f 1566 (lagt 1589 af Niels Jonsen Viffert til 
Torstedlund). 

Haven er en gammel Adelsgaard, der 1662 dog kun havde Bygning som en ringe 
Præstegaard; den tilhørte da Manderup Brahe, men var bortfæstet til en Bonde. 
Manderup Brahes Enke Birgitte Trolle solgte den 1672 til Holger Pedersen i Rugtved, 
hvis Enke Anne Jørgensdatter Hald siden giftede sig med Peder Jensen i Bøgsted 
og ejede den 1683. Datteren Beate Sophie Hansdatter ægtede Henrik Bugge, og 
disses Søn Hans Bugge, adlet 1720, f 1759, ejede H., derefter hans Enke Elisabeth 
Dyssel til hendes Død 1769, hvorefter ifl. hendes Testam. Bøgsted og H. (23 
Td. Hrtk.) med Bøndergods og Tiende for 26,000 Rd. blev tilskødet Niels Benzon 
Jespersen til Høgholt, f 1774. Paa Auktion efter ham blev H. (31 Td. Hrtk.) med 
Gods (118) og Tiende (10) købt for 15,020 Rd. af Chr. Meiling, der 1802 solgte H. 
(31, 117 og 10 Td. Hrtk.) for 31,000 Rd. til Jens Gleerup paa Knudseje, f 1823. Fra 
Midten af 19. Aarh. ejedes den af Jægerm. N. A. Undall, der købte den af Mollerup 
og 1847 opførte en ny Hovedbygning, og hvis Enke solgte den 1896 for 
200,000 Kr. til K. Undall, den nuv. Ejer. 

Hørbylund var tidligere en adelig Hovedgaard, der nævnes første Gang 1319, da 
den tilhørte en Peder Nielsen. Senere Ejere vare Jep Vognsen 1463, Jesper Tordsen 
(Vognsen) 1516 og hans Frue Mette Viffert, hendes Brodersøn Mogens Jonsen, 
dennes Datter Mette Viffert, g. m. Morten Krabbe, Otte Kaas, dennes Son Erik Kaas 
1626, sidstnævntes Stifmoder Fru Lisbeth Rosenkrantz 1648. Imidlertid skrev alt 
1621 Palle Rodsteen sig ogsaa til H., der derefter tilhørte hans Son Markor R., 
f 1670, dennes Enke Karen Juul, hendes Søskendebarn Jfr. Kirsten Juul, f 1674. 
Dennes Søstersøn Gjord Galt, f 1684, og Brodersøn Niels Juul arvede saa H., men 
sidstnævntes Svigermoder Elisab. Friis, si. Axel Juuls, skodede 1677 til Forpagteren 
af H. Mathias Pedersen halve H. (24 Td.) og noget Gods (48 Td. Hrtk.), hvilket hun 
alt havde faaet ved Indførsel hos sin Svigersøn. 1690 erhvervede atter Fru Hel vig 
Krabbe paa Vrejlevkloster denne Halvdel ved Indforsel hos M. Petersen, men solgte 
den (nu kun 11 Td. Hrtk.) 1691 til Holger Pachs. Imidlertid var Gjord Galts Halvdel 
gaaet til hans Enke Eva Unger, der 1692 ogsaa solgte den til Holger Pachs. H. 
gik saa i Arv til dennes Svigersønner Niels Rosenkrantz og Lage Arenfeldt, hvilken 
sidste 1723 udkøbte. Svogeren. Enken Anne Sophie Pachs solgte 1740 H. (22 og 
124 Td. Hrtk.) til Forpagter paa Stenshede Anders Christensen Brønnum, f 1774, 
hvorefter H. ved Auktion blev solgt for 16,000 Rd. til Søren Bering (22 Td. Hrtk., 



Dronninglund Herred. — Hørby og Torslev Sogne. 103 

Tiender og Bendergods 215). Bering solgte den 1804 for 36,700 Rd. til Kancellir. 
Brandt i Hjorring, Kammerr. Rasmussen paa Bratskov, Kapt. Brønnum paa Tide- 
mandsholm og Hillerup paa Borglumkloster, der frasolgte alt Godset. Agent 
Rasmussen gik fra Gaarden 1824, hvorpaa den overtoges af Statskassen, der 1826 
solgte den for 1200 Rd. til Krigsraad Lassen, hvis Søn A. G. Lassen er den nuv. 
Ejer fra 1869. — Hovedbygningen er opf. af Grundmur i eet Stokv. med Kvist, 
den nordl. Del 1876, den sydl. 1893. 1662 bestod Borggaarden af tre, af Grave 
omgivne, teglhængte Bindingværksbygninger, af hvilke de to i to Stokv. Gaarden 
er endnu omgiven af Grave. 

1621 nævnes Wulf Breide til „Baskier", som han havde faaet med sin Frue 
Inger Urne, og 1350 Arvingerne efter Fru Cecilie af Nyholm. 

Kraghede blev 1537 af Morten Vognsen solgt til Godske Vognsen; den havde 
forhen tilhørt en Fru Eline Jensdatter, Niels Iversens Efterleverske; 1578 blev Gaarden 
K. af Kronen mageskiftet til Peder Munk. 

Anders Pees sXHvolm (vistnok det nuv. Gammelholm) pantsatte 1445 til Børglum 
Kloster Sweymwlgaard (S veje Møllegaard). 

V. for Gaarden Toften paa et Sted, hvor Marken skraaner ned mod et Engdrag, 
der før har staaet under Vand, ligger et større Voldsted, der bestaar af to Vold- 
banker, en lavere og langagtig mod 0. og en højere (den egentlige Borgbanke) mod 
V., adskilte ved og til Dels omgivne af Grave og Volde. 

Ved Ørvad ligger en hellig Kilde, „Saltkilden". 

Ved Haven er der fredlyst en Dysse og 10 Gravhøje, af hvilke 3, „Galgehøjene", 
ere sammenbyggede. 

Ved Klemmebrevet af 1555 blev Hørby Anneks til Volstrup. 

Torslev Sogn omgives af Annekset Lendum i Horns Hrd. og Hørby 
og Skæve Sogne samt Børglum Hrd. (Jerslev og Taars S.). Kirken, mod 
0., ligger l ! / 2 Mil V. N. V. for Sæby og 2 x / 4 Mil S. V. for Frederikshavn. 
De især i den nordl. Del højtliggende og bakkede Jorder ere for det meste 
sandede, enkelte Steder dog godt muldede og lerede. Lidt Skov (Fruerlund, 
Skrummerdals Bakker). I den sydl. Del løber Vorsaa, en Del af Øst- 
grænsen dannes af Sæby Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Sæby 
til Hjørring. 

Fladeindholdet 1896: 12,318 Td. Ld., hvoraf 4693 besaaede (deraf med Rug 
1160, Byg 335, Havre 1615, Bælgsæd 3, Spergel 11, Frøavl 11, Blandsæd til Modenh. 
1024, Grøntf. 51, Kartofler 155, andre Rodfr. 328), Afgræsn. 2585, Høslæt, Brak, 
Eng m. m. 3136, Have 84, Skov 237, ubevokset 39, Moser 164, Kær og Fælleder 
332, Hegn 19, Heder 739, Stenmarker 3, Veje og Byggegr. 263, Vandareal m. m. 
23 Td. Kreaturhold 1898: 761 Heste, 3317 Stkr. Hornkv. (deraf 2327 Koer), 
1639 Faar, 2095 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 
1895: 379 Td.; 102 Selvejergaarde med 323, 194 Huse med 56 Td. Hrtk. og 104 
jordløse Huse. Befolkningen, */« 1890: 2264 (1801: 933, 1840: 1223, 1860: 
1828, 1880: 2125), boede i 411 Gaarde og Huse; Erhverv: 74 levede af immat. Virk- 
somh., 1725 af Jordbrug, 224 af Industri, 26 af Handel, 64 af forsk. Daglejervirksomh., 
63 af deres Midler, og 88 vare under Fattigv. 

I Sognet Torslev Kirke, enligt beliggende, med Præstegd. og Byerne: 
Vraa, ved Landevejen, med Kirke (den er opfort 1900 i romansk Stil 
af røde Mursten paa en Granitsokkel med et lille Spir efter Tegn. af 
Arkitekt F. Uldall, hvorefter Lendum Sogn skal fraskilles eller have resid. 
Kapellan), Baptistkirke (opf. 1896), Skole, Lægebolig, Dyrlægebolig, Kro, 
Andelsmejeri, Købmandsforretninger, Markedsplads (Marked i Marts og 
Okt.), Sparekasse (opr. «/ 10 1879; 31 / 3 1898 var Sparernes saml. Til- 
godehav. 109,504 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 4742 Kr., Antal 
af Konti 417) og Postekspedition; 7>>'(1435: Thryø) med Skole, Friskole 
og Missionshus (opf. 1896); Vang-, Høj sirup. Saml. af Gaarde: Gydejt, 
(1460: Gydinge), Tamsirup med Molle, Thorshøj og Bjærgene , Huse, 



104 Hjørring Amt. 

med. Andelsmejeri, Kobmandsforretn., Bageri, Haandværkere m. m. Kis 
Fattiggaard (opr. 1882, Plads for 29 Lemmer). Fladbirk Skole; Skoven 
Skole. Paa Silkeborg Mark et Forsamlingshus (opf. 1889). Hoved- 
gaarden Ormholt har omtr. 18 Td. Hrtk., 550 Td. Ld. , hvoraf 70 
Eng, 160 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre en Vand- og en Vejr- 
mølle. Hovedgaarden Hejselt har 15 Td. Hrtk., omtr. 400 Td. Ld., 
hvoraf 80 Eng og Tørvemose, 60 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører 
et Teglværk. Andre Gaarde: Fjeldgd. med Mølle, Ravnsholt, Vraagd. med 
Vandmølle, Aalborggd., Krogen med Vandmølle, lyrrestrup, Toften, Gd. 
og Huse, Søholt med Andelsmejeri, Rævmose med Mølle, Slraden , Gde., 
Skavange, Vangkjær, Volsted, Elsthave, m. m. 

Torslev S. , en egen Sognekommune, hører under Dronninglund Hrd.'s 
Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistr., 7. 
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 452. Lægd. 
Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere opførte i 
romansk Tid af huggen Granit paa en profileret Granitsokkel. Korgavlens øverste 
Parti er 1847 ommuret med Mursten. Enkelte af de oprindelige, romanske Vinduer 
ere bevarede. Norddøren og Syddøren, begge firkantede, ere tilmurede; Indgangen 
er gennem Taarnet. Dette, der i 1852 er bleven gjort noget lavere, er forneden 
opført i Middelalderens Slutn. af huggen Kamp, foroven af Mursten. I en til den 
vestre Taarnmur føjet Støttepille findes den murede Opgang til Taarnet. Samtidig 
med at Taarnet gjordes lavere, blev et Vaabenhus, mod S., nedrevet. Kirken har 
fladt Bræddeloft; den oprindl. Granitkorbue er bevaret; Taarnrummet med bred 
Spidsbue ind til Skibet er overhvælvet og ved en Mur delt i to Afdelinger, af hvilke 
den vestl. benyttes som Vaabenhus. Altertavlen CJesus i Getsemane) er malet 1860 
af A. Schiøtt (den ældre, fortræffeligt udskaame og velbevarede Tavle i gotisk Stil, 
paa Skibets Nordvæg, har i Midtfeltet Fremstilling af Gudfader med den korsfæstede 
samt St. Anna, Maria og St. Katharina, paa Sidefløjene de tolv Apostle). Lille ro- 
mansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol fra 1586 med Indskr. Olaus Nicolai 
Wibistorp. Den øverste Kirkestol har Lindeno vernes Vaaben og Bogstaverne B. L. 
I Skibet et godt udskaaret Krucifiks og et Epitafium over Generalauditør K. N. Borne- 
mann til Ormholt, f 1796. 

Ormholt (Vormholt) tilhørte midt i 15. Aarh. en Adelsmand Anders Thomesen, 
hvis Enke mageskiftede den til Bispen i Børglum; 1464 skrev dog en Adelsmand 
Mogens Henriksen sig til O. Den tilfaldt ved Reformationen Kronen, men ejedes 
1552 og 1574 af Fru Helvig Gøye og blev 1683 af Friherre Jens Juel solgt til 
Forpagter paa Dybvad Søren Pedersen Kjærulf (13 Td. Hrtk.), hvis Enke Anne Jes- 
persdatter Hegelund 1707 afhændede en Halvpart i O. (10 Td. Hrtk.) til sin Søn 
Henrik Sørensen Kjærulf, der 1710 solgte den til sin Svoger Mag. Henr. Klein, Præst i 
Jerslev, der siden udkøbte sine andre Medarvinger og 1733 ved Auktion solgte O. 
med Gods (20 og 220 Td. HrtkO/or 7900 Rd. til Forpagter paa Gjettrup Henr. Kjeldsen, 
f 1755, -hvis Enke Karen Hansdatter døde 1765, hvorefter Arvingerne solgte deres 
Part i O. med Tiender og Gods (20, 52 og 263 Td. Hrtk.) til deres Broder og Svoger 
Kjeld Nicolaus Bornemann, f 1796 som Generalauditør, hvorefter den (20, 59 og 279 
Td. Hrtk.) 1797 blev købt paa Auktion for 41,000 Rd. af Jørgen og Severin Gleerup. 
Senere har den været ejet af Schørring. Kaas og Sognepræst til Torslev-Lendum 
Knud Schott Deichmann (f 1823), hvis Enke solgte den 1827 til H. Chr. Bruun, hvis 
Søn L. D. Bruun, den nuv. Ejer, overtog den 1872 efter Moderen for 47,000 Rd. — 
Hovedbygningen, der 1662 bestod af to Bindingsværksbygninger i 1 Stokv., er 
opf. 1854 af Grundmur med Kviste og takkede Gavle. 

Heiselt nævnes 1435. Den tilhørte 1599 Mogens Andersen (Vognsen), 1616 hans 
Enke Fru Karen Hvas, 1652 en Gertrud Clausdatter, 1662 (da den kun kaldtes en 
stor Bondegaard) Henr. Rantzau, omtr. 1670 Fr. Rodsteen, 1682 dennes Enke Kirsten 
Beck, hendes Datter Ide Rodsteen, f 1725, g. m. Konfercnsr. Jorgen Bille, f 1736, 
deres Datter Christine Birgitte Bille, g. m. Schack Vittinghof Greve Holck (1755 kaldes 
H. for Hovedgaard), der 1740 solgte H. (17 og 101 Td. Hrtk.) til Lars Broerholt, 
f 1750. Enken Johanne Rafn ægtede 1752 Niels Iversen fra Burholt, der 1787 ved 



Dronninglund Herred. — Torslcv og Skæve Sogne. 105 

Auktion solgte H. (20 og 110 Td. Hrtk.) for 15,000 Rd. til Severin Benzon von Deden 
(f 1817). Senere har den været ejet af Familien Pape, under hvem en Del af Godset 
blev bortsolgt; H. selv blev solgt 1888 til Hartz, der 1893 mageskiftede den til 
V. Jensen, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen er gammel, opf. af Munke- 
sten i l Stokv. (Se L. Røjkjær, Noget om Hovedgaarden H., i Saml. til j. Hist. X 
S. 265 flg.). 

Skavange hed 1494 Skattewange og tilhørte Berglum Kloster; 1525 skrives Niels 
Torlufsen Basse til S., men har vel kun haft Gaarden i Forlening, thi 1559 blev 
den af Kronen mageskiftet til Jens Markorsen Rodsteen, hvorefter den kom til hans 
Søn Markor R., hvis Datter Anne bragte den til sin Ægtefælle Axel Urne, der 1634 
solgte den og en anden Gaard „Torslevdal" m. m. til sin Søster Jfr. Anne Urne, 
som ægtede Enevold Seefeld, der 1635 solgte disse Gaarde til Malte Sehested. 

Elsthave er vel den „01shave a , hvortil Niels Henriksen Krag skrev sig 1638. 
Vangkjær nævnes 1568 og tilhørte da Bjørn Kaas. — I Torslev boede 1467 en 
Adelsmand af Slægten Prip. 

Paa Ris Fattiggaards Mark har der ligget en stor Gravplads med næsten 100 
Gravhøje af forskellig Form, runde, aflange eller trekantede og ofte stenindhegnede ; 
omtr. Halvdelen er undersøgt. Gravpladsen tilhører den senere Jærnalder og turde 
snarest indeholde Ligene af Svenskere eller Normænd. 

Torslev hørte vistnok til Volstrup indtil 1555, da Lendum blev Anneks til T. 

Litt.: L. Røjkjær, Skovene i T. Sogn i 17. Aarh., Saml. til j. Hist. X S. 273 flg. 

Skæve Sogn omgives af Torslev, Hørby, Albæk, Vor, Hellevad og 
Helium Sogne samt Børglum Hrd. (Jerslev S.). Kirken, mod 0., ligger 
omtr. 2 Mil S. V. for Sæby og Z x f % Mil S. 0. for Hjørring. De især i 
den vestl. Del (som er Østskraaningen af jydske Aas) højtliggende og 
bakkede Jorder ere sandede og muldede, nogle Steder lerblandede, især 
mod 0. Lidt Skov (Stagsted Sk.). Sognet er rigt paa mindre Vandløb, 
der forene sig med den gennem Sognet løbende Vorsaa. Gennem det sydostl. 
Hjørne gaa Landevejen fra Sæby til Aalborg og Nørre-Sundby-Sæby-Fre- 
derikshavns Banen. 

Fladeindholdet 1896: 8214 Td. Ld., hvoraf 2767 besaaede (deraf med Rug 735, 
Byg 235, Havre 1068, Blands. til Modenh. 445, Grøntf. 17, Kartofler 105, andre 
Rodfr. 158), Afgræsn. 1751, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2190, Have 33, Skov 525, ube- 
vokset 6, Moser 132, Kær og Fælleder 291, Hegn 20, Heder 375, Veje og Byggegr. 
124 Td. Kreaturhold 1898: 441 Heste, 2109 Stkr. Hornkvæg (deraf 1394 Køer), 
1209 Faar, 1238 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- 
hrtk. 1895: 312 Td.; 65 Selvejergaarde med 257, 1 Fæstegd. med 4, 130 Huse med 
47 Td. Hrtk og 39 jordløse Huse. Befolkningen, l /i 1890: 1319 (1801: 766, 
1840: 925, 1860: 1145, 1880: 1427), boede i 240 Gaarde og Huse; Erhverv: 54 
levede af immat. Virksomh. , 976 af Jordbrug, 152 af Industri, 18 af Handel, 27 
af forsk. Daglejer virksomh., 37 af deres Midler, og 55 vare under Fattig v. 

I Sognet Skæve (1408: Skøuæ; udt. : Skjæve) Kirke med Præstegd., 
Forsamlingshus (opf. 1897 paa Knudseje Mark), Andelsmejeri og Spare- 
kasse (opr. 10 / 2 1894; 31 / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 27,070 Kr., 
Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 397, Antal af Konti 100) samt Byerne: 
Hugdrup med Skole; Stagsted. Saml. af Huse: Hugdrupfælled , Smaa- 
gaarde, Raaholt, Kjærsgaarde, Slagstedhede, Stensholt, Bollebakken, Øruad, 
Nejsom, Vrængmose. Karmisholt Skole, Spaanhede Skole. Dybvad Jærnbane- 
station med By, stort Teglværk, Fællesmejeri (Dybbro) og Friskole. Hoved- 
gaarden Dybvad har 55 Td. Hrtk., omtr. l350Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 50 
Have, Gaardspl. og Veje, 500 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører 3 / 4 Td. 
Hrtk. Fæstegods. Hovedgaarden Knudseje har 25 Td. Hrtk., 450 Td. 
Ld., hvoraf 70 Eng, 20 Skov, Resten Ager; til Gaarden horer 1 Td. Hrtk. 
Fæstegods. Gaarden Solholt har 12 Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 100 Eng 
og Kær, 26 Granskov, Resten Ager. Præs tegaarden har omtr. 10 Td. Hrtk. 



106 Hjørring Amt. 

Andre Gaarde: Brønden med Kro, Lykkcsholm med Vandmølle, Nymølle 
med Vandmølle, Knudseje Vandmølle, Tøsbæk, Vejr- og Vandmølle, Hug- 
drup Vandmølle. 

Skæve S., en egen Sognekommune, delt i Fjerdingerne Albæk, Lyngsaa, 
Vorsaa og Søraa, hører under Dronninglund Hrd.'s Jurisdiktion (Sæby), 
Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 
2. Folketingskr. samt 5. Udskrivnings^.' 453. Lægd. Kirken tilhører Ejeren 
af Dybvad. 

Kirken bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V. Den er opfort af huggen 
Granit og store Mursten. Af den ældre, romanske Kirke staar kun lidt tilbage, da 
Murene have været nedtagne, paa enkelte Steder lige til Grunden, og genopførte til 
Dels af Mursten med indblandede Granitkvadre fra den ældre Bygning. Det ældste 
bevarede Parti er den nordre Kormur, der hviler paa en huggen Granitsokkel med 
Skraakant; her findes et lille, rundbuet (tilmuret) Vindue. Koret og Skibet ere over- 
hvælvede. Taarnet, forneden af huggen Kamp fra Skibets Vestgavl, foroven af Mur- 
sten, har overhvælvet Underrum med Fladbue ind mod Skibet; der har tidligere 0. 
for det nuv. staaet et andet Taarn. Da et Vaabenhus mod S. nedbrødes for omtr. 
50 Aar siden, henlagdes Indgangen til Taarnets Vestside. Paa Korhvælvingen findes 
Kalkmalerier med Fremstillinger af Lidelseshist., fra Slutn. af 16. Aarh., efter Sagnet 
bekostede af Ingeborg Skeel til Vorgd. (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 58). Alter- 
tavlen, i Renæssancestil, har tarvelige Malerier fra ny Tid. Kalk og Disk, af for- 
trinligt Arbejde, med Fremstillinger af Lidelseshistorien, ere ifølge Indskrift skænkede 
1568 af Axel Juul til Villestrup og Fru Kirsten Lunge. Lille, romansk Granit- 
døbefont med rudeformede Ornamenter. Prædikestol fra 1587. Klokken, uden Indskr., 
er fraj Midten af 15. Aarh. — Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsten H. Kamp- 
mann, f 1795. 

Dybvad blev af Kronen 1578 mageskiftet til Fru Karen Krabbe, Niels Skeels. Den 
tilhørte senere Fru Ide Sophie Skeel, g. m. Chr. Reedtz; hun, der i Bircherods Dagb. 
S. 383 omtales for sit „usømmelige Forhold i adskillige Maader, særdeles ved Sko- 
venes skammelige Forhugning ved D. og Knudseje, samt Bøndernes uforsvarlige 
Medfart og endel mere", døde 1704, og s. A. solgte Ove Skeel til Birkelse til Jfr. 
Sophie Christiansdatter Reedtz D. (47 Td. Hrtk.), Knudseje (14 Td. Hrtk.) med 
Tiender (16 Td. Hrtk.) og en stor Del Gods. Hendes Ægtefælle Generalmajor Stauf- 
fenberg solgte 1733 D. og Knudseje med Tiender osv. til Jens Todberg, f 1745, og 
paa Auktion efter dennes Enke Margrethe Foss blev D. og Knudseje med Tiender 
og Gods (henh. 47, 14, 16 og 280 Td. Hrtk.) 1748 købt for 22,010 Rd. af Jens 
Jakobsen Gleerup, der 1776 skødede begge Gaarde til sin Søn Justitsr. Jørgen 
Gleerup, f 1798. Senere har den været ejet af dennes Søn Lars G., hvorefter den 
1838 købtes for 100,000 Rd. af cand. jur. A. N. Winkel, f 1885; efter Enkens Død 
1900 ejes den af Dødsboet. — Hovedbygningen (1662 en Bindingsværksbygning 
i l Stokv.) er opf. i Beg. af 19. Aarh. af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist; paa den 
ene Ende af Laden staar Aarst. 1640, paa den anden 1777, paa Hestestalden 1786. 

Knudseje tilhørte 1578 Kronen, men blev mageskiftet bort til Peder Munk; 1648 
tilhørte den Fru Margrethe Marsvin, Jørgen Urnes, der pantsatte den til Fru Bir- 
gitte Lfndenov. Datteren Fru Dorte Urne solgte 1655 K. til Erik Hvas, der dog 
snart maa have afhændet den, thi 1656 skrev Erik Kaas sig til K., som han 1658 
skal have oprettet til en Hovedgaard (tidligere kun Bondegaard). Erik Kaas solgte 
den 1662 med Mølle, to Gaarde osv. til Ridefogden paa Odden Eiler Eilersen, men 
1663 udgav han et nyt Skøde paa den til Otte Christensen; disse Handler maa dog 
være gaaede overstyr, thi først 1675 fik Eiler Eilersen Holm af Erik Kaas endeligt 
Skøde paa K.; han solgte den 1677 til Otte Skeel. Den havde derefter fælles Ejer 
med Dybvad. 1776 kaldes K. en privilegeret, men ukomplet Hovedgaard (14 Td. 
Hrtk.) med Mellc og Skov (4 Td. Hrtk.). 1802 ejedes den af Justitsr. Gleerups Son 
Jens G., senere af C. A. Færch og Lars Gleerups Son Jørgen G., hvis Enke blev 
gift med Godsforvalter C. T. Henrichsen (f 1890), derefter af Henckel, der 1891 solgte 
den til P. Christensen, der 1898 solgte den for 135,000 Kr. til den nuv. Ejer, 
C. Petersen. — Hovedbygningen er opf. i Beg. af 18. Aarh. og bestaar af en 
Hovedfloj og to Sidefløje, af Grundmur i eet Stokv. 

Sognet er bekendt af den „Dronninglundske Mordsag" 1841, da 5 Beboere af 
Skæve og 2 af Helium Sogne toge sig selv til Rette og dræbte nogle Forbrydere, 



Dronninglund Herred. — Skæve og Albæk Sogne. 107 

der længe havde huseret i Egnen, uden at Øvrigheden havde formaaet at udrette 
noget. 

Ved Nejsom er der 1894 undersøgt Rester af en formentlig fra Slutn. af 16. Aarh. 
stammende Glas ovn, omtr. 6*/ 2 F. bred indvendig. I Ovnen har der været brugt 
Sidefyring. Væggene have væsentlig været byggede af Sandstensblokke; Ildkanalen, 
der gik midt gennem Ovnen, har været belagt med Kampesten, og paa hver Side ai 
den har der været en Afsats til Diglerne. I Ovnen fandtes Rester af Glas, Digler 
osv. Rester af en lignende Ovn fandtes paa Gaarden Hyttens Mark. 

Albæk Sogn omgives af Volstrup, Hørby, Skæve, Vor og Dronning- 
lund Sogne, samt Kattegat. Kirken, mod V., ligger l 3 / 4 Mil S. S. V. for 
Sæby og 5 Mil N. 0. for Aalborg. De mod V. noget højtliggende og 
bakkede (Albæk Bakker, højeste Punkt Degnehøje, 254 F., 80 M., med trig. 
Station), mod Kysten lave Jorder ere overvejende muldsandede og sandede, 
flere Steder dækkede af Heder. En Del Skov (Rugtved Sk., Lyngsaa Fred- 
skov, Falden Sk., Holbækkjær m. m.). Fra V. til 0. løber Vorsaa , paa 
flere Steder med smukke, skovklædte Bredder. Gennem Sognets vestl. Del 
gaar Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen. 

Fladeindholdet 1896: 13,744 Td. Ld., hvoraf 4643 besaaede (deraf med Rug 1292, 
Byg 447, Havre 1562, Boghvede 6, Spergel 68, Blandsæd til Modenh. 593, Grentf. 202, 
Kartofler 263, andre Rodfr. 204, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 3490, Høslæt, Brak, Eng, 
m. m. 2428, Have 56, Skov 662, ubevokset 184, Moser 202, Kær og Fælleder 192, 
Hegn 14, Heder 1395, Stenmarker 23, Flyvesand 188, Veje og Byggegr. 256, Vand- 
areal m. m. 11 Td. Kreatur hold 1898: 715 Heste, 2970 Stk. Hornkvæg (deraf 
1952 Keer), 2141 Faar, 1682 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. 
Skovskyidshrtk. 1895: 450 Td.; 124 Selvejergaarde med 394, 175 Huse med 55 Td. 
Hrtk. og 46 jordløse Huse. Befolkningen, »/i l* 9 ®: 2268(1801: 1501, 1840: 
1672, 1860: 1942, 1880: 2206), boede i 409 Gaarde og Huse ; Erhverv: 51 levede 
af immat. Virksomhed, 1632 af Jordbr., 47 af Fiskeri, 241 af Industri, 31 af Handel, 
13 af Skibsfart, 118 af forsk. Daglejer virks., 88 af deres Midler, og 47 vare under 
Fattigv. 

I Sognet Byerne: Albæk med Kirke, Præstegd. og Skole; og Lyngsaa 
(1501: Lyungsø) med Skole, Pogeskole, Missionshuset „Tabor" (opf. 1896), 
Forsamlingshus (opf. 1893), 3 Møller, Købmandsforretn. , Andelsmejeri 
(Heimdal) og Redningsstation; ved Lyngsaa tænkes 1901 opf. en Anneks- 
kirke til Albæk; Favrholl; Vorsaa (1328: Worthæsaa, 1408: Wordsaa) 
ved Aaens Munding — 1. Febr. 1890: 79 Huse og 412 Indb. (1801: 271, 
1840: 264, 1860: 275, 1880: 410) — , med Skole, Missionshuset „Til 
Guds Ære" (opf. 1897), Købmandsforretn., Kro, 2 Møller, Toldsted og 
Udskibningssted. Nørre-Søraa med Skole. Præstbro Jærnbanestation med 
Privatskole, Forsamlingshus (opf. 1889), Kro, Maskinfabrik, Mølle, Andels- 
mejeri, m. m. Saml. af Gde. og Huse: Knøsene, Mølholt, Huse, med 
Skole og Købmandsforretn., Nør- og Sønder-Klit, Bjærgene, Huse, Don- 
stedmark, Huse, Holbæk, Gde. og Huse, med Vand- og Vejrmølle, Faldet, 
Pilværn, Gde., Fæbroen, Gde., med Skole (opf. 1900) og Andelsmejeri, 
Søraalund og Søraamark, Gde. Hovedgaarden Store- Rugtved har omtr. 
24 Td. Hrtk., 710 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 100 Skov, 50 Hede, Resten 
Ager. Gaarden Kringelhede: 1 7 å / 8 Td. Hrtk., 350 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 
22 Skov, Resten Ager (en Mølle og tre Huse). Gaarden Donsted'. 15 Td. 
Hrtk., 420 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 110 Skov, Resten Ager (en Mølle, et 
Savværk og 3 Huse). Gaarden Tveden: 13V 2 Td. Hrtk., 240 Td. Ld., 
hvoraf 10 Eng, 20 Skov, Resten Ager (2 Huse). Desuden Gaardene 
Østerbroen (11 Td. Hrtk.), Lille- Rugtved (11 Td. Hrtk.), Siverslet (9 Td. 
Hrtk.), Engbæksgd., m. m. 



108 



Hjerring Amt. 



Albæk S., een Sognekommune med Vor Sogn, men delt i et vestl. og 
østl. Sognefogeddistr., horer under Dronninglund Hrd.'s Jurisdiktion (Sæby), 
Hjørring Amtstue- (Hjorring) og Sæby Lægedistr., 7. Landstings- og Am- 
tets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 464. Lægd. Kirken tilhører 
Ejeren af Vorgaard. 

Kirken bestaar af Skib, Kor, Tværskib mod N., Taarn mod V. og Vaabenhus 
mod S. Det ældste Parti, Skibet og Koret, er bygget i Overgangstiden mellem den 
romanske og gotiske Periode. Et Par af de oprindelige, romanske Vinduer ere be- 
varede. Mod V. er Skibet blevet forlænget med omtr. Halvdelen af dets oprindel. 
Længde, maaske paa samme Tid som Taarnet er blevet tilføjet. Det yngre Vaabenhus 
har et lille (nu tilmuret) spidsbuet Vindue samt Kamgavl med Blindinger. Tværskibet, 
med Aarst. 1661, aabner sig ind til Skibet ved en bred Rundbue; i Vestgavlen findes en 
(nu tilmuret) Dor. Af Skibets Dere er den nordl. tilmuret; den sydl., der forer ind 
til Vaabenhuset, er fladbuet. Skibets overhvælvede Forlængelse (maaske Resterne af 
et tidligere Taarn) adskilles fra den oprindel. Del ved en Mur med hej Spidsbue 
og ved en i ny Tid opført Mur fra det overhvælvede Taarnrum. Kirken har fladt, 
gibset Loft; oprindelig, halvrund Korbue. Fra romansk Tid hidrøre Alterbordet, af 



Jb 



.//.■>'' 



m\ 







Rugtved. 

huggen Granit, og Granitdøbefonten, hvis Fod og Kumme bære Kors. Altertavlen 
bestaar af et nyt Krucifiks. Prædikestolen, fra 1579, har Bannernes, Skeelernes, 
Rosenkrantzernes og Krabbernes Vaabener samt Indskrifterne: Otte Banner og Inge- 
borg Skeel lod mig bygge. Paa Skibets Nordvæg et Krucifiks. Over Korbuen er 
indmuret et Epitafium over Præsten Laur. Bjørn Spliid, f 1769, og Hustru Anna 
Catharine* Steenfeldt, f 1788. Klokken har Ingeborg Skeel ladet omstøbe 1594. Paa 
Kirkegaarden Ligsten over Præsten J. Hansen Steenfeldt, f 1743, og Hustru. 

Det gamle Rugtved Slot (1377: Ruchtwedh, 1389: Ruhgthvveet) fik Vald. Atterdag 
ifl. et Stadfæstelsesbrev af 1401 af sine Fjender „og der gav Penge til B , og Dronn. 
Margrethe afkøbte Arvingerne deres Ret dertil. Hun pantsatte det 1377 til Albrecht 
Andersen; 1393 gav hun det for sin Sjælemesse til Børglum Bispestol „med saa 
Skjel, at Bygningen, baade Sten og Træ, straks skulde nedbrydes og bruges til 
Domkirkens Bygning i Børglum". Hvis dette er sket, er der senere opstaaet et nyt 
Rugtved. Den ejedes 1557-68 af Hans Eilersen (Stygge), g. m. Maren Jørgcnsdatter 
fra Donsted. Ved 1660 ejedes den af Manderup Parsberg, der havde faaet den 
med sin første Hustru Ellen Arenfeldt. Han ejede den endnu 1672, men 1684 blev 
den (24 Td. Hrtk.) af Assessor Jens Poulsen Koldingh solgt til Peder Hansen paa 
Holbækgd., hvis Svigersøn Kaptejnlieutn. Ebbe Ulfeld Gicdde 1699 solgte den til 
Kirsten Hansdatter, si. Søren Nielsen Mollers, som 1725 overdrog den til sin Son 
Ritmester Jens Muller; denne skødede 1751 R. for 10,000 Rd. til Major Peder Reedtz, 
hvis Son Kmhr. Holger Reedtz-Thott 1791 ved Auktion solgte R. med Skove og 



Dronninglund Herred. — Albæk og Vor Sogne. 109 

Gods (23, 6 og 463 Td. Hrtk.) samt Vorgd. for 104,250 Rd. til Brødrene Niels (f 1819) 
og Jens Stecnild ; 1820 arvedes R. (med omtr. 50 Td. Hrtk. Bøndergods) af Brodersønnen 
Anders Steenild; derefter gik den 1846 over til dennes Svigersøn J. H. Ahnfeldt, hvis 
Søn, Stiftamtmand J. H. A., fra 1895 er den nuv. Ejer. Fæstegodset er nu bortsolgt. — 
Hovedbygningen, der 1662 bestod af et Bindingsværkshus i 2 og et i 1 Stokv., 
er til Dels ombygget og opf. 1855 med Grundmur i moderne Stil. Nær ved Byg- 
ningen ligger den gamle, anselige, men temmelig ødelagte Slotsbanke, omtr. 200 F. 
lang og 100 F. bred, der mod N. og S., delvis maaske ogsaa mod V. har været 
dækket af 3 Grave og 2 Volde (delvis sløjfede og tilkastede) og i øvrigt af Aaløb. 
Paa Banken findes Rester af Murværk og spredtliggende Munkestensbrokker. Ved 
Gravning har man fundet tydelige Spor af, at Bygningen er ødelagt ved Ild. 

I Donsted laa fordum en adelig Sædegaard, der tilhørte en Linie af Slægten Bildt, 
nemlig 1525 Jørgen Pedersen og 1543 og 1556 hans Broder Knud Pedersen; 1578 
blev den af Kronen tilskødet Fru Karen Krabbe, Niels Skeels, og var da beboet af 
en Fru Johanne; 1627 ejedes den af Jfr. Ellen Arenfeldt, 1662 af Jfr. Margrethe 
Arenfeldt og var da beboet af fire Bønder; 1794 var den delt i 4 Gaarde, tiis. 19 
Td. Hrtk., under Vorgaard og Rugtved. 

Kringelhede var tidligere en adelig Sædegaard, der 1492 tilhørte Ove Nielsen og 
1505 Maren Nielsdatter, siden Laurids Friis. Ogsaa den blev 1578 af Kronen mage- 
skiftet til Fru Karen Krabbe. Senere var den Birkedommerbolig. 

Gaarden Krogen ejedes i 18. Aarh. af Kirstine Unger, g. m. Oberst Gerhard Munthe. 

I Sognet er der fredlyst 24 Gravhøje, deribl. de to anselige „Degnehøje"; af 
Højene ligge 9 i Falden Skov, 9 ved Faldet og 1 ved Fæbroen. 

Mellem Bjærgene og Nybro har der været en hellig Kilde. 

Paa Gaarden Hyttens Mark fandtes der 1894 Rester af en Glasovn fra Slutn. af 
16. Aarh. som i Skæve Sogn (se S. 107). 

Litt.: Til A.-Vor Præstekalds Hist., i Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 218 flg. 

Vor Sogn omgives af Albæk, Skæve, Hellevad og Dronninglund Sogne. 
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil S. V. for Sæby og 4 l / 2 Mil N. 0. 
for. Aalborg. De ikke videre højtliggende Jorder (Ellehoje, 174 F., 5d M.), 
der dels ere bakkede, dels jævne, ere overvejende sandmuldede og sandede. 
Lidt Skov spredt hist og her. Gennem Sognet, der gennemstrømmes af 
Vorsaa, gaa Landevejen fra Sæby til Aalborg og, ved Østgrænsen, Nørre- 
Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen. 

Fladeindholdet 1896: 8668 Td. Ld., hvoraf 3394 besaaede (deraf med Rug 
910, Byg 407, Havre 1221, Boghvede 5, Spergel 32, Blands. til Modenh. 508, Grontf. 
68, Kartofler 128, andre Rodfr. 110), Afgræsning 2003, Høslæt, Brak, Eng m. m. 
2537, Have 37, Skov 136, Moser 121, Kær og Fælleder 106, Hegn 17, Heder 94, 
Veje og Byggegr. 201, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1898: 599 Heste, 
2554 Stk. Hornkvæg (deraf 1720 Køer), 1642 Faar, 1581 Svin og 13 Geder. Ager 
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 395 Td.; 94 Selvejergaarde med 
345, 122 Huse med 50 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, «/* 1890: 
1848 (1801: 841, 1840: 1072, 1860: 1482, 1880: 1795), boede i 322 Gaarde og 
Huse; Erhverv: 81 levede af immat. Virksomh., 1272 afJordbr., 11 af Gartneri, 260 
af Industri, 40 af Handel, 3 af Skibsfart, 16 af forsk. Daglejervirks., 76 af deres 
Midler, og 89 var under Fattigv. 

I Sognet Vor Kirke, ved Vorgaard (en Præstegaard tænkes opført 
1901), og Byerne: Agersted med Pige- og Drengeskole, Missionshuset 
„Salem" (opført 1894), Sparekasse (opr. V4 187 °; 31 /3 1898 var Sparernes 
saml. Tilgodehav. 106,982 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 15,934 
Kr., Antal af Konti 570), Mølle, Markedsplads (Marked i September) og 
Jærnbanestation ; Idskov (140 3 : Egheskovvgh) med Skole. Bitteby; Flanen- 
skjold, ved Landevejen, Gde., med Missionshuset „Bethesda" (opf. 1898), 
Vestengaardens Skole, Kro, Læge- og Dyrlægebolig, Købmandsforretn., 
flere Haandværkere, Andelsmejeri, Markedsplads (Marked i Apr., Sept. og 
Nov.), Postekspedition og Telefonstation. Agersted Fatliggaard paa 



110 



Hjørring Amt. 



Gaarden Enodden (opr. 1878, Plads for 41 Lemmer). Saml. af Gde. og 
Huse: Ves ferskov med Skovmolle, Vand- og Vejrmølle, Agersted -Fælled, 
'Skov, og -Eng, Baandhagen, Li lien, Rosen, Store, Togaarde, Gaardsholt, 
Kjær et, Smalbro, m. m. Hoved gaarden Vorgaard har 87 Td. A. og E. 
Hrtk., 1448 3 / 8 Td. Ld., hvoraf 329 5 / 8 Eng, 15 7 / 8 Tørvemose, 33 3 / 4 Byg- 
ninger, Veje m. m., Resten Ager, samt af Skove, hvortil alt Fæstegodset 
er omdannet, 137 2 Td. A. og E. Hrtk. og 16 3 / 4 Td. Skovsk. , 1994 5 / 8 
Td. Ld., hvoraf 1090 i Dronninglund Sogn, Resten i Vor, Albæk, Volstrup, 
Helium og Hellevad Sogne; til Vorgd. høre Vor Kirke- og Kongetiende og 
Albæk Kirketiende. Gaarden Alber tinesminde'. 13 Td. Hrtk., 200 Td. Ld., 
hvoraf 42 Eng, Resten Ager (3 Lejehuse). Andre Gaarde: Tranget 




Vor Kirke. 



(omtr. 12 Td. Hrtk.), Vester-Idskov med Mølle, Bøgeskovhale, Svinhaven, 
Rykind, m. m. 

Vor S., een Sognekommune med Albæk, men delt i to Sognefoged- 
distrikter, Vestengaard og Idskov Fjerdinger og Agersted Fjerding, horer 
under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Albæk samt under 
5. Udskrivningskr.' Lægd 463 a og b. Kirken tilhører Ejeren af Vorgaard. 

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og 
Kapel paa Korets Sydside. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af 
huggen Kamp paa en Sokkel med Skraakant, men er undergaaet saa mange Ombyg- 
ninger, at der kun er faa Spor af den oprindl. Stil. Muligt alt i den senere Middel- 
alder er det noget smallere Kor blevet nedbrudt og ombygget i samme Bredde som 
Skibet samt overhvælvet, ligesom Kapellet, af Mursten, blev tilføjet. Efter Otte Ban- 
ners Dod lod Hustruen Ingeborg Skeel Kapellet forhojc og overhvælve; Vinduerne 
have Renæssancerammer, og Gavlene, der nu ere ganske simple, have utvivlsomt 
ogsaa været udstyrede i samme Stil. Taarnet, med det ind til Kirken aabnedc, over- 
hvælvede Underrum, er opf. af huggen Kamp og Mursten 1579, om hvilket en Sand- 
stenstavle paa Vestsiden maaske minder; Taarnet udbedredes 1788 af Holger Rcedtz- 
Thott, hvis Navnetræk staar der. Skibet har Bjælkeloft. Vaabenhuset er af Mursten 















-#'^-W 






«3 
es 
to 

— 

o 

> 



112 



Hjerring Amt. 



med Kamgavl og Blindingcr. Altertavlen er i Renæssaneestil fra 1621 med et Maleri 
fra 1777 (Korsfæstelsen) af E. A. Exner. Romansk Granitdobefont med Hoveder. 
Prædikestolen er et oprindl. godt Renæssancearbejde, men nu ufuldstændigt. De 
everste, udskaarne Stolestader ere fra 1621. Paa Kapellets Sydvæg et af Ingeborg 
Skeel opsat, fortrinlig udfort Sandstensepitafium (restaur. 1874) over hende og Manden, 
begge knælende (afbildet i Ude og Hjemme, 1878, S. 39 dg i Tidsskr. for Kunst- 
industri 1890 S. 101); i Ostmuren Mindesten over Niels Skeel, f 1561, hans Hustru 
Karen Krabbe og Sennen Hans Skeel, f 1565 paa Falkenberg Hede. I Kapellets 
Ydermur en Sten med Vaaben og Indskr., der fortæller, at Ingeborg Skeel som Enke 
„lod bygge denne Kirke og Kapel forandre". Kisterne, der have staaet i Kapellet og 
i Kælderen under dette og Koret (se D. Atl. V S. 293), ere nedsænkede paa Kirke- 
gaarden. 

Vorgaard ejedes 1481 og 1494 af Anders Pedersen. De to Dele af Gaarden 
bleve 1518 solgte af Jacob Andersen til den berglumske Bisp Niels Stygge, der 
lagde den under Bispestolen og forsynede den med Bøndergods og anselige Byg- 







Vorgaards Portal. 

ninger. 1534 blev den indtagen og afbrændt af Skipper Klement; efter et Sagn 
maatte "Bispen Stygge Krumpen skjule sig i „Peder Ridemands Bagerovn" med sin 
Frille, Elsebet Gyldenstierne. Efter Reformationen tilfaldt den Kronen, der bortfor- 
lenede den, indtil den 1578 blev mageskiftet mod Nygaard ved Kolding til Karen 
Krabbe og Ingeborg Skeel, g. m. Otte Banner til Asdal, f 1585 barnlos. Om Fru 
Ingeborg Skeel, f 1604, fortæller Sagnet meget ondt, især om hendes Grusomhed 
mod de undergivne og Gerrighed, ligesom det lader hende spoge paa Gaarden (Præsten 
har manet hende ned i et Morads, „Pulsen"; hver Nytaarsnat nærmer hun sig et Hane- 
fjed til Gaarden, og naar hun kommer saa nær, at hun kan kigge ind af Vinduet, 
skal V. gaa til Grunde). Efter 1604 splittedes Godset, men samledes atter afJorgen 
Arenfeldt, der ejede V. under Svenskernes Indfald i 1644. I Krigen blev den svenske 
Besætning, der havde besat den, nødt til at kapitulere, idet Vogn Vognsen til Stens- 
hede med Omegnens Bonder indtog V. Jørgen Arenfeldts Svigersønner Chrf. Fr. 
v. Buch og Tage Høg skrev sig derefter til V., den sidste endnu i 1671, men for 1692 
var den kommen til Baron Jens Juel, hvis Svigersøn Kmjkr. Fr. Vind 1694 tilskø- 
dede sin Svoger Holger Reedtz sin Hustrus Tredjepart i V. Gaard og Gods (426 
Td. Hrtk.) med Tiender (39 Td. Hrtk.). Efter Holger Recdtz's Død 1707 tilhørte V. 




Trap: Danmark, 3. Ud?. IV. 



114 Hjørring Amt 

hans Enke Berte Christine Baronesse Juel, f 1731?, og Son Peder Reedtz, f 1780, hvis 
Son Kmhr. Holger Reedtz-Thott 1791 ved Auktion solgte V. med Skove. Tiender (henh. 
98, 27 og 54 Td. Hrtk.) samt Rugtved og Bondcrgods (463 Td. Hrtk.) for 104,250 
Rd. til Bredrene Niels (y 1819) og Jens Stecnild. dog med Forbehold af Forkøbsret 
Jens S. efterlod den 1825 til sin Datter, hvis Mand, Overkrigskommissær J. Fr. Sehultz 
og dennes Son af s. Navn solgte den 1842 til Kmjkr. E. E. Rosenorn, Kmjkr. H. 
A. Hoppe og Jægerm. H. Bloch, af hvilke førstnævnte overtog den 1849 (med Gods) 
for 230,000 Rd., forst sammen med Konferensr., Højesteretsassessor P. J. Bruun og 
fra 1865 alene, indtil han 1872 solgte den (uden Gods og uden de senere tilkøbte 
Skove) for 305,000 Rd. til den nuv. Ejer, cand. jur. P. B. Scavenius. 

Hovedbygningen, der hører til Landets interessanteste Herregaarde, ligger i 
et Mosedrag" omgiven af 100 F. brede Grave, over hvilke fører en fast Bro i Stedet 
for den tidligere Vindebro. Den bestaar af to under en ret Vinkel sammenstødende, 
grundmurede Fløje i to Stokv. med Kældere. Den østl. Fløj, Hoved fløjen, er 
opf. af Ingeborg Skeel omkring 1590 (paa den under Kirken omtalte Sten paa 
Kapellets Mur staar, at hun lod Gaarden oplbre 1586, over Portalen staar 1588 og 
1591), i ældre Renæssancestil af røde Mursten med talrige Sandstensforsiringer om 
Port og Vinduer og Sandstensbaand og Pilastre paa Murfladerne. Rigest udstyret er 
Hovedportalen mod O. med Fodstykker med Lovemasker, der bære doriske Søjler, 
hvis nederste Dele omsluttes af rigt ornamenterede Bælter; Arkitraven og Port- 
buen ere udstyrede med Menneskehoveder og Masker, og i Frontespicen er der en 
Tavle med Otte Banners og Ingeborg Skeels fædrene og modrene Vaabener og en 
Indskrift, der fortæller, at hun som bedrovet Enke lod Huset bygge; over Fronte- 
spicen staar et kronet Skjold med et sammenslynget F S. Porten har Hvælvinger 
(oprindl. 1 Stokv. hojere). Paa hvert af Fløjens Yderhjørner staar et ottekantet 
Taarn, og midt paa Indersiden et lignende med Opgang til Bygningens to Dele, der 
adskilles ved den høje Port. Endelig er der et Trappetaarn i Hjørnet mellem denne 
Fløj og Nordfløjen; paa en Sten ved Døren staar: 1738, hentydende til en Re- 
stauration. Kældrene ere overhvælvede, men Værelserne ere helt omdannede; dog 
ere endnu bevarede nogle udskaarne Egetræsdøre og to Kaminbukke (se Tegn. af 
ældre n. Arkit. 1. S. 4. R. PI. 18). Nordfløjen bestaar af to Dele, af hvilke den 
østl., af røde Munkesten i Munkeskifte, er den ældste, fra 16. Aarh., fra før Branden 
1534 (flere halvt forkullede Bjælker have vidnet om denne). Kælderen har dobbelte 
Tøndehvælvinger, hvilende paa 4 firkantede Murstenspiller; i Kælderen findes et 
mørkt Fangehul, „Rosodonten", til hvilket man kun kommer gennem en smal Dør, 
hvorigennem man maa krybe. Første Stokv., med to Rum, har Krydshvælvinger; i 
det største samles de 4 Hvælvinger i Midten paa en Kampestenssøjle ; andet Stokv., 
med fladt Loft, har været een Sal, prydet med simple Kalkmalerier; 3. Stokv. var 
Vægtergangen. Den vestl. Del af Nordfløjen, fra Slutn. af 16. Aarh., er af røde 
Munkesten i Blokskifte og uden hvælvede Rum; dens blindingsprydede Kamgavl 
mod V. er opf. 1876 i Lighed med Fløjens Ostgavl, som endnu ses oppe paa 
Loftet ind mod Hovedfløjen. Der har ogsaa været en sydl. Fløj af Bindingsværk, 
vistnok opf. i 17. Aarh. (1662 beskrives B}gningerne som bestaaende af to grund- 
murede Huse i to Stokv. , omgivne af en Brandmur, til hvilken der indvendig var 
bygget 4 Halvtagshuse i 1 Stokv., de 3 af Bindingsværk, det 4. af Grundmur), men 
denne blev nedbrudt ved en Restauration 1875-78, der navnlig omfattede Nordfløjen. 
(Se P. B. Scavenius, Voergd., i „Ude og Hjemme*, 2. Aarg. 1878-79 S. 25 fig., og 
Tegn. og Grundpl. ved C. F. Hetsch, i Nationalmus. Arkiv). 

Jdskov er mulig det „Eggeskov", hvortil en Adelsmand Niels Juel skrev sig 1504. 

Sognet har tidligere (alt før 1555) været Anneks til Albæk, indtil det ved Res. 
af */ 9 1896 blev et eget Pastorat. 

Dronninglund Sogn, det største i Landet, omgives af Albæk, Vor, 
Hellevad og Ørum Sogne, Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og Kattegat. Kirken, 
midt i Sognet, ligger omtr. 37 2 Mil S. V. for Sæby og 3 Mil N. 0. for 
Aalborg. De i den nordl. Del højtliggende og bakkede Jorder, hvor Vend- 
syssels højeste Punkt, Knøsen, 432 F., 136 M., ligger, mod S. lavtliggende 
og jævne, med store Engstrækninger og Moser opfyldte Jorder ere meget 
forskellige, dels gode, sortmuldede, som i Omegnen af Dronninggaard, dels 
lerede mod X. 0., dels skarpe og sandede mod X. og V.; store Stræk- 



Dronninglund Herred. — Vor og Dronninglund Sogne. 1 1 5 

ninger, saaledes ved Gjcr Aa, ere dækkede af Heder. En Del Skov (Dron- 
ninglund Storsk., Hestehave). Det gennemstrømmes af Asaa og flere Arme 
af Vorsaa; storste Delen af Sydgrænsen dannes af Gjer Aa. Gennem 
Sognet gaa, i den vestl. Del, Landevejen fra Sæby til Aalborg, fra hvilken 
en Sidevej til Asaa fører midt gennem Sognet, og Nørre-Sundby-Sæby- 
Frederikshavns Banen. 

Fladeindholdet 1896: 33,824 Td. Ld., hvoraf dog 1248 Td. Ld. (Ø.-Melholt) 
under Kjær Herred, Aalborg Amt, om hvis Benyttelse der ikke foreligger speciel Op- 
lysning. Af det samlede Areal var 10,289 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 2397, 
Byg 967, Havre 4575, Boghvede 11, Spergel 24, Freavl 20, Blandsæd til Modenh. 1113, 
Grøntf. 397, Kartofler 560, andre Rodfrugter 219), Afgræsn. 8035, Høslæt, Brak, 
Eng m. m. 8571, Have 175, Skov 2064, ubevokset 32, Moser 549, Kær og Fælleder 
974, Hegn 40, Heder 2129, Stenmarker 17, Flyvesand 63, Veje og Byggegr. 788, 
Vandareal m. m. 97 Td. Kreaturhold 1898: 1887 Heste, 7978 Stk. Hornkv! 
(deraf 4632 Køer), 5341 Faar, 4322 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. 
Skovskyldshrtk. 1895: 968 Td. ; 240 Selvejergaarde med 794, 2 Fæstegde. med 3, 502 
Huse med 163 Td. Hrtk. og 344 jordløse Huse, omtr. l / 4 i Fæste og Leje. ' Be- 
folkningen, V 2 1890: 6067 - foruden 241 i Kjær Hrd. — (1801: 2456, 1840- 
3795, 1860: 4471, 1880: 5529), boede i 1147 Gaarde og Huse; Erhverv: 293 
levede af immat. Virksomh., 4169 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 33 af Fiskeri, 820 af 
Industri, 172 af Handel, 13 af Skibsfart, 278 af forsk. Daglejervirks., 182 af deres 
Midler, og 98 vare under Fattig v. 

I Sognet Dronninglund Kirke, ved Vejen til Asaa, sammenbygget med 
Hovedgaarden Dronninglund, med nærliggende Præstegd. {Lundager), Skole, 
Privatskole, Amtssygehus, . op f. 1874 efter Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe, 
udvidet 1899, med 29 Senge, Epidemihus, opf. 1894, Apotek, Læge- og 
Dyrlægebolig, Sparekasse (opr. 5 / 4 1873; 31 / 3 1898 var Sparernes saml. 
Tilgodehav. 465,869 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 29,627 Kr., 
Antal af Konti 1237), Mølle, Dampbageri, Uldspinderi, Bogtrykkeri, 
Købmandsforretninger, Tømmerhandel, Handelsgartneri, m. m., Hotel, Jærn- 
bane- og Telefonstation samt Postekspedition. Byerne: Møgelmose, ved 
Asaavejen, med Fattiggaard (Øster-M., opr. 1879, Plads for 38 Lemmer) 
og Teglværk; Asaa — 1. Febr. 1890: 126 Huse og 606 Indb. (1801: 
163, 1840: 263, 1860: 269, 1880: 423) — ved Aaens Munding, med 
Filialkirke, Kapellanbolig, Missionshus (opf. 1890), Skole, Lægebolig, Kro, 
Mølle, Teglværk, Kalkværk, Dampsavværk, Jærnstøberi og Maskinfabrik, 
Garveri, Farveri, Maltgøreri, Andelsmejeri, Købmandsforretninger, m. m., Ud- 
skibningssted — ved Yderenden af den 1570 F. lange Jorddæmning ci- 
der kun 3, men HOF. uden for den 11 F. Vand — , Toldassistentsted, 
Postekspedition og Telegrafstation; Sønder-Søraa; Skjellet; Dorf med 
Filialkirke, Skole og Mølle ; Gammelkirke ; Torup med Skole og Købmands- 
forretn. ; Tolsirup; Ørsø med Skole, Andelsmejeri, Kobmandsforretn. og 
Jærnbanehpl. ; Hjallerup, ved Asaavejens Udgang fra Sæby-Aalborgvejen, 
med Skole, Missionshus (opf. 1896), Kro, Kobmandsforretn., Mølle, Bageri, 
Andelsmejeri, Maltgøreri, Markedsplads (Markeder i Apr. , Juni, Okt. og 
Nov., et af de største Hestemarkeder i Landet), Postkontor, Telegrafstation 
og Sessionssted (Lægd. 454-62); Stagsted; I ry (og Iryhede, Huse) med 
Folkehøjskole (opr. 1873), Molle og Kobmandsforretn.; Bolle med Skole 
og Jærnbanehpl.; Østerled med Skole, Missionshuset Tabor (opf. 1897) og 
Mølle; Melholt (Vester-M.) med Skole; Gjeraa (1457: Gethara) med Skole 
og Kro. Saml. af Gde. og Huse: Dronninglund-Hovmark, Huse, lusbro, 
Gde. og Huse, Ørsøgaarde, Milholt, Huse, Kokkenborg, Gde., Kovshede\ 

8* 



116 Hjerring Amt. 

• 

Huse, Jordb roen, Huse, med Skole, Asaa- Enge, Huse, Asaa Ud/ly f fere, Gde., 
Løgtved, Gde., Over-Dorf t Gde. og Huse, S/oreskoven, Obenholt og 
TorupHede, Huse, Rosenby (Hedehusc) med Skole, Kibsgaardhede, Huse, 
Bredhol/skov, Bolleenge, Rævdalsyad, Melholt-Enge, Skotland, Huse, m. m. 
Hovedga arden Dronninglund har 39 Td. A. og E. Hrtk., omtr. 1800 
Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 200 Skov, 500 Ager; til Gaarden hore 10 Td. 
Hrtk. Fæstegods og en Mølle. Hovedgaarden Dronninggaard har 3 8 
Td. Hrtk., 868 Td. Ld., hvoraf 262 Eng, 70 Skov, Resten Ager; til 
Gaarden hore Afbyggergaarden Civagaard, 23 Td. Hrtk., 432 Td. Ld., 
hvoraf 85 Eng, Resten Ager, og et Teglværk. Gaarden Kvisselholt: 17 Td. 
Hrtk. (hvoraf 3 x /i i Vor S.), 409 3 / 4 Td. Ld., hvoraf omtr. 70 Eng, 40 
Skov (den med Bogeskov tilplantede Plantage Marthasminde), Resten Ager. 
Gaarden Siore-Langhede: 13 Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 33 
Skov, Resten Ager ; til Ejendommen høre Asaa Vejr- og Vandmølle. Andre 
større Gaarde: Store- Bonet, Bollegd., Bollehede, Holte t, Løgtholt, Skjelgd., 
Frederikshvile, Dal med Vandmølle, Kjærs gde. med Mølle, Suddergde., 
Hedegde., Solholt Gde., Holtegd. (omtr. 12 Td. Hrtk.), m. m. 

Dronninglund S., en egen Sognekommune, delt i 5 Sognefogeddistrikter: 
Hjallerup, Bolle, Strand, Ørsø og Dorf Fjerdinger, hører under Dronning- 
lund Hrd.'s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby 
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
Lægd 458 (Hjallerup), 459 (Bolle), 460 (Strand), 461 (Ørsø) og 462 
(Dorf). Kirkerne tilhøre Sognebeboerne. 

Kirken (se Vignetten S. 96) , fordum indviet til St. Klemens, er en anselig Byg- 
ning, der bestaar af Skib og Kor, Tværskib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. ; 
deh udger en Del af Dronninglund Hovedbygning, idet Taarnet er sammenbygget 
med den sy dl. Fløj. Den oprindelige, vestl. Del af Kirken, vistnok en Rest af Kloster- 
kirken (se ndfr.), er opfort i Overgangstiden fra romansk til gotisk Stil af rode Munke- 
sten og har Spor af Dekoration med Lisener og Blindinger, der til Dels afsluttes af 
Rundbuer eller svagt tilspidsede Buer, samt smaa, romanske Vinduer. Ved Middel- 
alderens Slutn. bleve Murene meget forhøjede og Tværskibet, den østl. Del af Skibet, 
det -overhvælvede Vaabenhus og Taarnet (kun halvt saa bredt som Skibet) tilføjede 
samt Kirken forsynet med spidsbuede Vinduer og Hvælvinger, alt i gotisk Stil og 
væsentlig af Munkesten med iblandede Granitkvadre. Den yngste Del er det store 
Kor med elipsebuede Vinduer og spidsbuede Hvælvinger, opf. af Dronn. Charlotte 
Amalie eller Prinsesse Sophie Hedevig (se D. Atl. V. S. 287); paa den vestl. Kor- 
hvælving staar den sidstes Navnetræk og Aarst. 1716. Fra samme Tid stammer vel 
ogsaa det høje, slanke Taarns nuv. Afslutn. med 4 Spidsgavle og pyramideformet 
Spir. Taarnrummet, der ikke er forbundet med Kirken, har Renæssancehvælving. 
Altertavlen er i Renæssancestil fra 1717 med Maleri (Opstandelsen). Romansk 
Granitdøbefont med Baldakin fra 1723. Udskaaren Prædikestol fra 16.-17. Aarh. I 
Koret Ligsten over Hans Johansen Lindenov, f 1596, og Hustru Margr. Rosenkrantz, 
f 1635 (Portrætfigurer). Mindetavle over Etatsr., Staldmester G. F. Haxthausen, 
f 1719. I Tværskibet en 1719 opsat Mindetavle med versificeret Indskr. over Sophie 
Hedevigs Fortjenester af Dronninglund. I Gulvet Ligsten over Forpagter Peder Nielsen, 
f 1770, og Hustru, over Oluf Clemmensen, f 1644, og Hustru, over Forpagter Niels 
Svendsen Ryberg, f 1697, og Hustru, og over Forpagter Jens Christensen, f 1735. 
Under Koret en Gravhvælving, hvori hvile bl. a. Henr. Daa til Hevringholm, f 1670, 
ovenn. Margr. Rosenkrantz, Jacob Lindenov og Hustruen Christence Brahe, begge 
f 1672, og Jfr. Lisbeth Qvitzovv. Den mindste Klokke er fra 1493. 

Asaa Kirke er opf. 1886-87 (indviet 9 / 10 1887) i Rundbuestil af røde Mursten med 
Bjælkeloft efter Tegn. af Arkitekt F. Uldall. Kirken har Skib og et smallere Kor 
samt en Klokkestol o vor Forhallen mod V. Altertavlen er en Kopi efter Dorphs 
Maleri, Jesus med Barnet. I den vestl. Ende et Pulpitur med Orgel. 

Dorf Kirke er opf. 1899—1900 i Spidsbuestil af røde Mursten efter Tegn. af 
Arkitekt Olesen. Den bestaar af Skib og Kor, Forhal mod V. og en Tagrytter. 



Dronninglund Herred. — Dronninglund Sogn. 



1 1 7 



Dronninglund er opstaaet af det gamle Ilundslund Kloster, en Bolig for Nonner 
af Benediktinerordenen. Hvornaar Klosteret er stiftet, vides ikke, men det nævnes 
første Gang i et Testam. af 1268 (efter et uhjemlet Sagn skal det være grundlag: 
af Odinkar Hvide). Det synes at have været et af Landets betydeligere Herreklostre, 
samlede sig efterhaanden meget Jordegods og havde desuden andre Herligheder, saa- 
ledes store Skove, Jagt og Fiskeri, bl. a. i Limfjorden ved Hals, som laa paa dets 
Grund. Aar 1393 stiftede Dronn. Margrethe i Klosterkirken en evig Messe for sig 
og sine; i Slutn. af 14. Aarh. fik det Patronatsretten til Vadum Kirke, og det fik 
ligeledes sit eget Birk. I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior 
(i Reglen en verdslig Adelsmand) forvaltede Klosterets Godser. Ved Reformationen 
blev det ophævet og inddraget under Kronen og var nu en Tid bortforlenet til 
adelige, saaledes til Gabriel Gyldenstierne til 1544, Cl. Podebusks Enke, Anne Olufs- 
datter. Nonnerne fik dog Lov til at blive boende, og endnu i et Forleningsbrev af 
1574 nævnes, at der skulde skaffes dem deres tilberlige Underhold. Aar 1581 blev 
H. mageskiftet til Hans Johansen Lindenov, i hvis Families Besiddelse den forblev 
i omtr. 100 Aar. Efter Jakob Lindenovs Ded 1672 solgte hans Arvinger H. (372 
Td. Hrtk.) til Kansler Peder Reedtz, f 1674, som 1669 havde tilbyttet sig Berglum 













Dronninglund, Hovedindkørselen. 

Kloster af Kronen mod sit Fædrenegods Tygestrup paa Sjælland (se II S. 426). Hans 
Enke Anna Ramel afhændede 1690 H. med tilhorende Skovsgaard, der 1676 var en 
Ladegaard paa 50 Td. Hrtk., til Dronn. Charlotte Amalie for 29,950 Rd., der lod dem 
kalde Dronninglund og Dronninggaard, og som oftere opholdt sig her, saaledes 
1702, 1704, 1708 (se Bircherods Dagb. S. 405 flg., 448, 537). Efter hendes Død 
1714 gik Dronninglund, Dronninggaard og Børglumkloster i Arv til Fred. IV, som 
1716 mageskiftede dem (Drld. af Hrtk. 93 A. og E., 62 Skov. 1 Mølle, 36 Tiende. 
Drgd. 56, i alt 257 Td. Hovedgaardslakst og Gods 282) til sin Søster Prinsesse Sophie 
Hedevig mod Gjorslev, Søholm og Erikstrup paa Sjælland (se II S. 855). Sophie 
Hedevig overdrog 1729 Dronninglund for 60,000 Rd. til Gehejmer. C. A. v. Plessen 
(258 og 784 Td. Hrtk.), som 1736 solgte den til islandsk Kobmand Jakob Severin. 
f 1753, hvorefter D., Dronninggaard og Hals Ladegaard for Prioritetsgæld bleve over- 
tagne af Grev Wedel og paa Auktion bleve kobte af Grev A. G. Moltke til Bregentved. 
som 1772 skødede disse Godser (Drl. 157, Drg. 56, Tiender 60, Bøndergods 805. 
hvori beregnet Hais Ladegd. 14 Td. Hrtk.) til sin Søn Generalmajor Grev C. H. G. 
Moltke, der 1776 for Tirsbæk solgte dem til Brigader W. Halling, adlet 1783, f 1796. 
en eksentrisk Natur, der gjorde sig bekendt ved sine mærkelige Ideer; saaledes sogte 
han at forskønne Befolkningen paa Godset ved at gifte de smukkeste Karle med de 
smukkeste Piger og fremmede Husflid ved at sætte Bøndernes Sønner i Haandværker- 
lære; tillige var han berygtet som en stor Bondeplager. Paa hans Tid var der e: 



118 



Hjerring. Amt. 



bekendt Stutteri paa Ejendommene. Hans Enke Christine de Lindenpalm (f 1817) 
overtog 1799 for 160,000 Rcl. Drl. og Drg., hvilke hun solgte 1806 for 363,000 Rd. S. V. 
til Generalkrigskommissær Markussen og Schuckart; 1809 frasolgtes Drg. Senere 
Ejere af Drl. have været Abel, Mollerup, Moller, Fehrmann og fra 1844 V. R. E. 
Skeel, senere Kmhr. og Indenrigsminister (f 1884), der købte den for omtr. 50,000 
Rd., efter hvis Arvinger den kobtes 1897 af den nuv. Ejer, Hofjægerm. W. E. C. 
Greve Schimmelmann, for 250,000 Kr. — Den smukt beliggende, af Grave omgivne 
Hovedbygning bestaar af 3 to Stokv. hoje, grundmurede, hvide Fløje i 0., V. 
og S. og er opf. (eller restaur.) dels af Charlotte Amalie, dels af Halling (1787); 
1662 beskrives Bygningerne som bestaaende af 3 grundmurede Huse i to Stokv. 
og en Brandmur; paa de to Sider vare de omgivne af Grave. Til den sydl. Fløj 
slutter sig som nævnt Kirken. Borggaarden afsluttes mod N. af en lav Mur, der 
fortsættes mod S. langs Kirkegaarden ; ved Yderhjørnerne af den vestl. Fløj staa to 
lave, firkantede Taarne. Foran denne Fløj ligge de store Avlsbygninger (med mange 
Storkereder), der skulle stamme fra den første Lindenovs Tid (over Vindebroen mod 
Vé findes Lindenovs og Rosenkrantz' Vaabener). Hovedindkørselen har før været 
ad denne gennem Avlsgaarden, nu gaar Vejen N. om Bygningerne ind gennem 




Dronninglund set fra Avlsgaarden. 



Muren til Gaarden. Under Gaarden løber en Bæk. Til Gaarden hører en smuk, 
gammel Have. 

Dronninglund havde som alt nævnt fra Klostertiden sit eget Birk, hvorunder 
ogsaa Hals hørte; 1801 skødede Hallings Enke Birkeretten til Kongen. Det store 
Gods, der tidligere hørte til Ejendommen, er efterhaanden bortsolgt (Halling solgte 
1795 begge Tiender fra Dronninglund Kirke) og udparcelleret. Ogsaa Skovene, 
hvoraf en Del allerede blev forhugget af Halling, ere nu for en stor Del skilte 
fra det, saaledes Dronninglund Storskov (købt af Scavenius til Vorgaard, se S. 
110), den største Skov N. for Limfjorden. Den fortrinsvis af Bøg bestaaende Skov 
har et stærkt kuperet Terræn med mange Udsigtspunkter som Knøsen (se S. 1), 
Idahøj, Knaghøj (begge med Udsigtsstilladser) og Fruens Boge (320 F., 103, 5 M.). 

Dronninggaat d, tidligere Skovsgaard (se ovfr.), blev i Slutn. af 17. Aarh. ind- 
rettet til Hovedgaard og opkaldt af Charlotte Amalie og havde Ejere fælles med 
Drl. indtil 1809, da den solgtes for 56,500 Rd. til Forvalter Mich. Bang, efter hvem 
den ved Tvangsauktion 1821 overtoges af Staten, der 1847 solgte den for 54,000 
Rd. Sølv til C. J. v. Arenstorff til Ringkloster (f 1866), fra hvem den gik over til Broder- 
sønnen, Kmjkr. af s. Navn; 1890 blev den solgt til den nuv. Ejer, Chr. Teisen, 
for 419,000 Kr. — Hovedbygningen brændte 1778 og 1882; nu er der kun 
Avlsbygninger. — Civagaard er oprettet 1876 af C. J. v. arenstorff. 

Fru Mette Mogensdatter til Sander gaar d i Trye nævnes 1647. 

I Sognet er der fredlyst 38 til Dels meget store Gravhøje, deribl. den anselige 



Dronninglund Herred. — Dronninglund og Hellevad Sogne. 119 

Galgehøj ved Gaarden Byrvang; 4 af dem ere Langhøje (en af disse er 228 F.). 
— Ved Dronninglund er der fundet Rester af en gammel Teglovn. 

Hellevad Sogn omgives af Annekset Ørum, Hallund, Helium, Skæve, 
Vor og Dronninglund Sogne (Sognet har 2 Enklaver, i Ørum og Dron- 
ninglund S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 3*/ 2 Mil S. V. for 
Sæby og 3 Mil N. 0. for Aalborg. De særlig mod 0. meget højtliggende og 
bakkede Jorder (højeste Punkt 346 F., 109 M.) ere overvejende skarpe 
med Sand og Grus; en Del Hede mod 0. En Del Skov (Allerup Sk., en 
Del af Endelt Sk.; Allerup Bakker ere beplantede med Naaletræer). Paa 
noget af Øst- og Sydgrænsen løber Ry Aa. Gennem Sognets østl. Del 
gaar Landevejen fra Sæb}' til Aalborg. 

Fladeindholdet 1896: 8230 Td. Ld., hvoraf 2895 Td. besaaede (deraf med Rug 
682, Byg 151, Havre 1541, Spergel 78, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 127, Grøntf. 
85, Kartofler 181, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 1869, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1389, 
Have 33, Skov 048, ubevokset 42, Moser 90, Kær og Fælleder 481, Hegn 14, 
Heder 634, Flyvesand 8, Veje og Byggegr. 109, Vandareal m. m. 15 Td. Kreatur- 
hold 1898: 415 Heste, 1524 Stkr. Hornkvæg (deraf 1039 Køer), 1249 Faar, 
962 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 205 
Td.; 59 Selvejergaarde med 157, 150 Huse med 48 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. 
Befolkningen, »/« 1890: 1260 (1801: 562, 1840: 818, 1860: 1095, 1880: 1328), 
boede i 272 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af immat. Virksomh., 1029 af 
Jordbrug, 96 af Industri. 7 af Handel, 50 af forsk: Daglejervirks., 37 af deres Midler, 
og 9 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Hellevad med Kirke og Præstegdaard {Bredkjær); 
Allerup med Skole og Sparekasse for H.-Ørum Sogne (opr. 11 / 6 1879; 
31 /s 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 138,111 Kr., Rentefoden 4 pCt., 
Reservefonden 6116 Kr., Antal af Konti 502); Lem med Skole; Trøgdrup 
med Teglværk. Saml. af Gde. og Huse : Klokkerholm med Skole, Mølle og 
Købmandsforretn., Kvindbjærg Huse, Lasgaard, Rø gelhede, Allerupmark, 
Slenbakken, Huse, Kragdrup , Gde., med Teglværk, Landvad, Gde., 
Klausholmmark, Huse, m. m. Gaarde: Skiudbjærg med Mølle, Bastrupdal x 
Klausholm, Korslund (10 Td. Hrtk.), m. m. 

Hellevad S., een Sognekommune med Annekset, horer under Dronning- 
lund Hrd.'s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund 
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
455. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste 
Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af tilhuggen Granit paa en Sokkel med profileret 
Skraakant. Nordmuren er velbevaret med 3 oprindl. Vinduer; Norddoren er tilmuret; 
oprindl., halvrund Granitkorbue. Taarnet, forneden af huggen Granit fra Vestgavlen, 
foroven af Mursten, er tilbygget i den senere Middelalder; det overhvælvede Taarn- 
rum har Spidsbue ind til Skibet. Koret har en senere indbygget Hvælving, Skibet 
fladt Loft. Den oprindl. Syddør forer ind til det af Mursten, vistnok 1841 opførte 
Vaabenhus (restaur. 1885). Kirkens Indre er restaur. 1897. Alterbordet er af huggen 
Granit. Ny Altertavle med et Maleri fra 1893 (Kopi af C. Blochs Christus i Getse- 
mane, i St. Hans K. i Odense); den gamle Altertavle fra 17. Aarh. hænger i Skibet; 
paa Alterstagerne staar: Hr. Jens Jensen i Bredkjær og Berote Andersdatter 1589. 
Romansk Granitdobefont ; Prædikestol i Renæssancestil fra 1614. Paa Skibets Nordvæg 
et stort gotisk Trækrucifiks. I Skibet et Epitafium over Præsten Christen Gertsen 
Kobberup, f 1665. — Paa Kirkegaarden en tidlig-middelalderlig Ligsten med Kors 
og Sværd samt Indskr.: Nonas aprilis obiit Tuco i,se Ltjfler, Gravst. PI. XII). 

Klausholm har været en støn-e Gaard, der 1682 ejedes af Jakob Eilersen, hvis 
Son Eiler Jakobsen Eilers 1693 skødede den (o Td. Hrtk.) med en Del Gods til 
Henr. Bomemann; 1694 blev den af Jens Hansen til Boller solgt til Henr. Bille til 



1 20 Hjørring Amt. 

Bangsbo. Denne solgte 1703 K. til Fru Kirsten Beck til Vraa, hvis Svigersøn Jørgen 
Bille ejede den (11 Td. Hrtk.) 1731, da den betegnes som Ladegaard. Sidstnævntes 
Svigersøn Sehaek Yittinghof Greve Holck solgte 1751 K. med Tiender og Gods 
(11, 90 og 68 Td. Hrtk.) til P. Mathiasen Stenfeldt, f 1764, hvorefter den (15, 77 og 
141 Td. Hrtk.) paa Auktion s. A. blev købt for 18,000 Rd. af C. Fr. Hagstrom (f 1781), 
g. m. den forrige Ejers Datter. Paa Auktion 1782 købte Jørgen Gleerup K. (138 
Td. Hrtk.) for 18,500 Rd., men solgte den straks for 1 1,500 Rd. til Chrf. Qvist; For 
valter ved Mariager Kloster. 

I den sydl. Udkant af det kuperede, skovbevoksede Terræn ved Allerup Bakker 
findes nær ved Landevejen Udsigtspunktet Danncrhøj, tidligere Fjeder mos ebakke, 280 
F., 88 NL, hvorpaa der er rejst en tilhuggen Sten til Minde om Fr. VII's Besøg her 
1852. — Paa Bakken Voldene, 327 F., 101 M., er der Rester af en gammel Be- 
fæstning. 

Af de henved 90 Gravhøje, som kendes i Sognet, ere 27 fredlyste. — Paa 
Røgelhede Mark har der været en hellig Kilde, indviet til St. Nicolaus. 

Ørum Sogn, Anneks til Hellevad, omgives af dette, Dronninglund Sogn, 
Aalborg Amt (Kjær Hrd.), Børglum Hrd. (0. -Brønderslev S.) og Hallund 
Sogn. Kirken, mod 0., ligger 4 Mil S. V. for Sæby og 2 Vi Mil N. 0. for 
Aalborg. De ikke videre højtliggende Jorder ere overvejende sandede med 
en Del Kær- og Engstrækninger. Gennem Sognet løber Klausholm Aa. 

Fladeindholdet 1896: 4887 Td. Ld. } hvoraf 1780 besaaede (deraf med Rug 
512, Byg 81, Havre 862, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 133, Grøntf. 64, Kartofler 
77, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 989, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1400, Have 16, Skov 
19, Moser 169, Kær og Fælleder 356, Hegn 9, Heder 40, Flyvesand 12, Veje og 
Byggegr. 66, Vandareal 31 Td. Kreaturhold 1898: 307 Heste, 1394 Stkr. Hornkv. 
(deraf 870 Køer), 756 Faar og 1010 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- 
skyldshartk. 1895: 133 Td.; 35 Selvejergaarde med 106, 84 Huse med 27 Td. Hrtk 
og 7 jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 773 (1801: 317, 1840: 393, 1860 
487, 1880: 716), boede i 147 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. 
Virksomhed, 633 af Jordbrug, 58 af Industri, 9 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 
31 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv. 

I Sognet Ørum Kirke, enligt beliggende, med Skole og Forsamlingshus (opf. 
1898) og Byen Ørum med Teglværk. Saml. af Gde. og Huse: Ørum- 
hede, Ørum-Nymark, -Sønderhede, - Ves ler mark og -Øslermark, Ørumtved, 
Sønder- Ravns trup med Skole og Fattiggaard (opf. 1888, Plads for 22 
Lemmer), Aagaarde, Aagaard- Oredrev, Huse, Kraghede, Gde. Gaarden 
Nørre-Ravnstrup med Afbyggergaard har 15 Td. Hrtk.; N.-Ravnstrup har 
355 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 51 So og Mose (Soen er omtr. 20 Td. 
Ld.), Resten Ager; til Afbyggergaarden høre 260 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 
Resten nyopdyrket Ager. Gaarden Kjellingbro med Teglværk. 

Ørum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 

Distrikter," Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskriv- 

ningskr.' 457. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørre-Ravnstrup. 

Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis og Vaabcnhus mod S. Det er en lille, 
romansk Murstensbygning. Apsis har muret, profileret Sokkel og er ved Pilastre 
delt i Felter, foroven afsluttede af en Buerække. Kor og Skib have været inJdelte 
paa samme Maade, dog med flade Buer, men Murene ere her delvis ommuredc, 
navnlig hele Sydmuren, der bærer Aarst. 1791. Den oprindelige, rundbuede Syddor 
samt enkelte af de gamle Vinduer ere bevarede, men tilmurede; Apsis er ved en Mur 
med en lav, fladbuet Dør adskilt fra Koret. Dette er overhvælvet; Skibet har 
fladt Bjælkeloft. Paa Siderne af den runde Korbue er der Alternicher. Vaabenhuset 
er fra ny Tid. Altertavlen er et Renæssaneearbejdc fra 1699 med Maleri (Chr. med 
Disciplene) af Fru Ingemann. Kalken lod ifl. Indskr. Lars Dyrskjot i Aagaard for- 
færdige 1623. Romansk Granitdobefont med Rundbuer; Prædikestol i Renæssance- 
stil. 1 Korbuen hænger en Kobbertavle med Indskrift fra 1673, ifl. hvilken Niels 
Mortensen Kjærulf til Hesselt skænkede til Orum Kirke 100 Rdl., som han havde mod- 



Dronninglund Herred. — Hellevad, Ørum og Hallund Sogne. 121 

taget „til Afboning for den Overlast, som mig udi Torslev Præstegaard blev tiifojet 
den 2. Juni 1671 ■. 

Paa Havns trup boede 1657 en Adelsmand Vil Orning; 1505 havde Anders Mark- 
vardsen (Hvide) Sønder R. Gaard i Forlening af Hundslund Kloster. Norre R. ejedes 
1662 af Lage Bille, men i 1678 laa den under Langholt, hvis Ejer Albert Bille 1682 
overdrog den til Anne Mortensdatter Kjærulf (f 1689), si. Simon Simonses; af Thomas 
Stephansen og Hustru Anne Xielsdatter Kjærulf solgtes den til Henr. Kjærulf paa 
Ormholt, men blev atter 1711 kebt tilbage af Anne Nielsdatter Kjærulf, som 1713 skø- 
dede den til Morten Clausen Kjærulf. 1721 blev den med Gods (i alt 52 Td. Hrtk.) 
af Lage Arenfeldt solgt til Jesper Lykke, som 1725 solgte den til Jakob Frandsen 
Hjort paa Kjølskegd., der 1730 afhændede den for 1130 Rd. til Fuldmægtig paa 
Aakjær Jakob Christensen Rind. Derefter blev den 1758 paa Auktion købt af Hel- 
mice Margrethe v. Hobe, Enke efter Claus Edv. Ermandinger, og endnu s. A. af 
Joh. Vilh. v. Hobe til Vrejlevkloster skødet til Stifdatteren Sidsel Kirstine Ermand- 
inger og hendes Mand Jes Poulsen Dytschou som mødrene Arv, hvilken sidste 1766 
solgte den for 7200 Rd. til C. F. Hagstrøm, som atter 1772 solgte den for 4900 Rd. 
til Wulf Eliesen. Denne solgte den 1774 for 5500 Rd. til Kmhr., Amtmand Skeel 
til Birkelse, hvis Dødsbo ved Auktion 1777 solgte den med Gods (i alt 40 Td. 
Hrtk.) til Kammerr. Johan Meller Valeur, der 1778 afhændede den for 6000 Rd. til 
ovennævnte C. F. Hagstrøm til Klausholm; men den flg. Ejer af begge Gaarde J. 
Gleerup solgte 1783 N.-R. for 9933 Rd. til Peder Rold, hvis Datter Barbara bragte 
Gaarden til sin Ægtefælle Jens Lundbye, f 1847. Nuv. Ejer er Bredstrup. 

Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Ørum „ efter den dav. Præsts Død a skulde 
være Anneks til Hellevad, hvilket skete 1578; 1819-23 var det et eget Pastorat, 
hvorpaa det atter blev Anneks til Hellevad. 

Hallund Sogn, Anneks til Ø.-Bronderslev Sogn i Borglum Hrd., om- 
gives af dette og Jerslev S. i samme Herred, Helium, Hellevad og Ørum 
Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3 l / 2 Mil S. V. for Sæby, 3^4 
Mil S. S. 0. for Hjørring og ligesaa langt N. N. 0. for Aalborg. De højt- 
liggende og bakkede Jorder (Bakkedraget Hulknøse, 220 F., 69 M.) ere over- 
vejende sandede. Lidt Skov. Ved Syd- og Østgrænsen løber Ry Aa. 

Fladeindholdet 1896: 4983 Td. Ld., hvoraf 1770 besaaede (deraf med Ru- 
452, Byg 141, Havre 716, Spergel 54, Blandsæd til Modenh. 133, Grontf. 100, Kar- 
tofler 103, andre Rodfrugter 70), Afgræsn. 1094, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1071. 
Have 32, Skov 108, Moser 67, Kær og Fælleder 286, Hegn 11, Heder 419, Stenmarker 
32, Veje og Byggegr. 84, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 269 Heste, 
1215 Stkr. Hornkv. (deraf 794 Koer), 805 Faar, 753 Svin og 3 Geder. Ager 
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 142 Td.; 41 Selvejergaarde med 
113, 99 Huse med 29 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, x /a 1890: 
875 (1801: 405, 1840: 542, 1860:763, 1880: 976), boede i 172 Gaarde og Huse: 
Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 648 af Jordbr., 124 af Industri, 2S 
af Handel, 3 af andre Erhv., 25 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Hallund med Kirke, Skole, Apotek, Distriktslæge- 
bolig, Forsamlingshus (opf. 1895), Kro, Andelsmejeri, Bageri, Farven og 
Købmandsforretn. ; HolUnsUd med Forsamlingshus (opf. 1895) og Vadtt 
Skole. Hallundbjærg og Østerkjær , Gde., Hallundkjcer og Søndersig. 
Huse. Hoved gaarden Kjøhkegaard har 23 Td. Hrtk., 995 Td. Ld.. 
hvoraf 100 Eng (10 i Ørum S.), 100 Skov, 120 udlagt til Plantning, 85 
Hede og Kær, 20 Have, Resten Ager; til Gaarden høre 3 / 8 Td. Hrtk. 
Fæstegods, 4 Lejehuse, et Damp-Centrifugeanlæg og en Vandmølle. Gaar- 
dene Lunden, Østergd., Hedegaard, m. m. 

Hallund S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Dronning- 
lund Hrd /s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund 
Lægedistr. , 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv- 
ningskr.' 456. Lægd. Kirken tilhorer Enkefru Bredstrups Arvinger. 



12^ 



Hjørring Amt. 



Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den op- 
rindelige Del, Skib, Kor og Taarn, det sidste dog noget yngre, er opfort i romansk 
Tid af tilhuggen Granit paa en profileret Granitsokkel. Enkelte af de oprindelige 
Vinduer og begge de rundbuede Dore ere bevarede. Det svære Taarn er af hugne 
Sten; de overste Skifter ere murede af Munkesten med enkelte indblandede Kampe- 
sten; i ny Tid (paa Nordsiden staar Aarst. 1701) er dets øverste Del nedbrudt 
indtil Skibet og afsluttet med et lavt, puklet Spir. Taarnrummet, der har været hvælvet 
eller dog bestemt til det, aabner sig ind til Skibet med to Buer, baarne af en fir- 
kantet Pille. Kirken har Bjælkeloft. Vaabenhuset er af Mursten. Altertavle fra 17. 
Aarh.; Prædikestolen, fra Beg. af 17. Aarh., bærer Hagernes og Ulfstandernes Vaa- 
bener, der ogsaa med andre Vaabener findes paa de øverste Stolestader. Paa en 
anden Kirkestol staar 1662. I Loftet to Lysekroner, fra Renæssance- og Rokokotiden. 
; Kjølskegaard var en af de børglumske Bispers Ejendomme, som ved Reforma- 
tionen bleve inddragne under Kronen og bortforlenede. 1574 mageskiftede Kronen den 
til Fru Sidsel Bille, Just Høgs, som fra 1560 havde haft den i Forlening; den til- 
hørte saa hendes Søn Stygge Høg, f ca 1630, derefter dennes Døtre Anne, g. m. 
Axel Rosenkrantz, f 1623, og Johanne, f 1639, g. m. Mogens Kaas, f 1639, hvis 



r 







sSHf 






a 




Kjølskegaard. 

Børn ejede den 1645. Ved at ægte Margrethe Mogensdatter Kaas blev Laurids Below 
1651 Ejer af K. , som hans Børn Claus, Johanne og Sophie Below 1683 udlagde 
til Svogeren Jørgen Arenfeldt, men han solgte den (31 Td. Hrtk.) straks til sin 
Fætter Hans Mogensen Arenfeldt, f 1689. En lig. Ejer Peder Benzon, der havde arvet 
K. efter sine Forældre, solgte 1715 K. med Tiender og Gods (henh. 33, 37 og 207 
Td. Hrtk.) til sin Morbroder Fr. Chr. Rantzau til Rodsteenseje, som 1716 solgte den 
til Jakob Frandsen Hjort, f 1772 som Degn i Skivum og Giver. Han synes at have 
afhændet K. til Jesper Pedersen Lykke, f 1745, hvorefter den 1747 ejedes af Peder 
Markvard Rodsteen Lykke, f 1775, hvis Enke Birgitte Johanne Hauch 1800 overdrog 
K. med Tiender og Gods (henh. 34 t 124 og 245 Td. Hrtk.) for 36,000 Rd. til sin 
Søn Claus Lykke. Senere købtes den for 18,000 Rd. af Hastrup, der afhændede 
den til Tilemand; derefter købte L. Nyholm den 1837 for 20,000 Rd.; 1890 overtoges 
den af Vallø Stift, af hvilket den nuv. Ejer, L. Larsen, købte den 1895 for 85,000 
Kr. — Hovedbygningen, der ligger smukt mellem høje, skovklædte Bakker, om- 
given af Grave, er opf. 1866 paa nedrammede Pæle og bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv. 
med Kvist paa begge Sider af Hovedfiojen. 

Paa Hedegaard boede i 18. Aarh. en adelig Jfr. Anne Marie Høg, f 1732. 
I Sognet er der fredlyst 13 Gravhøje, deraf o ved Kjolskegd. og 5 i Gruppe 
paa Bakkedraget Hulknøse. 

Hallund var tidligere Anneks til Hellevad-Helium Pastorat, indtil det ved Klemme- 



Dronninglund Herred. — Hallund og Helium Sogne. 123 

brevet af 1555 bestemtes, at det skulde være Anneks til O.-Brenderslev, formentlig 
efter den dav. Præsts Død; i alt Fald skete det først 1578. 

Helium Sogn, Anneks til Jerslev i Børglum Hrd., omgives af dette, 
Hallund, Hellevad og Skæve Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 3 Mil 
S. V. for Sæby og Z x j 2 Mil N. N. 0. for Aalborg. De især mod 0. højt- 
liggende og bakkede Jorder — Helium Bakker paa Allerup Bakker, højeste 
Punkt Storstens Bakke, 347 F., 109 M. — ere dels muldsandede, dels 
sandede. Lidt Skov (Endelt Sk.). Flere mindre Vandløb gennemstrømme 
Sognet. 

Fladeindholdet 1896: 3530 Td. Ld., hvoraf 1095 besaaede (deraf med Rug 
304, Byg 81, Havre 466, Boghvede 3, Spergel 16, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh. 
126, Grøntf. 3, Kartofler 57, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 1027, Høslæt, Brak, Eng m. 
m. 707, Have 19, Skov 173, ubevokset 36, Moser 19, Kær og Fælleder 28, Hegn 
4, Heder 315, Veje og Byggegr. 1C0, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 
153 Heste, 657 Stkr. Hornkv. (deraf 460 Køer), 423 Faar, 579 Svin og 5 Geder. 
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 78 Td.; 25 Selvejergaarde 
med 67, 45 Huse med 11 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, */„ 
1890: 425 (1801: 248, 1840: 301, 1860: 371, 1880: 443), boede i 71 Gaarde og 
Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 341 af Jordbrug, 38 af Industri, 
15 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Helium med Kirke og Skole. Helium Bakker, Huse. 
Større Gaarde: Kirkegaard, Hellumlund, Holmgd., m. m. Pilgaards Vand- 
mølle. 

Helium S., en egen Sognekommune, hører under Dronninglunds Hrd.'s 
Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund Lægedistr., 
7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 454. 
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste De!, 
Skib og Kor, er opfort i romansk Tid af tilhuggen Granit paa en Sokkel med Skraa- 
kant. Et enkelt af de oprindelige Vinduer og Norddøren (nu tilmurede) ere bevarede ; 
halvrund Korbue. Taarnet, fra den senere Middelalder, er forneden af tilhugne Kvadre 
fra Skibets Vestgavl, foroven af store Mursten, til Dels murede i Mønster. Det lille, 
lave Vaabenhus er fra Nutiden, af smaa Mursten. Skib og Kor have Bjælkeloft; det 
lille, overhvælvede Taarnrum har spidsbuet Aabning ind til Skibet. Tarvelig Alter- 
tavle fra 18. Aarh. uden Billede. Alterstager fra 1603 med Bogstaverne P F. MB. 
Romansk Granitdobefont, hvis Fod er dannet af en anden, omvendt Font. Udskaaren 
Prædikestol fra Beg. af 17. Aarh., Stolestaderne og et Panel paa Skibets Sydvæg 
vistnok fra samme Tid. I Koret Ligsten over Provst Peder Kieldsen Paludan, f 1 758, 
og Hustru Anna Alheda, f. v. Obenhausen. 

Ved Gaarden Munkholt er der fredlyst 2, ved Sneverholt 3 Gravhøje. 

Paa en af Kullerne i Helium Hede er der en hellig Kilde, der har været meget 
søgt St. Hans Aften indtil Beg. af 19. Aarh. (den mistede sin Kraft, da nogle „ska- 
bede Helmisser" toedes i den). 

Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Helium Kirke skulde nedbrydes og 
Sognefolket soge til Hellevad Kirke; men 1558 forordnedes, at Kirken skulde blive ved 
Magt og betjenes af en Kapellan, som Sognepræsten „for Hellevad-Hallund* skulde 
holde; 1856 bestemtes, at Helium skulde være Anneks til Jerslev, hvilket skete 
1859. 

Litt.: L. Røikjær, Hist. topogr. Beskr. af H. Sogn, i Saml. til j. Hist. IX S. 167 flg. 



Børglum Herred. 

Sogne: 
Taars, S. 123. — Vrejlev, S. 128. — Hastrup, S. 132. — Rakkeby, S. 133. — 
Vejby, S. 133. — Sejlstrup, S. 134. — Børglum, S. 133. — Furreby, S. 139. — 
Lyngby, S. 140. — Vrensted, S. 141. — Tise, S. 142. — Tolstrup, S. 143. — Stenum, 
S. 144. — Vraa, S. 143. — Em, S. 146. — V.-Brønderslev, S. 146. — Serridslev, 
S. 148. — Jerslev, S. 149. — 0.- Brønder slev, S. 131. 





flff®^ 



Sa 



ørglum Herred begrænses mod 
0. af Dronninglund og Horns 
Hrd., mod N. af Vennebjærg 
Hrd., mod V. af Vesterhavet 
og Hvetbo Hrd. og mod S. 
af Aalborg Amt (Kjær Hrd.). Den stør- 
ste Udstrækning fra V. til 0. er 4, fra 
N. til S. 3V 4 Mil. Den østl. og nord- 
østl. Del er for det meste højtliggende 
og bakket, idet den hører til Højvendsyssel 
(højeste Punkt Sohedens Bakke, 358 F., 
112 M.)i hvorimod Landet mod V. og 
S. er lavtliggende og næsten helt jævnt, 
kun med enkelte Bakkepartier. Mod V. 
findes der et mere eller mindre bredt 
Bælte af Flyvesand; men i øvrigt er der 
i disse Egne store Kær- og Engstræk- 
ninger, navnlig mod S., hvor de gaa 
over i den store Vildmose, hvis min- 
dre, nordl. Del hører til Herredet. Jor- 
derne ere overvejende sandede og sand- 
muldede, den nordl. og midterste Del hore 
1648 ^ "r.T.H.99. til de frugtbareste Egne i Amtet. Af de 

mange Aaer mærkes Uggerby og Liver Aa, der løbe mod N., og Ry Aa, 
der søger ud til Limfjorden. Paa Skov er det fattigt (i alt 9S1 Td. Ld.). 
Det hører til Amtets frugtbareste Herreder (gnmstl. 25 Td. Ld. paa l Td. 
Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 97,894 Td. Ld. 
(9,8i □ Mil, 540, 6 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskylds- 
hrtk. var ■/, 1895 3883 Td. Folketallet var V* 1890 23,601 (1801: 
9760, 1840: 13,900, 1860: 18,188, 18S0: 22,046). I gejstlig Hen- 
seende udgør det sammen med Hvetbo Hrd. eet Provsti (Taars, Rakkeby 



/■Eioo« £5 Si S 5! 



m 



Børglum Herred. — Taars Sogn. 125 

og Lyngby Sogne høre dog til Vennebjærg Hrd.'s Provsti), i verdsl. Hens. 
hører det under Børglum Hrd.'s Jurisdiktion og Amtets 5. Forligskreds 
(Tise, Tolstrup, Stenum, Em, Serridslev og V.- og Ø.-Brønderslev samt 
Jerslev Sogne) og 1. Forligskreds (de øvrige Sogne). 

Børglum Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Burlunhæreth, hørte i Middelalderen til Vend- 
syssel, senere til Børglum Len og fra 1660 til Børglum Amt (se i øvrigt S. 6). 

Der er i Herredet talt omtr. 600 jordfaste Oldtidsmonumenter, alle Gravhøje; kun 
200 ere dog ret vel bevarede, 200 ere mere eller mindre ødelagte og Resten sløjfet ; 
20 ere (indtil 1 j l 1900) fredlyste. De fleste findes i de østl. Sogne (i Jerslev 145, 
Taars 120, Tolstrup 60, Vrejlev 55., V.- og Ø.-Brønderslev hver 50 og Serridslev 45). 

Litt.: A. Thurah, Kort Beretn. om Jerslef-Herreds Kirker, Kbh. 1732. — J. M. 
Jensen, Om Navnegivning i Nutiden i B. Hrd., i Bland, til Oplysn. om d. Sprog, II, 
S. 47 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i B. Hrd., af Bahnson 
og Røndahl, 1884. 



Taars Sogn, det største i Herredet, omgives af Jerslev og Vrejlev 
Sogne, Vennebjærg Hrd. (St. Olai og Ugilt S.), Horns Hrd. (Lendum S.) 
og Dronninglund Hrd. (Torslev S.). Kirken, noget mod N. V., ligger 
lV 2 Mil S. 0. for Hjørring og 3 1 /* Mil V. N. V. for Sæby. De højtlig- 
gende og især mod N. bakkede Jorder (Ravnbakke, 304 F., 95 M. ; II- 
bjærges højeste Punkter 218 F. , 68 M.) ere overvejende sandede, mod 
V. godt muldede. Lidt Skov (Boller Sk.). Flere mindre Vandløb flyde til 
Vorsaa, der løber paa Østgrænsen, og Uggerby Aa, der løber paa Vest- 
grænsen. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjørring til Sæby. 

Fladeindholdet 1896: 12,980 Td. Ld., hvoraf 5391 besaaede (deraf med Rug 
1073, Byg 550, Havre 2238, Spergel 51, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 584, Grøntf. 
321, Kartofler 327, andre Rodfr. 241), Afgræsn. 2372, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2218, 
Have 60, Skov 214, Moser 358, Kær og Fælleder 529, Hegn 7, Heder 1565, Flyve- 
sand 14, Veje og Byggegr. 220, Vandareal m. m. 28 Td. Kreaturhold 1898: 760 
Heste, 3329 Stkr. Hornkv. (deraf 2314 Køer), 1991 Faar, 1886 Svin og 46 Geder. 
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 426 Td.; 112 Selvejergaarde 
med 346, 247 Huse med 80 Td. Hrtk. og 150 jordløse Huse. Befolkningen, »/., 
1890: 2833 (1801: 956, 1840: 1578, 1860: 2039, 1880: 2637), boede i 558 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 81 levede af immat. Virksomhed, 2027 af Jordbr., 318 af In- 
dustri, 50 af Handel, 201 af forsk. Daglejervirks., 64 af deres Midler, og 92 vare 
under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Taars, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., nordre 
og søndre Skole, Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1888) og 
Postekspedition; Hovstrup, ved Landevejen, med Skole og Fattiggaard (opr. 
1887, Plads for 31 Lemmer); Sæsing, ved Landevejen, med Skole, Andels- 
mejeri og Mølle; Terpet (1490: Heszelterp). Saml. af Gde. og Huse: 
Ilbjærgehuse, Hvids led, Borup, Agdrup, Græsdal med Skole, Bedelund, 
Klarup, Morild, Tykskov og Bar holt, Huse, Birk, Rugholm, Taarshede, 
Huse, Bøjet med Forsamlingshus (opf. 1892), Kr agdrup, Vogdrup, Sørup, 
Gravm (1489: Gram) med Sparekasse for Ugilt og T. Sogne (opr. n / 6 
1873; n / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 90,935 Kr., Rentefoden 
4 pCt., Reservefonden 5540 Kr., Antal af Konti 268); Trange/ med Skole 
og Mølle, Harpsøgaarde, Svends trup med Skole, Koldbro med Missionshus 



126 Hjerring Amt. 

(opf. 1896), Hjappelund, m. m. Hovedgaarden Boller'. 20 3 / 4 Td. Hrtk., 
458 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 40 Plantning, Resten Ager og opdyrket Kær. 
Hovedgaarden Hvids tedgaard'. \9 l j t Td. Hrtk., omtr. 344 Td. Ld., 
hvoraf 104 Eng, Resten Ager (3 Huse); Tidemandsholm\ IS 1 ^ Td. Hrtk., 
450 Td. Ld., hvoraf 100 Eng og Kær, 50 Heder, Resten Ager; til Gaarden 
hører en Vandmølle; Aas: 16 Td. Hrtk., omtr. 600 Td. Ld. Andre Gaarde: 
Kar misholt (1463: Karmensholt), Fejrsholt, Bjørns trup, Lindholt, Nørlund 
Gd. med Mølle. Jærnskov Mølle. 

Taars S., en egen Sognekommune, delt i vestre og østre Sognefogeddistr., 
hører under Børglum Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- 
(Hjørring) og Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 
5. Udskrivningskr.' Lægd 522 (vestre) og 523 (østre Del). Kirken tilhører 
Sognebeboerne. 

Den anselige, heje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus 
mod N. Det anselige Kor og den ©sti. Del af Skibet er opf. i romansk Tid af til- 
hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel; Ydermurene ere senere omsatte ; begge 
Dorene ere dog bevarede, den sydl. tilmuret. I den senere Middelalder er der dels af 
hugne Sten fra den oprindl. Vestgavl, dels af Munkesten føjet til Skibets Vestende 
en Tilbygning, vistnok oprindl. et Taarn, der senere er nedbrudt til Skibets Højde ; 
Tilbygningen er ved en Mur med stor Spidsbue adskilt fra Skibet; den øverste, 
yngre Del af Vestgavlen har Kamtakker. Skib og Kor have forskallet Bjælkeloft, 
Apsis, som indvendig er af Munkesten, Halvkuppelhvælving, der udgaar fra en 
Rundstav. Vaabenhuset, væsentlig af Munkesten, er vistnok ogsaa fra Middelalderens 
Slutn. I Apsis er der fremdraget et Kalkmaleri i byzantinsk Stil fra omtr. 1250 (se 
Magn. Petersen, Kalkm. S. 55). Anselig Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil 
fra 17. Aarh. Alterstager fra 1588 med Høgernes og Dyrernes eller Lungernes Vaabe- 
ner. I Loftet en Messinglysekrone fra 1753. I Skibets Mur Ligsten over Cl. Dyre 
til Boller, f 1547, og Hustru Johanne Mogensdatter, f 1571 (legemsstore Portræt- 
figurer); smstds. et Maleri paa Træ af Ingeborg Thamsdatter, f 1591 (1551?), 
staferet 1752 af Peder Munk til Hvidstedgd., f 1758, over hvilken sidste samt Hustru 
Anne Marie Christensdatter Riber, f 1771, der smstds. hænger et Epitafium, ligesom 
et Epitafium over Chrf. Jerboe til Aas, f 1771, og Hustru Ingeborg Brandt, f 1796. 

Boller skal i 14. Aarh. have tilhørt Hr. Stig Pedersen (Skovgaard), men ejedes 
1380 af Mattis Torstensen (Vognsen), 1447 af hans Søn Peder Mattissen, 1477 af 
dennes Søn Jens Pedersen, deres Døtre Johanne, g. m. Thomes Jensen (Galskyt), 
og Karen, g.m. Mogens Jonsen Viffert. Med sidstnævntes Datter Johanne Viffert fik Claus 
Iversen (Dyre), f 1547, B., som gik i Arv til Sønnen Jens Dyre, f 1587, dennes Søn 
Hans Dyre, f 1655, som 1631 solgte B. til sin Svigersøn Niels Arenfeldt, som 1632 
solgte den til Jfr. Berte Stygge, der 1637 solgte den til Erik Juel, som straks mage- 
skiftede den til Malte Sehested mod dennes Part i Højris. Senere tilhørte den dennes 
Søn Jens Sehested, der 1684 mageskiftede den (48 Td. Hrtk.) med Gods til sin Svoger 
Chr. Reedtz for dennes Part i Katholm og Hessel. To af Chr. Reedtz' Kreditorer 
Erasmus Bartholin og Poul Vinding fik 1689 tildømt B. for deres Tilgodehav. og 
solgte den for 40 Rd. pr. Td. Hrtk. Hovedgaardstakst og 30 Rd. pr. Td. Hrtk. af 
Godset til Jens Hansen Bergh af Aalborg, f 1717. Hans Søn, Præsten Jørgen Bergh 
i Vraa, og Svigersøn Chr. v. Ginckelberg solgte 1719 til deres „Broder" Jakob 
Berg, f 1735, deres Parter i B. med Tiende og Gods (henh. 39, 24 og 282 Td. Hrtk.). 
Efter Berghs Enke, Johanne Marie Werkmesters Død 1754 solgte Svigersønnen 
Jørgen Mørch og Sønnen Jens Bergh 1755 til deres „Broder" (o: Svoger) Peder 
Marcussen .Vørch, f 1793, 3 / 4 af B. (39, 24 og 235 Td. Hrtk.). Hans Dødsbo solgte 
1796 Boller ved Auktion for 44,000 Rd. (38, 54 og 228 Td. Hrtk.) til Chr. Schaarup, 
f 18<>2. 1826 overtoges den af Statskassen og solgtes s. A. til C. Lemborg; 1855 
købtes den for 44,000 Rd. af Ferd. Lange, 1871 for 66,800 Rd. af C. H. Wester- 
mann, 1875 for 152,000 Kr. af T. L. Binneballe og 1891 for 138,000 Kr. af den 
nuv. Ejer V. Tutein. — Hovedbygningen, som 1662 bestod af 3 Bindingsværks- 
huse i 1 Stokv. (paa den 4. Side var en Mantelmur, hvori Porten), bestaar af een 
Fløj i 1 Stokv. med Kvist. 

Hvidstedgaard skal i 15. Aarh. være bleven udlagt fra Boller som en Datterlod, 
da Johanne Jensdatter Vognsen ægtede Thomes Jensen Galskyt; 1543 tilhørte i\cn 



Børglum Herred. — Taars Sogn. 127 

disses Søn Vil Galskyt, hvis Søn Thomcs G. til H. 1600 blev begravet i Taars 
Kirke. Med hans Datter Elsebe kom Gaarden til Iver Dyre, som 1642 solgte den 
til Johanne Lykke, der blev gift med Henrik Below, f 1674, hvorefter hun som Enke 
besad H., som derpaa tilhørte Biskop Mathias Foss, f 1683. Dennes Sonner Hans 
og Niels F. nævnes som Ejere henholdsv. 1688 og 1691, hver dog kun af en Fjerde- 
part, som de 1693 solgte til deres Svoger Hans Lassen, der 1694 udkøbte de øvrige 
Arvinger, men kort efter har H. faaet en ny Ejer i Kammen*. Jens Jensen Wissing. 
der 1696 solgte den med Tiende og Gods (henh. 23, 17 og 28 Td. Hrtk.) til Jesper 
Jespersen. Ved Indførsel hos ham erhvervede først 1732 Chr. Fischer og derefter 
1734 Justitsr. Poulsens Arvinger Gaarden, som førstnævnte 1742 solgte (22, 41 og 
200 Td. Hrtk.) for 8000 Rd. i danske 8 og 10 Skillingsstykker til Peder Mortensen 
Munk, f 1758, hvis Enke Anne Marie Riber 1761 ægtede Ditlev Fischer, f 1778, af 
hvis Dødsbo Provst Hans Boye (f 1780) 1778 paa Auktion købte H. (23, 41 og 285 
Td. Hrtk.) for 24,210 Rd. Enken Helene Charlotte Schandorff ægtede 1782 Konsi- 
storialr. E. J. Trap til Ugilt og Taars Menigheder, y 1804. Derefter ejedes den af 
Thestrup, der 1827 for 12,000 Rd. solgte den til N. Christensen Ammitzbøll; hans 
Søn købte H. 1874 for 104,000 Kr.; nuv. Ejer er dennes Enke. — Hovedbyg- 
ningen, der 1662 bestod af 3 Bindingsværkshuse i 1 Stokv. (paa den 4. Side var 
en Brandmur, hvori Porten), bestaar af 3 Fløje i eet Stokv., hvoraf den ene Sidefløj 
er meget gammel; det øvrige er ombygget 1875. 

Tidemandsholm hed tidligere Kartoft og hørte 1469 til Børglum Kloster, som 
1492 forlenede den til Las Lunov. Senere havde Thomes Jensen Galskyt K. som 
Len og sidert dennes Svigersøn Mogens Juel, der 1572 mageskiftede sig den til af 
Kronen. Hans anden Hustru Inger Tidemand gav Gaarden dens nuv. Navn. Datteren 
Ellen Juel ægtede Erik Kaas, hvis Søn Mogens Kaas 1606 købte T. og 1634 sko- 
dede den til sin Søn Marker Kaas (f 1658), hvis Enke Anne Stygge (begge begr. 
i Taars Kirke) endnu 1688 boede her. T. var da gaaet i Arv til Marker Kaas' 
Søsterbørn Johan Urne, der 1686 — 94 udkøbte sine mange Medarvinger og døde 
1699 paa T., og Tale Urne. g. m. Hans Wolf v. Miihlheim, f 1701. Af disses Børn 
dels arvede, dels tilkøbte Datteren Margrethe, y 1702. g. m. Henrik Unger (begge 
begr. i Taars Kirke) sig T., som Henrik Unger 1733 overdrog til sin Svigersøn 
Kapt. Erik Arenfeldt (g. m. sit Søskendebarn Tale Dorothea Unger) for 6083 Rd. ; 
den havde da 32 Td. Hrtk., med Godset 152. Arenfeldt solgte 1746 T. til Hans 
Povelsen Boje, f 1749, hvis Enke Maren Frausing 1764 overdrog den til sin Sviger- 
søn Mathias Krogh, som 1771 solgte den til Hans Andersen Brønnum, der 1792 
overdrog den til sin Svigerfader Peder Biering, f 1784. Dennes Enke Johanne Marie 
Rodschou solgte 1785 T. for 11,540 Rd. til Johs. Chr. Brønnum, f 1823. Senere har 
den været ejet af S. Nyssum, fra 1843 af H. N. Qvistgaard, der købte den for 20,000 
Rd., fra 1872 af A. Scriver (68,000 Rd.), fra 1877 af Rasm. Lund (170,000 Kr.), fra 
1879 af C. A. Bendtz (120,000 Kr.), fra 1895 af P. Christensen til Knudseje og L. Niel- 
sen til Skovvænge (103,400 Kr.), som 1898 solgte den for 1 10,000 Kr. til den nuv. 
Ejer, J. Clausen. — Hovedbygningen, der 1662 var omgiven af smaa Grave 
og bestod af 4 Bindingsværkshuse i 1 Stokv., bestaar af 2 grundmurede Fløje, opt. 
af R. Lund og C. A. Bendtz. Den er omgiven af Grave. 

. Aas nævnes 1400 og tilhørte da Aase Eskildsdatter, Niels Bratzes; 1543 tilhørte 
den Fru Johanne Stygge, g. m. Erik Kaas. Sønnen Mogens K. afhændede A. til 
Claus Buchwaldl, der 1624 solgte den til Henrik Buchwaldt, fra hvem den maa være 
kommen til Otte Pogwisch, der 1633 solgte den til Knud Rodstcen, Stifsøn af Mogens 
Kaas; 1662 ejedes den af Knud Rodsteens Enke Else Vind. Den gik i Arv til Sønnen 
Frederik Rodsteen, f 1674, hvis Datter Ide, f 1725, bragte den til sin Ægtefælle, Stift- 
amtm. Jørgen Bille, f 1736; derefter dennes Svigersøn Schack Vittinghof Greve Holck, 
der 1751 solgte A. (16 og 226 Td. Hrtk.) for 8099 Rd. m. m. til Chrf. Jerboe, f 1771, 
efter hvis Enke Ingeborg Brandts Dod 1796 A. paa Auktion blev solgt for 29,650 
Rd. til Peter Chr. de Fædder til Dragsgd.. som I8u0 skodede den (17 og 64 Td. 
Hrtk.) for 1 1,000 Rd. til Rasmus Udbye, som 1801 ved Auktion solgte den (17 og 
57 Td. Hrtk.) for 10,510 Rd. til Fred. Udbye. Den nuv. Ejer er J. J. Jensen. — 
Hovedbygningen bestod 1662 af tre straatækte Bindingsværkshuse. 

I Agdrup („Aggathorp") har ligget en adelig Sædegaard, der 1393 af Dronn. 
Margrethe blev skødet til Hundslund Kloster. Efter Reformationen kom den til Kronen, 
der 1579 mageskiftede den til Jens Clausen Dyre, hvis Enke Karen Stygge siden 
skrev sig til den. Med deres Datter Christence tilgiftede Jørgen Kruse sig Gaarde:., 



128 Hjørring Amt. 

som han skrev sig til 1637; 1764 var den en Bondegaard paa 7 Td. Hrtk. under 
Tidemandsholm, 1797 under Boller. 

Paa Vogdrup boede en velbaaren Kapt. Kield Krag, begr. 1727 i Taars Kirke; 
1728 skænkede Jorgen Bille til Ellinggd. Oster Vogdrup (4 Td. Hrtk.) til Fru Tale 
Dorothea Unger, si. Kjeld Krag Sehesteds ; 1 733 nævnes Henrik Unger paa „Wngdrup" ; 
1764 laa Bondergaardene 0. og V. Vogdrup (9 Td. Hrtk.) under Tidemandsholm. 

I Hovstrup nævnes 1540 Thomes Knudsen (Rodsteen). — Søndergaard i Terpet 
ejedes 1694 af Ide Juel, der solgte den til Helvig Krabbe paa Vrejlevkloster. — 
Rugholm ejedes 1490 af Berglum Kloster; den blev 1579 af Kronen mageskiftet til 
Jens Clausen Dyre. — Tykskov nævnes 1505 og blev 1579 mageskiftet til Jens Clausen 
Dyre. — Fejrsholt (Federszholtt) blev 1500 af Niels Ottesen (Smalsted) til Villerup 
skødet til Borglum Kloster. — Bjørnstrup er maaske den Gaard af dette Navn, der 
1506 tilhorte Ulf Kalf; 1565 blev den af Kronen mageskiftet til Jens Clausen Dyre 
til Boller. — Lindholt ejedes 1415 af Vrejlev Kloster og blev 1575 af Kronen mage- 
skiftet til Jens Bille. — 1404 nævnes Johannes Mikkelsen af Bosholm, der førte 
Slægten Lovenbalks Vaaben, 1406 Oluf Jensen til Bosholm, 1438 Vogn Jensen til 
B. — Stoksted og Stoksted Mølle ejedes 1490 af Børglum Kloster, 
'Taars var Anneks til Ugilt, indtil det 1892 blev et eget Pastorat. 

Vrejlev Sogn omgives af Annekset Hæstrup, Rakkeby, Vraa, Serridslev, 
Jerslev og Taars Sogne samt Vennebjærg Hrd. (St. Olai og St. Hans S.). 
Kirken, mod V., ligger l*/ 2 Mil S. for Hjørring. De noget højtliggende, 
mod S. bakkede, men ellers temmelig jævne Jorder ere for det meste godt 
muldede med Ler- og Grusunderlag. Ved Østgrænsen løber Uggerby Aa, 
ved Vestgrænsen en Biaa til Liver Aa. Gennem den vestl. Del gaar Lande- 
vejen fra Hjørring til Aalborg, og det vestligste Hjørne berøres af Vend- 
sysselbanen. 

. Fladeindholdet 1896: 11,457 Td. Ld., hvoraf 4801 besaaede (deraf med Hvede 
4, Rug 1169, Byg 741, Havre 1797, Spergel 23, Blandsæd til Modenhed 505. Grøntf. 
212, Kartofler 137, andre Rodfr. 208, andre Handelsplanter 5), Afgræsn. 2592, 
Høslæt, Brak, Eng m. m. 2497, Have 57, Skov 76, ubevokset 15, Moser 270, Kær 
og Fælleder 708, Hegn 16, Heder 255, Veje og Byggegr. 166, Vandareal 4 Td. 
Kreaturhold 1898: 736 Heste, 3763 Stkr. Hornkv. (deraf 2625 Køer), 1919 Faar, 
2424 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 
502 Td.; 119 Selvejergaarde med 438, 2 Arvefæstegd. med 5, 215 Huse med 59 
Td. Hrtk. og 85 jordløse Huse. Befolkningen, »/i 1890: 2568 (1801: 995, 1840: 
1548, 1860: 2180, 1880: 2539), boede i 449 Gaarde og Huse; Erhverv: 54 levede 
af immat. Virksomh. , 1844 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 265 af Industri, 54 af 
Handel, 102 af forsk. Daglejervirks., 99 af deres Midler, og 146 vare under Fattigvæs. 

I Sognet Vrejlev Kirke med Skole og Kirke- og Kommunehus og Lund 
med Præstegd. og Fattiggaard for Vrejlev-Hæstrup Komm. (opr. 1880, 
Plads for 43 Lemmer) samt Byerne: Grønnerup; Guldager med Skole 
og Mølle ; Gunderup med Skole ; Høgsted med Mølle ; Tollestrup ; Aarup 
med Mølle. Saml. af Gde. og Huse: Grønneruphede, Fuglsang og Mynder up- 
hede, Huse, Gy?iderup, Bastholm med Skole og Mølle, lollestruphede, 
Huse, Poulstrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Mølle og Andels- 
mejeri, Rønncbjcrrg med Skole, Mølle og Fællesmejeri, Rønnebjtrrghede, 
Huse, Møllehuse, R<rruphede, Græshede ■, Rømwvsholm Huse, m. m. Hoved- 
gaarde n Vrejlevkloster har 38 5 / 8 Td. Hrtk., omtr. 872 Td. Ld., hvoraf 
90 Eng, 40 Granplantage, Resten Ager. Hovedgaarden Rønnovsholm 
har 25 Td. Hrtk., 660 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 13 Plantage, Resten 
Ager; et Teglværk. Gaarden Tollestrup- Storgaard'. 15 Td. Hrtk., omtr. 250 
Td. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager (1 Hus). Gaarden Haverholm'. 
15 Td. Hrtk., omtr. 240 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, Resten Ager. Andre 
Gaarde: Saxagrr, Aabentorp (1431: obenntorup), Høgstedgd., Dammen, 



Børglum Herred. — Taars og Vrejlev Sogne. 129 

Gde., Harken, Gde. med Mølle, Liegaarde, Plet og Stokbro, Gde., m. m. 
Vrejlev Mølle. 

Vrejlev S. , een Sognekommune med Annekset , hører under Børglum 
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 
7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 517. 
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, den gamle Klosterkirke, der tidligere har 
staaet i Forbindelse med Herregaarden (se ndfr.), bestaar af Skib og Kor ud i eet 
med lige Afslutn. samt Taarn mod V. Den ældste Del, Skibets Nord- og Vestmur, 
enkelte Partier af Sydmuren og muligvis en Del af Korets indvendige Mur, er 
opført i romansk Tid, forneden af Granitkvadre, foroven vistnok af vekslende Skifter 
Granit og Mursten. Flere af de oprindelige, rundbuede Vinduer paa Nordmuren ere 
bevarede. Vistnok i 17. Aarh. er Kirken undergaaet betydelige Forandringer: Koret, 
der har haft Apsis (flere af de runde Granitkvadre ses hist og her), blev opf. i sin 
nuv. Skikkelse, væsentlig af Mursten, med spidsbuede (nu blindede) Vinduer; Yder- 
muren i Korets Sydside og storste Delen af Skibets Sydmur bleve ommurede, af 
Mursten med indblandede Granitkvadre (Aarst. 1655 og 1667 angive nyere Restaura- 
tioner), Skibets Nordmur forhøjedes med Mursten, og Kirken fik Hvælvinger. Ind- 
vendig er hele Kirken ved en Række murede, firkantede Piller delt i et Hovedskib 
og et smallere Sideskib mod N. Sideskibets to østl. Hvælvingsfag ere afskildrede 
og tjene til Gravkapel, det „Holsteinske" (et andet, det „Gabel-Hobeske", var tid- 
ligere indrettet i Sideskibets vestl. Ende, men blev nedrevet ved Midten af 19. Aarh. 
og Kisterne nedsænkede paa Kirkegaarden). Paa Skibets Sydside ses to tilmurede 
Rundbuer, adskilte ved en firkantet Pille (de have ført ud til Korsgangen). Taarnet, 
hvis Underrum nu er Vaabenhus, er bygget i Forlængelsen af Hovedskibet. Paa 
Korets Nordside synes at have staaet et Sakristi, hvoraf Murrester staa som to Mur- 
piller. Anselig Altertavle; Prædikestol og Døbefont af Træ ere fra 1639, skænkede 
af Jens Juel og Fru Ide Gøye. I den vestl. Del af Hovedskibet et Panel fra Renæs- 
sancetiden. To Messinglysekroner fra 18. Aarh. Paa en af Pillerne et Krucifiks. Paa 
Buerne over Kapellet er malet en Række danske Adelsvaabener. I Gulvet Ligsten 
over Forvalter og Forpagter paa Vrejlev Hans Poulsen Møller, f 1717, og Hustru. 
Mellem to af Hvælvingerne en Sørgefane over Oberst Joh. Vilh. v. Hobe til Vrejlev- 
kloster, f 1761. I Kapellet, over hvis lave Hvælvinger der er et Pulpitur, „Nonne- 
koret", staa Kister med Ligene af Peder Juel til Vrejlevkl., f 1676, hans Hustru 
Fru Helvig Krabbe, f 1697, hans Datter Ide Dorthe Juel, f 1721, Jfr. Ingeborg Juel, 
f 1694, Generalmajor Chr. G. v. Mosting til Rønnovsholm, f 1720, og Hustru Cathrine 
Marie Juel, f 1712 (1871 lod Grev Holstein til Holsteinborg Kisterne restaurere). I 
Kirken opbevares Kisteplader med Indskrifter over Cl. E. Ermandinger til Vrejlevkl., 
f 1755, hans Hustru Helmiche Margr. Lassen, f 1765, og Datter Cecilia Christina, 
g. m. Jens Dytschou, f 1770. Klokken, med en Indskr. i Minuskier, er vist fra 
Midten af 15. Aarh. 

Herregaarden Vrejlevkloster var i Middelalderen et Nonnekloster af Præmon- 
stratenserordenen. Hvornaar det er stiftet, vides ikke; det nævnes første Gang 1253 
eller 1254, men er sikkert noget ældre, efter Kirkens ældste Dele at dømme fra 
Beg. af 13. Aarh. (da der 1215 afsendtes en Kannik fra Børglum Kl. til Rom for at 
faa Pavens Tilladelse til Oprettelsen af et Kloster for Præmonstratensernonner, kan 
man antage, at dette gælder Vrejlev, om end den ønskede Tilladelse ikke blev given). 
I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior forvaltede Jordtilliggendet. 
Dette synes ikke at have været ubetydeligt; i alt Fald kendes flere Skøde- og Mage- 
skiftebreve desangaaende; 1489 hedder det, at Klosteret ejede Hæstrup Kirke; lige- 
ledes havde det vistnok Birkeret. Ud over Godshistorien og Navnene paa nogle 
Priorer og Priorisser vides dog ikke meget om Klosteret. Ved Reformationen 
blev det sekulariseret og inddraget under Kronen, som bortforlenede det til adelige, 
deribl. den tidligere Viborgbisp Jorgen Friis; Nonnerne fik dog Lov at blive boende, 
og endnu 1560 siges det i et Forleningsbrev, at Jomfruerne skulde have tilbørlig 
Underholdning til Klæder og Fode. Aar 1575 mageskiftede Kronen V. til Jens 
Bille mod Allindemagle Gaard og Gods. Sønnen Henning B. solgte V. til Fru Sophie 
Brahe, Peder Munks, fra hvem den 1624 ved Indførsel kom til Henrik v. d. Wiseh, 
der 1627 solgte den til Iver Prip, som dog straks overdrog Købet til Henriks Son 
Bendix v. d. W.; 1636 solgtes V. af Anders Friis til Hr. Mogens Kaas. Siden ejedes 
den af Oberst Peder Juel, f 1676, Enken Fru Helvig Krabbe, f 1697, deres Døtre, 

Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 9 



130 



Hjørring Amt. 



sæ 
kom 



rlig. Ide, Dorthe og Ingeborg Juel; med den sidstes Søsterdatter Hedevig Vind 
.._m den til Greve J. L. Holstein til Ledreborg, f 1763. Denne solgte 1743 V. 
med Tiender, Ronnovsholm og Gods (henh. 48, 60, 26 og Gods, i alt 639 Td. 
Hrtk.) til Cl. E. Ermandingcr for 34,000 Rd. Hans Enke Hclmiehe Margr. Lassen 
ægtede 1758 Oberst Joh. Vilh. v. Hobe, f 1761. Enken testamenterede V. og Ron- 




v. mm r'^'^'I^^M^fi 



mm mim 

mål mw 








! i' Si S» 






i ;K 



pa 

• !;! 



Vrejlev Kirkes Indre. 



novsholm til sin Datterdatter Claudiane Margr. Dytschou (f 1 808), mod at denne 
antog Navnet Ermandingcr. Hun blev 177 1 g. m. Gehcjmer. Chr. Carl Gabcl, der 
1775 solgte V. (48, 60 og 212 Td. Hrtk.) for 41,400 Rd. til N\ og L. Hastrup. 
Den første solgte 1782 til sin Broder sin Halvpart af V. for 21,240 Rd., og 1797 
solgte L. H. ved Auktion V. for 68,490 Rd. til Birkedommer P. Friedcrichscn, som 
18W skødede den for 88,060 Rd. til Købmand N. Fr. Hillcrup til Borglumkl., f 1819, 
hvis Enke ejede den til sin Dod 1835. Arvingerne solgte den for 28,500 Rd. til 



Børglum Herred. — Vrejlev Sogn. 



131 



Herredsfoged Koefoed, som nogle Aar efter solgte den for 36,000 Rd. til Lund, der 
1847 afhændede den for 90,000 Rd. til Etatsr. J. Chrf. Nyholm til Baggesvogn, og han 
solgte den 1856 for 150,000 Rd. til Sonnen H. C. Nyholm; derefter ejedes den fra 
1868 af J. Nyholm til Kjolskegd., fra hvem den 1888 overtoges' af Enkebaronesse 
Løvenskiold, hvis Datter Jenny, g. m. Kmjkr. Elibrecht, nu ejer den. — Hoved- 
bygningen bestaar af to under en ret Vinkel sammenbyggede, grundmurede og 
overkalkede Floje, i N. og V., hvis Ydermure i det væsentlige hidrøre fra Kloster- 
tiden, medens det Indre er omdannet. Den nordl. Fløj, i to Stokv., af Munkesten 
i Munkeskifte, viser mange Steder Spor af de gamle spids- og fladbuede Vindues- 
og Døraabninger. Fløjen har oprindelig ved to fra dens nordøstl. og nordvestl. 
Hjørne udgaaende, paralleltløbende Forbindelsesgange staaet i Forbindelse med den 
130 F. nordligere beliggende Kirke (Korsgangen har vistnok ogsaa strakt sig langs 
Fløjens Nordside, ligesom der 1871 fandtes Spor af den Del af den, der løb langs 
Kirkens Sydside). Den vestl. Fløj, i 3 Stokv. med Kælder, er for den sydl., 151 
F. lange Dels Vedk. opf. af rode Munkesten i Munkeskifte ; den nordl., 27 F. lange 
Del er senere tilføjet af Oberst Hobe. De to Fløje have altsaa oprindl. ikke været 




sammenbyggede, men maaske have de været forenede ved en Forbindelsesgang. Den 
vestl. Fløj ender mod S. i et svagt fremspringende, kvadratisk Parti, som har haft 
lange, med Rundbuer afsluttede Vinduer eller Blindinger; omtr. midt paa Fløjens 
Østside har der staaet en lille, lav Tilbygning, som blev nedbrudt i 2. Halvdel af 
19. Aarh. Ladebygningerne ere nyere. I Gaard og Have staa flere gamle, store 
Lindetræer. (^. B. Løffler, V. Kloster og Klosterkirke, i Kirkeh. Saml. 2. R. VI S. 
361 flg.). 

Rønnovsholm hed tidligere Tjered og blev oprettet til Herregaard af Jens Bille til 
Vrejlevkl., efter hvis Enke Anne Ronnov Gaarden fik sit nve Navn. Efter Familien 
Bille tilhørte den Niels Lange (1 Rose) 1668. hans Enke Abel Kaas 1688, Fru Hel vig 
Krabbe, Peder Juels, 1691, Generalmajor Chr. G. Mosting 1704, f 1720, hans Sviger- 
inde Ingeborg Juel 1723. Den var derefter forenet med Vrejlevkl., indtil Gchejmer. 
Chr. Carl Gabel 1775 solgte den (26 Td. Hrtk., med Gods i alt 232) for 27,000 Rd. 
til Ditlev Hum, som 1777 ved Auktion solgte R. til Erik Vv'ilsbech, der 1801 sko- 
dede den for 38,000 Rd. til Bartholin Sommer. Fra 1824 ejedes den af P. Zeuthen 
Bruun, efter hvem den 1832 blev solgt for 3000 Rd. Solv og 8000 Rd. i Sedler til 
P.Lassen; derefter købte Fru S. E. Zahrtmann, Enke efter Viceadmiral Z., den 1856 
for 100.000 Rd., efter hvem den 1861 for 90,000 Rd. gik over til Datteren Elisabeth, 
g. m. Vicomte Joachim de Roberedo; 1872 blev den købt for 110.000 Rd. af Fr'. 



**2 Hjørring Amt. 

Behrens, efter hvem den ved Skiftet 1889 blev udlagt for 245,900 Kr. til den nuv. 
Ejer, Fr. E. A. Behrens. — Hovedbygningen, der 1662 bestod af 3 straatakte 
Bindingsværkshuse, dannes nu af to sammenbyggede Fløje i 1 Stokv. af Grundmur, 
opf. i 18. og 19. Aarh. 

Haverholm nævnes 1431 og ejedes 1630 af Jens Juel, hvis Svigersøn Oberst- 
lieutn. Poul Rantzau siden besad den. Enken Birgitte Juel solgte den (13 Td. Hrtk., 
med Gods 49) 1712 til sin „ Broder" Generalmajor Chr. G. Mosting, der vistnok lagde 
den under Ronnovsholm; 1775 var den en Bondegaard paa 13 Td. Hrtk. under denne 
Hovedgaard. 

Aar 1468 boede en Fru Gidsel i Lie. 1400 nævnes Johannes Nielsen „de Nør- 
li<e u t og 1496 og 1500 Christen Berg i „Norrelyøø". 

I Poulstrup har ligget et af Kirsten Juel til Vrejlevkl. stiftet Hospital til 3 
fattige; Huset brændte 1753 og blev ikke genopført, men den dertil knyttede Kapital 
blev tillige med anden Kapital af Grev C. F. Holstein (f 1799) oprettet til et endnu 
bestaaende Legat for fattige. 

Ved Rønnebjærg ligge 2 fredlyste Gravhøje. 

Hæstrup Sogn, Anneks til Vrejlev, omgives af dette og Rakkeby Sogne 
samt Vennebjærg Hrd. (St. Hans og St. Olai S.). Kirken, midt i Sognet, 
ligger omtr. s / 4 Mil S. for Hjørring. De ikke videre højtliggende, temmelig 
jævne Jorder ere gode, sandede, med Blanding af Ler og Muld. Ved Nord- 
grænsen løber Hæstrupmølle Bæk. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hjør- 
ring til Aalborg og Vendsysselbanen. 

Fladeindhold 1896: 1343 Td. Ld., hvoraf 568 besaaede (deraf med Hvede 5, 
Rug 141, Byg 110, Havre 167, Blandsæd til Modenh. 117, Kartofler 12, andre Rod- 
frugter 16), Afgræsn. 310, Høslæt, Brak, Eng m. m. 392, Haver 4, Skov 4, Moser 
30, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreatur hold 1898: 96 Heste, 486 Stkr. Hornkv. 
(deraf 349 Køer), 258 Faar, 280 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. 
Skovskyldshrtk. 1895: 70 Td.; 17 Selvejergaarde med 61, 35 Huse med 9 Td. Hrtk. 
og 15 jordløse Huse. Befolkningen, l /i l ^90: 338 (1801: 168, 1840: 208, 1860: 
307, 1880: 309), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virk- 
somh., 207 af Jordbr., 52 af Industri, 50 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres Midler, og 
7 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Hæstrup med Kirke, Skole, Mølle og Jærnbaneholdepl. 
Hæstrup- Hede, Huse, og Debet, Gd. og Huse. Hovedgaarden Hæstrup: 
21V 8 Td. Hrtk., 518 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 8 Skov og Have, Resten 
Ager ; til Gaarden hører Afbyggergaarden Lundergaard i Rakkdby S. (omtr. 
6 Td. Hrtk.). Gaarden Pælen. 

Hæstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.* 
504. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand uden for Sognet. 

Kirken (ifl. et Sognevidne af 1487 er Kirken og Byen bygget af Vrejlev Kloster; 
1489 udstedte Bisp Niels Stygge et Brev om, at Kirken hørte til Vrejlev Kl.), der 
er lav og uanselig, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Koret og den 
østl. Del af Skibet ere fra romansk Tid, af Mursten paa en Sokkel af tilhuggen 
Granit. Korets Ostgavl er ommuret. Den oprindelige, rundbuede Syddør er bevaret 
(nu tilmuret). I den senere Middelalder er der tilbygget mod V. et Taarn, som 
senere er blevet nedrevet i Højde med Skibet. Vaabenhuset er fra Nutiden. Alter- 
tavle fra 17. Aarh. med et tarveligt, nyere Maleri (Chr. i Getsemane). Malmlyse- 
stager med Laales og Lindenovs Vaabener. Romansk Granitdobcfont. Prædikestol 
fra 1622. I Loftet en Messinglysekrone fra 1724. I Koret Epitafium over Kapt. 
Peder Huusmands Hustru Charlotte Bruno, f 1754, hendes Son I. H. Huusmand, 
Præst i Vrejlev og Hæstrup, f 1774, og dennes Hustru. Paa Kirkegaarden Ligsten 
over Povel Pedersen, f 1704. 

Hastrupgaard tilhørte 1424 en Jens Persen, 1543 og 1561 Vogn Pedersen, 1591 
Jesper Vognsen, dennes Datter Inger, g. m. Otte Bildt, deres Son Daniel B. 1625, 
Broderen Jens B. 160), Ritmester Wulf Unger, der 1682 fik den ved Indførsel for 
1098 Rd., som Jens Bildt var hans Hustru skyldig, saa hans Enke Vibeke Banner 1695 
og Datter Hel vig, g. m. Fr. Chr. Giedde, f 1713, der 1704 solgte H. med Tiender 



Berglum Herred. — Vrejlcv, Hæstrup, Rakkeby og Vejby Sogne. 133 

(22 og 20Td.Hrtk.) og Gods til Poul Iversen paa Aastrup, der 1723 overdrog den 
til sin Søn Otte Poulsen Wilholt, fra hvem den 1736 ved Indførsel kom til Fr. 
Kjærskjold til Børglum etc, hvis Døtre og Svigersøn J. H. Rantzau 1741 solgte H. 
med Tiender og Gods (henh. 22, 20 og 135 Td. Hrtk.) for 6000 Rd. grov C. til Lau- 
rids Thorsen, Forpagter paa Stensbæk, f 1767. Dennes Enke Anne Christensdatter solgte 
1769 ved Auktion H. for 13,510 Rd. til Erik Wilsbech til Sejlstrup, senere Justitsr., 
der endnu ejede den 1801. Senere har den været ejet af N. T. Kabell og Sønnen Ad. 
Chrf. W. Kabell, der solgte den 1856 for 139,500 Rd. til Kammerr. H. Schou, hvor- 
efter den ved Auktion 1858 solgtes for 110,000 Rd. til Dr. P. M. Stilling, f 1869; 
dernæst ejedes den af Enken, og fra 1885 af de to Arvinger cand. jur. A. Stilling og 
Svigersønnen, nuv. Direktør i Udenrigsmin., Kmhr. P. R. Krag, der 1896 solgte den for 
202,000 Kr. til N. Chr. Nielsen. — Hovedbygningen, der 1662 bestod af 3 straa- 
tækte Bindingsværkshuse i 1 Stokv., er en trefløjet gammel Bygning i l Stokv. ; paa 
den nordl. Sidefløj staar 1748, den sydlige er ombygget 1894 i to Stokv. 

Rakkeby Sogn, Anneks til Harridslev i Vennebjærg Hrd., omgives af 
dette (Harridslev og St. Hans S.), Hæstrup, Vrejlev, Vraa og Sejlstrup 
Sogne. Kirken, mod V., ligger l Mil S. S. V. for Hjørring. De ikke videre 
højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede. Paa Nord- 
vestgrænsen løber Liver Aa, paa Vestgrænsen Rakkeby Aa. Gennem Sognet 
gaar Vendsysselbanen. 

Fladeindholdet 1896: 1985 Td. Ld., hvoraf 856 besaaede (deraf med Hvede 
4, Rug 228, Byg 175, Havre 366, Blandsæd til Modenh. 33, Grøntf. 13, Kartofler 18, 
andre Rodfr. 19), Afgræsning 456, Høslæt, Brak, Eng m. m. 535, Haver 15, Skov 14, 
Moser 25, Kær og Fælleder 14, Heder 32, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 
1898: 145 Heste, 856 Stk. Hornkvæg (deraf 537 Køer), 484 Faar, 518 Svin og 4 
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 112 Td.; 26 Selv- 
ejergaarde med 77, 1 Fæstegd. med 5, 91 Huse med 29 Td. Hrtk. og 23 jordløse 
Huse. Befolkningen, */« 1 89 ; 645 (1801: 331, 1840: 441, 1860: 639, 1880: 
695), boede i 150 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede at immat. Virksomh., 
465 af Jordbr., 112 af Industri, 12 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirksomh., 21 
af deres Midler, og 1 var under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Rakkeby med Kirke, østre og vestre Skole, Missions- 
hus (opf. 1892) og Fællesmejeri (Godthaab); Snarup. Holmen, Huse, Ny- 
mark og Heden, Gde og Huse. Lunder gaar d med Huse. Kjærsgaard, 
Kjeldsgaard, Hedegaard. 

Rakkeby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Børglum 
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 
7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 505. 
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hæstrupgd. og to Mænd uden for Sognet. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte 
i romansk Tid af tilhuggen Granit paa en profileret Sokkel. Begge Døre ere beva- 
rede (den nordl. nu tilmuret). Kirken har fladt Bjælkeloft. Mod V. er Skibet i gotisk 
Tid blevet forlænget 25 Fod; Tilbygningen, af Mursten, har baaret et Taarn, der blev 
nedbrudt i 1. Halvdel af 19. Aarh.; den staar i Forbindelse med Skibet ved en Dør 
i dettes Vestgavl, hvori der ses en Spidsbue, og er nu Materialhus. Vaabenhuset er 
nyt. Ny Altertavle (Kopi af Ribera's Gravlæggelsen). Kalken bærer Helmiche Margr. 
v. Hobes Navn. Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra Renæssancetiden. I Skibet 
et Krucifiks. 

Kjærsgaard ejedes i 14. Aarh. af Asgot eller Aage Degn, men blev 1401 af Mar- 
grethe Svendsdatter og hendes Son Torkild solgt til Prioren i Hundslund Kloster. 

R. blev Anneks til Harridslev ved Klemmebrevet af 1555. 

Vejby Sogn omgives af Annekset Sejlstrup, Vraa, Em og Børglum 
Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Jelstrup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, 
ligger l*/i Mil S. V. for Hjørring. De ikke videre højtliggende, temmelig 
jævne Jorder ere for det meste lerede og muldede undt. mod S., hvor en 



134 Hjerring Amt. 

Del af Skrottes Hede ligger, nu for største Delen under Plov. og bebygget. 
Ved Østgrænsen lober Stenvad Aa, ved Nordgrænsen Hundelev Aa. 

Fladeindholdet 1896: 1359 Td. Ld., hvoraf 596 besaaede (deraf med Hvede 

11, Rug 129, Byg 108, Havre 258, Blandsæd til Modenh. 59, Grontf. 1, Kartofler 15, 
andre Rodfrugter 8), Afgræsn. 271, Hoslæt, Brak, Eng mi. m. 379, Have 7, Kær 
og Fælleder 15, Heder 71, Veje og Byggegr. 19 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 
501 Stkr. Hornkv. (deraf 343 Køer), 430 Faar, 255 Svin og 3 Geder. Ager og 
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 74 Td.; 10 Selvejergaarde med 26, 
9 Arvefæstegd. med 24, 6 Fæstegd. med 16, 29 Huse med 8 Td. Hrtk. og 13 jord- 
løse Huse. Befolkningen, */> 1890: 395(1801: 196, 1840: 264, 1860: 298, 1880: 
415), boede i 72 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 
298 af Jordbr., 51 af Industri, 7 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres 
Midler, og 5 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Vejby med Kirke og Mølle; N. for Byen Præstegaard 
og Skole. Vejby- Sønder hede : , Vangen og Løt, Huse (den største Del af de 
sidste i Børglum S.), Vejby-Nørrehede, Kirkholm med Mølle. Gaarden 
Dalmark. 

Vejby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.'s 
Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Lands- 
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 507. Lægd. 
Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Den meget lille og uanselige Kirke, fordum indviet til St. Villads, bestaar af Skib 
og Kor samt Vaabenhus mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid, af Granitkvadre 
paa en Sokkel med Skraakant. Korets Østgavl er senere bleven omsat. De to op- 
rindelige, firkantede Døre ere bevarede (tilmurede). Kirken har Bjælkeloft. Vaaben- 
huset, af gule Mursten, er opf. 1879. Ny Altertavle; i en Niche paa Nordmuren tre 
Træfigurer (Bisp Villads, Johs. Døberen og Jmfr. Maria) fra den gamle Altertavle; 
Malmstager fra 1641. Plump romansk Granitdøbefont. Ny Prædikestol. Marmor- 
mindetavle over B. Chr. Henriksen, Sognepræst her 1879-88. 

Omtr. 400 Al. V. for Kirken findes en hellig Kilde, St. Villads Kilde. Den er 1893 
bleven oprenset og stensat samt forsynet med Laag, hvorpaa er malet Navnet. 

Vejby var Anneks til Børglum-Furreby, indtil det 1860 blev et eget Pastorat med 
Sejlstrup som Anneks. 

Sejlstrup Sogn, Anneks til Vejby, omgives af dette, Vraa og Rakkeby 
Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Harridslev og Jelstrup S.). Kirken, mod 
N. V., ligger l 1 /* Mil S. V. for Hjørring. De ikke videre højtliggende, 
temmelig jævne Jorder ere for det meste lerede med lave Engstrækninger 
ved Aaerne. Paa Vestgrænsen løber Stenvad Aa, igennem Sognet Liver 
Aa, paa Østgrænsen Rakkeby Aa. 

Fladeindholdet 1896: 1890 Td. Ld.. hvoraf 875 besaaede (deraf med Hvede 

12, Rug 195, Byg 177, Havre 293, Spergel 8, Blands. til Modenh. 110, Grøntf, 
18, Kartofler 13, andre Rodfr. 49), Afgræsning 401, Høslæt, Brak, Eng m. m. 551, 
Have 14, Moser 15, Veje og Byggegr. 31 Td. Kreaturhold 1898: 166 Heste, 875 
Stkr. Hornkv. (deraf 603 Køer), 417 Faar, 595 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. 
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 119 Td.; 24 Selvejergd. med 104, 44 Huse med 
15 Td. Hrtk., 23 jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 546(1801: 233, 1840: 
397, 1860: 538, 1880: 570), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af 
immat. Virksomh., 378 af Jordbrug, 46 Industri, 8 af Handel, 14 af forsk. Daglejer- 
virks., 14 af deres Midler, og 65 vare under Fattigv. 

I Sognet Sejlstrup Kirke, enligt beliggende, og Byen Smidstrup med 
Skole og Mølle. Smidstrup Huse, Smidstrup Slelting, Smidstrup Hede. 
Fattiggaard ved Sejlstiup Mølle (opr. 18S4, PI. for 26 Lemmer). 
Hovedgaarden Sejlsir upgaard har 21 7 / 8 Td. Hrtk., omtr. 300 Td. 
Ld., hvoraf 26 Eng, 4 Have, Resten Ager. Gaardene Smidslrupgd. og 
Aagd., Slagsted, Gde., Aalslrupgde., m. fl. 



Børglum Herred. -- Vejby, Sejlstrup og Borglum Sogne. 135 

Sejlstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer til Amtets 3. 
Folketingskr. og 5. Udskrivningskr.' 506. Lægd, i øvrigt til de samme 
Distrikter som Hovedsognet. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor 
ere fra romansk Tid, af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Begge de op- 
rindelige Dere ere bevarede, den nordl. tilmuret, medens Adgangen er gennem den 
sydl. • Skibets Vestgavl er omsat og bærer Aarst. 1772. Skib og Kor have Bjælke- 
loft. Vaabenhuset, med takket, blindingsprydet Gavl, er opfort i ny Tid. Altertavle 
fra 17. Aarh. ; Alterstager fra 1638 med Friisernes og Krabbernes Vaabener. Præ- 
dikestol i Renæssancestil med Hogernes, Skeelernes og Rosenkrantzernes Vaabener. 
Paa den oprindelige Granitkorbue hænger et Krucifiks. 

Sejhtrupgaard tilherte 1 345 Markvard Rostrup. Senere kom den til de børglumske 
Bisper, der lode den bestyre ved Lensmænd (Henrik Friis 1480, Markvard Jensen 
1486). Efter Reformationen tilfaldt Sejlstrup Slot med alt Bispegodset Kronen og 
blev et kgl. Len, hvoraf der efter 1660 dannedes et eget Amt (se S. 6). Slottet med 
Bøndergodset blev senere afhændet til Admiral Jens Rodsteen, der 1689 solgte S. 
med Tiender (90 og 24 Td. Hrtk.) til Assessor, senere Amtm. Arnoldus Dyssel (f 1714). 
Paa Auktion efter ham 1715 blev S. med Tiender og Gods (henh. 56, 40 og 399 
Td. Hrtk.) købt for 30,382 Rd. af Brødrene Morten og Arnold Chr. Dyssel, hvilken 
sidste 1717 ogsaa overtog Broderens Halvdel for 15,500 Rd., men atter 1719 solgte 
Gaarden for 29,400 Rd., til sin Broder, nu adlet under Navnet Falkenskjold, som 
solgte den til Jesper Jespersen til Høgholt, hvis Kreditorer 1747 ved Auktion af- 
hændede den til Kancelliraadinde Lassen paa Rødslet; 1749 blev S. af Mathias 
Lassen til Rødslet solgt for 23,500 Rd. i danske 8 og 10 Skillings Stykker til Køb- 
mand i Hjorring Peder Biering, der 1768 skødede den for 40,000 Rd. til sin Svigerson 
Erik Hansen Wilsbech, f som Justitsr. 1810, efter 1798 at have solgt S. for 65,000 
Rd. til Arent Rasmussen til Aalegaard. Senere ejedes den af Kammerr. R. Højer, 
der 1823 solgte den til Sønnen Jens H., som 1866 afhændede den for 80,000 Rd. 
til Købmand A. R. Segelcke, efter hvis Død 1880 Sønnen, den nuv. Ejer, S. Segelcke, 
overtog den for 200,000 Kr. — Borggaarden, hvis Tomt endnu er kendelig N. for 
Kirken, bestod 1662 af 4 forfaldne Huse, hvoraf de to vare Bindingsværkhuse (et i 
2 Stokv.), de andre lerklinede, og omgaves paa de tre Sider af tørre Grave, paa den 
fjerde af en Mølledam (se ogsaa Saml. til j. Hist. IX S. 141). Den nuv. Hoved- 
bygning, 1000 Al. læn-ere mod O., er opf. af E. H. Wilsbech 1774 af Grundmur 
og bestaar af 1 Floj i to Stokv. Den omtr. 12 Td. Ld. store Mølledam blev ud- 
tørret 1880. 

En i Smidstrup 1855 oprettet Folkehøjskole blev nedlagt 1882. 
. Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Sejlstrup Kirke skulde nedbrydes og 
Sognefolket søge til Harridslev Kirke; Kirken blev dog staaende, men Sognet blev 
Anneks til Harridslev indtil 1860, da det (Reskr. 27 / n 1857) blev Anneks til Vejby. 

Berglum Sogn omgives af Lyngby, Annekset Furreby, Vrensted, 
Stenum, Em og Vejby Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Jelstrup og Rubjærg 
S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. V. for Hjorring. De temmelig lavt- 
liggende og jævne Jorder (Boelhoj, 1 70 F., 53 M.) ere overvejende sandmuldede, 
enkelte Steder med Ler i Underlaget, med flere side Eng- og Kærstræk- 
ninger ; mod S. 0. ligger Skrottes Hede. Ved Sydvestgrænsen løber Klæsfrup- 
grøft. Gennem den nordvestl. Del gaar Landevejen fra Hjorring til Løkken. 

Fladeindholdet 1896: 7227 Td. Ld., hvoraf 2890 besaaede (deraf med Hvede 
16, Rug 664, Byg 513, Havre 1193, Blandsæd til Modenh. 226, Grøntf. 120, Kar- 
tofler o9, andre Rodfrugter 97), Afgræsning 1777, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1590, 
Have 38, Skov 60, Moser 106, Kær og Fælleder 148, Hegn 8, Heder 473, Veje og 
Byggegr. 134 Td. Kreaturhold 1898: 465 Heste, 2145- Stkr. Hornkv. (deraf 1386 
Køer), 1550 Faar og 1220 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 
1895: 314 Td.; 23 Selvejergaarde med 155, 26 Arvefæstegd. med 81, 11 Fæstegd. 
med 39, 121 Huse med 38 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, »L 1890: 
1430 (1801: 688, 1840: 873, 1860: 1141, 1880: 1323), boede i 254 Gaarde og 
Huse; Erhverv: 37 levede af immat. Virksomh. , 1018 af Jordbr., 8 af Gartnerf, 
181 af Industri, 23 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 
106 vare under Fattigv. 



136 ( Hjørring Amt. 

I Sognet Børglum Kirke, sammenbygget med Hovedgaarden Borglum- 
kloster, og Byerne: Børglum med Præstegd., østre Skole, Forsamlingshus 
(opf. 1896), Molle og Teglværk; Frisirup ; Skjøtirup med Fattiggaard for 
Børglum-Furreby Komm. (opf. 1870, Plads for 38 Lemmer; tillige Alder- 
domsbolig) og Mølle; Vittrup, ved Landevejen, med vestre Skele og Molle. 
Saml. af Gde. og Huse : Børglumhede, Børglumkjær, Huse, Fristruphede, 
Huse, Stenbjærg, Tidselbak, største Delen af Løt, Huse. Hovedgaar- 
den Børglumkloster har 69V 4 Td. Hrtk. foruden 3 5 / 8 Td. A. og E. Hartk. 
Skove, omtr. 1400 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 300 Skov (Børglumkl. Sk. 
i Ugilt S.), Resten Ager; til Gaarden hore af Fæstegods 31 3 / 4 og af Arve- 
fæstegods 63 Td. Hrtk. (i Børglum, Vrensted og Ugilt Sogne). Gaarden 
Hjortnæs (med Hovedgaardstakst) hører under Børglumkloster. Gaardene 
Christiansdal og Nielsminde (Afbyggergaarde af Børglumkl.) have tiis. 26 
Td. Hrtk., 645 Td. Ld. (deraf 390 under Christiansdal), hvoraf 60 Eng, 40 
Skov og Plantning, Resten Ager; under Christiansdal en Del Fæstegods i 
Børglum, Vejby og Stenum Sogne. Mariegaarde. 

Børglum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.'s 
Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr. 7. Lands- 
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 508. Lægd. 
Kirken tilhører Ejeren af Børglumkl. 

Den højtliggende, anselige, 124 F. lange og 64 F. brede Kirke, Domkirke i den 
katolske Tid og Klosterkirke, udgør den nordl. af Hovedgaarden Børglumklosters 4 
Fløje. Den bestaar af treskibet Langhus og Kor med lige Gavl, er uden Taarn og 
stammer fra en af store, gule Mursten i den seneste Middelalder opf. Kirke, som nu 
er forkvaklet ved senere Forandringer. Koret er i sine nederste Partier af tilhugne 
Granitkvadre og hviler paa en meget anselig profileret Dobbeltsokkel, der er en af 
de faa Rester af en ældre, romansk Granitkirke, som vistnok var opf. i 1. Halvdel 
af 12. Aarh. Ved en af Nationalmuseet 1362 foretagen Undersøgelse fandtes der en 
Del Fundamenter (senere for største Delen benyttede af den dav. Ejer af Børglumkl. 
til Afbyggergaardene), der viste, at denne Granitkirke har været en ejendommelig 
Bygning, navnlig hvad Korpartiet angaar. Den var treskibet med Korsfløje, der 
sprang frem foran Sideskibene; Højkoret har haft Apsis; til Korsfløjenes Ostside 
har der i disses halve ydre Bredde været smaa Kapeller, medens der fra den anden, 
indre Bredde har udgaaet Sidegange, som løb parallelt med Højkoret og have været 
aabne ind til dette, og som vistnok have fortsat sig i Sideskibene V. for Korsfløj- 
ene; baade Kapellerne og Sidegangene have mod 0. været afsluttede af Apsider, der 
dog ikke som Højkorets vare synlige paa Ydermuren. Den nuv. Kirke har beholdt 
Sideskibene ; paa Korets Sidemure ses endnu Spor af høje Spidsbuer, maaske Lev- 
ninger af en Arkaderække, der har aabnet sig ind til Korsfløjene og Sidegangene, 
som ere blevne nedbrudte i Slutn. af 16. Aarh. *). D. Atl. (V S. 276) fortæller, at 
Kirken blev repareret 1616 af Lensmanden Godslev Budde og i 18. Aarh. af Fr. 
Kjærskjold (" over Indgangen til det nordl. Sideskib staar en Sandstenstavle med 
Aarst. 1722); maaske ere dengang de nordl. Vinduer blevne tilmurede. Kirken har 
spidsbuede Hvælvinger, Højkirken 3, 54 F. høje, Koret 2 og hvert Sideskib 4. I 
Korets nordvestl. Hjørne hvile Gjordbuerne paa en Pilaster af Kamp med trapez- 
formet Kapitæl, i øvrigt paa firkantede Murpiller ligesom i Hojkirken. Hvert Hvæl- 
vingsfag aabner sig med to af en Midtpille baarne Spidsbuer ind til de lavere Side- 
skibe; her bæres Gjordbuerne i det nordl. af firkantede Murpiller, i det sydl. af 
slanke Halvsojler; paa en af disse er der udhugget en Menneskefigur i sammenkrøben 
Stilling. Det vestl. Hvælvingsfag i Midtskibet er paa begge Sider helt lukket med en 
Mur, de to andre ere ved en lav Mur adskilte fra Sideskibenc. Anselig Altertavle i 
Rokokostil over hele Korets Bredde, skænket af Fr. Kjærskjold 1740; i Midtpartiet en 
Kopi af Rubens' Nadveren (Dele af den gamle Tavle, fra Beg. af 16. Aarh., ere i Natio- 



*) Aar 1594 uJgik en kgl. Befaling om en Besigtigelse af Kirken i Anlcdn. af, at Godslcv BuJJc 
med den forrige Konges Tilladelse havde nedbrudt Korsflojcnc for med de indvundne Materi- 
aler at reparere den »»rige Kirke. 



Berglum Herred. — Borglum Sogn. 



137 



nalm.). Store Malmstager fra 1500 med Indskrift: Anno Domini M V hundert. do gaf 
Hans Ilder dette luchter. Prædikestolen saavel som Præste- og Degnestolcn samt det 
store Pulpitur med Orgelet (fra 1750) ere i Rokokostil fra 18. Aarh. I Skibet et stort 
Krucifiks. I Skibet Træepitafium i Renæssancestil over Præsten Peter Jensen Viborg 
og Hustru, opsat 1644. Smstds. er indmuret to Ligsten over Bisperne Jep Friis, f 1486 




Berglum Kirkes Indre. 



(han skal have bygget et Kapel ved Kirken 1483; paa Disken staar: Orate pro datore 
Jacobo Fris), og Niels Stygge, f 1533. I Gulvet under Pulpituret Brudstykke af en Sten 
over Ridder Nicolaus Thorstensen. f 1395. I den østl. Del af det sydl. Sideskib et 
Marmorepitafium over Justitsr. Hillerup, f 1819, og Hustru; i den vestl. Del Marmor- 
monument over Familien Thurahs Gravkapel (her hvile foruden Generalmajor Laur. 
Thurah Justitsr. Kjærskjold og Hustru, Joh. Heinr. Rantzau og Johanne Marie Kjær- 
skjold, g. m. Konferensr. Braem til Baggesvogn). Klokkerne hænge i et nyt, ejendom- 



138 



Hjørring Amt. 



meligt Klokkehus i gammeltysk Stil paa Kirkegaardcn. — Paa Kirkegaarden Monu-' 
ment over Stiftamtmand Chrf. Reitzer, f 1736. 

Børglum (1330: Byrlum, 1335: Borghlun, 1401: Burghlwm), som ifl. Ælnoth har 
sit Navn efter en Dronning paa dette Sted, „Burlina", var oprindl. en Kongsgaard, 
paa hvilken Knud den hellige opholdt sig 1086, da Vendelboerne begyndte Opstan- 
den mod ham. Vistnok mellem 1134 og 1139 afstodes den til Præmonstratenseror- 
denen, som her indrettede et Kannikebo under Styrelse af en Provst og en Prior; 
Moderstiftelsen var Steinfeld i Eifel. Børglum Kloster fik meget snart stor Anse- 
else. Vendsyssels Biskop valgte det straks til sit Bispesæde, og Konventet kom til 
at udgere Bispens Domkapitel, med Ret til at vælge Biskoppen; Kirken blev Stiftets 
Domkirke. Provsterne vare fornemme Prælater — et Par af dem have siddet i Rigets 
Raad — , og Kannikerne have sikkert for en Del været af Adel. De kaldtes a!m. 
„de hvide Bredre a efter Ordensdragten; men 1403 ansogte de Paven om at maatte 
ombytte den hvide Dragt med en merk, som passede bedre til det regnfulde Klima, 
og 1422 bad de om som andre Præmonstratenserkanniker ved Domkirker at maatte 
bære .almutium" (Skulderkrave med Hætte) og „superpelliceum" (Korunderklæd- 



A 













%& 






(U 






iii ug 





Berglumklosters Ydre. 



ning). Klosteret samlede sig efterhaanden et betydeligt Jordtilliggende i de omliggende 
Herreder, deribl. de sterre Gaarde Bangsbo, Birkumgd., Kartoft og Hammelmose; 
det havde adskillige Aalegaarde, Saltkedler o. lign.; i Slutn. af 15. Aarh. omtales, 
at det havde eget Birk. Dronn. Margrethe lod sig optage i Ordenens Broderskab og 
skænkede bl. a. til Kirken en med Ædelstene besat Guldkrone, der paa alle Festdage 
skulde anbringes paa et Jomfru Marie Billedes Hoved. Men der laa en stor Fare 
i denne Velstand, og Klosterets Historie indeholder mange Vidnesbyrd baadc om 
Trængsler og moralsk Forfald. Aar 1330 klagedes der over, at Bisp Tyge var brudt 
ind i Klosteret, havde fordrevet Kannikerne fra deres Kamre og befæstet Kirken og 
Klosteret mod Kongen og de udjagne Kanniker; 1467 dispenserede Paven 8 af 
Kannikerne for at have fængslet deres Provst, som havde forgrebet sig paa Kirkens 
Ejendom; 1520 maatte Provsten Antonius v. Furstenberg af^taa Provstiet, anklaget 
for at have tilvendt sig af Klosterets Klenodier. I den nærmest flg. Tid havde 
Bisperne Niels Stygge Rosenkrantz og Stygge Krumpen efter hinanden Provstiet i 
Forlening, de to Mænd, hvis Fremfærd i særlig Grad viser Raaddenskabet i den 
sidste katolske Tid. Efter Reformationen inddroges Klosteret under Kronen, og der 
blev nu ikke udvalgt nogen ny Provst, men indtil 15/lU ledede Prioren midlertidigt 



Børglum Herred. — Børglum og Furreby Sogne. 139 

dets Anliggender; da blev det endelig sekulariseret, idet det overdroges Albert Skeel 
som Afgiftsien, mod at han skulde underholde de tilbageblevne Kanniker, et F'orle- 
ningsvilkaar, der atter nævnes 1559. Senere var Børglum bortforlenet til Adelsmænd; 
1623 henlagdes det til Sorø Akademi, hvis Hofmester deraf skulde have sit Under- 
hold. Efter Akademiets Nedlæggelse blev B. privat Ejendom, idet Fr. III 1669 mage- 
skiftede det til Kansler Peder Reedtz, f 1674, mod Tygestrup i Sjælland. Sønnen 
Chr. Reedtz solgte Borglumkl. omtr. 1688 til Dronn. Charlotte Amalie, efter hvis Død 
det tillige med Dronninglund og Dronninggd. tilfaldt Fr. IV, som 1715 mageskiftede 
dem mod Gjorslev og Erikstrup til Søsteren Sophie Hedevig (se S. 117), som s. 
Aar solgte det (51) med Tiender (120) m. m., i alt 703 Td. Hrtk. for 30,000 Rd. til 
Generalmajor Chr. G. Møsting, som s. Aar transporterede Skødet til Fr. Kjær, adlet 
1722, udnævnt til Kancellir. 1727; men s. Aar blev Adelskabet kasseret; 1730 fik 
han det dog igen med Navnet Kjærskjold, købte efterhaanden Hegnet, Halkjær, Bagges- 
vogn, Hæstrup og Aagaard og døde 1738, Enken Inger Pop 1740 (om Kjær se C. 
Bruun, Fr. Rostgaard S. 233 flg. og 371 flg.). Hans Svigersøn, den holst. Adelsmand 
Joh. Heinr. Rantzau (f 1748), blev da Ejer af B.; hans Enke ægtede 1750 General- 
major, Bygmester Laur. Thurah, der 1757 solgte det (51, 223, 615 m. m.) for 56,000 Rd. 
og 300 Speciesdl. til Oberst Jens de Poulsen, der solgte det (51, 283 og 692 m. m.) 
1772 for 100,000 Rd. til Konferensr. H. Chrf. Rosenkrone, efter hvem Broderen Baron, 
senere Greve M. G. Rosenkrone arvede det 1774; efter ham blev det 1801 solgt til 
Kancellir. J. Qvistgaard, der atter solgte det til Kobmand N. Fr. Hillerup, f 1819; 
efter Enkens Død 1835 købte cand. jur. C. M. Rottboll det (gml. Hovedgaardstakst 
49 8 / v Bøndergods 540 og Strogods 132 Td. Hrtk.) for 182,000 Rd.; efter hans Død, 
1894, overtog Sønnen, J. Rottbøll, den nuv. Ejer, Gaarden. 

Klosterbygningen bestod af 4 sammenbyggede Længer om en firkantet Gaard; 
af disse udgjorde Kirken den nordl. Fløj, den sydl. indeholdt Boliger for Provsten 
og Kannikerne, i den østl. var bl. a. Ragestuen. Aar 1575 hedder det, at Klosteret 
var meget bygfældigt baade paa Tømmer og Tag, men da det vilde kræve for stor 
Bekostning at reparere det hele, skulde kun et af Husene istandsættes til Beboelse 
(1662 benyttedes dette ogsaa til Beboelse). Senere ere Bygningerne undergaaede 
store Forandringer. Om Kirken er allerede fortalt. Af de andre Fløje ere kun Yder- 
murene delvis fra Klostertiden, enkelte Steder med Spor af gamle Vinduesaabninger. En 
betydelig Restauration blev foretagen af C. M. Rottbøll baade ud- og indvendig, deribl. 
af den af Thurah istandsatte og udsmykkede Riddersal, hvori findes legemsstore 
Portrætter af de oldenborgske Konger og Dronninger. (Om Klosteret se Kirkeh. 
Saml. 2. R. IV S. 465 fig. og 733 fig., om Kirken Løffler, Uds. over Danm. Kirke- 
bygn. S. 84, og Aarb. f. n. Oldk. 1895, S. 237 flg.). 

Neden for Børglumkl. vises endnu den Plads („Bispegaarden"), hvor de katolske 
Bisper havde deres Residens. 

Christiansdal og Nielsminde ere Afbyggergaarde fra 19. Aarh. af Borglumkl.; 
ved C.M. Rottbølls Dod 1894 gik de over til Sønnen, Landstingsmand C. M. R. 

Tæt ved Børglumkl. ligger Boelhøj, hvorfra der er en vid Udsigt. Her har der 
været en hellig Kilde, St. Boels Kilde. 

Furreby Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Borglum, om- 
gives af dette, Lyngby Sogn, Skagerak og Vrensted Sogn. Kirken, midt 
i Sognet, ligger omtr. 2 l / 4 Mil S. V. for Hjorring. De temmelig jævne 
Jorder, der have brat Affald til Stranden, ere overvejende sandmuldede. 
Gennem Sognet, der gennemstrømmes af Klostergrøft, gaar Landevejen fra 
Hjørring til Løkken og fra Løkken til Saltum. 

Fladeindholdet 1896: 707 Td. Ld., hvoraf 343 besaaede (deraf med Rug 77, 
Byg 79, Havre 145, Blandsæd til Modenh. 18, Grontf. 6, Kartoner 14), Afgræsn. 
249, Høslæt, Brak, Eng m. m. 84, Flyvesand 9, Veje og Byggegr. 20 Td. Krea- 
turhold 1898: 86 Heste, 263 Stk. Hornkvæg (deraf 196 Køer), 524 Faar og 220 
Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 22 Td.; 8 Selvejer- 
gaarde med 11, 54 Huse med 11 Td. Hrtk. og 112 jordløse Huse. Befolkningen, 
V, 1890: 1287 (1801: 400, 1840: 676, 1860: 862, 1880: 1027), boede i 209 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 64 levede af immat. Virksomhed, 171 af Jordbr., 520 af Fiskeri, 
277 af Industri, 132 af Handel, 17 af Skibsfart, 29 af forsk. Daglcjervirks., 38 af 
deres Midler, og 39 vare under Fattigv. 



140 Hjerring Amt. 

I Sognet Byen Furreby med Kirke, Skole og Vand- og Vejrmølle og 
Ladepladsen og Fiskerlejet Løkken — 1. Febr. 1890: 164 Huse og 1067 
Indb. (1801: 217, 1840: 445, 1860: 627, 1880: 815) — med Kirke, 
Metodistkirke, Realskole, Privatskole, Apotek, Lægebolig, Alderdomsbolig 
(opr. af Understottelsesforeningen af 18S8, med et Hus til 2 trængende Familier), 
Sparekasse (opr. n / 12 1871; 31 /3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 
595,978 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 30,900 Kr., Antal af Konti 
1188), Gæstgiveri, Badehotel, Kobmandsforretn., Jærnstoberi, Markedsplads 
(Marked i Apr. og Okt.), Redningsstation (opr. 1882), Fare- og Signal- 
station for Fiskere, Toldassistentstation, Kysttelegrafstation, Telegraf- og 
Telefonstation samt Postekspedition. Stedet skal være Station paa den paa- 
tænkte Aabybro-Hjorring Bane. Løkkensholm, Mølgaard og Kodal, Gaarde. 
Løkkens Mølle. 

Efter Fiskeriberetn. var der i Aaret 1897-98 i Løkken 180 Fiskere, der 
fiskede fra 26 aabne Havbaade og 70 mindre Baade til en Værdi af 67,708 
Kr. (særlig Torsk og Kuller). 

Furreby S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
510. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne, Kirken i Lokken ejer sig selv. 

Den lave, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. (nyt). 
Kor og Skib ere fra romansk Tid, af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Kor- 
gavlen er omsat. Et enkelt af de oprindl., rundbuede Vinduer samt begge Dore 
ere bevarede (nu tilmurede). Kirken har fladt Loft. Alterbord af Granitkvadre med 
Relikviegemme ; Altertavle med en Kopi af Thorvaldsens Christus. Romansk Granit- 
døbefont. Prædikestol fra 17. Aarh. I Skibets Vestende et Pulpitur. 

Kirken i Løkken er opf. 1898 (indv. 18 / 12 1898) i gotisk Stil af rode Mursten 
efter Tegn. af Arkitekt Axel Møller; den bestaar af Skib og Kor samt Taarn med 
Spir (80 F. hejt). Taarnrummet er Vaabenhus. Paa Alteret et Trækrucifiks (Billed- 
hugger Fjeldstrup); udskaaren Prædikestol; Døbefont af Faksekalk. — Meiodistkirken 
er opf. 1882 af rede Mursten med Taarn og Spir. 

Furreby skal have Navn af de Fyrreskove, der før have været her langs Stranden 
(se D. Atl. V S. 278). Nu er der ingen Klit i Sognet, men det har i 17. Aarh. lidt 
af Sandflugt (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 128 flg.). Ogsaa Havet har gjort stor 
Skade og bortskyller stadig af Kysten i den nordl. Del af Sognet; Havet skal i sin 
Tid have borttaget en hel By, Kinderup. 

Løkken har før været en betydelig Handelsplads med stor Handel paa Hamburg, 
Norge og England (se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 426 flg. og 3. R. I S. 340 flg.), 
ligesom den var Ladeplads for Hjørring (se S. 14). 

Lyngby Sogn, Anneks til Jelstrup i Vennebjærg Hrd., omgives af 
Furreby og Børglum Sogne, Vennebjærg Hrd. (Rubjærg S.) og Skagerak. 
Kirken, mod N. V. ved Stranden, ligger omtr. 2 Mil S. V. for Hjørring. 
De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere til Dels gode, muld- 
lerede, ikke sjælden med Lerunderlag; i Midten er der dog daarlige Sand- 
jorder med nogen Hede, ved Stranden nogen Klit. Østspidsen af Sognet 
berøres af Landevejen fra Hjørring til Løkken. 

Fladeindholdet 1896: 1063 Td. Ld., hvoraf 430 besaaede (deraf med Rug 91, 
Byg 77, Havre 193, Bælgsæd 3, Frøavl 4, Blandsæd til Modcnh. 21, Grontf. 9, Kar- 
tofler 20, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 265, Høslæt, Brak, Eng m. m. 197, Haver 4, 
Skov 2, Moser 48, Heder 46, Flyvesand 44, Veje og Byggegr. 23 Td. Kreatur hold 
1898: 79 Heste, 342 Stk. Hornkv. (deraf 219 Koer), 512 Faar, 182 Svin og 2 Geder. 
Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 32 Td. ; 14 Selvejergaarde med 
24, 35 Huse med 8 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, */i 1890: 343 (1801 : 
191, 1840: 197, 1860: 258, 1880: 274), boede i 66 Gaarde og Huse; Erhverv: 
3 levede af imrr.at. Virksomhed., 220 af Jordbr., 69 af Fiskeri, 15 af Industri, 7 af 
Handel, f > af deres Midler, og 20 vare under Fattigv. 



Børglum Herred. — Furreby, Lyngby og Vrensted Sogne. 141 

I Sognet Byerne: Nørre-Lyngby med Kirke; Sønder- Lyngby med Skole 
og Mølle. Lyngby-Torp med Andelsmejeriet og Forsamlingshuset lovbro 
(opfort 1891). 

Lyngby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Børglum 
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 
7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 509. 
Lægd. Kirken tilhører en Privatmand. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus (nyt) mod S. Skib og Kor ere 
fra romansk Tid, af huggen og raa Kamp paa en profileret Sokkel. Murene ere 
omsatte; Nordderen er tilmuret, Sydderen ferer ud til Vaabenhuset. Kirken har 
Bjælkeloft; halvrund Korbue af rede Mursten. Altertavle i Rokokostil med et nyere 
Maleri (Christus velsigner Bredet og Vinen). Romansk Granitdebefont med Rund- 
buer, Kors og Hagekors. Nyere Prædikestol. — Kirkegaarden ligger (Aar 1900) kun 
omtr. 100 F. fra Havskrænten; der styrter aarl. omtr. 4 F. ned. 

Vrensted Sogn omgives af Annekset Tise, Stenum, Børglum og Furreby 
Sogne, Skagerak og Hvetbo Hrd. (Ingstrup og Hjermeslev S.). Kirken, 
midt i Sognet, ligger omtr. 2*/i Mil S. V. for Hjørring. De lavtliggende, 
jævne Jorder ere frugtbare med en Del Eng- og Kærstrækninger. Paa Syd- 
grænsen løber Rjørbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løkken til Saltum. 

Fladeindholdet 1896: 5487 Td. Ld., hvoraf 2035 besaaede (deraf med Hvede 
21, Rug 488, Byg 471, Havre 729, Bælgsæd 12, Spergel 6, Freavl 8, Blandsæd til 
Modenh. 148, Grentf. 81, Kartoner 51, andre Rodfr. 20), Afgræsning 1090, Heslæt, 
Brak, Eng m. m. 1176, Have 19, Moser 41, Kær og Fælleder 959, Heder 88, Veje 
og Byggegr. 74 Td. Kreaturhold 1898: 432 Heste, 1663 Stk. Hornkvæg (deraf 
1017 Keer), 1598 Faar og 791 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- 
hartk. 1895: 262 Td.; 39 Selvejergaarde med 147, 18 Arvefæstegd. med 70, 2 
Fæstegd. med 6, 126 Huse med 38 Td. Hrtk. og 53 jordlese Huse, l / 8 i Fæste og 
Leje. Befolkningen, »/, 1890: 1273 (1801: 711, 1840: 957, 1860: 1072, 1880: 
1267), boede i 240 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 
866 af Jordbr., 21 af Fiskeri, 121 af Industri, 16 af Handel, 8 af Skibsfart, 72 af 
forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 109 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Vrensted med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus 
(opf. 1895), 3 Møller og Andelsmejeri (Lykkens Prøve); Aasendrup med 
Skole. Østre Skole, mod 0. i Sognet. Vrenstedkjær, Bostedhede, Libakke 
og Sundsted, Huse. Gaarde: Sunds tedgd. og Holmen. 

Vrensted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum 
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring), og Hvetbo 
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
511. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd. 

Kirken, fordum indviet til St. Theger, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og 
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opfortc i romansk Tid af hugne Granitkvadre; 
i gotisk Tid blev Koret ombygget og udvidet til Skibets Bredde, ligesom der ind- 
byggedes Hvælvinger. Skibets Mure ere til Dels omsatte i nyere Tid. Den nu til- 
murede Nordder er firkantet; gennem Syddoren er Indgangen til Skibet. Taarnet 
er opfert i gotisk Tid, forneden af Kvadre fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten. 
Det overhvælvede Underrum, hvis vestlige Del er afskildret til Materialhus, har 
Spidsbue ind til Skibet. Det overhvælvede Vaabenhus er af store Mursten, vistnok 
samtidigt med Taarnet. Korets estl. Del har Tondehvælving. Altertavle fra 17. Aarh. 
Romansk Granitdebefont. Udskaaren Prædikestol fra 1597. I Koret Epitafier over 
Præsterne M. Evertsen Meier, f 1655, med Portr. af ham, Hustru og 3 Bern, og 
Johs. Dines Carlsen, f 1783, og Hustru, samt Ligsten over Præsterne Frands Lau- 
ridsen Hjort, f 1708, og hans 2 Hustruer, og Anders Carlsen, f 1767, og Hustru. 

Tæt ved Kirken fandtes 1894 af Sognepræst Pommerincke ved Sydosthjornet 
af Kirkegaardsdiget St. Thøgers Kilde, der i Tidernes Leb var tilsandet. 



142 Hjørring Amt. 

Mod S. V. i Sognet ligger et gammelt, nu slojfct Voldsted, "Slottet,,. — Drivs- 
holm, N. i Sognet, er formodentlig den Gaard Drefsholm, der, ligesom en i Byen 
Aasendrup tidligere liggende Herregaard, 1465 tilhorte Hr. Anders Nielsen (Banner) 
af Kokkedal. 

Vrensted og Tise Sogne have i Slutn. af 17. Aarh. lidt meget af Sandflugt (se 
Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 124 flg.). 

Tise Sogn, Anneks til Vrensted, omgives af dette, Stenum og Tolstrup 
Sogne, Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og Hvetbo Hrd. (Saltum, Alstrup og Hjer- 
meslev S.). Kirken, noget mod N., ligger omtr. 2 3 / 4 Mil S. V. for Hjør- 
ring og 3 3 / 4 Mil N. N. V. for Aalborg. De med Undtagelse af Tise Kirke- 
bakke (156 F., 49 M., med trig. Station) lavtliggende Jorder, der mod S. 
gaa over i den store Vildmose, hvoraf noget af den nordl. Del hører til 
Sognet (se ndfr.), ere dels muldsandede, dels skarpsandede, særlig mod 0. 
Sognet gennemstrømmes af Ry Aa, der sammen med sit Tilløb Assenbæk 
danner Vestgrænsen, medens Nordgrænsen dannes af Rørbæk. Gennem 
Sognet gaar Landevejen fra Brønderslev til Saltum. 

Fladeindholdet 1896: 6130 Td. Ld., foruden en Del af den store Vildmose 
(sammen med Tolstrup S. 2S67 Td. Ld.), hvoraf 2075 besaaede (deraf med Rug 571, 
Byg 372, Havre 721, Spergel 10, Blandsæd til Modenhed 214, Grøntf. 111, Kartofler 
59, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 1115, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1957, Have 14, 
Skov 34, Moser 59, Kær og Fælleder 679, Hegn 11, Heder 75, Flyvesand 5, Veje 
og Byggegr. 95, Vandareal m. m. 11 Td. Kreatur hold 1898: 394 Heste, 1716 
Stk. Hornkvæg (deraf 1138 Keer), 1281 Faar, 849 Svin og 14 Geder. Ager og 
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 297 Td. Der var 57 Selvejergaarde 
med 164, 1 Arvefæstegd. med 2, 11 Fæstegd. med 81, 69 Huse med 26 Td. Hrtk. og 45 
jordløse Huse, over */$ * Fæste og Leje. Befolkningen, l j t 1890: 1130 (1S01: 
620, 1840: 813, 1860: 972, 1880: 1160), boede i 194 Gaarde og Huse; Erhverv: 
21 levede af immat. Virksomhed, 788 af Jordbr., 121 af Industri, 21 af Handel, 60 
af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 98 vare under Fattigv. 

I Sognet den enligt beliggende Tise Kirke og Byerne: Tise med Skole, 
Forsamlingshus (opf. 1896), Markedsplads (Marked i Apr.) og Fattiggaard 
for Vrensted-Tise S. (i Tise Udflyttere, opf. 1871, Plads for 26 Lemmer); 
Manna, ved Landevejen (hvoraf en Del kaldes Svingel), med Købmands- 
forretn. og Telefonstation; Filholm; Tisekjær. Nordre Skole, 1 / 8 Mil N. 
for Kirken. Hovedgaarden Hammelmose med Avlsgaardene Ny-Hammel- 
mose, Tagmark og Blaasig, under Stamhuset Birkelse i Aalborg Amt (s. 
d.), har 60 7 / 8 Td. Hrtk,, 1191 Td. Ld., hvoraf 331 Eng, Resten Ager; til 
Gaarden hører en Vandmølle. Andre Gaarde: Stadsvold, Ves ter gd., Grøn- 
borg, Stavad, Gde. 

Tise S.*, een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningsk.' 
512. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand. 

Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og 
Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid, af Granitkvadre, men 
betydelig ombyggede i den senere Middelalder, idet Murene forhøjedes, Koret for- 
længedes mod 0., der indbyggedes Hvælvinger, og Taarnet, der nu er lavt, men 
vistnok har været meget højere, opførtes, alt af Mursten. I Korets Mure ses flere 
tilmuredc spidsbuede Vinduer. Taarnrummet, der oprindl. har været overhvælvet, 
men nu har fladt Bræddeloft, har Spidsbue ind til Skibet. Det overhvælvede Vaa- 
benhus er vistnok samtidigt med Taarnet. Altertavlen, med et Maleri (Nadveren), 
er fra 1806 „efter Tegn. af Just Klemmesen Engstrup." Malmstagerne ere skænkede 
1588 af Peder Munk og Karen Skeel. Romansk Granitdobcfont. Prædikestolen, i 
rig Renæssancestil, tværs over Korbuen, er skænket af samme som Alterstagerne. 
Som Tærskelsten i Norddoren ligger en romansk Ligsten (se Løfjler, Gravst PI. XII). 



Berglum Herred. — Tise og Tolstrup Sogne. 143 

Hammelmose tilhørte 1336 Saxe Pedersen, 1343 Marsken Peder Vendelboe; 1408 
skedede Niels Iversen (Roscnkrantz) H. til Børglum Kloster, som ejede den til Re- 
formationen, da det blev sekulariseret og H. 1541 ved Mageskift<foverdraget til Albert 
Skeel, i hvis Families Besiddelse den senere er forbleven, nemlig Albert Skeel, 
Christen S., f 1595, Otie S., f 1634, Christen S., f 1670. Sidstnævntes Datter Margr. 
S., si. Henrik Rammels, oplod 1671 til sin Datter Anne Rammel, si. Albret Skeels 
til Katholm, en Halvpart i H. (38 Td. Hrtk.) med Gods, hvilken denne synes at 
have solgt til Jørgen Arenfeldt, der 1679 mageskiftede den med omtr. 30 Gaarde 
og Bol til Torben Nielsen, hvis Enke Mette Lauridsdatter 1691 skødede den til 
Albret Bille. 1756 ejedes den anden Halvdel af Grev Chr. Rantzau, hvis Farmoder 
Ide Skeel var Søster til Margr. Skeel. Hans Søn C. A. Greve Rantzau solgte den 
(39 og 199 Td. Hrtk.) samt Asdal 1794 for 74,000 Rd. til Søren Hillerup, som straks 
solgte Halvparten af H. til Geheimer. Skeel til Birkelse for 24,500 Rd., i hvis Slægt 
den anden Halvpart var gaaet i Arv, og siden har H. henhørt til Stamhuset 
Birkelse. — Hovedbygningen, der 1662 bestod af 3 grundmurede Huse, hvoraf 
et i 2 Stokv., og et Bindingsværk, er den gamle, kun noget repareret. Gravene, der 
have omgivet den, ere nu til Dels tilgroede. 

V. for Kirken har der været en hellig Kilde, Vor Frue Kilde. 

Om Sandflugten se Vrensted S. 

Tolstrup Sogn omgives af Tise, Annekset Stenum, Børglum, Em, 
Serridslev og V.- og Ø.-Brønderslev Sogne samt Aalborg Amt (Kjær Hrd.). 
Kirken, mod N., ligger omtr. 2 3 / A Mil S. S. V. for Hjørring og 3 3 / 4 Mil 
N. for Aalborg. De mod N. noget højtliggende, i øvrigt lavtliggende og 
jævne Jorder, der mod S. gaa over i den store Vildmose, hvoraf noget 
af den nordl. Del horer til Sognet, ere mod N. for det meste skarpsan- 
dede, mod S. mest Kær og Eng. Overgangen til Vildmosen dannes af de 
saakaldte Rebsenge, store, grønne Flader (omtr. 26 Td. Hrtk.), der tilhøre 
Stamh. Birkelse, som udlejer dem til Høslæt. Sognet gennemstrømmes af 
Ry Aa, der sammen med sit Tilløb Østeraa danner en Del af Østgrænsen. 
Gennem Sognet gaa Vendsysselbanen og Landevejen fra Brønderslev til 
Saltum. 

Fladeindholdet 1896: 5984 Td. Ld., foruden en Del af Vildmosen (se S. 142), 
hvoraf 1991 besaaede (deraf med Rug 535, Byg 250, Havre 779, Spergel 16, Frøavl 
3, Blandsæd til Modenhed 246, Grøntf. 46, Kartofler 81, andre Rodfr. 35), Afgræsn. 
1203, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1783, Have 21, Skov 31, Moser 114, Kær og Fælle- 
der 308, Hegn 5, Heder 370, Veje og Byggegr. 129, Vandareal m. m. 28 Td. Kreatur- 
hold 1898: 365 Heste, 1743 Stk. Hornkvæg (deraf 1061 Køer), 1138 Faar. 979 
Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 280 Td.; 
52 Selvejergaarde med 209, 2 Arvefæstegd. med 6, 5 Fæstegd. med 14, 92 Huse 
med 25 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse, x \ k i Fæste og Leje. Befolkningen, l /i 
1890: 1210 (1801: 542, 1840: 793, 1860: 1067, 1880; 1227), boede i 230 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 43 levede af immat. Virksomhed, 870 af Jordbr., 170 af Industri, 
13 af Handel, 23 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 62 vare under Fattigv. 

I Sognet Tolstrup Kirke og, tæt ved, Præstegd., Skole, Andelsmejeri og 
Sparekasse (opr. 26 / 10 1872; 3l / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 
348,075 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 23,472. Kr., Antal af Konti 
920), og Byerne: Øster-Hjermeslev, ved Landevejen, med Skole og Tegl- 
værk; Tømmerby med Skole og Fattiggaard for Tolstrup-Stenum Komm. 
(opf. 1882, Plads for 32 Lemmer); Linderup; Rykind; en Del af Holte 
(Resten i Serridslev S.) med Mølle. Mejlsted og Vibsig, Gaarde, Hybjærg 
Huse, Hedehuse. Hovedgaarden Hjermeslevgaard med A fbyggergaarden 
Grishøj paa Vildmosen, under Stamh. Birkelse (s. d.), har 53 Td. Hrtk., 
750 Td. Ld. (foruden den Del af Vildmosen, der horer til Sognet), hvoraf 
350 Eng, Resten Ager; til Gaarden hore Oddensgaards Mølle og Sønder- 
mølle. Gundersmølle (Nørremølle). Gaardene Mølgaard og Taarup, m. m. 



144 Hjerring Amt. 

Tolstrup S., een Sognekommune med Annekset, horer under Børglum 
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjorring), Hjørring Amtstue- (Hjorring) og Hvetbo 
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
513. Lægd. Kirken tilhorer Stamh. Birkelse. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor (oprindl. 
med Apsis) ere opforte i romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en profileret 
Sokkel. Flere af Murene ere senere omsatte lige til Grunden. Over Nordderen 
sidder en Tympanon med et indhugget Kors, medens en lign. Tympanon fra den 
edelagte Sydder nu ligger i Præstegaardshaven. Taarnet, der er nedbrudt til 
Skibets Højde, vistnok omtr. 1770, er forneden af Kvadre fra Skibets Vestgavl, for- 
oven af Mursten. Vaabenhuset er samtidigt med Taarnet og af Granit og Mursten. 
Koret har en senere indbygget Hvælving, Skibet fladt Loft; Taarnrummet, der har 
Spidsbue ind til Skibet, har nu fladt Loft, men var tidligere overhvælvet. Alter- 
tavlen er et nyt Maleri, Chr. i Getsemane (nogle Figurer af det oprindl., gotiske 
Alterskab ere i Nationalmus.). Romansk Granitdebefont. Udskaaren Prædikestol fra 
Beg. af 17. Aarh. Paa Korbuens Væg et Krucifiks med Aarst. 1639. I Korvæggen 
Ligsten over en ung Kvinde, fremstillet i hel Figur, med Indskriften : Anne Mortens- 
datter og flere adelige Vaabener (en Sester til Joh. Mortensen?); Gravkapel under 
Koret; Ligsten over Forpagter paa Hjermeslevgd. Chr. Christensen Solholdt, f 1681. 
Epitafier bl. a. over Præsterne Jens Pedersen Hosbond, f 1680, Niels Iversen, f 1726, 
og to Hustruer, og Jens Larsen Jessen, f 1771 (se Saml. til j. Hist IX S. 200), 
samt over Forpagter paa Hjermeslevgd. Peder Thomsen Kiærulf, f 1717, og Hustru. 

Hjermeslevgaard tilherte 1444 Morten Nielsen (Vognsen), der havde arvet den 
efter sine Forældre, derefter 1481 hans Sen Joh. Mortensen (der dog havde en 
Medejer i Thomes Tordsen, som 1492 indværgede H. med Lovhævd), Morten Jo- 
hansen 1515 og hans Datter Mette Mortensdatter, g. 1 Gang med Bagge Griis, be- 
kendt for sit Mordforsog paa Skipper Klement, som havde afbrændt H., hvilket Forsog 
kostede Bagge Griis selv Livet, 2. Gang med Jens Thomesen (Dan). Hendes Sen 
Morten Bagge til H. dede ugift 1546, men Fru Mette levede endnu mange Aar efter 
paa H., som hun 1588 skænkede til den senere Rigsraad Enevold Kruse og Fru 
Else Marsvin. Deres Sen Jergen Kruse arvede H., men forarmedes under Krigen, 
hvorfor hans Kreditorer kort fer hans Ded 1666 gjorde Indførsel i H. 1668 mage- 
lagde Kronen Gaarden (76 Td. Hrtk.) til Proviantkommissær Nicolaus Bennich, hvis 
Enke Elsebe Margr. Moth 1679 solgte den til Torben Nielsen, Forvalter paa Elkjær, 
der straks efter afhændede den til Jørgen Arenfeldt. Han solgte den (96 Td. Hrtk.) 
1681 til Otte Skeel til Birkelse, hvorefter den indlemmedes i Stamhuset (1794 havde 
H. Hovedgaardstakst 92 Td., Bendergods 335 og Tiender 143 Td.). — Borggaarden 
bestod 1662 af 4 Huse, to i 2 Stokv. af Bindingsværk, de andre i eet Stokv., hvoraf 
det ene af Grundmur; den havde Taarn med Spir og var omgiven af Grave. (Om 
Gaarden dengang og om, hvad den havde lidt i Svenskekrigen, se Saml. til j. Hist. 
DC S. 33, 143 og 283 flg.). Hovedbygningen, i eet Stokv.. er opf. 1883 og ud- 
gør den estl. Flej af Gaardens 4 Længer (den vestl. har 2 Stokv.). 

Aar 1380 pantsatte Ludv. Iversen (Rosenkrantz) sin Gaard i Mejlsted („Middel- 
stedt") til Børglum Kloster. Vester Mejlsted blev 1666 af Erik Sehested til Lykkes- 
holm solgt til Jfr. Anne Kruse til Baggesvogn, som straks efter solgte den til Lorens 
Cort Preen og hans Hustru Barbara Krabbe, der beboede Gaarden til 1683, da de 
solgte den til Jørgen Arenfeldt til Rugaard, som 1686 solgte denne „Bondcgaard" 
til Otte Skeel; 1794 var den en Bondegaard paa 6 Td. Hrtk. under Hjermeslevgd. 

Ved Ø.-Hjermeslev er der fredlyst 3 til Dels ret anselige Gravhøje. 

Stenum Sogn, Anneks til Tolstrup, omgives af dette, Tise, Vrensted, 
Børglum, Em og Børglum Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 1 / 4 Mil 
S. S. V. for Hjørring og 4 Mil N. for Aalborg. De lavtliggende, jævne 
Jorder ere særdeles gode, muldede, med Ler og Mergel til Underlag. 

Fladeindholdet 1896: 1476 Td. Ld., hvoraf 693 besaaede (deraf med Hvede 
10, Rug 10J, Byg 117, Havre 271, Bælgsæd 6, Froavl 6, Blandsæd til Modenhed 
76, Grentf. 15, Kartofler 10, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 314, Heslæt, Brak, Eng 
m. m. 353, Haver 5, Moser 38, Kær og Fælleder 26, Heder 8, Veje og Byggcgr. 38 
Td. Krca turhold 1898: 170 Heste, 637 Stk. Hornkvæg (deraf 408 Koer), 433 



Børglum Herred. — Tolstrup, Stenum og Vraa Sogne. 145 

Faar og 565 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td.; 
27 Selvejergaarde med 70, 1 Arvefæstegd. med 6, 35 Huse med 9 Td. Hrtk. og 1 1 
jordlese Huse. Befolkningen, l L 1890: 421 (1801: 157, 1840: 275, 1860: 296, 
1880: 399), boede i 72 Gaarde og Huse; Erhverv: 50 levede af immat. Virksomh., 
286 af Jordbr., 63 af Industri, 4 af Handel, 8 af deres Midler, og 10 vare under 
Fattigv. 

I Sognet Byen Stenum med Kirke, Skole og Mølle. Stenumhede, Gd. 
og Huse, Vanggaarde og Gaarden Kokholm. 

Stenum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
5 14. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Birkelse. 

Den lille, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. De 
ældste Dele, Skib og Kor, ere fra romansk Tid af Granitkvadre, men ombyggede i 
den senere Middelalder, særlig Koret, der har Sokkel med Skraakant. Et oprindl. 
Vindue og Syddøren ere bevarede. I den senere Middelalder er ligeledes tilføjet 
mod V. et Taarn, dels af huggen Kamp fra Vestgavlen, dels af Mursten, men det 
er senere blevet nedbrudt i Skibets Højde (vistnok 1762, hvilket Aarst. staar paa 
den nuv. Vestgavl); det tilbagestaaende Parti, der adskilles fra Skibet ved en Mur, 
hvori Spidsbue, og Skibet have fladt Loft, Koret Hvælving. Det overhvælvede Vaa- 
benhus, af Granitkvadre og Mursten, med Kamgavl, er ogsaa opf. i gotisk Tid. Som 
Altertavle tjener en muret Niche med Thorvaldsens Christusfigur i Gibs; romansk 
Granitdøbefont; Prædikestol i Renæssancestil fra 1622. 

Vraa Sogn omgives af Annekset Em , Vejby , Sejlstrup , Rakkeby, 
Vrejlev og Serridslev Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l 1 ^ Mil 

5. S. V. for Hjørring. De ikke videre højtliggende, jævne Jorder ere over- 
vejende meget gode, muldede, med Ler og Mergel til Underlag. Ved Øst- 
grænsen løber Rakkeby Aa, ved en Del af Vestgrænsen Stenvad Aa. Gennem 
Sognet gaa Landevejen fra Hjørring til Aalborg og Vendsysselbanen. 

Fladeindholdet 1896: 3921 Td. Ld., hvoraf 1630 besaaede (deraf med Hvede 

6, Rug 422, Byg 229, Havre 588, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 184, Grøntf. 
116, Kartofler 38, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 786, Høslæt, Brak, Eng m. m. 886. 
Haver 28, Skov 4, Moser 108, Kær og Fælleder 302, Heder 123, Veje og Byggegr. 
52 Td. Kreaturhold 1898: 304 Heste, 1537 Stk. Hornkvæg (deraf 1052 Køer), 
1044 Faar, 1039 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- 
hartk. 1895: 184 Td.; 51 Selvejergaarde med 141, 142 Huse med 42 Td. Hrtk. og 
8 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 1890: 1221 (1801: 509, 1840: 593, 1860 
819, 1880: 980), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv: 90 levede af immat. 
Virksomhed, 771 af Jordbr., 184 af Industri, 46 af Handel, 60 af forsk. Daglejer- 
virks., 50 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv. 

I Sognet Vraa Kirke og nærved: Præstegd., og Stationsbyen Vraa med 
Skole, Folkehøjskole (opr. 1872 i Stenum, 1890 flyttet hertil), Baptisternes 
Forsamlingshus (opf. 1893), Sparekasse for V.-Em Sogne (opr. 6 / 2 1871; 
Sl /s 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 349,476 Kr., Rentefoden 4 pCt., 
Reservefonden 23,712 Kr., Antal af Konti 1007), Lægebolig, Gæstgiveri, Af- 
holdshjem, Andelsmejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation, Postekspedition 
og Valgsted for Amtets 4. Folketingskr. Byerne: Nørre- Vraa med Skole; 
Sønder- Vraa med Mølle. Saml. af Gde og Huse: Borup (1370: Botorp) 
med Mølle, Boruphede, Stenvad med Molle, Gadehuse, Vesterhede med 
Teglværk, Foldbjærg Huse, en Del af Grønnerup (Resten i Vrejlev S.). Gaarde : 
Vestergd., Østergd., Store Bundgd., m. m. Ved Landevejen Vrejlev Kro. 

Vraa S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.'s 
Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Lands- 
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 516. Lægd. Kirken 
tilhører nogle Privatmænd. 

Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 10 



146 Hjerriiig Amt. 

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V..og Vaabenhus mod 
N. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid, af tilhugne Kvadre paa en 
Sokkel med Skraakant. Murene i Koret og i Skibets sydl. Del ere senere omsatte, 
til Dels med Mursten. Et af de oprindelige Vinduer og den firkantede Norddor ere 
bevarede. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indbygget Hvælving. Det brede 
Taarn er opf. i gotisk Tid (maaske paa en tidligere Tilbygning), forneden af Granit- 
kvadre fra Vestgavlen samt af Munkesten, foroven er det i ny Tid ommuret. Taarn - 
rummet, der adskilles fra Skibet ved en Mur, hvori en Der, er delt i to Dele, af 
hvilke den ene er Materialhus, medens der i den anden staar en Del Trækister uden 
Indskrifter. Vaabenhuset er af store Mursten. Altertavlen bestaar af en Ramme fra 
18. Aarh., i hvis Midte er anbragt et godt udskaaret Felt fra 15. Aarh. (Gravlæggelsen). 
Romansk Granitdobefont. Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil med Tornekrand- 
sernes, Bjørnernes, Lungernes og Ulfstandernes Vaabener. I Taarnrummet et Epi- 
tafium over Præsten Mag. Jørgen Jensen Berg, f 1737, og Hustru. I Skibet et 
Krucifiks. Klokken (indtil 1836 i et Træstillads paa Kirkegaarden), med ulæselig 
Indskrift, er fra Midten af 15. Aarh. 

Em Sogn, Anneks til Vraa, omgives af dette, Vejby, Børglum, Stenum, 
Tolstrup og Serridslev Sogne. Kirken mod N. 0., ligger l 3 / 4 Mil S. S. V. 
for Hjørring. De ikke videre højtliggende, jævne Jorder ere til Dels af 
samme Beskaffenhed som Hovedsognets. Paa en Del af Østgrænsen løber 
Stenvad Aa. Gennem Sognets østl. Del gaar Vendsysselbanen. 

Fladeindholdet 1896: 1489 Td. Ld., hvoraf 596 besaaede (deraf med Rug 154, 
Byg 85, Havre 229, Spergel 16, Blandsæd til Modenh. 50, Grontf. 18, Kartofler 15, 
andre Rodfr. 29), Afgræsn. 280, Høslæt, Brak, Eng m. m. 353, Have 5, Skov 3, 
Moser 58, Kær og Fælleder 101, Heder 65, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreatur- 
hold 1898: 116 Heste, 535 Stk. Hornkvæg (deraf 343 Koer), 467 Faar og 411 Svin. 
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td.; 20 Selvejergaarde 
med 54, 37 Huse med 14 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1890: 
350 (1801: 184, 1840: 237, 1860: 298, 1880: 352), boede i 62 Gaarde og Huse; 
Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 295 af Jordbr., 19 af Industri, 1 af Handel, 
3 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Em (udt. Æm) med Kirke, Skole, Mølle og Jærn- 
banehpl. ; Vollerup, Em Udflyt ter gaar de, Møllehuse. 

Em S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette, ssmt under 5. Udskrivningskr.* 
515. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd (de samme som Vraa). 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Den ældste Del, Skib og Kor, 
er fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Af et oprindeligt Vindue 
' og af Norddøren ere Rester bevarede, ligeledes er bevaret den halvrunde Granltkorbue. 
Murene ere i den senere Middelalder omsatte, til Dels med Mursten (maaske paa 
Grund af en Brand, af hvilken der endnu ses Spor). Taarnet er opfort i gotisk 
Tid af røde Munkesten. Underrummet, der adskilles fra Skibet ved en Væg, hvori 
en Dør, er Vaabenhus; baade dette og Kirken have fladt Loft. Altertavle og Præ- 
dikestol (den sidste med Aarst. 1603) ere i Renæssancestil; i Altertavlens Midtparti 
en Niche, hvori Thorvaldsens Christus i Gibs. Romansk Granitdøbefont paa muret 
Fod. Den meget lille Klokke er fra 1567. 

Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Kirken skulde nedbrydes og Sogne- 
folket søge til Vraa Kirke; 1558 toges Bestemmelsen tilbage, men Sognet blev An- 
neks til Vraa, og „for at der hver Søndag kunde blive Prædiken i Vraa, Serridslev 
og Em Kirker", paabødes det at ansætte en Kapellan. 

Vester-Brenderslev Sogn omgives af Tolstrup Sogn, Annekset Serrids- 
lev, Jerslev og Ø.-Bronderslev Sogne; Ry Aa danner Grænsen mod S. V., 
medens Nord- og Vestgrænsen dannes af dens Tillob Østeraa. Kirken, 
noget mod 0., ligger omtr. 3 Mil S. for Hjørring og 3 1 /* X. for Aal- 
borg. De mod N. noget højtliggende, mod S., hvor de gaa over i Vild- 



Berglum Herred. — Vraa, Em og V.-Brendcrslev Sogne. 147 

mosen, lavtliggende og jævne Jorder ere mod N. for en Del skarpsandede, 
mod S. side og i det hele mindre frugtbare. Gennem Sognet gaa Lande- 
vejene fra Hjorring til Aalborg og fra Brønderslev til Saltum samt Yend- 
sysselbanen. 

Fladeindholdet 18%: 6+50 Td. Td., hvoraf 2249 besaaede (deraf med Rug 
455, Byg 268, Havre 757, Bælgsæd 3, Spergel 8, Freavl 5, Blandsæd til Modenhed 
434, Grøntf. 78, Kartofler 94, andre Rodfr. 144), Afgræsn. 1189, Høslæt, Brak, Eng 
m. m. 1845, Have 52, Skov 46, ubevokset 30, Moser 125, Kær og Fælleder 640, 
Hegn 16, Heder 143, Flyvesand 14, Veje og Byggegr. 89, Vandareal m. m. 12 Td. 
Krcaturhold 1898; 467 Heste, 1949 Stk. Hornkvæg (deraf 1183 Køer), 970 Faar, 
1111 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 
258 Td.; 51 Sclvejergaarde med 213, 228 Huse med 44 Td. Hrtk. og 8 jordløse 
Huse. Befolkningen, */i 1890: 2202 (1801: 666, 1840: 933, 1860: 1148, 1880: 
1700), boede i 342 Gaarde og Huse; Erhverv: 191 levede af immat. Virksomhed, 
965 af Jordbr., 21 af Gartneri, 529 af Industri, 214 af Handel, 163 af forsk. Dag- 
lejervirks., 60 af deres Midler, og 59 vare under Fattigv. 

I Sognet Vester-Brønderslev, stor, købstadlignende Landsby — omtr. 
2000 Indb. — , der er opvokset i de sidste Aar omkring Stationen, med 
flere to Stokv. høje Huse og en Gade (Algade sammen med Vester- og 
Østergade), der omtr. er x / 4 Mil lang, med Kirke, Præstegd., stor Kommune- 
skole '(opf. 1888 i to Stokv.; 4 Lærere, 1 Lærerinde og 2 Underlærere samt 
Vi 1900 400 Elever) med Biskole (55 Elever), Realskole (opf. 1890 i to 
Stokv., med Dimissionsret), Folkehøjskole (opr. 1868), teknisk Skole (i 
Kommuneskolen), Missionshus (opf. 1898), Amtssygehus (opf. 1894 efter 
Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe, Plads for 32 Patienter), Apotek, flere 
Læger, Bank (opr. 1898), Sparekasse (opr. l j A 1870; 31 / 3 1898 var Spa- 
rernes saml. Tilgodehav. 355,367 Kr., Rentefoden 4 pCt, Reservefonden 
13,192 Kr., Antal af Konti 1255), Jærnstøberi og Metalvarefabrikken Peders- 
haab (opr. 1886, omtr. 40 Arbejdere), Cementstøberi (Aktieselsk.), Damp- 
uldspinderi, Farveri, Garveri, Dampbageri, Ølbryggeri, Teglværk, flere Moller, 
Købmandsforretninger, mange Haandværkere, Kro, Hotel, Markedsplads (Mar- 
ked hver Maaned; det i Sept. med Heste, Kvæg og Faar er et af de 
største i Vendsyssel), Bogtrykkeri (her udgives „Brønderslev Avis"), Jærn- 
bane-, Telegraf- og Telefonstation, Postkontor (Posthuset er opf. 1889) samt 
Sessionssted for Lægd 511-15 og 518-21; ved Byen Plantagen „Hede- 
lund". Desuden Byen Vrangdrup (1393: Wrangsthorp). Agdrup. Gde., 
med Andelsmejeri, Faksholm, Gde., Grinsted, Gde., Smalby. Kjærsiedeme. 
Hovedgaarden Nibstrup har 32 1 /* Td. Hrtk., 590 Td. Ld., hvoraf 120 
Eng, 70 Plantage, Resten Ager. Kornumgaard med paabegyndt Afbyggergd. : 
33 3 / 4 Td. Hrtk., 703 Td. Ld., hvoraf 250 gml. Agerjord, 100 nyopdyrket. 
Resten Eng og Tørveskær; til Gaarden hører et Teglværk. Enggaard: 13 
Td. Hrtk., 318 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 74 Græsningsjord, Resten Ager 
(1 Hus). Koriiumgaarde, Thorsmark, Gd. 

V.-Brønderslev S., en egen Sognekommune, horer under Børglum Hrd. s 
Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr. , 7. 
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 519. Lægd. 
Kirken tilhører Stamh. Birkelse. 

" Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis og Vaabcnhus mod S. Den ældste Del, 
Koret og det ostl. Parti af Skibet, er fra romansk Tid af Granitkvadrc paa en pro- 
fileret Sokkel. Begge de oprindl. Dere og flere Vinduer ere bevarede (til Dels tilmurede). 
ligesom den halvrunde Korbue. I den senere Middelalder er der tilbygget et Taarn. 
som vistnok i 2. Halvdel af 18. Aarh. er nedbrudt til Skibets Hojde; det tilK\j;e- 

10* 



148 Hjerring Amt. 

staaende Underrum, med fladt Loft, er adskilt fra Skibet ved en Mur, hvori en Spids- 
bue. Paa Skibets Nordside har der staaet et Kapel, hvoraf endnu ses Spor. Apsis, 
senere adskilt fra Koret ved et Skillerum, har Halvkuppelhvælving, den ovrige Del 
af Kirken senere indbyggede Hvælvinger. Vaabenhuset er nyere. Altertavle fra Re- 
næssancetiden med et nyt Maleri (den korsfæstede). Alterstagerne ere 1596 skæn- 
kede af Jens Kjærulf i Kornum og Hustru Anne Gris. Romansk Granitdobefont. 
Udskaaren Prædikestol fra 17. Aarh. I Koret Ligsten over Peder Sorensen Thorup 
til Nibstrup, f 1771, og Hustru. Klokken, i en Stabel ved Vestgavlen, er fra 1418. 

Nibstrup ejedes af Mourids Nielsen Gyldenstierne paa Aagaard, 1532 af hans 
Svigerson Hr. Predbjorn Podebusk, 1598 af Knud Brockenhuus, f 1599, hans Svoger 
Mogens Eriksen Kaas, som skrev sig til den 1604, men 1624 havde den i Forpagt- 
ning af Fru Magdalene Ahlefeldt, til hvem han formodentlig havde pantsat, men 
siden tilbagelost den, thi næste Ejer var hans Datterson Joh.- Urne, f 1699 ugift, 
hvorefter N. kom til dennes Svoger Hans Wolf Muhlheim, f 1701, derefter Datteren 
Anne Stygge M., g. m. Axel Arenfeldt, der udkebte sine Medarvinger 1701, 1705 
og 1706 og solgte N. til sin Hustrus Svoger Oberstlieutn. Peter Motzfeldt, som atter 
1711 solgte den (20 og 206 Td. Hrtk.) til Jesper Jespersen til Høgholt, efter hvem 
den 1744 paa Auktion blev kebt med Tiender (34 Td. Hrtk.) og Gods (267 Td.) 
for 6110 Rd. af Claus Edv. Ermandinger, som 1751 solgte den (20 og 228 Td. 
Hrtk.) til Laurs Sorensen Møller, fra hvem den 1758 ved Auktion blev købt af 
Anders Skeel til Birkelse for 10,660 Rd. Denne solgte 1770 N. med Mølle og Gods 
(henh. 21, 4 og 278 Td. Hrtk.) for 29,200 Rd. til Peder Sørensen Thorup, f 1771; 
derefter ejedes den af dennes Enke Ane Jørgensen, f 1776, Sønnen Søren Pedersen 
Thorup, f 1791, paa hvis Dødsbos Auktion den (21 og 219 Td. Hrtk.) blev købt for 
19,350 Rd. af Ritmester Carsten Lassen, f 1822. Derefter ejedes den af Kammerr. 
B. F. T. Riber, efter hvem den købtes 1836 for 18,600 Rd. Solv af C. C. v. Stocken, 
senere Justitsr., der 1858 solgte den for 85,000 Rd. til G. Geelmuyden, men atter 
overtog den i dennes Fallitbo 1863; efter hans Enkes Død solgtes den 1874 for 
73,000 Rd. til H. P. Høyer, i hvis Konkursbo den 1892 overtoges for 95,823 Kr. at 
den nuv. Ejer, Grosserer, Etatsr. J. Ankerstjerne. — Hovedbygningen er opf. i 
18. Aarh. og bestaar af 3 Fløje af Grundmur i 1 Stokv. 

Kornumgaard tilhørte 1661 Peder Thomesen Galsky t, f 1678, der trods sit ade- 
lige Navn kun var en Selvejerbonde. Hans Enke, f 1688, og Søn Helmich G., f 1694, 
ejede den derefter. Dennes Enke Kirstine Albrechtsdatter Olsdorf ægtede 1698 Lars 
Jensen, f 1709, i hvis Tid K. havde 24 Td. Hrtk. og med Gods i alt 82 Td. 1720 
ejedes den af Sr. Otte Albrechtsen, 1732 af Claus Edv. Ermandinger, hvis Enke 
Helmiche Margr. Lassen (f 1765) 1756 afkøbte Holger Skeel til Birkelse Herligheden 
af K. m. m. for 5000 Rd. Hun havde testamenteret K. med Gods (118 Td. Hrtk.) 
til sin Datter Sidsel Kirstine Ermandinger og hendes Ægtefælle Jens Dytschou, f 1775. 
Dennes Enke Helene Winde giftede sig 1778 med Søren Thorup til Nibstrup, efter 
hvis Død K. ved Auktion blev købt for 14,350 Rd. af Christen Brønnum fra Randrup. 
Nuv. Ejer er Enkefru Møller. — En Hans Andersen i Kornumgd. nævnes 1506. 

I Grinsted boede 1671 den nysnævnte Hans W. Muhlheim, der havde faaet Gaarden 
til Brug af sin Svigermoder Fru Johanne Kaas paa Nibstrup. Siden kom den tilbage 
til Nibstrup, hvortil den, en Bondegaard paa 14 Td. Hrtk., endnu hørte 1791. 

Dronn. Margrethe købte af Henneke og Timme Limbek Angætorp og Vrangætorp 
(Agdrup-og Vrangdrup), som hun 1383 skænkede til Hundslund Kloster. 

Ved V.-Brønderslev ligge to fredlyste Gravhøje. 

Sognet var indtil 1859 Anneks til Jerslev; derefter henlagdes det til Serridslev, 
men 1887 blev V.-Brønderslev Hovedsognet. 

« 

Serridslev Sogn, Anneks til V.-Brønderslev, omgives af dette, Jerslev, 
Vrejlev, Vraa, Em og Tolstrup Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 
2 Mil S. for Hjørring. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere 
i det hele lermuldede. Sydgrænsen dannes af Østeraa. Gennem Sognet 
gaar Landevejen fra Hjørring til Aalborg; et Stykke af Vestgrænsen be- 
røres af Vendsysselbanen. 

Fladeindholdet 1896: 4295 Td. Ld., hvoraf 1957 bcsaaedc (deraf med Rug 
483, Byg 230, Havre 699, Spergel 13, Blandsæd til Modenhed 162, Grøntf. 167, 
Kartofler 94, andre Rodfr. 106), Afgræsn. 941, Høslæt, Brak, Eng m. m. 827, Have 



Børglum Herred. — V.-Bronderslev, Serridslev og Jerslev Sogne. 149 

28, Skov 6, Moser 125, Kær og Fælleder 145, Hegn 5, Heder 149, Veje og Byggegr. 
111 Td. Kreaturhold 1898: 287 Heste, 1362 Stkr. Hornkvæg (deraf 891 Køer), 
824 Faar, 949 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 
1895: 197 Td.; 57 Selvejergaarde med 168, 2 Arvefæstegd. med 4, 109 Huse med 
25 Td. Hrtk. og 51 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 1890: 1130(1801: 497, 
1840: 682, 1860: 921, 1880: 1115), boede i 223 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 
levede af immat. Virksomhed, 832 af Jordbr., 171 af Industri, 13 af Handel, 17 af 
forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 57 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Serridslev, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Spare- 
kasse (opr. 6 / 7 1875; 31 / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 48,087 
Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 4425 Kr., Antal af Konti 165) og 
Andelsmejeri; Kalum med Mølle; Under aare\ Hjelmsted med Skole ; største 
Delen af Holte med Mølle (Resten i Tolstrup S.). Saml. af Gde. : Bakken, 
Smersted, Ulvhøj \ Revsnæs, Huse. Gaarde: Nørhave, Mellemhave, Sønder- 
have med Teglværk, Østeraa med Mølle, Ves ter aa, Gde., Skar nager gd., 
m. m. Knarkemølle. 

Serridslev S., en egen Sognekommune, hører under Børglum Hrd.'s Juris- 
diktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Lands- 
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 518. Lægd. 
Kirken tilhører 3 Privatmænd uden for Sognet. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra 
romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. I Korets og 
Skibets Nordside ere to af de oprindl. Vinduer bevarede (tilmurede) ; Syddoren er 
tilnuiret. Skibets Mure ere meget uregelmæssigt satte indvendig og hælde stærkt 
indad. Kirken har Bjælkeloft. Det store Vaabenhus, fra den senere Middelalder, er 
af røde Mursten. Altertavle med Fløje i Ramme fra 18. Aarh.; i. Midten en Kopi 
efter Rubens (Nadveren), paa Fløjene 4 godt udskaarne Felter fra 15. Aarh. med 
Scener af Christi Liv ; paa Siderne og den øverste Del af Rammen staa 1 1 godt ud- 
førte Figurer af Apostle og Helgener. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæs- 
sancestil fra 1626. Over Korbuen et Krucifiks fra gotisk Tid. Klokken hænger i en 
Stabel, der er rejst paa en stor, fredlyst Gravhøj, over hvilken Kirkegaardsdiget gaar. 

Stadegaard (Stothne) blev 1380 tilskødet Børglum Kloster af Hr. Jens Andersen 
<Brok). 

Ved Kalum er der fredlyst en Gravhøj. 

Serridslev var oprindl. Anneks til Vraa Sogn; ved Reskr. af 26 / 8 1803 udskiltes 
■det og fik 1859 (Reskr. af 7 /» 1856) V.-Brønderslev til Anneks, men 1887 blev det 
sidste Hovedsognet. 

Jerslev Sogn omgives af Taars, Vrejlev, Serridslev, V.- og 0.- Brøn- 
derslev Sogne samt Dronninglund Hrd. (Hallund, Helium, der er Anneks 
til Jerslev, Skæve og Torslev S.). Kirken, mod S., ligger 2 3 / 4 Mil S. S. 0. 
for Hjørring. Jorderne ere i den østlige Del, som hører til jydske Aas, 
højtliggende og bakkede (Søhedens Bakke, 358 F., 112 M., med trig. Sta- 
tion) samt mod N. lerblandede, sydligere stærkt sandede med Grus og Sten 
■og med flere Hedestrækninger; Jorderne i den vestl. Del, der gennemstrømmes 
af flere Aaløb, deribl. Østeraa, ere mindre højtliggende og ikke saa bak- 
kede samt for det meste sandmuldede. En Del Skov (Pajhede Sk., Gronsk.). 
Ved Sydgrænsen løber Vrangbæk. 

Fladeindholdet 1896: 11,677 Td. Ld., hvorat 4657 besaaede (deraf med Rug 
1075, Byg 363, Havre 2008, Spergel 47, Froavl 12, Blandsæd til Modenh. 471, 
•Grøntf. 246, Kartofler 235, andre Rodfr. 1%, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 2268, 
Høslæt, Brak, Eng m. m. 2429, Have 62, Skov 451, ubevokset 22, Moser 218, Kær 
og Fælleder 412, Hegn 12, Heder 916, Flyvesand m. m. 32, Veje og Byggegr. 190, 
Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 741 Heste, 2944 Stkr. Hornkvæ- 



150 . Hjørring Amt. 

(deraf 1978 Koer), 2220 Faar, 1693 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hartk. og 
halv. Skovskyldshartk. 1895: 337 Td.; 105 Selvejcrgaarde med 230, 3 Fæstegd. med 
5, 353 Huse med 95 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, l 7. 1890: 
2730 (1801: 1088, 1840: 1492, 1860: 2081, 1880: 2575), boede i 546 Gaarde og 
Huse; Erhverv: 85 levede af immat. Virksomhed, 1965 af Jordbr., 7 af Gartneri, 
382 af Industri, 58 af Handel, 55 af forsk. Daglejervirk., 106 af deres Midler, og 
72 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Jerslev med Kirke, Præstegd. (noget V. for Byen), 
Skole, Privatskole (for Adventister), Forsamlingshus (opf. 1888), Spare- 
kasse for J.-Hellum Sogne (opr. 14 / n 1869; 31 /3 1898 var Sparernes saml. 
Tilgodehav. 117,864 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 10,537 Kr., 
Antal af Konti 598), Kro, Mølle, Andelsmejeri (Norager), Købmandsforret- 
ninger, m. m.; Aalstrup (udflyttet; gml. Form: Alstrup); Klæstrup, ved 
Landevejen , med Skole , Teglværk og Mølle ; Svennum ; Øster- Mellerup 
(udflyttet; 1498: Mielldorp) med Skole; Sier up med Skole og Fattig- 
gaard (opf. 1869, Plads for 38 Lemmer). Saml. af Gde. og Huse: Langl- 
hjem, Hjulskov \ Søheden (gml. Form: Sørheden) med Skole, Grydbæk y 
Daarbak, Mylund med Skole og Forsamlingshus („Fællesmaal", opf. 1892), 
Steruphede, Krattet, Flyvbjærg, Aaholm, m. m. Gaarde: Vester- Mellerup, 
Musted) Ovstrup, Mølholm, Gde., Pajhede, Gde., Abildgd., m. m. Vesler- 
mølle, Vandmølle. Østermølle. 

Jerslev S., en egen Sognekommune, hører under Børglum Hrd.'s Juris- 
diktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund Lægedistr., 
7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr'. 521. 
Lægd. Kirken tilhører en Privatmand. 

Kirken bestaar af Skib med Korsarm mod N., Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus 
mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid af Granitkvadre paa en 
profileret Sokkel. Sydmurene ere omsatte. Begge Døre og et Par af de oprindl. 
Vinduer ere bevarede (til Dels tilmurede). Skibet har forskallet Bjælkeloft, Koret en 
senere indbygget, spidsbuet Hvælving. Taarnet er opført i den senere Middelalder, 
forneden af Granitkvadre fra Skibets Vestmur, foroven af Mursten; det øverste Parti 
er restaureret 1854. Taarnrummet (tidligere overhvælvet) adskilles fra Skibet ved 
en Mur, hvori en nu tilmuret stor Spidsbue. Vaabenhuset, med Kamgavl, er samtidigt 
med Taarnet. Den lave Korsarm fra Renæssancetiden, med Bjælkeloft, har en bred, 
flad Bue ind til Skibet. Altertavle fra 17. Aarh. med et godt nyere Maleri (Christus). 
Anselige Malmstager, skænkede af Jens Nielsen, Præst i Aalborg. Romansk Granit- 
døbefont. Udskaaren Prædikestol fra Beg. af 1 7. Aarh. I Kirkens Vestende et Pulpitur 
fra samme Tid. I Koret Ligsten over Præsten Jacob Holm, f 1777, og Hustru. I 
Korsarmen et gammelt Krucifiks, Klokken hænger i en Stabel paa Kirkegaarden. 

Abildgaard ejedes 1616 af Jens Thomsen Orning. — Mustedgaard ejedes af en 
vis Sonnemand, der solgte den til Hr. Claus Limbek, hvorom Iver Eriksen 1448 fik et 

Vidnesbyrd. Dronning Margrethe skænkede den 1393 til Hundslund Kloster. 

Mellerupgaard i V.-Mellerup blev 1662 af Ide Juel tilskødet Fru Johanne Kaas til 
Nibstrup, der 1663 købte en Part i Gaarden af Fru Anne Stygge paa Tidemandsholm; 
1666 tilhørte den Fru Johannes Svigersøn Hans Wolf Muhlheim, f 1701, hvis Datter 
Magdalene, g. m. Christen Andersen R6sholm, 1706 solgte sin Halvpart (5 Td. Hrtk.) 
til sin Svoger Peter Motzfeldt til Nibstrup. — Fru Elsebe af Hcssclbæk solgte 1401 
sin Gaard i n Padehede u til Børglum Kloster. 

En nu forsvunden Gaard Knærø eller Kner ejedes af den lærde Bonde Peder 
Lassen Dyrskjot, f 1707. 

Om Sognets Navn se S. 97. I Sognet har vistnok i ældste Tider ligget Jerslev 
Herreds Tingsted, om det end tidligt er blevet flyttet til Nabosognet Ø.-Brønderslcv 
(se S. 152). 

Ved Sterup er fredlyst een Gravhøj, ved Ø.-Hjulskov en Gruppe af 5 smukke 
Høje. 

Litt.: Z. Røjkjær, Hist. og topogr. Efterretn. om J. Sogn, i Saml. til j. Hist. IX 
S. 289 fig. 



Berglum Herred. — Jerslev og Ø.-Brønderslev Sogne. 1 5 l 

Øster-Brønderslev Sogn omgives af Tolstrup, V.-Brøndcrslev og Jerslev 
Sogne, Dronninglund Hrd. (Hallund, der er Anneks til Ø.-Brønderslev, og 
Ørum S.) og Aalborg Amt (Kjær Hrd.). Kirken, mod N. V., ligger omtr. 
3 Mil S. for Hjørring og ligesaa langt N. for Aalborg. De i den nordl. 
Del noget højtliggende og bakkede, mod S. lave og jævne Jorder ere for en 
Del sandmuldede med store Kær- og Engstrækninger mod S. I den sy dl. 
Del løber Ry Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjørring til Aalborg. 

Fladeindholdet': 1896; 8107 Td. Ld., hvoraf 2911 besaaede (deraf med Rug 
783, Byg 275, Havre 1115, Spergel 6, Blandsæd til Modenhed 270, Grontf. 119, 
Kartofler 148, andre Rodfr. 194), Afgræsn. 1669, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2621, 
Have 50, Skov 36, Moser 23, Kær og Fælleder 449, Hegn 20, Heder 197, Sten- 
marker 5, Veje og Byggegr. 122, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 538 
Heste, 2370 Stk. Hornkvæg (deraf 1577 Keer), 1252 Faar, 1624 Svin og 4 Geder. 
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 242 Td.; 55 Selvejergaarde 
med 199, 155 Huse med 42 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, X L 
1890: 1549 (1801: 628, 1840: 943, 1860: 1252, 1880: 1482), boede i 277 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 38 levede af immat. Virksomhed, 1092 af Jordbr., 2 af Gart- 
neri, 168 af Industri, 23 af Handel, 124 af forsk. Daglejervirks, 27 af deres Midler, 
og 75 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Øster-Brønderslev (1299: Ø.-Brundeslef) med Kirke, 
Præstegd., Drenge- og Pigeskole, Sparekasse for Ø.-B. og Hallund Sogne 
(opr. Vio 1869 ; 3 V 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 89,990 Kr., 
Rentefoden 3 3 / 5 pCt., Reservefonden 11,918 Kr., Antal af Konti 585), Mølle 
og Fællesmejeri ; Sluådrup; Linderup med Skole; Hvilshøj med Teglværk; 
Kraghede med Skole, Mølle og Fattiggaard for Ø.-B. -Hallund Komm. 
(opf. 1881, Plads for. 50 Lemmer). Gaarden Gammel- Burholt'. l2 5 / 8 Td. 
Hrtk., 330 Td. Ld., hvoraf 67 Eng, 6 Mose, 5 Veje og Byggegr., 11 
Gaardspl. og Have, Resten Ager. Gaarden Øster-Gjerndrup: 12 Td. Hrtk., 
380 Td. Ld. ; til Gaarden hører en Mølle. Gaarden Ny-Bur holt: 7 3 / 8 Td. 
Hrtk., 230 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, Resten Ager. Desuden Linderupgd., 
Hvtlshøjgd. med Mølle, Nejstgd., Vester- Gjemdrup og Birkholt, Gde. 

Ø.-Brønderslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børg- 
lum Hrd. 's Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund 
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
520. Lægd. Kirken tilhører Chr. Windes Arvinger. 

Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod X. 
Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret 
Sokkel. Norddøren, et Par Vinduer og en lille Dor i Korets Sydvæg ere bevarede. 
Sydmuren i Skibet er omsat; Apsis har Halvkuppelhvælving, Kor og Skib Bjælke- 
loft. Senere, men endnu i romansk Tid, blev Skibet forlænget mod V. omtr. 25 Fod, 
med Kvadersten paa en profileret Sokkel; dette Parti, der har noget tykkere Mure 
end det øvrige Skib, har muligvis været en Forhal eller Underbygning af et Taarn; 
paa Nordsiden, tæt ved Vestgavlen, er der Adgang til Skibet gennem en rundbuet 
Portal. Taarnet, forneden af Granitkvadre, foroven af Mursten, med takkede Gavle, 
er opf. i Renæssancetiden (til Dels ombygget 1785). Taarnrummet, der har været 
bestemt til at overhvælves, men nu har Bjælkeloft, er skilt Ira Skibet ved en tynd 
Mur, hvori en Dør (den tidligere Spidsbue er nu tilmuret). Vaabenhuset er nyt; ny 
opmuret Altertavle med Thorvaldsens Christus. Malmstager fra 1577 med Navnet 
Niels Jurgens. Romansk Granitdobefont. Udskaaren Prædikestol fra Renæssance- 
tiden. To Degnestole i Koret, Stolestaderne og et Pulpitur (med Aarst. 1 643), i Ski- 
bets Vestende, ere fra Midten af 17. Aarh. Paa Skibets Nord væg Epitafier over Kan- 
cellir. Peder Iversen til Burholt, f 1790, og Hustru, samt over Oberstlieutn. Peder 
Himmelstrup til Burholt, f 1757, og Hustru Anna Hegelund Kjærulf, f 1776, 1. Gang 
g. m. Peder Iversen af Gml. Hammelmosegd. I Gulvet 1 Ligsten og 3 Ligtræer 
fra Beg. af 17. Aarh. over Bonder. Klokke fra 1546. — En Runesten, som for 



152 Hjørring Amt. 

har siddet som Karmsten over en af Kirkens Portaler, er nu i Nationalmuseet; dens 
Indskrift lyder: „Kirken er helliget Christus til Miskundhed for Menneskene. Svend 
Garmundson" (se Wiin/ner, Univ. Reformationsskr. 1895, S. 42). 

Burholt herte til Borglum Kloster, kom ved Reformationen til Kronen og blev 
1564 pantsat til Chrf. Blik. Siden tilhorte den Otte Skeel, med hvis Datter Karen 
den 1642 kom til Steen Bille og saa til dennes Sonner Fred. Bille, f 1665, og 
Holger B., hvis Son Steen B. 1692 afkobte sine Brødre Henrik og Chr. Fr. B. deres 
Fjerdeparter af Gaarden (6 Td. Hrtk.) og 1700 sin Broder Otte B. hans Del, hvorefter 
han 1710 solgte B. (24 Td. Hrtk,) med Gods (i alt 123 Td. Hrtk.) til Provst Jens 
Pedersen Brøndlund, der 1719 skodede den til Hans Justesen, f 1728, hvorefter B. 
blev udlagt til dennes Kreditorer. 1735 skødede Provst Steen Kjærulf B. til Kapt. 
Peder Himmelstrup, f 1757; derefter ejedes den af dennes Enke Anna Hegelund, 
f 1776, hvis Søn af 1. Ægteskab Niels Iversen til Heiselt 1777 solgte sin Halvpart 
i B. (24 og 109 Td. Hrtk.) ibr 5000 Rd. til sin Broder Peder Iversen. Denne solgte 
1789 B. med Tiender, Brohartkorn og Bøndergods (henh. 24, 52, 3 og 109 Td. Hrtk.) 
for 19,300 Rd. til Henrik Winde fra Odden (f 1817). Hans Enke døde 1833, hvor- 
efter Gaarden gik over til Sønnen J. Fr. Chr. W. (f 1889), der 1854-57 opførte Ny- 
Burholt og 1867 overdrog Gml.-B. til Sønnen J. K. Winde, den nuv. Ejer, medens 
Ny-B. gik over til en anden Søn J. Fr. Chr. \V„ der solgte den 1891 til Chr. Pedersen 
for 70,000 Kr. — Den største Del af H o vedbygningen er opf. 1843 i 1 Stokv. 
af Grundmur; 1853 brændte den med Undtagelse af den 1843 opf. Del, der nu blev 
forlænget, ligesom der tilføjedes to Sidefløje. 

Hvilshøj gaard var 1662 en Bondegaard paa 15 Td. Hrtk. under Burholt; 1671 solgte 
Otte Bille den med 6-8 Gaarde til sin Broder Holger Bille, men 1682 skødede Al- 
bert Bille den til Hr. Kjeld Nielsen i Sundby, der 1683 overdrog den til Jonas Chri- 
stensen Mule, der endnu s. A. solgte den til Anne Jespersdatter Hegelund til Orm- 
holt, som 1694 overdrog den til sin Svigersøn Peder Thomsen Kjærulf, f 1717, 
hvorefter dennes Enke Margr. Henriksdatter Hemmer 1723 ægtede Jørgen Birch, der 
1724 pantsatte den (13 Td. Hrtk.) med en Del Gods (i alt 83 Td. Hrtk.) til Cort Trap 
i Aalborg, der 1739 ved Auktion solgte den med tilliggende Gods til Harbo Meulen- 
gracht, der 1741 afhændede den til Cl. Edv. Ermandinger; 1774 blev den atter ved 
Auktion af Peder M. Lykke til Kjølskegd. solgt for 3955 Rd. til Hans Kynde i Aal- 
borg, der før 1777 synes at have afhændet den til Hans Bøje, hvis Enke 1781 
stillede den til Auktion. Den tilhører nu O. Møller. 

I Linderup (1493: Linderum) boede 1568 Peder Stygge; 1758 var der to 
Bøndergaarde, hver paa 5 Td. Hrtk., der laa under Nibstrup; 1800 hørte de under 
Kjølskegd. — En Gaard Borodtholm nævnes 1494. 

I et Tingsvidne af 1473 nævnes en Vold, Troldborg, som var opkastet neden for 
Børglum Klosters Gaard Vester. Gjemdrup. 

Jerslev Herredsting, der, ligesom i ældre Tider andre Ting, holdtes under aaben 
Himmel, var 1494 og i den nyere Tid ved Hvilshøj (se D. Mag. 3 R III S. 258). I en 
Præsteberetn. fra 1809 (Antiqv. Ann. III S. 325) beskrives Tingstedet, der ikke eksisterer 
mere, som en firkantet, med Sten omgiven Plads ved en rund Gravhøj; smstds. for- 
tælles, at Tinget holdtes paa en Gaard i Stubdrup, naar det var daarligt Vejr (jfr. 
Saml. til j. Hist. III S. 273 og IX S. 306). Den nævnte Gravhøj og 4 andre nær- 
liggende kaldtes „Tinghøjene" ; paa en af dem skal have staaet en Galge. 

I Sognet ligge 5 fredlyste Gravhøje, deribl. ved O.-Bronderslev den anselige 
„Stubdrup Kirkehøj", samt en 156 F. lang Langdysse. 



Hvetbo Herred. 

Sogne: 

Ingstrup, S. 154. — Hj 'er mes lev, S. ifé. — Alstrup, S. /j6. 
Hune, S. IS9- — Jetsmark, S. 160. — (Aaby, S. 162). 



Saltum, S. 157. 
Gjøl, S. 162. 



,; ,<#a\v,i. ...... 




vetbo Herred, det mindste i Am- 
tet næst Læsø, begrænses mod 
S. V. af Øster Han-Hrd., mod 
V. af Vesterhavet (Skagerak), 
mod 0. af Børglum Hrd. og 
Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og 
mod S. af Limfjorden. Til Her- 
redet hører Øen Gjøl i Limfjor- 
den. Det er meget langstrakt 
fra N. til S., omtr. 4*/ 4 Mil, 
medens den største Bredde fra 
V. til 0. er l 3 / 4 Mil. Overfla- 
den er gennemgaaende temme- 
lig jævn ; kun ved Saltum hæver 
der sig et Bakkeparti til 128 
F., 40 M., som gaar mod N. V. 
ud til Kysten, hvor det ender med Ørnbjærg, 137 F., 43 M. Jorderne 
«re overvejende sandede og sandmuldede med større Strækninger dækkede 
af Moser og Kær samt Hede og Klit. Den største Del af Østgrænsen dan- 
nes af Ry Aa (med dens Biaa Assenbæk), som optager flere smaa Vand- 
løb, der strømme gennem Herredet fra V. til 0. Det er næsten helt blottet 
for Skov (i alt 182 Td. Ld.); mod S. ligger dog den i de sidste Aar an- 
lagte Blokhus Plantage. Det hører m. H. t. Frugtbarhed til Amtets middel- 
gode Herreder, idet der ved Matr. gnmstl. gik 32 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. 
Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 44,595 Td. Ld. (4, 47 Q MU, 
246 )12 Q Km.). Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 
Vi 1895 1392 Td. Folketallet var 1. Feb. 1890: 9037 (1801: 4047, 
1840: 5808, 1860: 7630, 1880: 8572). I gejstl. Henseende danner det 
eet Provsti sammen med Børglum Hrd., i verdsl. Hens. hører det under 
Hvetbo Hrd. 's Jurisdiktion og Amtets 8. Forligskreds. 

Hvetbo Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Hittet (Navnet, der ikke som sædvanlig er taget 
fra en By, tyder paa, at Herredet oprindl. har været et særskilt Landskab, maaske 
en O, i alt Fald til Dels O; 1525 nævnes saaledes i en Opregning af Kirkerne — 



154 Hjerring Amt. 

D. Mag. 4. R. II S. 48 — Huetbohærcth, Jetsmark paa Huet), horte i Middelalderen tiF 
Vendsyssel, senere til Borglum Len; fra 1660 horte storste Delen til Borglum Amt, 
en mindre Del til Aastrup og Sejlstrup Amter; se i ovrigt S. 6. 

Der er i Herredet talt omtr. 120 jordfaste Oldtidsmonu menter (deraf et Par Sten- 
grave, Resten Gravhoje); henved 60 ere nu dog slojfede, og af Resten ere kun omtr. 
20 velbevarede; to ere fredlyste. I storst Antal forekomme de i Sognene Hune (43), 
Saltum (36) og Ingstrup (22). 

Litt : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af S. Muller og E. 
SchiaJte, 1882. 



Ingstrup Sogn omgives af Annekset Hjermeslev, Saltum Sogn (hvori det 

har flere Enklaver), Skagerak og Børglum Hrd. (Vrensted S.). Kirken, midt 

i Sognet, ligger omtr. 3 Mil S. V. for Hjørring. De noget højtliggende y 

temmelig jævne Jorder (ved Kysten Ørnbjærg, se S. 153) ere ret gode,. 

sandmuldede; den med Hede og Flyvesand tidligere dækkede vestl. Del er 

nu næsten helt opdyrket. Nordøstgrænsen dannes af Assenbæk (med den 

udtørrede Ingstrup Sø) og Nybæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra 

Løkken til Saltum. 

Fladeindholdet 1896: 5410 Td. Ld., hvoraf 1647 besaaede (deraf med Hvede 
10, Rug 442, Byg 374, Havre 695, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 50, Grontf. 5, 
Kartofler 34, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1046, Høslæt, Brak, Eng m. m. 991, Haver 
16, Moser 35, Kær og Fælleder 617, Heder 190, Flyvesand m. m. 750, Veje og 
Byggegr. 113, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1407 Stk. 
Hornkvæg (deraf 828 Keer), 1417 Faar, 661 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. 
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 191 Td.; 46 Selvejergaarde med 156, 99 Huse med 
35 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse, x \ % i Fæste og Leje. Befolkningen, 1 j i 1890: 
1022 (1801: 517, 1840: 733, 1860: 917, 1880: 1051), boede i 198 Gaarde og Huse- 
Erhverv: 29 levede af immat. Virksomhed, 682 af Jordbr., 31 af Fiskeri, 119 af 
Industri, 18 af Handel, 2 af Skibsfart, 52 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, 
og 52 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Ingstrup (1335: Ingilstorp, 1408: Ingestorp) med 
Kirke, Præstegaard, østre Skole, Mølle og Andelsmejeri; Trudslev, ved 
Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1894) og Mølle; Brødslev med Mis- 
sionshus (opf. 1890) og Mølle; Sønder- Kj ettrup-, noget af Ej 'er sted — 1340: 
Egerstad — (Resten i Saltum S.). Saml. af Gaarde og Huse: Hvorupklit, 
Huse, Borupgde., Skulsmark, Huse, Vestermark med vestre Skole, Grøn- 
høj, Huse, Kringels lederne, Gde. Gaarde: Kjettrupgaard (omtr. 11 Td. 
Hrtk.) med Badehotel, Rolighed, Klitladen, Havgd. y m. m. 

Ingstrup S., een Sognekommune med Annekserne Hjermeslev og Alstrup, 
hører under Hvetbo Hrd. 's Jurisdiktion (Pandrup), Hjørring Amtstue- (Hjør- 
ring) og Hvetbo Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 
5. Udskrivningskr.' 524. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd. 

Kirken, fordum kaldet St. Marie Kirke, bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn 
mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid, 
af veltilhugne Granitkvadrc paa en profileret Sokkel. Storste Delen af Skibets Mure 
er senere omsat. Begge Døre ere bevarede (den nordlige tilmuret). To af de op- 
rindelige Vinduer findes i Koret (tilmurede). Kor og Apsis have Granitgesimscr, 
den sidste tillige en Rundbuefrisc. I en Sten i Skibets Mur findes indhugget et Kors. 
Skib og Kor have senere indbyggede Stjernehvælvinger. Taarnct er opfort senere 
af store, gule og rode Mursten, med Kvadre fra den nedbrudte Vestgavl (blandt 
Kvadrene findes ogsaa Bordpladen til et Alter med Relikviegemme); det overhvæl- 
vede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhusct, med fladt Loft, er opført 



Hvetbo Herred. — Ingstrup Sogn. 



155 



væsentlig af huggen Kamp og har et romansk Vindue (Materialet skriver sig fra 
den nedbrudte Kjettrup Kirke). I Korhvælvingen er der fremdraget nogle Kalkmale- 
rier. Altertavle i Renæssancestil; i Midtfeltet et Maleri (Christus paa Korset); for- 
oven staar: Hr. Jergen Jensen, Karen Lauridsdatter, 15S5, Jens Nielsen, Mads Jensen, 
forneden: Oberstlieutn. Hans Rudolph Grabow, 1741, Fru Elisabeth Rantzau. Alter- 
stagerne ere skænkede 1666 af Jacob Ottesøn og Ingeborg Lauridsdatter. Romansk 
Granitdebefont. Prædikestol med samme Navne og Aarstal som den ældste Indskrift 
paa Altertavlen. Paa Korets Væg et stort, udskaaret Krucifiks fra gotisk Tid. Stole- 
stader med Renæssanceornamenter. I Korgulvet Ligsten over Provst Jergen Jensen 
Weile, f 1598, og Hustru. I Skibets Gulv en romansk Ligsten over dennes Moder, 
Maren Clausdatter, f 1587. I Skibet en Mindetavle over Præsten Peder Poulsen, 
f 1780, og Hustru. En udskaaren dobbelt Dør, vistnok fra Slutn. af 16. Aarh., sidder 
i en Trævæg, der adskiller Taarnrummet fra Skibet (se Tegn. af æld. nord. Arkit. 
2. Saml. I R. PI. VI). 

Kjettrupgaard blev 1643 af Fru Hel vig Brahe solgt til Henrik Rantzau, tilhørte 
siden Justits-, Kancelli- og Admiralitetsraad Jens Lassen, der 1703 solgte sin Halv- 
gaard i K. til Fr. Kjær, som straks overdrog den til Jordan Henriksen paa Fuglsig, 



fø 




Ingstrup Kirke 



der atter 1711 solgte den til Jfr. Anne Lange til Fuglsig, som dog 1712 skodede 
den til Jordan Henriksens Enke Ide Frederiksdatter Wilsbech; hun solgte 1740 K. 
med Tiende og Gods (3 og 28 Td. Hrtk.) og 14 Huse for 1956 Rd. til Majorinde 
Ane Cathnne Stadtiender, f. Godsen, der 1752 solgte den for 4400 Rd. til Joh. Fr. 
Mathiasen, f 1791. 1778 havde K. kun 3 / 4 Td. Hrtk., men det tilliggende Gods 41. 
Paa Auktion efter Mathiasen blev K. 1791 kobt for 13,130 Rd. af Mathias Yde, 
g. m. Sophie Kathr. Mathiasen, f 1801. 

Niels Torlofsen Basse 1525 var gift med Fru Edel K'alf „paa Havgaard i Thy<\ 
I Ingstrup skal der have været et Herresæde, som senere henlagdes til Præste- 
gaarden under Navnet Barfred, mod at Kongen der kunde faa Ophold for kortere 
Tid. Danske Atlas (V Bd. S. 303 Og.) siger, at der paa Præstegaarden, der for hed 
„Brederis", skal have været et stort, rødt Hus med Grave om, hvor Kongerne under- 
tiden toge Ophold, naar de vare i Vendsyssel, hvorfor ogsaa Ingstrup Sa var 
bleven lagt til Præstegaarden, og der anføres et Brev, udstedt 1581 af Bjorn 
Andersen, Høvedsmand paa Aalborghus, hvori det bl. a. hedder: „Sognepræsten 
Hr. Jørgen Jensen haver med et lovligt tolv Mands Vidne bevist, at udi 60 Aar 
og herover haver Fiskenet i I. Sø været Ejendel til I. Præstegd, til H. kgl. May. 
aabne Kælder og Gæsteherberg her smstds.«. Senere kom Fiskeriet atter til Kronen 



156 Hjerring Amt. 

og endnu i 1. Halvdel af 19. Aarh. udlejedes det; 1857 udtørredes Soen. Af noget 
Voldsted ved Ingstrup eller Præstegaarden findes der nu intet Spor (i den nordl. 
Del af Sognet inde i Klitterne er der truffet Fundamenter af gamle Bygninger). Fra 
„Ganhøj", mellem Kirken og Præstegaarden, er der et stærkt Ekko. 

Ingstrup har tidligere haft et tredje Anneks, Kjettrup, i den sydvestl. Del af Sog- 
net ved Kysten; men det blev ved Res. af 4 / 10 1571 nedlagt og Kirken nedbrudt, 
fordi det næsten helt var ødelagt af Sandflugt (at Præsten for ikke at faa det store 
Pastorat delt, har fremstillet ødelæggelsen værre, end den var, tyder flg. Ord paa: 
„Hr. Jørgen lagde Kjettrup Kirke øde, fordi han vilde Kapellan ikke føde"). Paa 
Stedet, hvor Kirken har staaet, ved den nordligste af Gaardene i S. -Kjettrup, findes 
nu kun en uregelmæssig Hojning. Granitstenene, hvoraf den har været bygget, ere, 
foruden til Vaabenhuset ved Ingstrup Kirke, benyttede til Huse i Sognet. 

Hjermeslev Sogn, Anneks til Ingstrup, omgives af dette og dets andet 
Anneks Alstrup, Saltum Sogn og Børglum Hrd. (Tise S.). Kirken, midt i 
Sognet, ligger 3 Mil S. V. for Hjørring. De mod 0. lavtliggende og jævne, 
i den vestl. Del mere højtliggende og bakkede Jorder (Dele af Saltum Bakke- 
parti) ere især mod 0. gode, muldede og sandmuldede. Østgrænsen dannes 
af Assenbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Brønderslev over Saltum 
til Løkken. 

Fladeindholdet 1896: 1683 Td. Ld., hvoraf 782 besaaede (deraf med Hvede 
8, Rug 167, Byg 193, Havre 308, Blandsæd til Modenhed 58, Grontf. 16, Kartofler 
14, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 339, Høslæt, Brak, Eng m. m. 390, Have 8, Skov 3, 
Moser 9, Kær og Fælleder 100, Veje og Byggegr. 48 Td. Kreaturhold 1898: 
219 Heste, 785 Stkr. Hornkv. (deraf 493 Køer), 618 Faar, 459 Svin og 2 Geder. 
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 114 Td.; 32 Selvejergaarde 
med 94, 1 Fæstegd. med 3, 43 Huse med 17 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse, 
over »/■ i Fæste og Leje. Befolkningen, \ 1890: 534 (1801: 289, 1840: 367, 
1860: 424, 1880: 550), boede i 94 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af 
immat. Virksomh., 355 af Jordbrug, o af Gartneri, 76 af Industri, 19 af Handel, 2 
af Skibsf., 17 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Vester- Hjermeslev, ved Landevejen, med Kirke, Skole 
(fælles for Hjermeslev og Alstrup S.), Forsamlingshus (opf. 1894), Køb- 
mandsforretn., Andelsmejeri (Fælleshaab) og Telefonstation. Stride, Gde. 
og Huse, Myr tue, Gde. Lemmer gaar d (omtr. 8 Td. Hrtk.). 

Hjermeslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de 
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Ud- 
skrivningskr.' 525. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lemmergd. 

Kirhen bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og 
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokkel med Hulstav. Store Partier 
af Murene ere omsatte. Den nordre Dør og et Par Vinduer ere bevarede (nu til- 
murede). I den senere Middelalder forhøjedes Skib og Kor med Mursten, da Hvæl- 
vingerne indbyggedes. Taarnet, af store, gule og røde Mursten samt Granitkvadre 
fra Vestgavlen og med blindingsprydede Gavle, og Vaabenhuset, af gule Mursten, 
ere ogsaa fra Middelalderens Slutn. Det overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind 
til Skibet. Altertavle fra Slutn. af 18. Aarh. med et nyere Maleri. Romansk Granit- 
• døbefont. Prædikestol fra 16. Aarh. 's Slutn. med Præsten Jørgen Jensens og Hustrus 
Navne. Præstestol fra Renæssancetiden. I Skibet et stort Krucifiks og sent-romanske 
eller tidlig-gotiske Træfigurer af Maria og Johannes. Klokke fra 1513. 

Alstrup Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Ingstrup, omgives af 
Hjermeslev og Saltum Sogne samt Borglum Hrd. (Tise S.). Kirken, mod 
N. V., ligger omtr. 3 1 /* MB S. V. for Hjorring og 3 ! / 2 Mil N. V. for 
Aalborg. De jævne Jorder ere overvejende muldede med rødt Sand til 
Underlag. Østgrænsen dannes af Ry Aa. 



Hvetbo Herred. — Ingstrup, Hjermeslev Alstrup og Saltum Sogne. 157 

Fladeindholdet 1896: 806 Td. Ld., hvoraf 370 besaaede (deraf med Rug 98, 
Byg 99, Havre 146, Blandsæd til Modenh. 7, Grentf. 8, Kartofler 10), Afgræsn. 
186, Heslæt, Brak, Eng m. m. 195, Haver 3, Kær og Fælleder 26, Veje og Byggegr. 
26 Td. Kreaturhold 1898: 86 Heste, 377 Stkr. Hornkv. (deraf 241 Keer), 304 
Faar og 176 Svin. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 51 Td. ; 
18 Selvejergaarde med 34, 40 Huse med 16 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Be- 
folkningen, >/i 1890: 359 (1801: 161, 1840: 231, 1860: 324, 1880: 351), boede 
i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede at immat. Virksomh., 268 af Jordbr., 
56 af Industri, 6 af Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 3 
vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Alstrup med Kirke. Alstrup Nymark, Huse, Langbæk, 
Gd. og Huse, med Mølle (en Del i Saltum S.). 

Alstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks 
Hjermeslev, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som 
disse samt under 5. Udskrivningskr.' 526. Lægd. Kirken tilhører en Privat- 
mand. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Oprindelig 
var det en ualmindelig lille og uanselig Kirke, bestaaende af Skib og Kor, opf. i ro- 
mansk Tid af Granitkvadre. Koret er senere nedbrudt og genopfert; Murene ere delvis 
omsatte i Skibet. Begge Døre ere bevarede (Norddøren tilmuret), ligeledes et op- 
rindeligt Vindue. Ved Middelalderens Slutn. blev Skibet forlænget mod V., Murene 
forhøjede, Hvælvinger i Skibet indbyggede, samt Taarn (med stor Spidsbue i Vest- 
muren) og Vaabenhus (paa dets Gavl staar 1797) opførte, alt af store, gule Mursten 
i Munkeforbandt og [med Granitkvadre fra Skibets Vestgavl. Koret cg Vaabenhuset 
have fladt Bræddeloft. Godt, nyt Alterbillede (Christus i Emaus). Romansk vel- 
bevaret Kalk og Disk. Romansk Granitdøbefont. Tarvelig Prædikestol fra 18. Aarh. 
I Skibet to romanske Krucifikser. I Korgulvet Ligsten over Peder Iversen, Forpagter 
paa Hammelmose, f 1729. Klokken, uden Indskrift, er vistnok fra Beg. af 16. Aarh. 
(Andr. Ingstrup af Kbh. indkaldtes 1789 for Sjæll. Landsting til at lide Dom, fordi 
han havde ladet Kirken forfalde). 

En nu forsvunden adelig Sædegaard Abildgaard ejedes 1516 af Mads Bagge, med 
hvis Datter Anne den kom til Knud Bildt, deres Søn Daniel B., hans Son Knud B., 
hvis Søn Daniel B. 1626 solgte den til Anders Friis. Den maa dog være kommen 
tilbage til Bildterne, thi 1662 var den en større Bondegaard, tilhørende Daniel Bildt 
i Norge, rettere hans Enke Dorete Bielke, hvis Arvinger solgte den til Friherre Rutger 
von Ascheberg, der 1680 skødede den til Herredsfoged Knud Christensen i Donstrup. 
1766 ejedes den (12 Td. Hrtk.) af Andr. Ingstrup, Forpagter paa Dronninggd. 

Saltum Sogn omgives af Annekset Hune, Jetsmark Sogn, Aalborg 
Amt (Kjær Hrd.), Børglum Hrd. (Tise S.), hvorfra det adskilles ved Ry Aa, 
Alstrup, Hjermeslev og Ingstrup Sogne samt Skagerak. Kirken, mod N., 
ligger omtr. 3 1 /, S. V. for Hjørring og 3 3 / 4 Mil N. V. for Aalborg. De 
mod 0. og N. noget højtliggende og bakkede (Saltum Bakkeparti, se S. 
153), i øvrigt jævne Jorder ere ret gode — mod S. lerede, mod N. mul- 
dede og sandmuldede — undtagen mod V., hvor der findes større Stræk- 
ninger med Hede og Flyvesand. I den nordl. Del gaa Landevejene fra 
Saltum til Løkken, Brønderslev og Aaby. 

Fladeindholdet 1896: 6822 Td. Ld., hvoraf 2386 besaaede (deraf med Hvede 
28, Rug 641, Byg 539, Havre 846, Spergel 10, Frøavl 9, Blandsæd til Modenh. 140, 
Grentf. 58, Kartofler 86, andre Rodfr. 28). Afgræsn. 1239, Høslæt, Brak, Eng m. m. 
1415, Haver 28, Skov 10, ubevokset 20, Moser 76, Kær og Fælleder 517, Heder 
589, Flyvesand 371, Stenmarker 17, Veje og Byggegr. 146, Vandareal m. m. 8 Td. 
Kreaturhold 1898: 598 Heste, 2103 Stkr. Hornkv. (deraf 1,265 Køer), 2428 Faar. 
1082 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 294 
Td.; 83 Selvejergaarde med 236, 219 Huse med 58 Td. Hrtk. og 18 jordløse 
Huse. Befolkningen, "/« 1890: 1778 (1801: 839, 1840: 1198, 1860: 1572, 
1880: 1657), boede i 339 Gaarde og Huse; Erhverv: 65 levede af immat. Virksomh., 



158 Hjørring Amt. 

1280 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 165 af Industri, 30 af Handel, 49 af forsk. Daglejer- 
virks., 82 af deres Midler, og 103 vare under Fattigv. 

I Sognet Saltum Kirke med Præstegd. , ved den omtr. 4 Td. Ld. store 
Nols Sø, og Byerne: Nørre- Saltum, ved Aaby vejen, med Skole, Amts- 
epidemihus (opf. 1893, med 14 Senge), Apotek, Distriktslægebolig, Spare- 
kasse (opr. 31 / 12 1869; Vs 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 22,954 
Kr., Rentefoden 3 4 / 5 pCt., Reservefonden 1047 Kr., Antal af Konti 161), 
Andelsmejeri og Telefonstation; Sønder- Saltum med Skole og Mølle; Østrup, 
ved Aaby vejen; Torpe ; Over-Jonstrup\ en Del af Ej er sted — 1340: 
Egerstad — (Resten i Ingstrup S.); Faarup med Skole. Saml. af Huse: 
Saltum-Mark og Saltum-Kjær, Bunken, Rendbæk med Skole; Torpekjær, 
Villerupkjær, Drustrup, Løthuse, Ejersted Huse, en Del af Langbæk (se 
Alstrup S.), m. m. Vestrupgaard har 13V 2 Td. Hrtk., 245 Td. Ld., hvoraf 
35 Græsning og Kær, Resten Ager. Andre Gaarde: Saltumgd., Nørregd., 
Albækgd. Albæk Mølle. 

Saltum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hvetbo Hrd.'s 
Jurisdiktion (Pandrup), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hvetbo Lægedistr., 
7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 527. 
Lægd. Kirken tilhører 2 Privatmænd. 

Den store, højtliggende Kirke (se Vignetten S. 153), fordum indviet til Johs. 
Døberen og St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaaben- 
hus mod S. Den ældste Del, Skibet, er fra romansk Tid af huggen Kamp paa en 
profileret Sokkel. I den senere Middelalder nedbrødes det oprindelige, med Apsis forsy- 
nede Kor, der atter opførtes i samme Bredde som Skibet, men uden Apsis, Skibets 
Mure omsattes til Dels og forhøjedes, der indbyggedes Hvælvinger (enkelte Vinduer 
og de to oprindelige Døre, nu tilmurede, ere bevarede), og Taarnet, hvis hvælvede 
Underrum er aabent til Skibet, tilføjedes, forneden af Granitsten fra Vestgavlen, for- 
oven af gule Munkesten (der har vistnok været et oprindeligt Taarn), ligesom det høje 
Vaabenhus (fladt Loft), af samme Materiale, opførtes. Paa de ©sti. Hvælvinger er 
der fremdraget Kalkmalerier fra Reformationstiden med bisar Fremstilling af de 
menneskelige Laster (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 56). Altertavlen er et Maleri 
fra nyere Tid, Christus paa Korset; paa Kalken staar bl. a. : Forbrændt med 
Præstegaarden 15 / 6 1677. Romansk Granitdøbefont. Godt udskaaren Prædikestol i 
Renæssancestil. I Skibet hænge nogle udskaarne Træfigurer fra den gamle katolske 
Altertavle og et Krucifiks. I Korvæggen en romansk Ligsten, vistnok fra 13. Aarh., 
med Indskr. : Thurgeif pater rvr (o: reverendus) iacet sub petra (se Løffler, Gravst., 
PI. XI). Ved Kirkevæggen Ligsten over Præsterne Just Valentinsen Fulda, f 1689, 
og Jakob Lauritsen Holm, f 1717. 

Aar 1445 bestemte Kong Chrf. af Bayern, at Saltum Kirke efter den dav. Præsts 
Død skulde tilfalde Aalborg Helligaandskloster, hvilket skete 1464. 

Vestrupgaard tilhørte 1634 Niels Friis og var 1662 en stor Bondegaard under 
Oxholm, hvis dav. Ejer Knud Seefeld (g. m. Niels Friis' Broderdatter) 1670 boede paa 
V.; 1682 "ejedes den af Fru Dorte Daas Arvinger, og hendes Datter Ingeborg Krabbe, 
si. Holger Trolles, solgte 1698 sin Part i V. til Anders Sørensen, som 1705 skø- 
dede 'den (12 Td. Hrtk.) til Præsten Jakob Lauridsen Holm. Derefter tilhørte den 
den forrige Ejers Søn Søren Andersen, efter hvis Død den blev købt for 600 Rd. 
af Md. Margr. Kjeldsdatter, si. Thomas Andersens. Hun ægtede 1725 Peder Nielsen, 
hvis Datter Kirsten 1744 ægtede Niels Rasmussen Lund, der 1755 solgte V. med 
Mølle (12 Td. Hrtk.) og Gods (63) for 4200 Rd. til Conr. Hachild. Fra ham kom den 
til Jens Andersen Gleerup til Lundcrgd., hvis Opbudsbo 1779 udlagde V. (21 og 
194 Td. Hrtk.) og Saltumgd. (14 og 68 Td. Hrtk.) til de „publiquc Stiftelsers Inspec- 
teurer i Aalborg". Disse solgte 1782 begge Gaarde for 19,151 Rd. til Kanccllir. Jesper 
Østergaard til Lundcrgd., hvis Enke Joh. Brøndlund 1794 solgte V. (29 og 161 Td. 
Hrtk.) for 1 1,999 Rd. til Laurs Svendsen Hviid, der straks efter afhændede den for 
14,600 Rd. til Claus Holmer Green. Nuv. Ejer er Fru Rendbæk. 

Saltuwgaard ejedes 1765 af Soren Jensen Bonderup, f s. A., hvorefter Gaarden 
med Mollc (13 Td. Hrtk.), Gods (29) og nogle Huse ved Auktion blev kobt for 4005 
Rd. af Jens Gleerup til Lundcrgd. 



Hvetbo Herred. — Saltum og Hune Sogne. 159 

Ved Saltum Kirke, endog undertiden i Vaabenhuset,' er der holdt Ting (se Kirken. 
Saml. 3. R. II S. 104). 

Om Præsten Laur. Fugl, f 1783, se Kirkeh. Saml. 4. R. II S. 122 flg. 

Hune Sogn, Anneks til Saltum, omgives af dette og Jetsmark Sogn, 
Øster Han-Hrd. (Tranum S.) og Skagerak. Kirken, omtr. midt i Sognet, 
ligger omtr. 4 Mil S. V. for Hjørring og 3 3 / 4 Mil N. V. for Aalborg. 
De noget højtliggende og bakkede Jorder høre til de ufrugtbareste i Her- 
redet, idet den store vestl. Del er opfyldt af Heder og Flyvesand, og der 
t øvrigt er megen Mose og Kær, især mod S. ; de sparsomme Agerjorder 
mod 0. ere skarpsandede med rødt Sand til Underlag. I Sognet den 
1895 anlagte Blokhus Statsplantage, 740 Td. Ld. Ved Østgrænsen løber 
Albæk (Biaa til Ry Aa) og dens Tilløb Hunebæk. 

Fladeindholdet 1896: 8238 Td. Ld., hvoraf 1235 besaaede (deraf med Rug 419, 
Byg 200, Havre 413, Spergel 14, Frøavl 23, Blands. til Modenh. 30, Grøntf. 55, Kar- 
tofler 79), Afgræsn. 1424, Høslæt, Brak, Eng m. m. 635, Have 10, Skov 84, ube- 
vokset 300, Moser 409, Kær og Fælleder 879, Heder 2193, Flyvesand 992, Veje og 
Byggegr. 73, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 229 Heste, 993 Stkr. 
Hornkv. (deraf 554 Køer), 2230 Faar, 472 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. 
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 77 Td.; 27 Selvejergaarde med 43, 126 Huse med 
34 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 935 (1801: 536, 1840: 
682, 1860: 868, 1880: 911), boede i 192 Gaarde og Huse; Erhverv: 53 levede 
af immat. Virksomh., 690 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 47 af Industri, 1 af Handel, 32 
af Skibsfart, 14 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 38 vare under Fattigv. 

I Sognet den enligt beliggende Hune Kirke med Forsamlingshus (opf. 
1896) og Byerne: Huneby med Skole, Kro og Fællesmejeri ; Ladepladsen 
Blokhus — 1. Feb. 1890: 33 Huse og 147 Indb. (1801: 115, 1880: 
151) — med Gæstgiveri, Badehotel, Markedsplads (Marked i Marts med 
Heste og Kvæg), Toldassistentstation, Redningsstation (opr. 1852), Fare- 
Signalstation for Fiskere og Telefonstation (efter Fiskeriberetn. 1897-98 var 
■der 20, der gav sig af med Fiskeri; de fiskede fra en aaben Havbaad og 
fire mindre Baade for en Værdi af 1559 Kr.); Hunetorp med Skole. 
Saml. af Gaarde og Huse: Dominer bor g Huse, Bibergde., Pir up (gml. Form: 
Pipetorp) med Teglværk ; Pirups Hvarre, Melslet, Huse, Stenhuse, Stenmark, 
Huse med Mølle, Rødhuse med Skole og Redningsstation (opr. 1889). 
■Gaarde: Hune-Hedegd., Højen, Kjærsig, Engesgde. 

Hune S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 528. 
Lægd. Kirken tilhører de samme som Saltum Kirke. 

Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V '. og Vaabenhus mod S. Skib 
-og Kor ere fra romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. 
Et Par af de oprindelige Vinduer ere bevarede (nu tilmurede). I gotisk Tid tilføjedes 
Taarnet, af store, gule og røde Mursten; dets øverste Del er senere ommuret og 
gjort lavere. Det hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Samtidig over- 
hvælvedes Kirken, og det høje, ligeledes hvælvede Vaabenhus tilbyggedes. Apsis. 
hvis oprindl. Hvælving er ommuret i gotisk Tid, er afskildret fra "Koret og er nu 
Sakristi. Alterbord af Granit. Altertavle i Renæssancestil med et nyt Maleri (Christus i 
-Getsemane). Romansk Granitdøbefont med et smukt BlyfaJ fra Renæssancetiden. 
Prædikestol fra Slutn. af 18. Aarh. I Koret en Marmortavle over Præsien Mag. 
Hans Winde og Hustru, begge f 1741, opsat af Laurids Winde 1772. En romansk 
•Gravsten er indmuret i Vaabenhusets Mur; en anden ligger S. for Skibet. — Ved 
Kirkens Sydmur staar Hune-Runestenen med Indskriften: Husi, Turkil. Turbjørn satu 
stin Runulfs hins ratspoka faSur sins; det skal være 3 Sønners Gravskrift over 
deres Fader. 

Paa Hunetorp boede 1678 en velbyrdig Mand John Finlasson Scott og hans Hustru. 
Fru Kirsten Griis. De flvttede siden til Skræm Sogn. 



160 



Hjørring Amt. 



I Aalborg Lens Regnskaber fra Beg. af 17. Aarh. nævnes „Blokhuset 8 . (Om 
Blokhus se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 241 flg.). 

Ved Hune er der fredlyst to anselige Gravhøje. 

Sognet skal i sin Tid have været ret frugtbart og godt befolket, „med 7 Gaarde, 
beboede af Adel" ; men Sandflugten har allerede for over 300 Aar siden hærget det ; 
1582 siges, at Sognet „mestendels var ødelagt af Sandflugt". 

At Sognet før 1555 var Anneks til Jetsmark og da blev lagt til Saltum, som det 
siges i D. Atl. (V S. 302), er ikke rigtigt, da der omtr. 1550 nævnes en Præst i 
Hune og en Præst i Jetsmark (og en Kapellan i Saltum); dog var Hune før 1584 
Anneks til Saltum • • 

Jetsmark Sogn, det største i Herredet, omgives af Hune og Saltum 
Sogne, Børglum Hrd. (Tise S.), Aalborg Amt (Kjær Hrd.) samt Aaby Sogn 
og 0. Han-Hrd. (Tranum S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4*^ Mil 
S. Vi for Hjørring og 3 Mil N. V. for Aalborg. De for det meste lavtlig- 
gende, temmelig jævne Jorder ere især i den nordl. Del ret gode, muldede 







og sandmuldede ; mod S. V. findes store Mosestrækninger (Lundergaard Mose, 
Sandmose); Heilede Sø er udtørret. Østgrænsen dannes af Ry Aa, langs 
hvilken fortrinlige Enge. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Saltum til Aaby. 
Flade indholdet var 1896: 10,210 Tønder Land, hvoraf 3577 besaaede (deraf 
med Hvede 11, Rug 996, Byg 469, Havre 1252, Spergel 9, Frøavl 15, Blandsæd til 
Modenhed 336, Grøntfoder 139, Kartofler 247, andre Rodfrugter 103), Afgræs- 
ning 1905, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2149, Have 61, Skov 26, Moser 1760, Kær 
og Fælleder 298, Hegn 8, Heder 52, Stenmarker m. m. 5, Veje og Byggegrunde 
232, Vandareal m. m. 133 Td. Kreatur hold 1898: 768 Heste, 2957 Stkr. Horn- 
kvæg (deraf 1734 Køer), 2291 Faar, 1640 Svin og 16 Geder. Ager og Engs 
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 307 Td.; 74 Selvejergaarde med 214, 2 
Fæstegd. med 25, 253 Huse med 65 Td. Hrtk. og 92 jordløse Huse, l j A i Fæste og 

Leje. Befolkningen, »/■ 1890: 2362 ( 1801: 679 » 1840: 1321 » 1860: 1%3 » 1880: 
2198), boede i 451 Gaarde og Huse; Erhverv: 62 levede af immat. Virksomh., 
1376 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 361 af Industri, 37 af Handel, 7 af Skibsfart, 119 af 
forsk. Daglcjervirks., 69 af deres Midler, og 325 vare under Fattigv. 

I Sognet den enligt beliggende Jetsmark Kirke (gml. Form: Etesmarkæ),. 



Hvetbo Herred. — Hune og Jetsmark Sogne. 161 

ved Landevejen, og i Nærheden Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1890) og 
Markedsplads paa Sigsgaards Mark (Marked i Sept. med Kvæg og Faar). 
Byerne: Pandrup (Store- og Lille-P.), ved Landevejen, Tingsted for Hvetbo 
Hrd.'s Jurisdiktion, med Ting- og Arresthus — opf. 1892 efter Tegn. af 
Amtsvejinspektor Lunøe i 1 Stokværk, med Plads for 5 Arrestanter — , 
Herredsfogedbolig, Sessionssted for Lægd 524-31, Skole (nordre Sk.), Hvetbo 
Hrd.'s Sparekasse (opr. 25 / 8 1867; 31 / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgode- 
hav. 403,680 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 34,277 Kr., Antal af 
Konti 1138), Kro, Andelsmejeri og Telefonstation; Kvorup med Molle; 
Sønderby med Skole (søndre Sk.); Kaas med Forsamlingshus (opf. 1890). 
Saml. af Gde. og Huse: Purkjær, Tvilstedgde., Risager gde. med 2 Tegl- 
værker, Skjødsholm, Klos ter gde., Heden, Huse, Kvorupkjær, Huse, Bleg- 
grav, Gde., med Fattiggaard (opf. 1876, Plads for 28 Lemmer), Skadebak, 
Huse, med Frimissionshus (opf. 1890), Rødehede, Huse, med Skole, Moseby 
med Skole og Kalkværker, Mosehuse, m. m. Hovedgaarden Lunder- 






Lundergaard. 



gaard har 18 Td. Hrtk., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 16 Plantning 
og Have, Resten Ager; ved Gaarden et Teglværk. Gaardene Toftegaard, 
18 s / 4 Td. Hrtk., 440 Td. Ld., hvoraf omtr. 150 Eng og Græsningsjord, 
Resten Ager, og Mosegaard (7 1 /* Td. Hrtk., 350 Td. Ld.), begge under 
Stamh. Birkelse. Udholm, Bedholm, Skadeland, Lille Pandrup, Gde., og 
Mergelsbæk Vand- og Vejrmølle. I Lundergaards Mose en Mosekultur- 
station. 

Jetsmark S., en egen Sognekommune, hører under Hvetbo Hrd.'s Juris- 
diktion (Pandrup), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hvetbo Lægedistr., 7. 
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 529. Lægd. 
Kirken tilhører Stamh. Birkelse. 

Den anselige Kirke, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib, Kor med 
Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra 
romansk Tid af tilhuggen Kamp paa en simpel Granitsokkel. Norddoren er bevaret; 
i Apsis et oprindeligt, rundbuet Vindue, i hvis Karmsten to af Evangelistsymbolerne 
(Om og Okse) og Lovværk i Relief (se Aarb. f. n. Oldk. 1894, S. 273) ere udhug- 
gede. I gotisk Tid tilfojedes Taarnet, af store, gule og rede Munkesten samt 
af Kvadre fra den nedbrudte Vestgavl. Samtidig opfertes Vaabenhuset, af samme 

Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 11 



162 Hjerring Amt. 

Materiale; Taarnet fik een, Vaabenhuset to Hvælvinger, og samtidig indbyggedes 
Hvælvinger i Skib og Kor, og Apsis afskildredes fra Koret for at tjene som Sakristi 
(maaske har der tidligere været Kapel). I den nyeste Tid er der brudt en Indgang 
i Taarnets Vestmur, og Vaabenhusets Gavl har faaet Kamtakker. Udskaaren Alter- 
tavle i Renæssancestil med et Maleri (den korsfæstede). Ny Dobcfont af Sandsten. 
I Muren mellem Apsis og Kor findes i en Egebjælke indrettet et, ud mod Koret med 
et Gitter lukket Rum til Alterkarrene. Paa Muren mellem Kor og Apsis ses Rester 
af et Kalkmaleri (Dommedag) fra Midten af 16. Aarh. Godt udskaaren Prædikestol 
i Renæssancestil. I Sakristiet Kisteplade over Præsten Hans Lucassen Paludan, f 1676. 
I Vaabenhuset staar en Runesten, der fandtes 1855 i Pandrup, og hvis Indskrift 
siger: „Hror satte Sten efter sine Brødre Thorlev og Hvide". 

Lunder gaard ejedes 1556 af Palle Friis, 1597 af hans Søn Godske F., hvis Broder 
Niels F. 1633 solgte den til Falk Gøye, der 1640 mageskiftede den til Jfr. Kirsten 
Bildt for Steen i Norge. 1668 tilhørte L. Knud Seefeld, hos hvem Bertel Jensen 
Dons i Viborg 1668 erhvervede den (24 Td. Hrtk. med Mølle) ved Indførsel for 1294 
Rd., men 1669 overdrog sin Ret til Otte Christensen Skeel til Vallø ; Gehejmer. Otte 
Skeel overdrog 1686 L. til sin Broder Mogens S., hvis Svigersøn Chr. L. v. Plessen 
1704 solgte den med Tiender og Gods til Kancellir. Arnoldus Dvssel; 1717 skødede 
Bartholomæus Dyssels Arvinger L. (22 og 391 Td. Hrtk.) for 17,300 Rd. til Major 
Henr. Conr. v. Obenhaus, f 1727, hvorefter L. (23 og 406 Td. Hrtk.) blev købt af 
Kancellir. Søren Kjærulf og Thøger Benzon, hvilken sidste 1731 efter Kjærulfs Død 
købte dennes Halvpart, hvorefter han 1733 solgte L. for 15,750 Rd. grov Cour. til 
Anders Jørgensen Gleerup, der 1759 solgte den med Tiender og Bøndergods (henh. 
23, 76 og 428 Td. Hrtk.) for 23,000 Rd. grov Cour. til sin ældste Son Jens Andersen 
G. Dennes Opbudsbo solgte 1775 paa Auktion L. (23, 102 og 333 Td. Hrtk.) for 
42,010 Rd. til Kancellir. Jesper Østergaard, f 1790, hvis Enke Johanne Brøndlund 
1794 skødede den (23, 76 og 365 Td. Hrtk.) til Bertel Moller, som 1797 solgte den 
for 53,000 Rd. til Forvalter Niels Vregsted Møller, som transporterede sin Ret til 
Købmand Oluf Christensen i Aalborg og Laurs Svendsen Hviid. Sidstnævnte døde 
1800, og Enken Christine Margrethe Thydell solgte da 1801 sin Andel til Medejeren, 
som 1803 solgte L. for 58,000 Rd. til Severin Gleerup. Senere har den været ejet 
bl. a. af Wolf, Hastrup, Møller og J. C. Salicath; nuv. Ejer er Jørgen Nielsen, 
der udparcellerer den. — Hovedbygningen (der 1662 bestod af en Bindings- 
værks- og to lerslagne Bygninger) bestaar af en Hovedfløj, med et af Salicath opf. 
Taam, og to Sidefløje, alle af Grundmur. 

En Gaard Skadeland i Pandrup nævnes 1470. Mulig den adelige Slægt Skade- 
land stammede fra denne. — 1456 skødede Iver Munk Tvilstedgaard i Jetsmark til 
Vestervig Kloster. — 1681 solgte Ove Budde til Store Kalsensgaard denne af ham 
hidtil beboede Gaard i Jetsmark Sogn til Jfr. Else Cathr. Rodsteen til Lengsholm. 

Ved Toftegaard har der været en Saltbrønd, der ved Midten af 19. Aarh. benyt- 
tedes til Saltproduktion. 

Om Aaby Sogn, hvoraf en Del (7276 af 12,286 Td. Ld. med 1214 
af 2457 Indb. i 1890) hører til Hvetbo Hrd., medens den anden Del 
ligger under Kjær Hrd. i Aalborg Amt, se dette. 

Gj^l Sogn bestaar af den i den østl. Del af Nibe Bredning (Gjøl Bred- 
ning) i Limfjorden beliggende Gjøl, omtr. 0, 4 □ Mil, 23 □ Km. Til 
Øen, der skilles fra Vendsyssel ved et ganske smalt Sund (Vejlen), over 
hvilket der er Forbindelse ad to Dæmninger, horer den lille Fruensholm 
(omtr. 20 Td. Ld.); de tidligere Smaaholme „Bjærgeholme", r ,Isbakkeholm u , 
„Gjol-Eng" og „Sonder-Ron" ere nu landfaste med Øen; over den sidste 
fører en Dæmning til Aaby Sogn, med hvilket Øen er landfast. Øen er 
omtr. 1 Mil fra 0. til V. Kirken, ved Sydsiden, ligger omtr. l'/g Mil 
V. N. V. for Aalborg. De temmelig jævne Jorder have paa Midten en 103 
F., 32 M. hoj Bakke, mod V. paa en lille udskydende Halvø ligger Gjol- 
bj ær g> 55 F., 17 M. Jorderne ere overvejende sandede, nogle Steder mul- 
dede med Enge og Kær ned mod Kysterne. 



Hvetbo Herred. — Jetsmark og Gjøl Sogne. 



163 



Fladeindholdet 1896: 4150 Td. Ld., hvoraf 1191 besaaede (deraf med Hvede 
9, Rug 302, Byg 320, Havre 311, Blandsæd til Modenhed 80, Grontf. 25, Kartofler 
118, andre Rodfr. 22), Afgræsn. 522, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1493, Haver 18, 
Skov 59, Kær og Fælleder 533, Heder 228, Stenmarker 5, Veje og Byggegr. 99 
Td. Kreatur hold 1898: 198 Heste, 1040 Stkr. Hornkv. (deraf 682 Køer), 711 
Faar og 554 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 153 Td. ; 
34 Selvejergaarde med 114, 6 Fæstegd. med 15, 102 Huse med 24 Td. Hrtk. og 
11 jordløse Huse. Befolkningen, */, 1890: 833 (1801: 593, 1840: 635, 1860: 
715, 1880: 779), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. 
Virksomh., 529 af Jordbr., 75 af Fiskeri (1897: 12 Fiskerbaade), 78 af Industri, 18 
af Handel, 75 af forsk. Daglejer virks., 16 af deres Midler, og 26 vare under Fattig v. 

I Sognet Byen Gjøl (i Vald. Jrdb. Gyol), paa Sydsiden, med Kirke, 
Præstegd., Skole (vestre Skole), C. Joh. Bruuns og Hustrus Stiftelse, opr. 
af Bruun til Birkumgd. (f 1876) med et Hus til Fribolig for 4 trængende 
Familier og en Kapital paa 20,000 Kr., to Missionshuse (opf. af indre 




Gjøl Kirke. 



Mission 1897 og den frie Mission 1895), et Forsamlingshus (opf. 1898), Spare- 
kasse (opr. i9 / 2 1884; 31 / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 13,522 
Kr., Rentefoden 3 3 / 5 pCt., Reservefonden 823 Kr., Antal af Konti 164), Kro 
og Andelsmejeri. Paa Nordsiden af Øen nordre Skole. Ho vedgå arden 
Birkumgaard har 32 3 / 4 Td. Hrtk., omtr. 820 Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 
66 Plantage, 26 Mose, 130 Hede, 8 Gaardspl. og Have, Resten Ager. 
Birkum Gods er omtr. 15 Td. Hrtk. Desuden Grebjærg, Huse, Torpe i, 
Gde., Tuegde., Bjærggde., Skovgde., Nørredige, Gde., Vester k/ær, Nørre- 
kjær og Øs lerkjær, Huse. 

Gjøl S., en egen Sognekommune, horer under Hvetbo Hrd.'s Jurisdiktion 
(Pandrup), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hvetbo Lægedistr., 7. Lands- 
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 531. Lægd. 
Kirken tilhører en Privatmand. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sakristi ved Korets Nordside og 
Vaabenhus mod S. Koret og det usædvanlig lange Skib ere opførte i romansk Tid, 

11' 



164 Hjørring Amt. 

det sidste i to Gange, af hugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Alle 
Murene ere senere omsatte; Syddorcn, der har interessante, dekorerede Indfatnings- 
sten (Syndefaldet, Maria med Jesusbarnet, Guds Lam, Stenhuggeren ved sit Arbejde, 
osv.; se Aarb. f. n. Oldk. 1888, S. 97) er bevaret; Norddøren, der har haft lignende 
Dekorationer, er tilmuret. I Korets Sydmur er indsat en Sten med et Relief (Hovedet 
af Lammet med Korsglorie). I den senere Middelalder tilfejedes Taarnet, 'med Spids- 
bue ind til Skibet fra det overhvælvede Underrum, ligesom det overhvælvede Sakristi, 
begge af store, gule og røde Mursten, og Hvælvinger indbyggedes i Skib og Kor. 
Vaabenhuset er opf. 1873 af smaa, gule Mursten. Alterbord af Granitkvadre med 
Relikviegemme (Relikvie herfra i Nationalmus.); smukt Alterklæde af Silke fra 16. 
Aarh., katolsk Altertavle (restaur. paa Bekostning af nedennævnte N. P. Bjerregaard) 
i rig gotisk Stil; i Midtfeltet Kongernes Tilbedelse. Kalk fra 1635. Ældre, tarvelig 
Prædikestol. I Skib og Kor Ligsten over Forvalter paa Selsøgd. Peder Nielsen 
Bjerregaard, f 1697, Præsterne Laurids Poulsen Aalborg, f 1689, og Niels Pedersen 
Bjerregaard, f 1656, samt Borger i Aalborg Jens Kjeldsen, f 1609. I Skibet Epi- 
tafium over ovennævnte Præster. Paa Skibets Vestmur et tarveligt Maleri (Opstan- 
delsen) i en rig og fortræffeligt udskaaren Ramme, opsat og malet 1668 af Eva Marie, 
si. Joh. Hasses. 

Birkumgaard tilhørte 1465 og 1496 Børglum Kloster og blev ved Reformationen 
inddragen af Kronen ; 1669 skødede Kongen den til Oberst Jokum v. Dibbern, der 
1670 overdrog den til sin Hustru Fru Gese i Erstatning for hans Gæld, som hun 
havde paataget sig; 1704 tilhørte den Eva Marie Jepsen, si. Johan Hasses, der 1713 
solgte den med meget andet Gods (130 fd. Hrtk.) for 8000 Rd. til Niels Larsen 
Bjerregaard i Aalborg, hvis Søn Borgmester, Dr. jur. Laurids B. mistede den 1759, 
idet hans Kreditorer ved Auktion solgte den (10, med Godset i alt 125 Td. Hrtk.) 
for 14,610 Rd. til Krigsraad Jens Gleerup til Rødslet. 1813 ejedes den af Justitsr. 
Espen Bruun til Villerup, f 1829, derefter af Enken Kasse Marie Zeuthen, f 1843, 
der solgte den 1832 til Sønnen C.J.Bruun, f 1876; efter Enken Cecilie Kjellerups 
Død solgtes den 1881 uden Godset (der forbeholdtes Dødsboet) for 295,800 Kr. til 
N. W. Kjellerup, der solgte den 1899 for 157,000 Kr. til den nuv. Ejer, Honnens de 
Lichtenberg. — Hovedbygningen er opf. 1851 af Grundmur og bestaar af 3 
Fløje i eet Stokv. med et 2 Stokv. højt Parti paa Midtfløjen. — I en Lystskov ved 
Haven ligger et Gravkapel, opf. 1862 i gotisk Stil, hvori hvile C.J.Bruun og 
Hustru (i Kapellet deres Portrætter). 

Paa Birkumgaards Mark er der truffet en gammel Teglovn. 

Ved Lavvande kan man foruden den opdæmmede Vej over til Aaby Sogn benytte 
en senere opf. Dæmning over til Haldager i Vadum Sogn, nu den mest befærdede. 
Over Ry Aa er der Bro. Vejlen mellem Dæmningerne er for en stor Del tilgroet. 

Gjøl hørte tidligere ifl. Resol. af Chr. III 1546 under Aalborg Byting. 

Der findes nu paa Øen ingen jordfaste Oldtidsmonumenter, men der skal tidligere 
være sløjfet en Gravhøj. Under Klinten ved Strandbredden er der fundet flere 
Flintredskaber og Affald fra Flinttilhugningen. 



Leruf, S. 166. — 
Svenstrup, S. 174. - 



Øster Han-Herred. 

Sogne: 

Tranum, S. 167. — Brovst, S. 168. — Torslev, S. 171. 
- Haverslev, S. 173. — Skram, S. 176. — Aggersborg, S. 177. 
Bejstrup, S. I7g. — Øland, S. 181. 




ster Han-Herred, det sydvest- 
ligste i Amtet, grænser mod 
N. 0. og 0. til Hvetbo Hrd., 
mod S. til Limfjorden, mod 
V. til Thisted Amt (Vester 
Han-Hrd.) og mod N. til Vester- 
havet. Øland i Limfjorden, 
der tidligere var en 0, men 
nu ved Dæmninger er i For- 
bindelse med Fastlandet, hører 
til Herredet. Dets største Ud- 
strækning fra N. 0. til S. V. 
er omtr. 4 Mil; fra N. 0., 
hvor det er l 3 / 4 Mil bredt, 
løber det spidst til mod S. V. 
Mod N. V. ligger der et stærkt 
bakket Højdeparti, hvori Lerup 
Bavnehøj hæver sig til 261 
F., 82 M.; men i øvrigt er 
Overfladen for det meste lavtliggende og jævn, med store Mose- og Kær- 
strækninger samt Heder og Flyvesand. Jorderne ere af forskellig Beskaffenhed, 
enkelte Steder lerede, men i øvrigt mest sandmuldede og sandede. Flere 
smaa Vandløb søge ud til Limfjorden. Herredet er fattigt paa Skov (i alt 1787 
Td. Ld.). M. H. t. Frugtbarheden hører det til Amtets middelgode Herre- 
der (gnmstl. 31 3 / 4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var 
Fladeindholdet 52,229 Td. Ld. (5, 23 □ Mil, 287, 96 □ Km.). Ager og 
Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi l895 l631 Td - Folke -' 
tallet var J / 2 1890 9108 (1801: 4283, 1840: 5858, 1860: 6943, 
1880: 8370). I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med V. 
Han-Hrd. i Thisted Amt, i verdsl. Hens. hører det under 0. og V. Han- 
Herredernes Jurisdiktion og Amtets 9. Forligskreds. 



Oster Han-Hrd. udgjorde i Middelalderen eet Herred med V. Han-Hrd., i Vakl. 



166 Hjerring Amt. 

Jrdb. kaldet Hanahareth, og horte til Thysyssel; i den senere Middelalder dannede 
Herredet et eget Len. Senere horte det under Vendsyssel og Aalborghus Len; fra 
1660 var det delt mellem Aalborghus og Aastrup og Scjlstrup Amter; se i evrigt 
S. 6 og under Thisted Amt. 

Der er talt henved 450 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf 6 Jættestuer, 1 1 Lang- 
dysser og 8 Dyssekamre, Resten Gravheje); omtr. Halvdelen er dog nu slojfet eller 
mere eller mindre forstyrret; x \ x 1900 vare 99 fredlyste. De fleste Monumenter findes 
i den vestl. Halvdel (SO i Lerup, 75 i Torslev, 65 i Haverslev og 60 i Bejstrup 
og i Svenstrup Sogne); alle Stengravene ligge ligeledes mod V. 

Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i 0. Han-Hrd., af 
Henry Petersen og J. B. Løffler, 1878. 



Lemp Sogn omgives af Annekset Tranum, Svenstrup og Skræm Sogne 
samt Thisted Amt (V. Han-Hrd.). Kirken, mod 0., ligger 6 1 /, Mil S. V. for 
Hjørring og 2 3 / 4 Mil N. 0. for Løgstør. De højtliggende og meget bakkede 
Jorder (højeste Punkt Lerup Bavnehøj, 261 F., 82 M., med trigon. Sta- 
tion) gennemskæres af dybe, naturskønne Dale (Fossedalen) og skraane 
temmelig jævnt mod S. og 0., medens de mod N. omtr. */, Mil fra Kysten 
falde af i bratte Skrænter til den aldeles flade Kystslette. De ere for det 
meste skarpsandede med store Hedestrækninger. I den sydl. Del udspringer 
Tranum Aa. 

Fladeindholdet 1896: 3430 Td. Ld., hvoraf 813 besaaede (deraf med Rug 204, 
Byg 103, Havre 372, Spergel 13, Grentf. 58, Kartofler 58, andre Rodfr. 4), Afgræs- 
ning 629, Høslæt, Brak, Eng m. m. 300, Have 4, Skov 19, Moser 12, Kær og Fæl- 
leder 230, Heder 1112, Flyvesand 260, Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 8 Td. 
Kreaturhold 1898: 122 Heste, 484 Stkr. Hornkvæg (deraf 237 Køer), 908 Faar 
og 179 Svin. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 80 Td.; 20 
Selvejergaarde med 64, 39 Huse med 16 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolk- 
ningen, »/i 189 °: 326 (1801: 204, 1840: 246, 1860: 266, 1880: 302), boede i 
64 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomhed, 254 at Jordbr., 
24 af Industri, 1 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 7 
vare under Fattigv. 

I Sognet Lerup Kirke og i Nærheden Præstegaarden (1461 kaldet Lerup- 
gaard) og Byen Telling med Skole og Købmandsforretn. Møgelvold, 
Huse; en Del af Under lien, Gde. (Resten i Tranum S.). Gaarde: LJengde., 
Paarup, Lunde, Mølgd., Stagsted, Tværkjær. Mellemmølle, Vandmølle. 

Lerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Han-Herre- 
dernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han- 
Herredernes Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. 
Udskrivningskr.' 537. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kokkedal. 

Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og 
Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. ved Midten af 12. Aarh. 
af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. NorJJorcn er tilmuret, Syd- 
døren, flere rundbuede Vinduer og den halvrunde Korbuc ere bevarede. I Slutn. af 
Middelalderen tilføjedes det af Kamp og Mursten opforte Taarn, hvis overhvælvede 
Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Samtidig overhvælvedes Koret og den østl. 
Del af Skibet (mod V. er der Bjælkeloft); paa den østligste Hvælvings Kapper findes 
en ret smagfuld Dekoration, fra 1. Halvdel af 16. Aarh., med Friisernes, Goyernes 



Øster-Han Herred. — Lerup og Tranum Sogne. 



167 



og Bannernes Vaabener. I nyere Tid er Vaabenhuset blevet tilføjet og Taarnets 
Overdel ommuret. Udskaaren Altertavle fra Chr. IV's Tid. Kalk fra 1601 Romansk 
Granitdøbefont med meget raa figurlige Fremstillinger. Prædikestol fra Fr. IV's Tid. 
Ligsten over Præsten Joh. Hornemann, f 1697. Klokken, uden Indskrift, er fra Midten 
af 15. Aarh. 

Noget fra Kirken ved den sydl. Indgang til den skønne Fossedal („Fas"), en dyb, 
træ- og lyngbevokset Kløft, der skærer sig dybt ned i Terrænet, er der et Kilde- 
væld eller en lille 
Vandsamling, der i sin 
Tid har været en hellig 
Kilde, Vor Frue Ril- 
de y som søgtes paa 
Vor Frue Dag, og hvor- 
ved der tillige holdtes 
Kildemarked, „Lerup 
Marked" , langt op i *^'\$Åt K $ ; ^&^/* 




Tiden, indtil det for 
lagdes til Skræm Sogn. 

Ved Lunde ligger 
paa Toppen af et 
langstrakt Bakkedrag 
en meget stor og 
smuk, fredlyst Høj- 
gruppe, med 33Høje. 
Endvidere er der i 
Sognet spredt 15 fred- 
lyste Gravhøje. 

I Rødland Hede ved 
Telling ses mange 
større og mindre fir- 
kantede Pladser, ind- 
hegnede af ganske 
lave Jordvolde. Tra- 
ditionen lader dem 
snart være Porsehaver, 
snart By tofter og si- 
ger, at Beboerne ud- 
døde i Pestens Tid ; 






aeae i resiens iia; fc.^>^i^;r^ 
mulig er det Dyrk- |^^£^h$ 
ningsstykker fra Old- *^A- ?!&£&-*■ 




tiden. 

Tranum Sogn, 
det største i Herre- 
det og Anneks til 
Lerup, omgives af 
dette, Svenstrup og 
Brovst Sogne samt 
Hvetbo Hrd. (Aaby, 
Jetsmark og Hune 
S.) og Vesterhavet. 
Kirken, noget mod S. V., ligger 6*/ 4 Mil S. V. for Hjørring og 3 Mil N. 0. 
for Løgstor. De mod V. højtliggende og bakkede Jorder, der ere en Fort- 
sættelse af det i Lerup Sogn omtalte Højdedrag (højeste Punkt 266 F., 
83, 5 M.; den smukke „Langdal"), mod 0. temmelig lavtliggende og jævne 
Jorder ere i det hele sandede og ufrugtbare (Sognet er det ufrugtbareste i 
Herredet); store Strækninger ere dækkede af Heder og Flyvesand. I den 
østl. Del ligger Koldmose. En Del af Sydgrænsen dannes af Tranum An. 



Korparti i Lerup Kirke. 



168 Hjørring Amt. 

Fladeindholdet 1896: 12,900 Td. Ld., hvoraf 2530 besaaede (deraf med Rug 
637, Byg 398, Havre 1047, Spergel 10, Froavl 10, Blandsæd til Modenhed 16, 
Grøntf. 208, Kartofler 174, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 2288, Høslæt, Brak, Eng 
m. m. 1158, Haver 17, Skov 14, Moser 512, Kær og Fælleder 155, Hegn 4, Heder 
2462, Flyvesand 3526, Stenmarker 35, Veje og Byggegr. 175, Vandareal m. m. 24 
Td. Kreaturhold 1898: 404 Heste, 1771 Stkr. Hornkv. (deraf 993 Koer), 3396 
Faar, 759 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 
167 Td.; 42 Selvejergaarde med 101, 217 Huse med 65 Td. Hrtk. og 24 jordløse 
Huse. Befolkningen, »/« 1890: 1528 (1801: 556, 1840: 746, 1860: 910, 1880: 
1251), boede i 286 Gaarde og Huse; Erhverv: 58 levede af immat. Virksomhed, 
1132 af Jordbrug, 183 af Industri, 29 af Handel, lo af forsk. Daglejervirks., 56 al 
deres Midler, og 55 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Tranum med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 
1897), Missionshus (opf. 1898), Sparekasse for Lerup-T. Sogne (opr. 9 / 4 
1874; 31 / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 48,051 Kr., Rentefoden 
4 pCt, Reservefonden 4411 Kr., Antal af Konti 199), Andelsmejeri (Tran- 
høj), Mølle, Bageri og Købmandsforretn. ; Bratbjærg (Nørre- og Sønder-B.) 
med Mølle og Købmandsforretn.; /armsted; Ejstrup. Bækken, Huse, med 
Købmandsforretn. ; en Del af Underlien (Resten i Lerup S.). Tranum 
Enge, Ejstrup, Gde. og Huse, med 2 Teglværker, Tranum-Klit, Huse, med 
Skole, Trantun Strandhuse, Klithuse med Skole, Teglværk og Købmands- 
forretn., Koldmose, Huse, Krogen og Melkjær, Huse. Bratbjærggaarde. 

Tranum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
536. Lægd. Kirken tilhører Aalborg Hospital. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste 
Del, Skib og Kor, er opf. ved Midten af 12. Aarh. af tilhugne Granitkvadre paa en 
Sokkel med Skraakant. Flere af de oprindelige, granitindfattede Vinduer samt Syd- 
døren ere bevarede. I Middelalderens Slutning har man tilføjet Taarnet, hvis over- 
hvælvede Underrum har halvrund Bue ind til Skibet, og overhvælvet Skib og Kor. 
Paa Taarnets sydl. Side staar 1763, Aaret for en Restauration. Ved en Restauration 
1888 (efter Tegn. af F. Uldall), hvorved bl. a. Skibets Sydmur omsattes, opførtes et 
nyt Vaabenhus i gotisk Stil af gule Mursten paa en Granitsokkel. Alterbilledet er 
malet 1864 af F. Storch (Christus paa Korset) i moderne Ramme i gotisk Stil. Ro- 
mansk Granitdøbefont med Zigzagbaand samt paa Foden Kors i Arkadeblindinger. 
Prædikestol fra Midten af 18. Aarh. Klokken er fra 15. Aarh. 

Bratbjærggaard, nu udstykket i flere Gaarde, er en meget gammel Gaard, der 
1434 ejedes af Fru Elisabeth Nielsdatter, Hr. Vald. Albrechtsen Ebersteins Efter- 
leverske; 1631 blev den af Kronen mageskiftet til Falk Gøye til Bratskov, og. i 
1662 var den delt i 3 Bøndergaarde og laa under Bratskov. 1784 vare disse delte 
i 6 Bøndergaarde (tiis. 29 Td. Hrtk.) og laa endnu 1801 under Bratskov. 

Ved Ejstrup er der fredlyst 4 Gravhøje. — I Heden ved Ejstrup ses flere 
lignende firkantede Indhegninger som i Lerup Sogn. 

Om Sandflugten i T. Sogn se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 445 flg. 

Brovst Sogn omgives af Torslev, Svenstrup og Tranum Sogne samt 
Hvetbo Hrd. (Aaby S.), Øland og Øland Vejle. Kirken, mod S. V., ligger 
6 1 /* Mil S. V. for Hjørring og 2 Mil N. V. for Nibe. De mod V. noget 
bakkede, i øvrigt lavtliggende og jævne Jorder ere i det hele, navnlig 
mod V., gode, dels muldede, dels sandmuldede, med store Eng- og Kær- 
strækninger (den udtørrede Nørreøxe Sø er een stor Eng). Ved Nordvest- 
grænsen løber Tranum Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg 
til Thisted og Norrc-Sundby-Fjerritslev Banen. 

Fladeindholdet 1896: 9293 Td. Ld. (deraf 515 Td. Ld. under Hvetbo Her- 
red.), hvoraf 3190 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 738, Byg 927, Havre 1112, 



Oster Han-Herred. — Tranum og Brovst Sogne. 169 

Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 169, Grentf. 70, Kartofl. 125, andre Rodfr. 29), Af- 
græsn. 1102, Høslæt, Brak, Eng m. m. 3383, Have 73, Skov 44, Moser 386, Kær 
og Fælleder 841, Hegn 18, Flyvesand m. m. 6, Veje og Byggegr. 237, Vandareal 
13 Td. Kreaturhold 1898: 753 Heste, 2936 Stkr. Hornkv. (deraf 1916 Køer), 
2240 Faar, 1797 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 
1895: 393 Td. ; 84 Selvejergaarde med 312, 254 Huse med 68 Td. Hrtk., og 6 jord- 
løse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 2123 (1801: 836, 1840: 1280, 1860: 1513, 
1880: 1841), boede i 393 Gaarde og Huse; Erhverv: 99 levede af immat. Virksom- 
hed, 1510 af Jordbr., 13 af Gartneri, 263 af Industri, 59 af Handel, 7 af Skibsfart, 
58 af forsk. Daglejer virks., 72 af deres Midler, og 42 vare under Fattig v. 

I Sognet Byerne: Brovst med Kirke, Præstegd. , Skole, Missionshus 
(opf. 1887), Amtssygehus (opf. 1892 efter Tegn. af Arkitekterne Wiinholt 
og Hagerup; Plads for 22 Patienter), Apotek, Lægebolig, Dyrlægebolig, 
Sparekasse (opr. 28 / 4 1869; 31 / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehavende 
292,239 Kr., Rentefoden 3 3 / 5 pCt., Reservefonden 23,320 Kr., Antal af 
Konti 659), Købmandsforretninger, Mølle, Bageri, Farveri, samt Jærn- 
banestation, l j i Fjerdingvej fra Kirken, hvor der er en By med Skole, 
Andelsmejeri, Dampmølle, 2 Møller, Dampsavværk, Købmandsforretninger 
m. m. ; Sønder øxe med Skole og Mølle; Nørreøxe med Skole og Mølle; 
Røgild, ved Landevejen, med Skole (under Hvetbo Hrd.). Nymark, Gde., 
med Mølle, Dampuldspinderi og -Karteri; Fredensdal med Skole; Halv- 
rimmen, Huse, ved Landevejen, med Kro, Købmandsforretninger, Andels- 
mejeri, Valgsted for Amtets 5. Folketingskr. og Jærnbanestation; Arents- 
minde, Huse, ved Landevejen, med Skole, Mølle og Jærnbanehpl. Ved 
Langeslund Kirke Forsamlingshus, Andelsmejeri, Bageri og Mølle (Karls- 
minde), m. m. ; Hovedgaarden Bratskov har 3l'/ 2 Td. Hrtk., omtr. 
430 Td. Ld., hvoraf 150 Eng, 30 Skov og Have, Resten Ager. Hoved- 
gaarden Langeslund har 16V 8 Td. Hrtk., 490 Td. Ld., hvoraf 180 Eng, 
12 Tørvemose, 1 6 '/s Skov, Have og Gaardspl., Resten Ager; til Langes- 
lund hører Afbyggergaarden Haabet, 8% Td. Hrtk., 190 Td. Ld. Boels- 
gaard har 16 3 / 4 Td. Hrtk., 205 Td. Ld., hvoraf 65 Eng, 5 Gaardspl. og 
Have, Resten Ager. Gaarden Jegerum har 16 ! / 4 Td. Hrtk., omtr. 360 
Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 30 Græsningsjord, 5 Naaleplantning, 5 Have, 
Resten Ager. Gaardene Vilsbæksminde (Afbyggergd. fra Bratskov), Søgd., 
Kjær gde. , m. m. 

Brovst S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes Juris- 
diktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes 
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
533. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne, Langeslund Kirke et Konsortium 
af nogle Beboere i Røgild og Arentsminde. 

f^f*** bestaar af Skib, Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus 
mod N. Oprindelig stod her en ved Slutn. af 12. Aarh. opf. Kvaderstensbygning. 
der ved Slutn. af 14. Aarh. blev nedreven og erstattet med den nuv., af raa Kamp, 
store, rede Mursten og Kvadre fra den nedbrudte Bygning. Taarnet, der nu ligger 
skævt for Skibet, havde oprindelig samme Bredde som dette (med 4 rundbuede Hvæl- 
vinger, der have hvilet paa en muret Midtpille), men blev senore paa Grund af Brost- 
fældighed gjort smallere. Skibets Vestmur har to, nu tilmurede Arkadebuer, af hvilke 
den ene har dannet Indgangen til det hvælvede Taarnrum, der nu er Materialhus. Paa 
Taarnets Sydside staar: S. H. R. G. og Aarstallet 1779, formodentlig Tidspunktet for 
den omtalte Forandring (ifl. D. Atl. har Frands Rantzau istandsat Kirken 1729, lige- 
som han lod gere Altertavle og Prædikestol). Kirken har fladt Loft, Apsis Halv- 
kuppelhvælving; Vaabenhuset er nyt (eller ombygget). Altertavlen er et barokt Snit- 
værk fra Midten af 18. Aarh. med et Maleri fra 1898 (Christus i Emaus af A. Dorph. 
Kopi af ham selv). Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Rokokostil fra samme 



170 



Hjørring Amt. 



Tid som Altertavlen. I Skibet Ligsten over Præsten Soren Jørgensen Bagge, f 1707, 
og over Sidsel Christiansdatter Lassen, f 1779, g. 1. med Præsten Poul Basballe, 2. 
med Provst Jens Spliid. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder. — 
Paa Kirkegaarden staar en formentlig Bautasten fra Oldtiden, omtr. 8 F. hoj. 

Langeslund Kirke er opf. 1883 efter Tegn. af Arkitekt Steenstrup, Nørre Sundby. 
i Rundbuestil af gule Mursten og bestaar af Skib, Kor med tresidet Afslutn. og Taarn, 
med firsidet, pyramideformet Tag, mod V. Kirken har Bræddeloft; Taarnrummct er 
Forhal. Altertavlen er et Maleri af A. Dorph (Christus i Emaus, Kopi af S. Simonsen 
1885). Granitdobefont fra en anden Kirke. 

Bratskov (1419: Browestskow, 1407: „Brotskogh") er en meget gammel Gaard, 
der i mere end 300 Aar skal have været i Familien Rotfelds Besiddelse. 1391 næv- 
nes Fru Margr. Henriksdatter Eberstein, Niels Ingvorsen Rotfelds Enke, 1410 Niels 




Bratskov, set fra Haven. 



Kalf (hendes Son eller Svigersøn), 1410-1452 Hr. Erik Nielsen Rotfeld, 1458-71 Niels 
Eriksen Rotfeld, 1471-1504 Jens Nielsen Rotfeld, 1531 Niels Jensen Rotfeld; den sidste 
Mand af denne Slægt var Jens Nielsen R., f 1558. Hans Søster Margr. R. bragte 
saa Gaarden til sin Ægtefælle Hans Holck, og den tilhørte derefter deres Son Mandcrup 
H., f 1588, dennes Enke Fru Lene Juel 1627 samt deres Datter Kirsten H., f 1599, 
g. m. Steen Brahe. Sidstnævntes Datter Helvig Brahe, g. m. Falk Gøye, ejede endnu 
1646 B. Derefter kom den til Oberst Frands Rantzau, f 1688, hvis Son Fred. 
R. 1677 solgte en Halvdel i B. (48 Td. Hrtk.) til sin Broder Palle R., f 1691. hvis 
Son, Major Frands R. døde 1738, hvorefter Enken Margr. Rodsteen 1739 skodede 
den (72 Td. Hrtk.) med Tiender (133) og Gods (529) til sin Svigersøn Oberst Hans 
Rud. Grabow, f 1767, hvis Enke Margr. Ollegaard Rantzau dode 1772. Derpaa 
overtog hans Søster Oberstinde Sophie Hedevig Brockdorff, f. Grabow, B., men hun 
døde 1784, og Gaarden blev da paa Auktion 1789 købt af Justitsr., Generalkrigs- 



Øster Han-Herred. — Brovst og Torslev Sogne. 171 

kommissær Ole Tønder Lange (f 1814) for 90,000 Rd. Lange, som gjorde meget for 
Godset — han tørlagde saaledes Søarealer og Moser (se ndfr.), anlagde en Dæmning 
over til Øland, udskiftede Gaardene osv. — , solgte 1801 B. med Vilsbæksminde og 
Langeslund (72 Td. Hrtk.) med Tiender (166), Bøndergods (537) og Møller (7) — 
se C. Christensen, Agrarhist. Stud. II S. 13 — for 238,000 Rd. til Claus Bornsen og 
Peder Ditlefscn fra Angel, der før 1804 maa have solgl B. til Kammerr. Rasmussen. 
Senere ejedes den en Tid af Statskassen, hvorefter den 1811 købtes af Godsforvalter 
Høyer og Mau, hvilken sidste blev Eneejer; 1826 købtes den ved Tvangsauktion af 
Maus Svigersøn Chr. Skibsted (f 1865) for 6000 Rd. , efter hvem Sonnen J. Sk. 
overtog den for 102,000 Rd. ; han solgte den 1885 for 230,000 Kr. til M. V. 
Sass, efter hvis Fallit 1893 den købtes for 160,000 Kr. af den nuv. Ejer V. H. 
Hane-Schmidt. — Hovedbygningen, der endnu er omgiven af Grave paa den 
ene Side, bestaar af 3 Fløje; Midtfløjen er vistnok opført i 16. Aarh. at røde Munke- 
sten i to Stokv. med meget tykke Mure og hvælvede Kældere; ved Østsiden staar 
et senere tilbygget Taarn (der har ogsaa staaet et Taarn ved Vestsiden), i Byg- 
ningen findes en Riddersal. Sidefløjene ere i eet Stokv. af Egebindingsværk; den 
sy dl. har Grundmur i Sydsiden. 

Langeshind blev udstykket fra Bratskov 1789 af O. T. Lange (der ligeledes ud- 
stykkede Gaarden Vilsbæksminde, opkaldt efter hans Hustru, f. Wilsbech) med 1450 
Td. Ld. I Beg. af 19. Aarh. blev den skilt fra Bratskov og havde flere Ejere, indtil 
den 1828 blev købt for 9000 Rd. af Justitsr. Arent Plesner, som 1861 lod den ud- 
stykke og overlod den (28 1 /* Td. Hrtk.) for 50,000 Rd. til Sennen, Justitsr. H. Plesner, 
som 1896-97 udskilte Gaarden Haabet, hvilken overdroges til den ældste Søn, A. 
P., medens den anden, Kl. S. Plesner, den nuv. Ejer, fik L. for 130,000 Kr. — 
Hovedbygningen, der bestaar af to Fløje i eet Stokv., er oprindl. opf. 1788 af 
Bindingsværk, men senere ombygget af Grundmur. 

Omtr. 1 J i Mil fra Bratskov i den tidligere Nørreøxe Sø vil Sagnet vide, at den 
fra Folkeviserne bekendte Brattingsborg har ligget; men det er højst usikkert, da 
dens Beliggenhed paavises mange andre Steder. I Stedet for Borgen, som skal være 
sunken, skal Bratskov være opført. Af de Rudera af Bygninger, der omtales i D. 
AU. V S. 312, findes nu intet Spor. 

Den ovennævnte Nørreøxe Sø blev delvis tørlagt allerede i Slutn. af 18. Aarh. 
af O. T. Lange, som anlagde to Kanaler, Nørreøxe- og Tranum Kanal, ud til 
Limfjorden. Den vestre, Tranum Kanal, blev senere gjort sejlbar til Nymark af et 
Par Købmænd, som fik Privilegium til med smaa Skibe at fore Varer op til deres 
Pakhuse; nu kan den ikke besejles. Flere andre Kanaler gennemskære Sognet. 

Torslev Sogn omgives af Brovst, Annekset Svenstrup, Skræm og Haverslev 
Sogne samt Limfjorden. Kirken, noget mod 0., ligger 7 Mil S. V. for Hjør- 
ring og 2 Mil N. V. for Nibe. De for en Del noget højtliggende og bak- 
kede Jorder (Møllebakke, 159 F., 50 M.) ere overvejende sandmuldede. 
Gennem det nordvestl. Hjørne gaar Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen. Til 
Sognet høre de ubeboede Torshv-Holme (Overholm, Mellemholm, Bredholm, 
Stokholm, Overodde) i Limfjorden. 

Fladeindholdet 1896: 4465 Td. Ld., hvoraf 1765 bcsaacde (deraf med Rug 
482, Byg 448, Havre 585, Spergel 8, Froavl 3, Blandsæd til Modenh. 48, Grontf. 
67, Kartofl. 96, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 900, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1171, Have 
24, Skov 80, ubevokset 6, Moser 53, Kær og Fælleder 171, Hegn 6, Heder 228, 
Veje og Byggcgr. 57, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 348 Heste, 1364 
Stkr. Hornkv. (deraf 844 Køer), 1 144 Faar, 738 Svin og 23 Geder. Ager og Engs 
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 192 Td. ; 57 Selvejergaarde med 154, 146 
Huse med 38 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse, alle i Fæste og Leje. Befolkningen. 
V, 1890: 1121 (1801: 527, 1840: 658, 1860: 950, 1880: 1053), boede i 244 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed, 724 af Jordbr., 5 af Gart- 
neri, 5 af Fiskeri, 177 af Industri, 33 af Handel, 6 af Skibsfart, 80 af forsk. Daglejer- 
virks., 25 af deres Midler, og 44 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Tor slev med Kirke, Drenge- og Pigeskole, Privat- 
skole, Missionshus (opf. 1S9S), Hospital (opr. 1740 af D. Braé's til Kokkedal, 
med 1 Hus til 3 fattige, og 3000 Rd.), Sparekasse (opr. n / 10 1879; 3l / 3 ' 



■ '- Hjerring Amt. 

1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 109,504 Kr., Rentefoden 4 pCt., 
Reservefonden 4772 Kr., Antal af Konti 417), Købmandsforretninger, Træ- 
lastforretn., Andelsmejeri, Maltgoreri, Ølbryggeri, Dampbageri, Dampteglværk, 
Farveri, flere Haandværkere, m. m. ; Aarup med Præstegd., Flegum; Als- 
bj<zrg\ Aitrup med Skole, Missionshus (opf. 1899) og Mølle. Hoved- 
gaarden Kokkedal har omtr. 38 Td. Hrtk., omtr. 800 Td. Ld., hvoraf 
i 00 Eng, 100 Skov, Resten Åger. Torslevkjær, Huse. Nørre-Tranders, 
Gde. og Huse. Gaarde: Haven, Overgd., Nørgd. 

Torslev S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes Juris- 
diktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes 
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
534. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kokkedal. 

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod 
N. Skib og Kor ere oprindl. opferte midt i 12. Aarh.; af de oprindelige Døre er den 
nordl. i Skibet og en paa Korets Nordside bevarede (den sidste atter aabnet 1895- 
se Aarb. f. n. Oldk. 1896, S. 252). I Torstev By ligger som Trappesten en Tym- 
panon med Johannes' og Matthæus' Symboler, og i Kokkedals Have findes en 
Granitsøjle med et Menneskehoved til Kapitæl, hvis Forbillede er den hedenske 
Tids Træarkitektur (se Lefler, Uds. o. Danm. Kirkeb. S. 21 og 122). Skib O" 
Kor hvile paa en profileret Granitsokkel. I Slutn. af Middelalderen blev det Taarn, 
der oprindl. var opf. ved Vestgavlen, nedrevet tillige med denne, Skibet forlængedes 
betydelig mod V., og et nyt Taarn opførtes her, væsentlig af store, gule Munke- 
sten, med overhvælvet Underrum, der har Spidsbue ind til Skibet. Samtidig ind- 
byggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Senere bleve store Partier ommurede og 
Vaabenhuset tilføjet. 1841 blev Taarnets øverste Del ommuret og gjort omtr. 3 
Al. lavere. Altertavlen er dannet af Resterne af et katolsk Alterskab, opsal af 
Karen Galde til Kokkedal 1654. Alterkalken er skænket 1682 af Gude Parsberg og 
Karen Krag, forbedret 1728 af D. Braés til Kokkedal. Romansk Granitdøbefont. 
Udskaaren Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Foran Alteret ligge to anselige 
Ligsten af Kalksten over Erik Banner til Kokkedal, f 1483, og over Erik Banner, 
f 1554, og hans to Hustruer Mette Rosenkrantz, f 1533, og Margrethe Gylden- 
stierne, f 1554. Fru Ingeborg Seefeld lod Taarnet indrette til en Familiebegra- 
velse og afskildre fra Skibet med en Smedejærns Dør. I Taarnet findes Epitafier 
over Fru Ingeborg Seefeld, f 1695, og Anders Kiærulf til Sødal, f 1735. I Skibet 
Ligsten over Præsten Ancher Jensen, f 1726. I Koret Mindetavle over Præsten 
Anders Olesen, f 1685. Den mindste Klokke, med Minuskelindskr., er fra den senere 
Middelalder; den anden, skænket 1570 af Frands Banner, er revnet for no^le Aar 
siden og erhvervet af Nationalmuseet. I Skibets Sydmur er indmuret en romansk 
Ligsten over Thurgot (se Løfjler, Gravst. PI. IV). 

Kokkedal nævnes første Gang 1407, da den tilhørte Væbneren Anders Albrechtsen 
hvis Vaaben var et korsdelt Skjold, derefter hans Søn Gotskalk Andersen og dennes 
Søn Niels Gotskesen. I Bondeoprørene 1438 og 1441-43 synes K. at være bleven 
brændt; i hvert Fald var dette Tilfældet med en anden, paa Kokkedals Jorder belig- 
gende Gaard Frejstrttpgaard, hvis Ejer Niels Ovesen blev dræbt, hvorefter dens Jorder 
forenedes med K.'s. (Frejstrupgaard skal i 14. Aarh. have tilhørt Niels Torstensen 
Kotfeld). K. ejedes senere af Anders Nielsen Banner (f 1486) til Aasendrup, der fik 
den ved Giftermaal med Kirsten Eriksdatter Gyldenstierne, Godske Andersens Enke 
og som opbyggede den paany. Ved Aar 1510 ejedes K. af dennes Sønnesøn Erik 
fcnksen B., bekendt som Lensmand paa Kalø, da Gustav Vasa undslap derfra. Erik 
B., senere Rigsmarsk, døde 1554, efter at K. i Grevens Fejde paanv var bleven 
erobret og afbrændt. K. tilfaldt derefter hans Son Frands B., der ved sin Dod 1575 
efterlod den til sin Datter Karen, med hvem den kom til Henrik Lykke til Overgaard, 
som 1596 opbyggede eller istandsatte det nuværende K. Efter dem fulgte deres Son 
Frands L., som 1649 mageskiftede den til Frit Karen Galde, f 1671, efter hvem hendes 
Søster Anne Galde, Verner Parsbergs, f 1680, og saa dennes Son Gude P., f 169> 
arvede K., som han 1691 solgte (Hovedgaardstakst 39 Td. Hrtk., Tiender 23) til 
Palle Rantzau til Bratskov, hvis Enke Ingeborg Seefeld ægtede Diderik Chr. Bracs 
men døde 1695. Efter Braés' Død 1748 kom K. til hans Søn Peder Enevold B., 
t 1771, hvis Enke Anne Buchwald 1773 solgte den (Hovedgaardstakst 37, Tiender 



Øster Han-Herred. — Torslev Sogn. 



173 



23, Bøndergods 418) til Konsistorialr. Lars Joh. Jelstrup, f 1792. Enken Christiane 
Birg. Obelitz ægtede s. A. Kammen*. Christen Hviid, f 1812, hvorefter K. blev købt 
af Major Fischer Benzon og Landinspektør Michel Schibsted, hvilken sidste afhændede 
sin Halvpart til sin Medejer. 1823 overdroges K. til Kronen, i hvis Besiddelse den 
var til 1838, da den blev solgt for 80,000 Rd. til Morten Leth Hastrup, som bort- 
solgte en stor Del af Bøndergodset og derefter afhændede Resten for 90,000 Rd. 
til Krigsass. Ad. Hein, som meget forbedrede Ejendommen. Han solgte 1847 K. til 
Hans Chr. Ochenholt for 140,000 Rd., af hvem Peter Schrøder 1851 købte den; 
derpaa solgtes den 1870 til Kmhr., Hofjægerm. R. Bruun til Stenalt; fra 1881 ejes 
den af Sønnen J. Chr. Bruun. — Hovedbygningen, der ligger højt paa en pla- 



r 




'#& < » 






„ *mr 



'//'- 





£ 



• 1.1; i ^SLrjf'-vu aiBuusLj 



& 



/. 



■■S* ::->'•- *AW: 

ÆS$&¥ 'H'mÆkwéiéévm as- 



Kokkedal, set fra Gaarden. 

neret og afgravet, skævt firsidet Bakke, omgiven af nogle smaa Skove, og med vid 
Udsigt over Limfjorden, stammer vist fra 16. Aarh. og bestaar af 3 Fløje i to 
Stokv., en Midtfløj mod N. V. og to Sidefløje, mod N. 0. og S. V. ; i det indv. 
Hjørne mellem Midtfløjen og den sydvestl. Sidefløj staar et firkantet Taarn. Alle 
Bygningsdele ere opf. af røde Munkesten i Munkeskifte med takkede og blindings- 
prydede Gavle; fiere fladbuede Vinduesaabninger, omfattede af en halvrund Blin- 
ding, ere bevarede. Øverst i Nordvestfløjens Mur er der 3 Skydehuller; under 
denne Fløj er der hvælvede Kældere. I den sydvestl. Fløj er den af en Tønde- 
hvælving dækkede Hovedindkørselsport. En tidligere fjerde Fløj, af Bindingsværk, 
som lukkede for Borggaarden mod S. 0., blev nedreven 1870 ved en Restauration, 
ved hvilken Bygningens Indre helt er blevet ændret. En senere Tilbygning, der 
har været opført ud fra den nordostl. Fløj, er ligeledes nedbrudt, uvist hvornaar. 
Paa Gaarden findes en Gravsten fra den tidligere Middelalder med Indskr.: Tyki 
Peter Svn (se Løfler, Gravst. PI. VI). De tidligere Volde ere benyttede til Have- 



174 Hjørring Amt. 

anlæg. — Tomten af den ovennævnte Frejstrupgaard, en lav Banke, hvor der er 
opgravet mange Murstensbrokker, vises endnu S. V. for Kokkedal i Frejstrupmarken. 
Den har vistnok aldrig været omgiven af Grave. 

Alsbjarggaard var en gammel Hovcdgaard, af hvis Ejere kendes Niels Jensen 
1401, dennes Datter Karinc N'ielsdatter, Vogn Jepsens Efterleverske, 1450, Laurids 
Dan, Svend Saxstrup 1470. Den blev formodentlig afbrændt i Skipper Klements 
Fejde. 1585 blev den af Fru Anne Parsberg, Hans Skovgaards, mageskiftet til Kronen, 
som 1586 mageskiftede den til Henrik Lykke, hvis Søn Frands Lykke 1649 byttede 
den bort til Fru Karen Galde sammen med Kokkedal. — Midt i Alsbjærg By vises 
endnu i sid Engjord den stærkt forstyrrede, firkantede Tomt (48x58 F.), paa hvilken 
der er truffet talrige Murstensbrokker, og hvor endnu enkelte Kampesten rage frem. 
I Slutn. af 18. Aarh. vare Gravene endnu kendelige. 

En Sædegaard Vangkjær tilhørte 1568 Bjørn Kaas til Vorgaard (f 1581). 

Ifl. en ganske uhjemlet Tradition har der ved Torslev Kirke i Middelalderen staaet- 
et Nonnekloster, Styvels Kloster, som siden skal være flyttet til Øland. Navnet er 
endnu bevaret for det ovennævnte af Braés grundlagte Hospital, „Styvelet*. Imid- 
lertid er det sikkert, at der S. 0. for Kirkebakken og S. for Kirken har staaet flere 
gamle Murstensbygninger. 

Der er i Sognet fredlyst 12 Gravhøje, deribl. 2 Langhøje og ved Alsbjærg en 
Høj, omsluttende en Jættestue af ganske enestaaende Form, med 3 aflange, jævn- 
sides liggende Kamre, der støde sammen ved Langsiderne og her have Døraabninger. 

Svenstrup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Torslev, om- 
gives af dette, Brovst, Tranum, Lerup og Skræm Sogne. Kirken, omtr. 
midt i Sognet, ligger s / 4 Mil S. V. for Hjørring og 2 Mil N. V. for Nibe. 
De især mod V. højtliggende og bakkede Jorder (Bakkepartiet Egebjærg, 
indtil 191 F., 60 M.) ere muldede og sandmuldede med Sand og Ler til 
Underlag; mod V. opdyrket Hede. Nordgrænsen dannes af Tranum Aa. 
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Thisted og Nørre-Sundby- 
Fjerritslev Banen. 

Fladeindholdet 1896: 2404 Td. Ld., hvoraf 1010 besaaede (deraf med Rug 
223, Byg 205, Havre 456, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 17, Grøntf. 18, Kartofler 
71, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 524, Høslæt, Brak, Eng m. m. 429, Haver 9, Skov 
38, Moser 29, Kær og Fælleder 65, Heder 245, Veje og Byggegr. 54 Td. Kreatur- 
hold 1898: 188 Heste, 642 Stk. Hornkv. (deraf 414 Køer), 444 Faar, 476 Svin og 
7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 72 Td.; 13 Selv- 
ejergaarde med 55, 70 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 
V, 1890: 595 (1801: 191, 1840: 310, 1860: 410, 1880: 579), boede i 107 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomhed, 403 af Jordbr., 65 af Industri, 
15 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 41 vare under 
Fattigv. 

I Sognet Byerne: Øster- Svenstrup •, ved Landevejen, med Kirke, Skole, 
Friskole (i et af Frimenigheden i Klim 1897 opf. Forsamlingshus), For- 
samlingshus (opf. 1887), Fattiggaard for Svenstrup, Torslev, Lerup, Tranum 
og Aggersborg Komm. (opf. 1878, Plads for 35 Lemmer), Markedsplads 
(Marked i April og Juni), Kro, Teglværk og Købmandsfonetn. , flere 
Haandværkere m. m. samt Sessionssted for Lægd. 532-41; Janurn med 
Mølle. Stationsbyen Skovsgaard med Kobmandsforretn., Bageri, Haandvær- 
kere, m. m. samt Jærnbane- og Telegrafstation og Postekspedition. Nørre- 
Skovsgaard (Afbyggergd. fra Bratskov) har l3 3 / 8 Td. Hrtk., 383 Td. Ld., 
hvoraf 50 Eng, 20 Skov, Resten Ager (3 Huse). Desuden Næsgaarde, 
Sønder- Skovsgaard. 

Svenstrup S., en egen Sognekommune, horer under de samme Distrikter, 
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.' 
535. Lægd. Kirken tilhører Fru I. Skeel til Birkelse. 



Øster Han-Herred. — Torslev, Svenstrup og Haverslev Sogne. 175 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Oprindelig 
synes der her at have staaet en i romansk Tid af Granitkvadre opf. Kirke, men den 
maa i saa Fald være bleven nedbrudt fer Slutn af 13. Aarh. og erstattet af den 
nuv., opf. for største Delen af store, rede Mursten (i Korvæggen flere Granitkvadre). 
Begge de oprindelige Derc med Tandskifte uden om Rundbuen og flere Vinduer 
kunne ses (nu tilmurcde). Ved hver Side af Skibets Ostende findes en rundbuet 
Niche, hvor der i den katolske Tid har været Sidealtre. Skib og Kor have fladt 
Bjælkeloft. Langt senere tilføjedes det lille Taarn med firsidet pyramideformet Tag; 
paa den sydl. Side staar HM G — ROR og Aarst. 1766. Vaabenhuset er ogsaa 
fra Nutiden. Kirkens Sydmur fornyedes 1886. Udskaaren Altertavle fra 1646; i 
Midtfeltet Nadveren. Alterbordet er af Granit. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol, 
skænket 1633 af Jens Nielsen Skovsgaard og Hustru. Klokken, uden Indskrift, er 
gammel. 

Eiler Fr. Holck skødede 1677 N.- og S.- Skovsgaard til Palle Rantzau til Bratskov. 
Den første Gaard var en Afbyggergaard (1801: 13 Td. Hrtk.) fra Bratskov, hvortil 
ogsaa den anden (12 Td. Hrtk.) hørte; denne var 1731 beboet af Jfr. Margr. Ide Høg. 
Fru Kirsten Bosdatter Høg pantsatte 1519 Næsgaard til Glob Krabbe; 1663 skødede 
Erik Kaas til Restrup til Hans Petersen Blåt, Borger i Kbh., en Part i denne, da af 
Vogn Krag beboede Gaard; 1681 solgte Mogens Christensen, Forpagter paa Hammel- 
mose, Næsgd. til Hans Fr. Levetzau til Oxholm. Endnu 1791 laa den (11 Td. Hrtk.) under 
Oxholm, men 1801 under Bratskov. — Aar 1462 nævnes Topsgaard i Svenstrup. 

Ved Janum er der fredlyst 8 Gravhøje, ved N.-Skovsgaard en Høj, „Troldhøj". 

Svenstrup var indtil 1817 Anneks til Brovst; da blev det Anneks til Torslev. 

Hav.erslev Sogn omgives af Bejstrup, Annekset Skræm og Torslev 
Sogne samt Limfjorden. Kirken, mod V., ligger 7 3 / 4 Mil S. V. for Hjørring 
og 1 f /i Mil N. 0. for Logstør. De mod N. noget højtliggende og bakkede 
(højeste Punkt 152 F., 48 M.), mod S. lavere og jævne Jorder ere i det 
hele muldsandede med Sand til Underlag. Langs Limfjorden nogle Kærstræk- 
ninger med Hvidler til Underlag. Mod N. en Del af Andbjærg Plantage. 
Gennem Sognet løbe Havershv Aa og Lørsted Mølleaa til Limfjorden; 
Østgrænsen dannes af Palsvad Aa. Gennem Sognet gaar Nørre-Sundby- 
Fjerritslev Banen. 

Fladeindholdet 1896: 4333 Td. Ld. , hvoraf 1400 besaaede (deraf med Rug 
336, Byg 338, Havre 544, Spergel 3, Blandsæd til Modenhed 6, Grøntf. 68, Kartofler 
97, andre Rodfrugter 8), Afgræsn. 781. Høslæt, Brak, Eng, m. m. 833, Haver 14, 
Skov 77, Moser 61, Kær og Fælleder 356, Heder 721, Veje og Byggegr. 88 Td. 
Kreaturhold 1898: 282 Heste, 872 Stkr. Hornkv. (deraf 564 Køer), 1191 Faar, 
oli Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 172 Td.; 
44 Selvejergaarde med 141, 95 Huse med 30 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolk- 
ningen, >/« 1890: 826 (1801: 439, 1840: 644, 1860: 712, 1880: 820), boede 
» 172 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomh., 585 af Jordbrug, 
109 af Industri, 25 af Handel, 15 af Skibsfart, 13 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres 
Midler, og 36 var under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Haverslev (1346: Hafversløf) med Kirke (noget X. 
for Byen), Præstegd. , Skole, Andelsmejeri (Kirkedal), Molle og Køb- 
mandsforretn. samt, ved Haverslev- Sirand, Kro og Udskibningssted (An- 
lægsbroen har 5 F. Vand ved Brohovedet); Holmsø med Vejr- og Vand- 
mølle; Bonderup med Missionshus (opf. 1S9S) og Jærnbanestation ; Tanderup 
med Skole og Sparekasse (opr. 3I / 4 1872; S1 /a 189s var Sparernes saml. 
Tilgodehav. 73,066 Kr. , Rentefoden 3 3 / 5 pCt., Reservefonden 2745 Kr., 
Antal af Konti 321); Lørsted. Haverslevvang, Bonderupvang og Kjærhuse. 
Huse. Gaarde: Vanggd. 

Haverslev S., een Sognckommune med Bejstrup, horer under Han-Herre- 
dernes Jurisdiktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han- 



176 Hjørring Amt. 

Herredernes Lægedistr. , 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 
5. Udskrivningskr.' 539. Lægd. Kirken tilhorer Sogneboerne. 

Kirken bestaar af Skib, Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus 
mod N. Dens ældste Dele, Skib og Kor, ere fra Midten af 12. Aarh. af tilhugne 
Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Flere af de oprindelige Vinduer og 
Nordderen ere delvis bevarede. I Slutn. af Middelalderen opfortes det anselige Taarn 
(ombygget 1757), hvis overhvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Sam- 
tidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og dette skiltes fra Apsis, der har 
Halvkuppelhvælving, ved en Mur. Vistnok samtidig opfortes Vaabenhuset. Kirkens 
sydl. Mur saavel som Dele af Apsiden have været nedtagne. Rigt udskaaren Alter- 
tavle fra Chr. IV's Tid; i Midtfeltet en udskaaren Fremstilling af Nadveren. Destore 
Malmstager ere 1603 købte til Kirken af Hr. Peder Tamesen. Romansk Granitdøbe- 
font; Døbefad fra 1689. Udskaaren Prædikestol fra 1582 med Navnet Thomas Petri. 
I Skibet Ligsten over Præsten Laurids Helverschou, f 1793, og Hustru. — Til den 
nordl. Del af Kirkegaardsdigets østl. Side har der tidligere stødt en Kirke lade, af 
hvilken Grundstenene delvis ere bevarede. 

I Præstegaarden har der ifl. D. Atl. (V. S. 307) tidligere været en Barfred, „Fred- 
borg"; men den er nu forsvunden. 

Der er i Sognet fredlyst 12 Gravhøje, deraf ved Bonderup 4, ved Haverslev 
4, ved Holmsø 2, ved Lørsted 1 og ved Tanderup 1 . 

Skræm Sogn, Anneks til Haverslev, omgives af dette, Torslev, Svenstrup 
og Lerup Sogne, Thisted Amt (V. Han-Hrd.) og Bejstrup Sogn. Kirken, 
mod V., ligger 7 3 / 4 Mil S. V. for Hjørring og l 3 / 4 Mil N. 0. for Løgstør. 
De noget højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt Morshøj, 191 F., 
60 M.) ere i det hele sandede. En Del Skov (en Del af Andbjærg Plan- 
tage, i hvilken den nu næsten helt forsvundne Henrik Sø, Tinggaardens 
og Aalegaards Plantage). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til 
Thisted og Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen. 

Fladeindholdet 1898: 3449 Td. Ld., hvoraf 991 besaaede (deraf med Rug 241, 
Byg 133, Havre 352, Spergel o. Blandsæd til Modenhed 71, Grontf. 86, Kartofler 
88, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 616, Høslæt, Brak, Eng m. m. 372, Haver 13, Skov 
766, Moser 44, Kær og Fælleder 81, Hegn 38, Heder 474, Stenmarker 6, Veje og 
Byggegr. 45, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 121 Heste, 508 Stk. Horn- 
kvæg (deraf 294 Køer), 439 Faar, 243 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og 
halv. Skovskyldshartk. 1895: 72 Td.; 13 Selvejergaarde med 55, 70 Huse med 17 
Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 421 (1801: 228, 1840: 
209, 1860: 262, 1880: 390), boede i 79 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af 
immat. Virksomhed, 374 af Jordbr., 21 af Industri, 6 af Handel, 8 af deres Midler, 
og 2 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Skræm med Kirke, Skole, Mølle og Købmandsforretn. , 
Markedsplads ved Landevejen (Marked i Sept.), Sparekasse (opr. 15 / 3 1883; 
31 / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 4145 Kr., Rentefoden 3 3 / 5 pCt., 
Reservefonden 52 Kr., Antal af Konti 189) og Jærnbanehpl. Aalegaard- 
Hede med Teglværk og Mølle, Hassig og Myager, Huse. Gaarde : Gundestrup 
(omtr. 10 Td. Hrtk.), Aalegaard (8 Td. Hrtk.), Horslev., Vester gd., Fruer- 
bro t Tinggd. og Bisgd. 

Skræm S., en egen Sognekommune, horer under de samme Distrikter, 
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet og under 5. Udskrivningskr.' 
538. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand og Sognebeboerne. 

Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og 
Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. ved Midten af 12. Aarh. 
af tilhugne Granitkvadrc paa en Sokkel med Skraakant. Af de oprindelige Vinduer 
kan eet endnu skimtes. Syddoren er tilmuret, Nordduren er udvidet i Bredde. I 
Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, hvis overhvælvede Underrum har halv- 



Øster Han-Herred. — Skræm og Aggersborg. 17 7 

rund Bue ind til Skibet; ved 1840 blev Taarnets everste Del nedrevet i Hejde med 
Skibet og dettes Tag forlænget hen over den tilbagestaaende Del, over hvilken der 
1870 opfortes et lille Klokkehus. Vaabenhuset er nyt. Altertavlen er bekostet 1679 
af Thomas Pedersen i Aalegaard og Hustru Maren Hansdattcr. Kalken er 1704 for- 
bedret af Otte Marsvin og Fru Lene Marie Hovenbech. Anselige Alterstager af Malm, 
skænkede 1667 af ovennævnte Th. Pedersen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol 
fra Beg. af 19. Aarh. 

Aalegaard (1475: Arlofgaard) tilhørte Bispen af Børglum, af hvis Lensmænd 
kendes Jep Nielsen 1449, Jep Andersen 1450, Jesper Lunov 1453 og 1496, Vogn 
Mortensen 1513. Ved Reformationen tilfaldt den Kronen, der gav Pantebrev derpaa 
til Jørgen Splid, 1560 til Jørgen v. Raade. Siden var den en fri Hovedgaard; 1635-40 
skrev Anders Kaas sig til A., men 1662 var den (21 Td. Hrtk.) af Kronen pantsat 
til Henr. Rantzau til Aagaard, der maa være bleven Ejer af den, thi 1678 mageskif- 
tede hans Brodersøn af s. Navn til Fru Anne Helv. Gyldenstierne, Jørgen Marsvins 
Enke, sin Arvepart i A. (7 Td. Hrtk.). Hendes Søn Otte Marsvin solgte 1699 
Gaarden med Tiender (16 og 26 Td. Hrtk.) til Oberst Theodosius Levetzau, i hvis 
Slægt den saa var forenet med Oxholm til 1796, da de begge bleve solgte til S. 
Hillerup, der 1797 fik Bevill. til, at A. maatte beholde Hovedgaardstakst, efter at 
Godset var bortsolgt. Samtidig solgte han A. (16, 13 og 202 Td. Hrtk.) for 32,000 
Rd. til Forpagter paa Rynkebvgaard Arcnt Rasmussen, der 1798 solgte Hovedpar- 
cellen (8 Td. Hrtk.) med 2 1 f d. Hrtk. Gods for 8000 Rd. til Forvalter A. Winther. 
Nu tilhører den Jak. Klein Hasselbalch. 

Gundestrup ejedes af Jon Finlasson Scott, f 1713. 

Foruden 3 Gravhøje er der ved Skræm fredlyst en henved 200 F. lang Lang- 
dysse med 3 Kamre, samt ved Gundestrup to mærkelige Jættestuer, hver inde- 
sluttet af en stenomkranset Jordhøj. Den ene Stue er dobbelt (Kamrets hele Længde 
38 F., Gangene hver 18 F. 1.), og til Kamrets Bagvæg er der føjet to Sidekamre. Ved 
den anden, betydelig mindre Jættestue er der føjet et lille Sidekammer til Hoved- 
kamrets ene Ende. 

Sognet var Anneks til Kollerup i V.-Han-Hrd., indtil det (ifl. Reskr. af 24 / 2 1862 ) 
1885 blev Anneks til Haverslev. 

Aggersborg Sogn omgives af Annekset Bejstrup, Thisted Amt (V. 
Han-Hrd.) og Limfjorden. Kirken, mod S., ligger 9 Mil S. V. for Hjørring 
og omtr. 1 / 2 Mil N. for Logstør. De i Midten noget højtliggende, men ved 
Grænserne lave og jævne Jorder ere i Midten overvejende muldede, med 
Limsten og Mergel til Underlag, ved Kysten opfyldte af Kærstrækninger. 
Vest- og Sydvestkysten ere gennemskaarne af talrige Vige og Vejler, der 
danne en Række smaa Holme som Traneholme, Langholme, Knokkerne, 
Vadholm og Borreholm. Nordvestgrænsen dannes af Nørrebjærg Aa. 

Fladeindholdet 1896: 4288 Td. Ld., hvoraf 868 besaaede (deraf med Rug 236, 
Byg 228, Havre 236, Spergel 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 31, 
Kartofler 83, andre Rodfr. 20), Afgræsn. 290, Høslæt, Brak, Eng m. m. 848, Haver 
15, Kær og Fælleder 1673, Heder 76, Stenmarker 385, Veje og Byggegr. 126, 
Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 201 Heste, 850 Stk. Hornkvæg 
(deraf 456 Køer), 979 Faar, 449 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. 
Skovskyldshartk. 1895: 146 Td.; 39 Selvejergaarde med 123, 78 Huse med 23 Td. 
Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, »/> 1890: 772 (1801: 373, 1840: 471, 
1860: 580, 1880: 746), boede i 154 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af 
immat. Virksomhed, 412 af Jordbr.. 4 af Gartneri, 118 af Industri, 84 af Handel, 
62 af Skibsfart, 32 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 7 vare under 
Fattigv. 

I Sognet Aggersborg (i Vald. Jrdb. : Akærsburgh, 13 73 : Aghersborgh) 
Kirke , nær ved Aggersborggaard , og Byerne: Aggersborg (udflyttet) 
med Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Sparekasse (opr. 6 / 4 
1876; 31 / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 98,906 Kr., Rentefoden 
3 3 /o- 4 pCt., Reservefonden 9873 Kr., Antal af Konti 320) og Kro; Torup\ 
Ullerup (1466: Woldrup). Bor redige , Gde. og Huse, Nørre- Aggersund, 

Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 12 



178 Hjerring Amt. 

Huse, Færgested med Overfart til Sonder-Aggersund i Slet Hrd. og An- 
løbssted for Dampskibe (ved Brohovedet 10 F. Vand), Skole, Privatskoler, 
Forsamlingshus (opf. 1891), Andelsmejeri, 3 Teglværker, Telegraf- og 
Telefonstation. Kjær huse, Krøldrup, Huse. Hovedgaarden Aggcrsborg- 
gaard har 2S l / 2 Td. Hrtk., omtr. 535 Td. Ld., hvoraf omtr. 400 Eng og 
Oredrev, Resten Ager; en Mølle. Gaarden Otloshvile. 

Aggersborg S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes 
Jurisdiktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes 
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
541. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Aggersborggd. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste 
Del, Skib og Kor (maaske har det haft Apsis), er opf. ved Midten af 12. Aarh. af 
tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. To af de oprindl. Vinduer og 
begge Skibets Dere samt en Dor i Korets Sydmur ere bevarede. Vistnok ved Slutn. 
af Middelalderen opførtes Taarnet, af Kamp og store, gule Mursten ; det overhvæl- 
vede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, i Rundbuestil, er opf. 1884. 
Altertavlen er et nyere Maleri (Nadveren). Alterkalk, Disk og Oblatæske ere skænkede 
af Chr. Speitzer og Hustru Anna Margr. Lund 1754. Romansk Granitdobefont. Præ- 
dikestol fra Slutn. af 18. Aarh. Taarnrummet, der ved en Smedejærnsdør er adskilt 
fra Skibet, har været Gravkapel (Kisterne ere nu nedsatte paa Kirkegaarden); her 
Mindetavle af Marmor over Chr. Speitzer, f 1767, og Hustru, samt Træepitafium 
over Mads Gregersen Speitzer, og Hustru Maren Christensdatter Hvandstrup. I 
Kirken Ligsten over Præsten Henr. Pedersen Kampmann, f 1678, og Hustru, over 
Herredsfoged Chr. Larsen, \ 1715, og to Hustruer, samt over Præsten Melchior Iversen, 
f 1612 (se Saml. til j. Hist. DC S. 194). — Paa Kirkegaarden Gravsten over Niels 
Jensen, f 1610, og Tøger Nielsen, f 1625. 

Aggersborg var oprindl. en Kongsgaard, der beherskede Færgefarten over Lim- 
fjorden. Under Vendelboernes Opror 1086 flygtede Knud den hellige fra Børglum 
til Biskopstorp, det nuv. Bejstrup, en Gaard, som Børglumbispen ejede; en Del af 
Kongens Mænd tyede derimod ind paa Aggersborg, men bleve fordrevne herfra, 
hvorefter Gaarden hærgedes. To Kongebreve 1272 og 1327 ere daterede Akærs- 
burgh. Aar- 1373 forpligtede Vald. Atterdag Ridder Niels Eriksen Gyldenstierne til 
at opbygge „det Slot og Fæste Aggersborg, samt den udenfor liggende Vorborg 
(Forborg, Ladegaard) ligesaa godt og fuldkomment, som det havde været, før det 
blev afbrændt i sidste Oprør og Fejdetid". Under Oproret mod Chrf. af Bayern 
1441 afbrændte Bønderne Slottet, hvorefter det ikke er blevet genopbygget. Borgen 
har staaet paa en flad Banke S. for Kirken, men Tomten er nu næppe kendelig. Der 
ses nu kun en i Rundkreds løbende meget udjævnet Vold, der omslutter et fladt, 
5-6 Td. Ld. stort Terræn; baade her og paa Volden er der oppløjet talrige Mursten, 
og ved Anlæg af en Mølle er man truffet paa en gammel Kælder, som dog ikke 
blev nærmere undersøgt. Det senere Aggersborggaard tilhørte 1493 en Morten 
Mortensen, nævnes atter 1512, ejedes siden af Preben Bild, f 1602, hans Enke Anne 
Kaas; deres Datter Fru Vibeke Bild, Enke efter Erik Rantzau, solgte 1631 A. til 
Erik Kaas, der atter 1652 solgte den til Eiler Høg, hvis Datter Marie Høg ægtede 
Hak Vind. Efter hendes Død fik en af hendes Broder Tage Høgs Kreditorer Hans 
Arenfeldt 1686 Udlæg i A. (36 Td. Hrtk.); 1702 ejedes den af Kancellir. Peder Ben- 
zons Børn og blev 1718 af Hans Benzon til Korsogd. solgt til Mads Gregersen 
Speitzer, Forpagter paa Kyø, f 1753. Sønnen Christen Madsen Speitzer og Hustru 
Anna Margr. Lund oprettede 1767 af A. med Tiender og Gods (35, 102 og 466 Td. 
Hrtk.) m. m. et Stamhus, som efter hans Død s. A. ejedes af Enken til hendes 
Død 1777, hvorefter Højesteret 1780 omstødte Erektionen, og Mads Speitzer afkøbte 
saa sine Medarvinger A. for 36,500 Kr. Han solgte Gaarden 1804 for 100,000 Rd. 
til Købmand i Aalborg Jakob Kjellerup, der solgte den 1809 til Kapt Kjærulf, fra 
hvis Enke den solgtes 1838 til Amtsforvalter, senere Konferensr. L. C. Brinck-Seidelin, 
der 1846 solgte den til Ovesen, som 1853 solgte den med Mølle, Konge- og Kirke- 
tiende sami nogle Huse for 70,000 Rd. til Jak. Norgaard (f 1893), hvis Enke nu ejer 
den. — Hovedbygningen, der til Dels er bygget paa Tomten af en ældre, fir- 
fltfjet Bygning, bestaar af 3 Egebindingsværksfloje paa massivt murede Fundamenter 
af Kamp; i Kælderen under den sydl. Fløjs Ostgavl er der anvendt tilhugne Granit- 
kvadre, der sikkert tidligere have tjent til anden Bygningsbrug; mellem den sydl. og 



Øster Han-Herred. — Aggersborg og Bejstrup Sogne. 



179 



nordl. Flej har man fundet Rester af en gammel Indkorselsport, med et slidt Gulv 
af Munkesten til begge Sider, og under Gaardspladsen gammel Brolægning. Over 
Indgangsdøren staar: 17. C. S. A. M. L. 58. Avlsbygningerne ere ny opførte efter 
en Brand 1894. 

Ved Aggersborg har der været en hellig Kilde, „St. Nilaus Kilde". — Paa 
Borreholm skal der tidligere have staaet 3 Gaarde. 

Bejstrup Sogn, Anneks til Aggersborg, omgives af dette, Limfjorden, 
Haverslev og Skræm Sogne samt Thisted Amt (V. Han-Hrd.). Kirken, midt 








Bejstrup Kirke. 

i Sognet, ligger 8 Mil S. V. for Hjørring og 1 l / 4k Mil N. 0. for Løgstor. 
De mod N. noget højtliggende og bakkede, mod S. lavtliggende Jorder 
ere i det hele sandmuldede, med Sand og Ler til Underlag; langs Fjorden 
er der Kær og Enge. 

Fladeindholdet 1896: 3223 Td. Ld., hvoraf 1316 besaaede (deraf med Rug 
299, Byg 313, Havre 417, Spergel 8, Blandsæd til Modenhed 28, Grontf. 119, 
Kartofler 110, andre Rodf. 21), Afgræsn. 437, Høslæt, Brak, Eng m. m. 6S8, Haver 
14, Skov 4, Moser 6, Kær og Fælleder 424, Heder 225, Veje og Byggegr. 106 Td. 
Kreaturhold 1898: 290 Heste, 918 Stkr. Hornkv. (deraf 527 Koer), 886 Faar og 
520 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1896: 158 Td.; 48 Selv- 

12* 



180 



Hjørring Amt. 



ejergaarde med 126, 88 Huse med 31 Td. Hrtk. og 3 jordlosc Huse. Befolk- 
ningen, 7a 1890: 758 (1801 : 451, 1840: 654, 1860: 708, 1880: 700), boede i 
161 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomhed, 536 af Jordbr., 
8 af Fiskeri, 122 af Industri, 14 af Handel, 3 af Skibsfart, 26 af forsk. Daglcjcrvirks., 
17 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Bejstrup (gml. Form: Bistorp, Beestorp; af Biskops- 
torp) med Kirke, Skole, Sparekasse (opr. 8 / 4 1871; 3l / 3 1898 var Sparernes 
saml. Tilgodehav. 137,110 Kr., Rentef. 3 3 / 5 pCt., Reservefonden 8664 Kr., 
Antal af Konti 220) og Mølle samt, ved Bejstrup Strand, Udskibningssted, 
Kro og Købmandsforretn. ; Mans trup med Skole og Mølle. Bejstrupvang og 
Blegebrønde, Gde. og Huse. Gaarde: 7'andrupgd., Sønderstrup og Kirkensgd. 

Bejstrup S., een Sognekommune med Haverslev, hører under de samme 



W I Hh ■ --" '-mm 











U*é<^ 



. 



^-*S** X^i^i^-ii^— -a^rii- [3« 



^-; 



Forhallen i Bejstrup Kirke. 

Distrikter-, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet Aggersborg og under 
5. Udskrivningskr.' 540. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kokkedal. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste 
Del, Skib og Kor, er opf. ved Midten af 12. Aarh. af tilhugne Kvadre paa en Sokkel 
med Skraakant. Af de oprindelige Vinduer ere flere bevarede paa Nordsiden, ligesom 
Xordderen; Syddoren er tilmuret. Omtr. 1200 opfortes Taarnet, af Granitkvadre. 
Underrummet, der er indrettet til Forhal med Indgang fra V., er overhvælvet med 
fire flade Kuppelhvælvinger, der i Midten bæres af en Granitsojle. Forhallen er for- 
bunden med Skibet ved to rundbuede Arkader, der bæres af en svær firkantet Pille. 
Paa en af Kvadrene i denne er indhugget et Hagekors (se Løffler, Uds. over Danm. 
Kirkebygn. S. 22 og 138). Taarnets Ydre er forneden prydet med slanke, ved Pilastre 
adskilte Blindinger; paa flere af Kvadrene ere indhuggede Symboler osv. Taarnets 
Fod er en anselig Dobbeltsokkel. Hvorledes Overdelen oprindelig har været, vides 
ikke; i 1874 blev Taarnet nedtaget paa Grund af Urostfældighcd, og dets overstc 
Del, der var sammenflikket af Kamp og Mursten, og som tilhorte den sent-gotiske 



Øster Han-Herred. — Bejstrup og Gland Sogne. 181 

Tid, blev ommuret med rede Mursten og fik et firsidet. skiferdækket Spir. Under- 
delen og Forhallen opfortes paany med Bibeholdelse af alle oprindelige Enkeltheder 
(Arkitekt: H. Paludan). Vaabenhusct (ligeledes ombygget 1874) er opf. i sent-gotisk 
Tid hovedsagelig af Granitkvadre, der sikkert ere Ira Taarnets oprindelige Overdel. 
Altertavlen er fra Slutn. af 16. Aarh. med et Maleri (Christus paa Korset med Johannes 
og Maria) fra 1770 og 1850; den bærer Fru Sophie v. Eyndens Navn. Romansk 
Granitdebefont; Debefad fra 1639. Prædikestol med Navnet Hr. Thomis Pedersen 
og Aarst. ' 1584. Mindetavle over Præsten Laurids Jensen, f 1645, og Ligsten over 
Niels Nielsen, f paa Tandrupgd. 1622. — Paa Kirkegaarden en Ligsten med Indskrift: 
Domina Elizabet ... og vistnok Aarst. 1379 (se Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 123 flg.). 

Ved Manstrup er der fredlyst 3 Gravheje, ved Bejstrup ligeledes 3 Heje samt 
et Dyssekammer med omgivende lav Jordhejning og en tokamret Langdysse, „Grenhej a . 

Bejstrup var tidligere Anneks til Haverslev, indtil det 1885 blev annekteret Aggers- 
borg Sogn. 

Øland Sogn er adskilt fra det faste Land ved en smal, meget grundet 
Vig, „Ølands Vejle", over hvilken fører en Dæmning til Sønderøxe_i Brovst 
Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 6 3 / 4 Mil S. V. for Hjørring, 2 3 / 4 
Mil V. for Aalborg og 1 l j l Mil N. N. V. for Nibe. Øen har paa Midten et 
Højdedrag (højeste Punkt 132 F., 41 M.), der falder af mod V. med en 
til Dels lyngklædt Skrænt; paa Sydspidsen ligger den isolerede Bakke 
Knudebjærg, 53 F., 17 M. ; i øvrigt ere Jorderne lavtliggende, dels muldede, 
dels sandede, med Hvidler til Underlag. Oxholm Skov. Til Sognet høre 
nogle ubeboede Holme, bl. a. Horsholm, Tøtter?ie og Dansør Holme. 

Fladeindholdet 1896: 4444 Td. Ld., hvoraf 1058 besaaede (deraf med Rug 
339, Byg 266, Havre 291, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 44, Grontf. 23, Kar- 
tofler 76, andre Rodfr. 12), Afgræsn. 482, Heslæt, Brak, Eng m. m. 1458, Have 14, 
Skov 745, ubevokset 28, Moser 42, Kær og Fælleder 556, Stenmarker 8, Veje og 
Byggegr. 53 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste. 866 Stkr. Hornkvæg (deraf 586 
Keer), 950 Faar og 552 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 
1895: 166 Td.; 38 Selvejergaarde med 141, 74 Huse med 24 Td. Hrtk. og 10 jordlose 
Huse. Befolkningen, »/, 1890: 638 (1801: 478, 1840: 640, 1860: 632, 1880: 
688), boede i 123 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomhed, 
473 af Jordbr., 77 af Industri, 4 af Handel, 1 af Skibsfart, 41 af forsk. Daglejer- 
virks., 8 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv. 

I Sognet Oxholm Kirke, og Byerne: Østerby med Præstegd., For- 
samlinghus (opf. 1895), Molle og Andelsmejeri; Vesterby. Øland Skole, 
omtr. midt paa Øen. Hovedgaarden Oxholm har 39 3 / 8 Td - A - °S E- 
Hrtk. og l 5 / 8 Td. Skovsk. (samt 4 Td. Hrtk. Kirketiende), omtr. 1700 
Td. Ld., hvoraf 415 Eng og Græsning, 785 Skov, Resten Ager. Desuden 
Gaardene Hvolgd.\ Boden, Gde., og Knude gde. 

Øland S., en egen- Sognekommune, horer under Han-Herredernes Juris- 
diktion (Skjerpinggd.) , Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes 
Lægedistr., 7. Landstingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskriv- 
ningskr.' 532. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Oxholm. 

Kirken, den nordl. Flej af Hovedgaarden Oxholm, bestaar af et anseligt Skib og 
Kor ud i eet (omtr. 51 Al.) med tresidet Afslutning, et lavt Sideskib mod N. og et 
hejt Taarn med V. Kirken er opf. i gotisk Stil af gule Munkesten i Munkeskifte i 
Beg. af 16. Aarh. (den ældste Klosterkirke, der var opf. i 2. Halvdel af 12. Aarh., er 
helt nedbrudt, og kun enkelte Kampestenskvadre i den nuv. Bygning og en tærning- 
formet Sojlekapitæl, der staar ved Oxholms Hovedbygning, ere de eneste Rester). Kirken. 
der i sit Indre udmærker sig ved sine smukke Forhold, er dækket af hojtspændte 
Krydshvælvinger, 5 i Hoved-, 6 i Sideskibet. Lyset kommer ind fra store, spidsbuede 
Vinduer paa Sydsiden, der nu til Dels ere tilmurede, og fra to Vinduer i den tresi- 
dede Afslutn. I Sideskibets Nordmur er den oprindl. Dor, der nu er Indgang, bevaret: 
paa Hovedskibets Sydvæg ses et Par oprindelige Dore. Sideskibet har oprindelig 



182 



Hjørring Amt. 



staaet i Forbindelse med Hovedskibet ved o Spidsbuer, hvoraf de 3 østl. vare omtr. 
dobbelt saa hoje og brede som de to vestl., da den vestl. Del af Hovedskibet i sin 
Tid har haft to Stokv., hvoraf det overstc (omtr. 1 1 F. over Kirkegulvet) har dannet 
et vestl. Kor til Opholdssted for Nonnerne (se Høyen, i Kirkeh. Saml. 2. R. Il S. 
680, og Løfflcr, Indberctn. til Xationalmus.) ; dette Kor har været baaret af 4 Kryds- 




* måmm 



^ V-.-.\ " * .: ; • ' : l»'i]-;f?l 



- -^^^^^^^||||^ , 



Oxholm Kirke. 

hvælvinger, der hvilede paa en Midtpille i nederste Stokv., som vistnok har aabnet 
sig ud til Hovedskibet med to Spidsbuer. Fra Xonnckoret har der ved en Spidsbue 
været Adgang til Taarnet, der tjente som Forhal, og fra dennes Sydside har der været 
Forbindelse med Klosterets vestl. Floj. I 17. Aarh. indrettedes Sideskibets to ostl. 
Hvælvinger til et Gravkapel. Paa Taarnet staar H. F. Levctzaus og Anna Margr. 
Brockdorffs Begyndelsesbogstaver og Aarst. 1768, da det er blevet restaureret og 
vistnok ombygget for Overdelens V'edk. Altertavlen bestaar af en oprindelig Del, 



Øster Han-Herred. — Øland Sogn.. 



183 



vist fra Kirkens Opferelscstid, nemlig et Midtparti, med en i Egetræ udskaaret Maria- 
figur med Jesusbarnet, og to Floje med 4 Helgenfigurcr, og senere tilfojede Partier 
fra 17. Aarh. Malmaltcrstagerne ere maaske fra Beg. af 1';. Aarh. Døbefont i Time- 
glasform af Smedejærn, vistnok fra omkr. 1700 (se Tegn. af ældre n. Arkit. 2. S. 
I R. PI. o). Prædikestol i Renæssancestil fra Chr. I V's eller Fr. III's Tid. Ved Alteret 
staar et i Egetræ rigt udskaaret Monstranshus i gotisk Stil fra Beg. af 16. Aarh. 
og med Navnet paa en Prior Jens Nielsen i Kloster. Klokken, fra 1513, er nu i 
Nationalmuseet. I Kirken to Malmlysckroner, hvoraf den ene er skænket af Rit- 
mester G. D. Levetzau til Tjele og Elkjær. I det ovennævnte Gravkapel, til hvilket 
Adgangen er gennem en Portal med Smedejærnsdør i den østl. Spidsbue, stod tid- 
ligere en Del Kister med Lig af Levetzauernes og Brockdorffernes Familie, men de 
fleste bleve 1889 nedsatte i en nu tilmuret Gravkælder under den østligste Hvæl- 
ving. Kistepladerne hænge i Kapellet. Lige 0. for Portalen ind til Kapellet staar 
et pragtfuldt, 1726 opsat Monument af sort og hvidt Marmor i Rokokostil over 
Generallieutenant Hans Frederik Levetzau, f 1696, og Hustru L. E. Brockdorff, 
f 1693, med deres hvide Marmorstatuer i Legemsstørrelse. Paa Kirkevæggen Rester 




Ovhnln 



Oxholm. 

af et Epitafium over Jørgen Thube (o: Taube), f 1611, og Hustru Ellen Banner, 
f 1590. I Gulvet Gravsten bl. a. over Præsten Anders Lund, f 1765, ovennævnte 
Ellen Banner, Ladefoged paa Oxholm Mads Andersen, f 1706, og Hustru, For- 
pagter Søren Glud, f 1790, Birkedommer Anders Vognsen, f 1740, og Hustru, samt 
over Birkeskriver Laurids Madsen, f. 1672, og Hustru. 

Oxholm er opstaaet af det gamle Kloster (saaledes kaldet efter dets Beliggen- 
hed paa en 0), der husede Nonner af Benediktinerordenen. Klosteret skal være 
stiftet af Borglumbispen Tyge i 3. Fjerdedel af 12. Aarh.; i Dokumenter nævnes det 
tidligst 1268, da det betænktes med en Gave. I Spidsen for Nonnerne stod en 
Priorisse, medens en Prior forvaltede de urørlige Ejendomme. Jordtilliggendet, hvoraf 
Klosteret i Tidens Løb samlede en Del, laa navnlig i Vendsyssel, i Salling og paa 
Mors; hertil kom adskillige Aalegaarde i Limfjorden, paa hvilke Klosteret 1524 tik 
kglt. Stadfæstelsesbrev. 1272 har Erik Glipping taget Nonnerne i sin Beskærmclse 
og bekræftet deres Friheder, deribl. Birkeret paa Øen, hvilke Friheder senere tiere 
Gange bleve stadfæstede. Ligesom i mange andre Klostre føltes ogsaa her Katoli- 
cismens sidste Tider som en Trængselsperiode, særlig fordi det nu horte under de 
berygtede Bisper Niels Stygge og Stygge Krumpen. I et Klageskrift fra 1536 over 



184 . • Hjørring Amt. 

den sidstnævnte anfores det endog, at der da kun var 3 Nonner tilbage i O Kl. ; de 
andre vare fordrevne eller flygtede for Bispens Efterstræbelser. Ved Reformationens 
Indførelse sekulariseredes Klosteret og inddroges under Kronen; 1542 overlodes det 
som Pantelen til den tidligere Odensebisp Knud Gyldenstierne, bl. a. mod at han 
skulde underholde de tilbageblevne Jomfruer (denne Forpligtelse gentoges endnu 
1559). 1573 mageskiftede Fr. II det med tilliggende Gods til Frands Banner til 
Kokkedal mod Strogods i Sjælland, Jylland og Langeland; efter hans Hustru Fru 
Anna Oxe fik Klosteret Navnet Oxholm, om end det gamle Navn ikke gik ganske 
af Brug. Med deres Datter Ellen Banner kom O. til hendes Mand Jorgen Taube 
(Due) og hans Søn Jorgen Due. Næste Ejer var Iver Friis, f 1023, dennes Søn 
Jørgen F., f 1631, hans Søster Karen F., g. m. Knud Seefeld. 1667 fik Borgmester 
i Randers Mads Poulsen (f 1676) Indførsel i O. (132 Td. Hrtk.) med Tilliggende for 
en Fordring paa 12,600 Rd. med Renter hos Knud Seefeld, men han og tre andre 
Kreditorer solgte den 1668 til Generallieutn. Hans Fr. Levetzau til Restrup, f 1696, 
fra hvem den gik over til Sønnen Generallieutn. Th. L. til Bygholm, f 1719, og Hustru 
Anna Marg. Brockdorff, som 1729 skodede O. med Mølle, Tiender, Skov- og Mølle- 
skyld, Bøndergods (46, 3, 113, 23 og 310 Td. Hrtk.) og 194 Stader i Limfjorden for 
14,764 Rd. til Sønnen Gehejmer. H. Fr. L. og efterlevende Hustru Sophie v. Eynden. 
Af hendes Dødsbo købte Sonnen Gehejmer. Albr. Ph. L. (f 1817) 1796 O. med Tiender 
og Bøndergods (49, 113 og 364 Td. Hrtk.) og Aalegaard (16, 147 og 231 Td. Hrtk.) 
for 64,000 Rd., men solgte straks efter begge Gaarde for 144,000 Rd. til Kancellir. 
S. Hillerup til Asdal, som 1797 solgte O. (49, 42 og 261 Td. Hrtk.) for 75,000 Rd. 
til O. T. Lange til Bratskov. Denne fik 1800 Gaarden tildømt efter en Proces med 
nogle Andelshavere, Hans Hansen og Jac. Bregendahl. Efter Langes Død 1814 blev 
den solgt til Major, Kmhr. S. P. F. Skeel til Birkelse (f 1826), derpaa ved Auktion 
1827 for 75,000 Rd. til Konsul N. Rasch (f 1831), hvis Enke ægtede Krigsr. H. P. 
Nielsen, af hvem Agent N. Nyholm 1847 købte O. for 175,000 Rd., og han solgte 
den 1852 for 160,000 Rd. til C. J. Sønnichsen; denne afhændede den 1860 til C. F. 
H. Goedecke, der 1865 solgte den til Lieutn. Henri Neergaard (f 1869), hvis Enke 
solgte den 1887 til den nuv. Ejer, Otto Skeel. — Hovedbygningen bestaar af to 
i en ret Vinkel sammenstødende Fløje af Grundmur i to Stokv., beliggende i S. og 
V. ; den 3. Fløj er som nævnt Kirken (den er dog ikke sammenbygget med Vestfløjen, 
idet der er 3 F. mellem Vestflojens Gavl og Kirketaarnets Sydside). Af den sydl., 
meget smalle Fløj hidrøre Ydermurene, af røde Munkesten i Munkes.ufte, væsentlig 
fra samme Tid som Kirken; en Stentavle over en af Dørene, med Indskr. : H. F. 
L. og L. E. B. samt Aarst. 1669 minder om en Reparation; øverst oppe paa Muren 
ses 9 runde Blindinger. Vestfløjens nordl. Del er fra samme Tid og af samme Mate- 
riale, hvorimod den sydlige Del samt et Taarn midt paa dens Østside — rundt for- 
neden, ottekantet foroven, med Spir — ere opf. 1871 (Arkitekt: A. H. Klein) efter en 
Brand Dec. 1870. Gaarden havde tidligere en 4., østl. Fløj, der ogsaa stammede 
fra Klostertiden, men den nedreves af ovennævnte Rasch, der ligeledes omdannede 
flere fra Klostertiden stammende Rum i det Indre af de endnu staaende Fløje; ogsaa 
den saakaldte „Glittersal" ved Enden af Riddergangen yderst mod Kirketaarnet, hvorfra 
der i Klostertiden var Adgang til Kirken for Nonnerne, er senere omdannet. 

Tæt V. for Oxholm har ligget et St. Laurentii Kapel, hvilket Sogncfolkene 1562 
fik kgl. Tilladelse til at nedbryde for at benytte Tømmer og Sten til Udbedring af 
Klosters Kirke. Kapellet har ligget paa en flad Banke lige S. for to sammenløbne 
Damme, der kaldes „Silaus Dammene" (utvivlsomt Forvanskning af St. Laurentius). 
Fru Karine, Hans Pogwischs, fik 1552 Brev paa Knudegaard i Hillerslcv Herred. 
Der mindes ikke at have været Stengrave eller Gravhøje paa Oland; men som 
Vidnesbyrd om dens Bebyggelse allerede i Stenalderen foreligger der en Del spredte 
Fund af Flintredskabcr. Den mærkeligste Oldsag fra O. er en massiv Guldhalsring 
fra den senere Jærnalder (nu i Nationalmus.; Værdi omtr. 250l> Kr.), der 1857 blev 
funden paa 1 Ål. dybt Vand i Vejlen mellem Skidbækken og Mellemocn, kort fra 
Bredden; ifl. en anden Berctn. fandtes den paa en Plojcmark under Oxholm.. 

Lltt: A. Barfod, Bidr. til Okl. og Oxh. Hist., i Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 26 flg. 



Læsø. 



Sogne: 
Byrum, S. iSg. — Vesterø, S. igi. 



Hals, S. iq/. 



■■■/, 



m/fy. •'■#% 



'"'/.'.':■ 



".:> 





. 'e *ai»S SS *■ c S; Si k35S35SS 



en Læsø, den største og 
nordligste af Øerne 
i Kattegat, ligger om- 
trent 2 l / 2 Mil fra det 
nærmeste Punkt paa 
den jydske Kyst, 3 
MilØ.S.Ø. for Sæby, 
4 Mil S. 0. for Fre- 



Mil N. V. for Helsingør 
og 9 Mil S. V. for Gøteborg, under 57° 17' 57, 7 " n. Br. og 1° 33' 34, 7 " 
v. L. for Kbh. (beregnet for den trig. Station paa Højsande). Den har en 
meget uregelmæssig Form, løbende smalt til mod N. 0. i Syrodde ; den største 
Udstrækning fra V. S. V. til 0. N. 0. er omtr. 3 Mil, den største Bredde 
fra N. til S. noget over 1 */ 4 Mil. Øens Overflade er lavtliggende og meget 
jævn, naar undtages Klitterne paa Vest- og langs med Nordkysten; det 
højeste Parti ligger ved Nordkysten, det saakaldte Højsande, der hæver sig 
til 88 F., 28 M. ; mod N. 0. uden for Højdepartiet ligger i Nærheden af 
Syrodde Jegens Høj, 30 F., 9, 5 M., og Danzigmand, 38 F., 12 M. I 
det hele minder Øen i høj Grad om norrejydsk Natur. Mod N. falder den 
stejlt af, mod S. V. og S. skraaner den jævnt ned til den lave Kyst. Mod 
S. ligge nogle lave, ubeboede Holme, de saakaldte „Rønner", nemlig Vester- 
og Sønder •• Nyland ', Færøn , Kringelrøn , Langer øn og noget sydligere 
Hornfiskerøn \ kun den sidste og S.-Nyland kunne dog endnu betragtes 
som Øer, idet de andre blot skilles fra Læso ved smalle, lave Render („Løb" 
eller „Floder"), der næsten helt ere tilsandede og alene ved Højvande have 
Vand. Øen er omgiven af langt udskydende Rev og Flak, der meget 
vanskeliggøre Sejladsen i Kattegat. Fra den ostl. Del af Nordkysten ud- 
skyder Læsø Nordøstflak omtr. 1 Mil mod N. O., og N. 0. for Syrodde 
ligger en af Kattegats farligste Grunde, den lille Stengrund Læst-Trindel 
uden for hvilken ligger et Fyrskib (udlagt 1829; det første danske Fyr- 
skib; hvidt Blinkfyr, Flammens Højde 30 F., Lysvidden 2 3 / 4 Mil) med 
Taagesignal. Fra Øens Nordvesthjorne, Hol/emmen, udgaar mod N. det over 



186 Hjørring Amt. 

1 Mil lange Sandrev Rønnerev, paa hvis Yderende ligge de smaa, græs- 
klædte Holme Nordre-Rønner, nemlig Langhohn, Spirholm, Store og Lille 
Stenholm og Bi/r/eld; paa Spirholm er 1880 opfort et Fyr (5 7 F. hojt, ryndt 
Granittaarn, vekslende rodt og hvidt Fyr; Fl. Hojde 50 F., Lysvidden over 3 
Mil) med Taagesignal. Fra Øens Vestspids udgaar omtr. i Mil mod N. V. 
Læsø Nordvestrev. Den flade Sydkyst fortsættes S. for Øen i et stort 
Flak, hvorpaa den ovennævnte Hornfiskerøn ligger, og som paa et Areal 
af omtr. Øens Størrelse kun har indtil 6 F. Vand. Endelig ligger omtr. 
2 3 / 4 Mil S. 0. for Læsø en meget farlig Grund Kobber grunden, nogle smalle 
Sandplader med kun 8-9 F. Vand; ved Grunden er 1854 udlagt et Fyr- 
skib (hvidt Blinkfyr; Fl. Højde 30 F., Lysvidden 2 s / 4 Mil) med Taage- 
signal. Som Helhed er Øen meget ufrugtbar (omtr. 65 Td. Ld. paa 1 Td. 
Hrtk.); navnlig gælder det Nordlandet, der næsten helt er udyrket Hede, 
Flyvesand og Kær; frugtbarere er Sydlandet, hvor de overvejende sand- 
muldede Jorder, med Underlag af hvidt Sand, enkelte Steder af Ler, vel 
lide under de uheldige Afløbsforhold, men i senere Tid ere en Del forbed- 
rede ved Udgravning og Regulering af de smaa Vandløb. Øen er omtr. helt 
blottet for Skov. Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 20,424 Td. 
Ld - (2,05 □ Mfl, 1 12, 6 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskylds- 
hrtk. var */, 1895 289 Td. Folketallet var J / 2 1890 2724 (1801: 
1563, 1840: 2204, 1860: 2615, 1880: 2695). I gejstlig Henseende 
hører Øen under Horns Hrd.'s Provsti. I verdslig-administrativ Henseende 
udgør det et eget Birk med en Birkedommer, som tillige er Skriver, og 
hører under Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Læsø Lægedistrikt, 7. Lands- 
tings- og Amtets 2. Folketingskr. samt dets 10. Forligskreds. Øen udgør 
et eget Branddirektorat og hører under Frederikshavns Toldsted med en 
egen Toldoppebørselskontrollør. 

Af Fladeindholdet vare 2769 Td. Ld. besaaede (se i øvrigt under 
Sognene) og 2030 Afgræsn., Høslæt, Eng, Brak osv., 35 Have, 64 Skov, 
34 ubevokset, 259 Moser, Kær og Fælleder, 15 Hegn, 10,9 56 Heder, 1313 
Flyvesand, 2682 Stenmarker, 256 Veje og Byggegr. og 1 1 Vandareal. Krea- 
turholdet var 15 / 7 1898: 480 Heste, 1882 Stk. Hornkvæg, 3955 Faar, 881 
Svin og 16 Geder. Jordbrug, Handel og Fiskeri ere mindre betydelige, 
hvorimod Søfart er en vigtig Næringsvej. Jordbruget (1890 levede 1172 
af dette), der tidligere udelukkende besørgedes af Kvinderne og Tyendet, 
medens Mændene vare til Søs eller om Vinteren syslede i Huset, har som 
ovenfor omtalt store Vanskeligheder at kæmpe med; dog har det i de 
senere Aar bedret sig en Del, om ogsaa det endnu til Dels drives paa for- 
ældet Maade. Fiskeriet, hvoraf 174 levede i 1890, er ikke stort, dels vel 
fordi Fiskerigdommen er aftagen, dels fordi Øen er omgiven af store Grunde, 
saa at man maa gaa langt ud og kun kan benytte smaa, fladbundede 
Baade; en Hjælp for Fiskeriet har i de senere Aar været den 1872 an- 
lagte Havn paa Nordvestpynten, idet Baade og Redskaber tidligere maatte 
slæbes paa Land, naar de ikke vare i Brug. Forbindelsen med Frederiks- 



Læsø. 187 

havn, hvortil der nu daglig gaar Postdamper, er derved ogsaa bleven be- 
tydelig lettet. Efter Fiskeriberetningen 1897-98 var der i alt 125 Fiskere; 
de fiskede især Torsk, Rødspætter, Skrubber, Hornfisk og Hummer, til en 
Værdi af 22,663 Kr. (1899: 59,975 Kr.) og havde 2 Kuttere, 5 Dæks- 
baade og 59 mindre Fartøjer. Af Søfart levede 1890 585. I alt Fald 
tidligere var enhver Læsøbo Sømand, som navnlig holdt af at gaa i 
Langfarter. Folkene ere bekendte som udmærkede Sømænd. Strandin- 
gerne, som før indbragte Beboerne ikke saa lidt i Bjærgeløn, ere nu 
meget færre paa Grund af de gode Fyr. En ringe Indtægtskilde have 
Beboerne i Jagten, navnlig paa Gæs og Ænder, der findes ved nogle 
Smaasøer oppe i Højsande og paa Rønnerne mod S. Der findes paa Øen 
mange Ræve og Harer, derimod slet ingen Rotter. 

Af vigtigere fremmede Varer fortoldedes bl. a. 1898: 2016 Pd. Kaffe 
og 1413 Pd. Sukker; men for øvrigt indføres de fleste Forbrugsartikler for- 
toldede. Til indenlandske Steder uden for Øen udskibedes bl. a. 13,814 
Pd. Flæsk, 4679 Pd. Kød, 311 Td. Smør, 28,848 Snese Æg, 675 Stk. 
Svin og Grise, 2323 Pd. Uld, 7261 Pd. Huder og Skind, 5406 Pd. Hummer, 
2800 Pd. Hornfisk og 18,000 Stk. Mursten. Ved Udgangen af 1898 var der 
hjemmehørende 79 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 342, 2 Tons, 
deribl. 1 Dampskib paa 31, 2 T. med 25 H. Kraft. I udenrigsk Fart ind- 
kom 13 Skibe med 132 T. Gods og udgik 12 Skibe uden Ladning; i 
indenrigsk Fart indkom 379 Skibe, af hvilke 312 Dampskibe, med 1728 
og udgik ligesaa mange med 886 T. Gods. Told- og Skibsafgifterne 
udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 1747 Kr. og Krigsskatten 
af Vareindførselen 92 Kr., i alt 1839 Kr. (341 Kr. mindre end i 1897). 

Historie. Læs© — i et islandsk Haandskrift fra 13. Aarh. kaldet Hlersey, andre 
ældre Former: Leshø, Lesø, Løshø, Leszøø osv. — , som Edda lader være Sæde for 
den gamle Jætte Hle eller Hier og Medested for Guderne, har allerede været be- 
bygget i en tidlig Del af Stenalderen, hvad der fremgaar af, at der paa Højdedraget 
mod N. er opsamlet adskillige Flintredskaber af ældre Stenalder Former; ligeledes 
er der fundet en Del yngre Stenalders Flintsager, hvorimod der mærkeligt nok ikke 
vides at være gjort Fund af Oldsager fra Bronce- og Jærnalderen. Fra Middelalderen 
have vi mange Beretninger om Øen. Den omtales allerede 1051, da Harald Haurdcraade 
ved sit Sammenstod med Svend Estridscn ved Læso kastede de danske Fanger i 
Vandet for at faa Tid til at undslippe; ligeledes er dens Navn knyttet til en So- 
træfning, som den norske Kong Harald Gille leverede her 1134, og 1199 forfulgte 
Kong Sverre Baglerne helt ned til L., efter at have overvundet dem. Allerede i den 
tidligere Middelalder blev Øen Gods under Gejstligheden. Efter en ikke helt paalidelig 
Beretning skal den være bleven skænket til Viborg Domkapitel af den 1132 afdøde 
Bisp Eskil. I alt Fald ejede Kapitlet Øen omkring Aar 1200, thi flere Aar for 1219 
solgte det en Fjerdedel af Øen til Vitskol Kloster, idet Kong Vald. II det anførte 
Aar sendte Abbed Gunner derover for at bilægge en Strid mellem de to Stiftelser 
om Grænserne for deres Besiddelser, Engene, Skovene og Jagtretten. Vitskol Kloster 
beholdt i alle Tilfælde sin Fjerdedel (1252 fik det af Chrf. I Bekræftelse paa Besid- 
delsen), og 1274 blussede Striden atter op i Anledn. af et Kapel, som Vitskolmun- 
kene havde ladet opføre paa Øen (maaske Byrum Kirke), og hvorved Kapitlet havde 
felt sig krænket; Striden blev vel bilagt i Mindelighed paa kirkeforsamlingen i Lyon 
s. Aar; men Faren for ny Strid var der dog stadig, indtil Vitskøl af Pengetran- 
1320 maatte sælge sin Part til Viborg Kapitel, der i den oprindelige Købekontrakt 
havde betinget sig Forkobsret og saaledes atter kom i udelt Besiddelse af Øen. 
Under Krigene mellem Danmark og Norge i Slutn. af 13. og Beg. af 14. Aarh. ud- 
stedtes der oftere, saaledes 1293, 1300 og 1336, Beskærmel>jsbrev for de viborgske 
Kanniker paa Øen af de norske Konger. Men samtidig med Striden med Vitskol Kloster 
havde Viborg Kapitel ogsaa haft Rivninger med Øens hoje>te gejstlige Myndighed. 
Borglumbispen, under hvis Stift den horte fra tidligst Tid, men hvis Overhøjhed 



188 Hjørring Amt. 

Viborg nodig vilde anerkende. Det var dog forst i Slutn. af 14. Aarh, at denne 
Strid bred ud for Alvor, og virkelig lykkedes det Kapitlet at frigøre sig for Over- 
højheden, da Børglumbispcn Svend 1394 afstod det alle biskoppelige Rettigheder over 
Øen mod en aarl. Afgift af 2 Mark Solv; men hans Efterfolger, Bisp Peder, vilde ikke 
anerkende Forligets Gyldighed og foer frem med en saadan Voldsomhed baade mod 
Øens Indbyggere og mod Viborgs Bisp og Kapitel, at dette vilde indstævne Sagen 
for Paven, hvad dog ikke skete, idet Dronn. Margrethe bilagde Striden 1400, saa- 
ledes at Kapitlet fik de biskoppelige Rettigheder over Øen i 10 Aar, hvorefter de 
skulde tilbagegives Borglumbispen. Dette skete ogsaa, og Børglumbispen havde 
ubestridt Højhedsretten i den flg. Tid; vel udbrod der atter Strid 1523, da Bisp 
Stygge Krumpen banlyste Kapitlet, fordi det ikke vilde udrede en Ekstraskat til ham, 
men det var ikke, fordi Kapitlet benægtede Bispens Højhedsret, men paa Grund af 
det usædvanlige i Paalægget. Fordringen blev ogsaa erklæret for uhjemlet af andre 
gejstlige, men uden Virkning, og Børglumbispen vedblev at nyde Bispetiende af „Vor 
Frue Land", sor* Øen kaldtes. Først efter Reformationen kom Øen ind under Vi- 
borg Bispedom.. ., uden at der dog kendes noget bestemt Kongebud om det, og 
her blev den, indtil den 1844 lagdes ind under Aalborg Stift, Horns Herreds Provsti, 
under hvilket de tre Sogne danne eet Pastorat. Domkapitlet har dog endnu den 
Dag i Dag Afgifter af Øen (Kongetiende og Landgilde). — I verdslig Henseende 
hørte Øen i Middelalderen til Vendsyssel, senere til Aalborghus Len og fra 1660 
1 Aalborghus Amt, indtil den 1707 lagdes ind under Hald Amt; ved Viborg Amts 
Oprettelse 1794 blev den lagt ind under det Aaret i Forvejen oprettede Hjørring Amt. 

Efter et Sagn skal Dronning Margrethe en Gang paa en Rejse fra Norge være 
strandet paa Øen eller bleven hjulpen af Læsøboerne ved en Stranding ved Skagen, 
hvorfor hun skænkede dem Privilegier, der ifl. Danske Atlas skulle have bestaaet i, 
at Læsøboerne bleve Arvefæstere, og Sagnet bekræftes for saa vidt, som Kapitlets 
Fæstere, i Modsætning til den Tids sædvanlige Forhold, vare Arvefæstere i Middel- 
alderen. 

Øen har i Middelalderen set en Del anderledes ud end nu, og der har rørt sig 
et Liv, som var en Del forskelligt fra vore Dages. Den var da bedækket af store 
Fyrreskove (Øen var det Sted, hvor Fyrren holdt sig længst), navnlig mod 0. 
ved „Furnes" ; den har været ret frugtbar, ogsaa i den nu øde nordl. Del (Navne 
som Øster- og Vester-Foldgaard oppe i Højsande vidne om, at der har ligget en 
Landsby), og Jagten har ikke været ringe (af Vald. Jrdb. ses, at der har været 
Hjorte paa Øen). Men Skovene bleve efterhaanden ødelagte af Beboerne ved deres 
skaanselsløse Graven Tørv i dem og ved deres Hugst til Brug for Salt sy dn ingen, 
som var en meget vigtig Indtægtskilde for Beboerne og ogsaa for Viborg Kapitel, 
der anviste Saltkedlerne og lode dem gaa i Arv og Eje mod en aarl. Saltafgift for 
hver Kedel („Kapitelsalt", „Fogedsalt", „Helligsalt" osv.). Kapitlet havde sit eget 
Skib, som foer paa Læsø 3 Gange aarl. for at hente Saltet, 18 Læster hver Gang; 
et af dets Medlemmer, „Procurator Lessoviæ", opholdt sig stadig derovre, paa Klit- 
gaard, og i Nærheden var der bygget et Hus for Fogden, „Kapitelshuset". Desuden 
havde mange, baade Klostre, som Dueholm og Mariager, og Privatmænd, mindre 
Andele („Afgjerd") i Kedlerne. I det hele betalte Læsøboerne vistnok hovedsagelig 
deres Afgifter i Salt. Salttilvirkningen fremkaldte et livligt Handelsrøre, og mange 
fremmede baade fra Jyllands og Hallands Byer kom aarl. til Øen for dens Skyld. 
Et Vidnesbyrd om Livet der have vi ogsaa i, at der i Middelalderen var et St. Knuds 
Gilde (Sigilstemplet, fra 14. Aarh., er i Nationalmus.). Hvor stor Produktionen har 
været, ses af, at Bisp Tyge af Børglum 1330 fik 14 Læster Salt paa een Gang 
for at tillade nogle ellers forbudte Ægteskaber, og hvor stor Betydning Saltudførslcn 
havde, kan ses af, at det under Christian II's Krig med Sverige under Livsstraf 
var forbudt at sælge Salt til eller have nogen Handel med svensk Mand. Baade 
Kongen og Kapitlet kæmpede dog mod den hensynsløse Hugst i Skovene, men 
forgæves, og ved Midten af 17, Aarh. var Salttilvirkningen for største Delen op- 
hørt, da Brændslet var sluppet op (Tilvirkningen foregik ogsaa til Dels ved Sol- 
varmen; endnu i 18. Aarh. var der nogen Produktion), og Øen forarmedes; 1652 
vedtoge Beboerne at svare Pengeafgifter i Stedet for Salt og afskaffe Saltkedlerne. 
Landgilden til Kapitlet blev ved Reskr. af •/, 1735 fastsat til 300 Rd. 41 Sk. Af de 
fordums Skove findes nu kun Levning i en lille Lund N. for Byrum, bestaaende især 
af Bævreasp og El, ogsaa af Birk, Ask og Eg, men ikke Bog, som helt mangler 
paa Øen. Heller ikke Torvemoser findes der saa at sige mere, og det almindeligste 
Brændsel er Lyngtorv, hvorved Jorden stadig mere udmagres. En Folge af Skovenes 



Læso. — Byrum Sogn. 



189 



Forsvinden var Sandflugten, som vi allerede hore omtale i Kongebreve af 1536 
og 1544 (se ogsaa S. 192), og den vedblev i 17. og 18. Aarh., da J. U. Rohl (se 
om ham II S. 95) gentagne Gange (1726 og 1741) tilbod at dæmpe den ved Plant- 
ning af Fyr og Rodgran, men blev afvist af Regeringen (se Oppcrmann, i Tidsskr. 
for Skovvæsen 1899, Majhæftct). Forst i de senere Aar er der ved Hedeselskabets 
Bestræbelser begyndt Plantning. 

Strandinger have ogsaa sikkert tidligere været en betvdelig Indtægt for Be- 
boerne og Viborg Kapitel, hvilket sidste havde Vragsretten for de nærmere Grundes 
Vedk. (de fjærnere, som Trindelen, vare Kongens). Flere Gange udstedes Konge- 
breve om, at Læsoboerne have taget for ublu Bjærgelen. Bing omtaler i sin neden- 
nævnte Bog 86 Strandinger i Aarene 1780-1800; 1858-88 forekom der i alt 624 
Strandinger, hvoraf 239 vare totalt Forlis. Men nu ere de sjældnere paa Grund af 
de gode Foranstaltninger. Allerede tidlig havde Regeringen Øje for, at der maatte 
geres noget for de søfarende; 8 / 6 1560 udgik der Kongebrev om, at der ved Trin- 
delen skulde udlægges en Tønde med Klokke, og Dagen efter fik Viborg Kapitel 
Ordre til at træffe Aftale med „nogle forstandige Bønder" paa Læsø om at passe 
paa Tønden, tage den op om Vinteren og lægge den ud om Foraaret, om hvilket 
sidste Punkt Kapitlet flere Gange blev mindet; 1569 og 1570 fik Lensmanden paa 
Aalborghus Paabud om paa Kongens Bekostning at holde Tønden i Stand med 
Ankre, Jærnlænker o. a., og at bringe den paa Plads, hvis den af Stormen skulde 
blive dreven bort. Aar 1651 blev der under Tilsyn af Fyringsforvalter P. Jensen 
Grove indrettet paa Læso et „Lygteværk" (to Glaslanterner, der ved Hjælp af Tove 
kunde hidses til Vejrs, og hvori der brændtes Talglys); det tændtes første Gang 
16 /„ 1651 (se Arent Berntsen. Danm. oc Norgis Fructbar Herlighed, l S. 107, og 
V.A. Secher, Det d. Fyrvæsens Hist., i Saml. til j. Hist. 3. R. II). Om Nutidens Fyr 
og Redningsstationer se ovfr. 

Under Krigen 1807-14 dannede Læsoboerne en Kystmilits, som afholdt Fjenden 
fra at lande paa Øen. 

Læsøboerne, der omtales for deres ranke Holdning og konne, ofte fine Ansigts- 
træk, have, som det tit er Tilfældet paa de smaa, afsides liggende Øer, bevaret en Del 
Særegenheder i Skikke, Dragt og Levemaade. Som en Ejendommelighed maa omtales 
deres Byggemaade. De ældre Huse, som dog i den senere Tid vige for mere be- 
kvemme Boliger, ere lange, hvide Bindingsværksbygninger med mange grønmalede 
Vinduer lige under Tagskægget og vældige, ofte flere Al. tykke Tage af Bændel- 
tang, som naa omtr. ned til Jorden og have Udskæringer til Døre og Vinduer; 
Tagene, der ere bevoksede med Græs og Blomster, benyttes til Udsigtspunkter, ja 
endog til Kaffeselskaber. Nye Tangtage bygges (Husene „tænges") dog ikke mere, 
bl. a. fordi der ikke er den gamle Overflod paa Tang. 

Litt: L. H. Bing, Phys. og økonom. Beskr. over Øen L., Kbh. 1802. — Deich- 
ntann Branth, Fyrreskovens Undergang paa Læso, i Bot. Tidsskr. 1872. — A. 
Heise, Diplomatarium Vibergense, Kbh. 1879 (se ogsaa Saml. til j. Hist. X S. 21 flg.)- — ; 
V. Bang, En Birkedommer som Drabsmand, en Kriminalsag fra L. i 17. Aarh., i 
Saml. til j. Hist. IX S. 243 flg. — Th. A. Muller, Et Par Studier fra L., i „Dania", 
III S. 1 flg. — Beskr. til geol. Kort over Danm., Kortbladene Læso og Anholt, ved 
A. Jessen, Kbh. 1897. - C. B., En Udflugt til L., i Fædrelandet 26.-28. Aug. 1868. — 
A. Riis Carstensen, Læso, i M. Galschiot, Danm. i Skildr, og Bild. — B. Janssen. 
En mærkelig 0, i „Jylland" 1892, S. 165 flg. 



Byrum Sogn er det sydøstligste og frugtbareste Sogn. Til Sognet høre 
de ved Sydkysten beliggende „Rønner", Langerøn, Kringelrøn (landfaste) 
og Hornfiskerøn. Til Sognet hører en Strækning ved Nordkysten mellem 
Hals og Vesterø Sogne. 

Fladeindholdet 1896: 7953 Td. Ld., hvoraf 1018 besaaede (deraf med Rug 
288, Byg 170, Havre 226, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 27, Grøntf. 227, Kar- 
tofler 44, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 437, Høslæt, Brak, Eng m. m. 314, Have 
15 Skov 21, ubevokset 11, Kær og Fælleder 81, Heder 4268, Flyvesand 553, Sten- 
marker 1128, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1898: 192 Heste, 720 Stkr. 
Hornkv. (deraf 516 Koer), 1119 Faar, 363 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. 



190 



Hjerring Amt. 



og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 62 Selvejergaarde med 106, 50 Huse med 
23 Td. Hrtk. og 52 jordlose Huse. Befolkningen, »/, 1890: 848 (1801: 637, 
1840: 765, 1860: 871, 1880: 869), boede i 168 Gaarde og Huse; Erhverv: 65 
levede af immat. Virksomh., 403 af Jordbrug, 106 af Industri, 27 af Handel, 138 af 
Skibsfart, 39 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 20 vare under Fattig v. 

I Sognet Byrum (119: Burum, 1222: Birum) Kirke og Byrum Præste- 
gaard, 2 Skoler, Tinghus (ejes af Amtskommunen, af Grundmur i eet Stok- 
værk, opfort 1887, Plads for 6 Arrestanter), Birkedommerbolig {Klitgaard), 
Distriktslægebolig (paa Kirkens gaard), Toldoppeborselskontrolsted, Telefon- 
station, Postekspedition, Sparekasse (opr. 15 / 8 1872; 31 / 3 1898 var Sparernes 
saml. Tilgodehav. 380,164 Kr., Rentefoden 3 3 / 5 pCt., Reservefonden 25,036 
Kr., Antal af Konti 949), Forsamlingshus (opf. 1896), Missionshus (opf. 
1893), Markedsplads, 0. for Kirken (Marked i Apr. og Sept.), Kro („Lin- 




E- AgJS^feyJ-O;' til f I r< a , s 1 ■■■ s\vV-: 3 ■'■■■ 9 ' ■: ■' mX x fZlX&*--* 



Birkedommerboligen 

denlyst"), Ølbryggeri, Fællesmejeri, Møller, m. m. Gaarde: Krogbæk, Pile- 
gaard, Stoklund, Langestræde (gml. Form Longestradh), Vejgaard, Maries- 
minde, m. fl. 

Byrum S., een Sognekommune med de to andre Sogne, horer under de 
S. 186 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
468. Lægd. Kirken tilhører Menigheden. 

Den ret anselige Kirke (udvendig omtr. 112 F. lang) bcstaar af Skib og Kor ud 
i eet med tresidet Afslutn., et omtr. 66 F. hojt Taarn mod V., Vaabenhus mod N. 
og Sakristi ved Korets Nordside. Kirken er opf. i gotisk Stil af store, gule Mursten; 
samtidig med Skib og Kor ere Taarn og Sakristi, hvorimod Vaabcnhuset er fra 
Middelalderens Slutn. Bygningen er vist undergaact store Forandringer alt i Middel- 
alderen ; Norddoren er bevaret i Vaabcnhuset, Syddorcn er tilmuret. Alle Kirkens 
Dele ere hvælvede; Taarn, Sakristi og Vaabenhus have blindingsprydede Kamgavle. 
Gammel, katolsk Altertavle med Floje og 24 Figurer i Hautrelicf, deribl. i Midtpar- 



Læsø. — Byrum, Vesterø og Hals Sogne. 191 

tiet Gudfader og Jomfru Maria samt 6 Apostle; Aarst. 1735 og Chr. VI's Navnetræk 
minde om en Restauration. Granitdøbefont; smukt Messingdøbefad fra 1684. Præ- 
dikestol i Barokstil fra 1704. 1 Kirken hænge 4 Broncelysekroner. Epitafium over 
Skipper Christen Melchiorsen Cortson og hans to Hustruer, udført 1758 af Lars 
Bjørnsen, og en 1724 opsat Mindetavle over Søren Jensen Cortsen, f 1708, og Hustru. 
I Taarnrummet en fortrinlig udskaaret St. Barbara (afbild, i „Dania" III S. 2) og en 
St Laurentius. Kirkegulvet blev i Slum. af 19. Aarh. omlagt, ved hvilken Lejlighed 
en Del Ligsten solgtes; ved en Undersøgelse 1893 fandtes under Gulvet flere mu- 
rede Begravelser, deribl. af Landfogderne Berndt Fallenkamp og Niels Henrichsen 
(om ham se V. Bangs ovennævnte Afhandl.). Paa Hylder staa flere Skibe. Den ene 
omstøbte Klokke skal være fra den ødelagte Hals Kirke (se ndfr.). 

Birkedommerboligen, Klitgaard, har tidligere været kgl. Ejendom (det gælder 
endnu Stuehuset) og var i lang Tid Bolig for Landfogden. Den og Vejgaard, i sin 
Tid ejet af Birkedommer H. S. Bing, ere Typer paa de S. 189 omtalte Læsøhuse. 

Vesterø Sogn, det største, indbefatter den vestl. Del. Til Sognet høre 

Sønder Nyland og Nordre Rø finer (se S. 186). 

Fladeindholdet 1896: 8368 Td. Ld., hvoraf 1 113 besaaede (deraf med Rug 341, 
Byg 194, Havre 240, Spergel 26, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 225, Kartofler 
42, andre Rodfr. 17), Afgræsn. 440, Høslæt, Brak, Eng m. m. 364, Have 10, Skov 13, 
ubevokset 13, Kær og Fælleder 111, Hegn 11, Heder 4229, Flyvesand 633, Sten- 
marker 1320, Veje og Byggegrunde 104, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 
1898: 184 Heste, 676 Stkr. Hornkv. (deraf 495 Køer), 1633 Faar, 296 Svin og 9 
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Sko vskyldshrtk. 1895: 104 Td.; 41 Selvejer- 
gaarde med 55, 124 Huse med 49 Td. Hrtk. og 66 jordløse Huse. Befolkningen, 
»/, 1890: 1140 (1801: 579, 1840: 809, 1860:951, 1880: 1060), boede i 248 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 52 levede af immat. Virksomh., 441 af Jordbrug, 85 af Fiskeri, 
145 af Industri, 12 af Handel, 275 af Skibsfart, 60 af forsk. Daglejervirks., 60 af 
deres Midler, og 10 vare under Fattigv. 

I Sognet Ves ter ø Kirke y nær ved Vestkysten, Kapellanbolig, søndre og 
nordre Skole, et Missionshus (opf. 1892) og Vesterø eller Lundbæk Havn, 
ved Nordvestpynten (anlagt 1872, 7-8 F. Vand; rødt, fast Havnefyr) 
med Lodseri, Telegraf- og Telefonstation, Redningsstation, Dampskibsstation, 
Gæstgiveri („Havnehotellet"), Teglværk, m. m. I Sognet flere Moller. Fra 
Sydvestpynten af Øen udgaar undersøisk Telegrafkabel til Sæby. Gaarde : 
Nordstjernen, Rimmen, Starbæk, Dommergaard, Børumgd., m. m. 

Vesterø S., een Sognekommune med de andre Sogne, hører under de 

S. 186 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 

467. Læ^d. Kirken tilhører Menigheden. 

Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Vaabenhus 
mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i den senere Middelalder af store. 
røde og gule Mursten i Munkeskifte; i Middelalderens Slutn. er Kirken forlænget 
mod V., og Taarnet, med Kamgavle, er tilføjet (Aarst. 1767 og 1794 hentyde til 
Restaurationer). Vaabenhuset er fra 1885 (det tidligere var af Mur og Bindingsværk; 
før har Vaabenhuset været mod S.). Skibet har forskallet Bjælkeloft, Koret Kryds- 
hvælving, Taarnrummet, med Spidsbue ind til Skibet, Stjernehvælving. Paa Korhvæl- 
vingen Kalkmalerier (de hellige tre Konger). Udskaaren Altertavle, med Flojc, fra 
Slutn. af 15. Aarh. ; i Midtfeltet Maria med Jesusbarnet, omgiven af en mandelformet 
Glorie m. m. ; paa Fløjene Apostlene. Granitdobefont; Messingdobefadet er fra 1703. 
Prædikestol i Barokstil. I Skibet en Del Skibe og 3 Malmlysekroner. En Del Ligsten 
fra 17. og 18. Aarh. i Gulvet, saavel som flere Epitafier (soldedes et over Skippet- 
Bertel Hansen og Hustru, fra 1707, og et over Niels Larsen Thuren og Hustru, 
fra 1765) vidne om fordums Velstand. 

Hals Sogn, den nordøstl. Del (adskilt i to Dele ved Byrum S.), er 
det mindste og ufrugtbareste. Det er for en stor Del opfyldt af Flyvesand 
(Højsande, se S. 185). I det syd vestl. Hjørne ligger den S. 18S omtalte 
lille Skov Lunden. 



192 Hjørring Amt. 

Fladeindholdet 1896: 4103 Td. Ld., hvoraf 639 besaaede (deraf med Rug 
231, Byg 110, Havre 142, Spergel 16, Blandsæd til Modenhed 6, Grentf. 93, Kar- 
tollcr 36, andre Rodfr. 3), Afgræsn. 263, Høslæt, Brak m. m. 211, Have 10, Skov 30, 
ubevokset 10, Moser, Kær og Fælleder 67, Heder 2459, Flyvesand 127, Stenmarker 
234, Veje og Byggegr. 48, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 104 Heste, 
486 Stkr. Hornkv. (deraf 353 Koer), i 203 Faar, 222 Svin og 1 Ged. Ager og Engs 
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 55 Td.; 22 Selvejergaarde med 30, 110 
Huse med 25 Td. Hrtk. og" 33 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 736 (1801: 
347, 1840: 630, 1860: 793, 18S0: 766), boede i 179 Gaarde og Huse; Erhverv: 
9 levede af immat. Virksomhed, 328 af Jordbr., 89 af Fiskeri, 44 af Industri, 17 
af Handel, 172 af Skibsfart, 29 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres Midler, og 10 
vare under Fattigv. 

I Sognet 3 Bygdelag: Østerby med Kapel (se Vignetten S. 185), Skole, 
Telefonstation, Lodseri og Lodsudkig, Klitten, (med Bangsbogaarde) og den 
vestlige Del. Redningsstationer ved Jegens Odde og ved Hornnæs 
Odde. Lundens gaar de. 

Hals S., een Sognekommune med de andre Sogne, hører under de S. 
186 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr/ 
469. Lægd. Kapellet tilhører Menigheden. 

Kapellet er opf. 1867 i Spidsbuestil af gule Mursten efter Tegn. af Tømmer- 
mester Boss, Aalborg; det bestaar af Skib, med Bjælkeloft, og en lille Forhal mod 
V. Over Alteret, paa hvilket staar et Krucifiks, er Prædikestolen. Døbefont af Cement; 
Messingdøbefadet, fra 1694, skal være fra den nedlagte Hals Kirke. Klokken, som 
hænger i en Tømmerstabel over Kirkegaardslaagen, har Aarst. 1658 og Xavnet Otte 
Pogwisch, Slotsherre paa Frederiksborg. 

Byrum og Vesterø Sogne vare alt 1513 forenede, hvorimod Hals (eller St. Olai 
Sogn, som det kaldtes efter Kirken), der tidligere har været Øens største Sogn, var 
et eget Pastorat, indtil det ved Kongebrev af 6 / n 1600 paabødes, at alle tre Sogne 
skulde betjenes af een Sognepræst, med en Kapellan, da Viborg Kapitel havde ind- 
berettet, at Hals Sogn „fast meget udaf Sand skal være fordærvet og odelagt, saa 
at Sognepræsten der sammesteds stedse ikke har, hvormed han sig underholde kan". 
Kirken, der har ligget V. for Østerby, forfaldt efterhaanden ; paa D. Atl.'s Tid stod 
dog Taarnet, der brugtes som Sømærke, Sydrr.uren og noget af Nordmuren, og ved 
Midten af 19. Aarh. fandtes endnu nogle Ruiner; nu er der kun enkelte Murstens- 
brokker tilbage paa den lille Bakke. Ved en Undersøgelse 1894, da der fandtes 
Rester af Begravelser under Kirkegulvet, viste det sig, at Bygningen har været 
omtr. 92 F. lang og 28 F. bred. 



.» - - 




rww 



histed Amt, det nordvestligste i Nørrejylland, omfatter den 
vestl. Del af Hanherrederne med Halvøen Hannæs, Thy 
eller Thyland, med Halvøen Thyholm og Øen Jegindø, og 
Limfjordens største Jl/ors, med den mindre Agerø. Amtet begrænses 
mod V. og X. af Vesterhavet, mod 0. af Hjørring Amt og Limfjorden 
og mod S. af Limfjorden og, paa en ganske kort Strækning paa Agger- 
tangen, af Ringkjobing Amt („Pælediget"). Skønt det er det mindste jyd- 
ske Amt, har det en betydelig Udstrækning, henved 9 Mil fra N. 0. til 
S. V., og et Kystomraade som intet af de andre. Vesterhavskysten er dog 
meget lidt indskaaren; kun mellem Bolbjærg og Hanstholm, Jyllands Nord- 
vesthjørne, afsættes den svagt indbuede Vigsø Bugt. I høj Grad indskaarne 
ere derimod Kysterne ved Limfjorden, af hvis Afdelinger, der omgive Amtet, 
nævnes Løgstør Bredning, Livø Bredning, Salling Sund, Kaas Bredning, 
Oddesund og Nissum Bredning, medens Thisted Bredning, Vilsund og 
Visby Bredning med dens sydl. Forgreninger skille Thyland fra Mors. 
Overfladeforholdene ere meget vekslende. Den nordostl. Del, Hanherredet, 
er temmelig lavtliggende med spredte Bakkepartier; kun ved Østgrænsen 
ligger det S. 2 omtalte Højdeparti, der i Nordbjærg hæver sig til 265 F., 
83 M., over hvilket Nordvestjyllands Hovedvandskel gaar mod V. temmelig 
nær ved Kysten, ved Bolbjærg hæver sig til 187 F., 59 M., og fortsættes 
ind i Thy til Hanstholm (højeste Punkt lidt V. for Skellet, Hjærtebjærg, 
214 F., 67 M.) for derpaa i store Bugtninger at gaa mod S. gennem den 
vestl. Del af Thy over Højder som Svalhøje, 171 F., 54 M., men i øvrigt 
sjælden hævende sig over 100 F. Selve Thy er mod X. et Kalkplateau, 
„Hanstholm", der naar ud til Kysten og afbryder Klitrækken, som ellers 
ledsager Kysten lige ned til Thyboron; i øvrigt er Thys store østl. Del et 
bølgeformet Land med mange isolerede Bakkepartier, som Bavnehøj i Midten, 
Trap: Danmark, 3. L T dg. IV. 13 



194 Thisted Amt. 

226 F., 71 M., og mod S. Ashoj, 295 F., 93 M., Thys højeste Punkt, og 
Kobbershoj, 248 F., 78 M. Halvoen Thyholm, gennem hvilken der fra 
N. til S. gaar et Vandskel som Fortsættelse af et Vandskel i det østl. Thy, 
er i det hele lavtliggende paa begge Sider af Skellet ; dog hæver Vagtshøj 
sig til 130 F., 41 M. Ogsaa Jordblandingen er meget forskellig. Mod N. 0. 
og langs Vestkysten ere store Strækninger dækkede af Flyvesand, Kær og 
Mosedrag; i øvrigt ere Jorderne mest sandede, dog flere Steder med god 
Lerblanding i Egnene ind til Limfjorden, især i det sydl. Thy. Mors vil 
blive behandlet særskilt. M. H. t. Frugtbarheden horer Amtet til den bedre 
Del af Jyllands Amter (kun GI. Aarhus, Randers og Vejle Amter have et 
mindre Antal Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Ved Matrikul. beregnedes gnmstl. 
at gaa 21 3 / 4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (460 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, sva- 
rende til Takst 5, 6 ). Men ligesom i Hjørring Amt er der stor Forskel i 
Jordbundens Beskaffenhed; navnlig i Thy er der næppe noget Sogn, hvor 
Jorderne ere ensartede ; bedst ere de paa Mors. Vandløbene ere, navnlig ud 
til Vesterhavet, meget faa og ubetydelige ; det største er Afløbet for Vester- 
vandet og Nors Søer i Thy ; den største af Søerne her er Ove Sø. Heller 
ikke til Limfjorden er der Plads til større Vandløb. 

Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 31, 8 □ Mil (1750, 9 
□ Km.), det mindste Amt i Jylland, og mindre end flere af Øernes Amter. 
Af det saml. Fladeindhold udgøre Købstæderne 0, 22 □ Mil (12 □ Km.), 
mindre end i noget andet Amt. Det hele opmaalte Fladeindhold, hvori 
Søplanens Vandareal (16,281 Td. Ld.), som er langt større end i noget 
andet Amt, ikke er medregnet, opgjordes 16 / 7 1896 til 301,120 Td. Ld. 
(omtr. 165,836 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 89,172 
(deraf med Hvede 82, Rug 15,175, Byg 13,832, Havre 41,819, Bland- 
sæd til Modenhed 6530, Boghvede 40, Bælgsæd 644, Spergel 203, Kom- 
men og Raps 22, Frøavl 358, Kartofler 5240, Foderroer 3682, Gulerødder 
338, Grøntfoder 1176, Havesager 31); der henlaa til Brak 11,655, til 
Høslæt 16,771 og Afgræsning 58,799; Engarealet var 16,666. Fladeind- 
holdet af Haver var 1210, af Skov 7043 bevoksede og 5825 ubevoksede 
Arealer, Tørvemoser 4297, Kær og Fælleder 15,599, Hegn og Læplant- 
ninger 255, Byggegrunde, Veje osv. 5582 Td. Ld. Af væsentlig ubenyt- 
tede Arealer var der Heder med 41,332, Flyvesand og Klit med 22,409, 
Stenmarker og Forstrande med 3427 og endelig af Vandareal uden for 
Søplanen 1079 Td. Ld. Arealets Anvendelse i dette Amt er omtr. som i 
de to andre nordjydske Amter; inden for Kornarealet, der ligesom det hele 
besaaede Areal forholdsvis set udgør en mindre Del af det samlede Areal 
end i Hjørring og Aalborg Amter, er Havredyrkningen den vigtigste; ogsaa 
Bygavlen er ret fremtrædende og omfatter i Modsætning til de andre nord- 
jydske Amter et næsten ligesaa stort Areal som Rugen, medens Hvedeavlen 
er forsvindende. Det til Bælgsæd og Frøavl udlagte Areal er ret anseligt, 



Thisted Amt. 195 

og Kartoffelavlen indtager et forholdvis set betydeligt Areal, medens det til 
Foderroer og navnlig til Grøntfoder anvendte Areal er betydeligt mindre 
end i Hjørring og Aalborg Amter. Brakarealet er langt mindre end i noget 
andet jydsk Amt, hvorimod Græsarealet — navnlig det til Afgræsning an- 
vendte — er betydeligt. Amtet er endnu skovfattigere end Hjørring Amt, 
men der findes dog betydelige Strækninger indtagne under Nykultur ( 1 / l 
1900: 12,680 Td. # Ld. Statsplantage). En betydelig Del af Arealet er 
væsentlig ubenyttet; saaledes er der forholdsvis langt mere Flyvesand og 
Klit end i noget andet Amt, og Heder, Kær og Fælleder udgøre ogsaa en 
meget stor Del af Arealet. 

Af Husdyr fandtes 15 / 7 1898: 16,199 Heste, 76,411 Stkr. Hornkvæg 
(deraf 32,585 Malkekøer), 77,924 Faar, 26,537 Svin, 341 Geder og 
1263 Kaniner. Ligesom i Hjørring Amt er Kvægavlen af stor Betydning; 
i Forhold til Arealet staar Kreaturstyrken saaledes kun tilbage for de frugt- 
bare østl. Amter; dette skyldes især det store Antal Faar og Hornkvæg, 
medens Svineavlen staar langt tilbage for de andre Amter, absolut set har 
kun Bornholms Amt færre Svin; dog er Antallet vokset en Del i 1893-98, 
medens paa den anden Side Faarene gik betydeligt ned i Tal. Inden for 
Hornkvæget spiller Studeholdet endnu en betydelig Rolle — kun Viborg 
Amt har flere — ; dette, saavel som det store Antal Kalve og Ungkvæg, 
peger hen paa, at Fedning af Kreaturer til Slagtning endnu er meget frem- 
trædende i denne Del af Landet, selv om Antallet aftog betydeligt mellem 
de to sidste Tællinger; men paa den anden Side udgør Malkekvæget saa 
kun et meget ringe Antal, selv om det er i Opgang; ogsaa med Hensyn 
hertil er der kun eet Amt i Landet, som absolut set har et mindre, nemlig 
Bornholm. Antallet af Handyr, der bedække, er meget mindre i dette Amt 
end i andre, ikke alene naar henses til Øernes Amter, men ogsaa til Jyllands, 
hvor man i det hele holder færre Handyr. Hingstene høre næsten udeluk- 
kende til jydsk Race; af Tyrene ere ogsaa de fleste af jydsk Race, derefter 
kommer Korthornsracen ; af Vædderne opføres de fleste som Landrace, dog 
findes der ogsaa en Del af Dishley- og Southdownracen. Fjerkræavlen 
er af ret stor Betydning, navnlig er der mange Gæs og Ænder, men for- 
holdsvis set er Hønseholdet ogsaa meget udbredt; der fandtes 1898: 322,581 
Høns, 895 Kalkuner, 35,998 Ænder og 28,981 Gæs. Antallet af Bistader 
var 6542. 

Det hele Ager og Engs Hartkorn (Skovskyldshrtk. findes ikke) var l / i 
1899: 13,589 Td.; deraf var Købstædernes 195. Landdistrikternes Hart- 
korn — 13,394 — fordelte sig Vi 189 5 saaledes, at der fandtes 65 
større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med 1219 Td., 3196 
Bøndergaarde (1-12 Td. Hrtk.) med 10,091 Td., 6763 Huse (under 1 
Td. Hrtk.) med 2003 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 81 
Td. Hrtk. Endvidere var der 1816 jordløse Huse i Amtet. Af samt- 

13* 



196 Thisted Amt. 

lige Gaarde vare 3232 med 1 1,182 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 2 med 
5 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte samt 
21 med 123 Td. Hrtk. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af Husene vare 
8169 med 1988 Td. Hrtk. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf 1447 
jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes 410 med 15 Td. Hrtk. (deraf 
369 jordløse). De mellemstore Brug (8-12 Td.) spille en ret betydelig 
Rolle i dette Amt ; inden for de jydske Amter have kun de østjydske flere 
og med storre Hartkornstilliggende, medens de mindre Brug (under 4 Td.) 
ikke ere saa hyppige her som i de andre nordjydske Amter. De jordløse 
Huse ere faa, kun Aarhus Amt har af de jydske Amter færre. M. H. t. 
Besiddelsesmaaden er Selveje det aldeles overvejende, baade hvad angaar 
Gaarde og Huse; kun Ribe Amt har et mindre Antal Td. Gaardhrtk. uden 
for Selveje; af Hushrtk. har foruden Ribe ogsaa Ringkjøbing Amt lidt 
mindre i Fæste. 

Folketallet var l / 2 1890: 69,407 (1801: 30,032, 1840: 44,510, 
1860: 54,744, 1880: 64,007), hvoraf Købstæderne 9028 og Landdistrik- 
terne 60,379. M. H. t. til Befolkningstætheden staar Amtet trods de faa 
Byer over Gennemsnittet for Jylland som Helhed; det er det bedst befol- 
kede af de 3 nordjydske Amter og staar betydeligt over de 3 vestjydske, 
men en Del under de østjydske. Paa 1 □ Mil kom der i 1890: 2257 
Mennesker (40, 99 paa 1 Q Km.). Inddeler man Befolkningen i Nærings- 
klasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, 
men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 3363 levede af immateriel 
Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, Viden- 
skabsmænd osv.), 36,395 hørte til Jordbrugernes Klasse, 352 til Gartnernes, 
3842 til Fiskernes, 12,310 til de industridrivendes, 3417 til de handlendes, 
541 til de søfarendes; der var 4804, som hørte til Gruppen „andre Erhverv u , 
hovedsagelig forskellig Daglejervirksomhed, 2260 levede af deres Midler, 
og 2123 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er selvfølgelig Hoveder- 
hvervet, men tæller dog en forh. mindre Del af Befolkningen end i de tilgræn- 
sende Amter, medens Industri og Handel tæller forholdsvis flere. Ved 
Gartneri og fremfor alt Fiskeri er der beskæftiget flere end i noget andet 
jydsk Amt, hvorimod Søfarten ikke spiller nogen større Rolle. Ligesom i 
Hjørring Amt leve forholdsvis faa af deres Midler, medens mange ere un- 
der Fattigvæsenets Forsorg. 

Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 2 / 4 1897- 31 /3 IS9S. 
Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredscns Hartk. 200,922 ■ — 
15 Kr. pr. Td. — , Bidrag fra Købstæderne 1085, Tilskud fra Kommuner 
til Fællesanliggender 3491, Indtægt af Aktiver 2860; af Udgiftsposterne 
vare de væsentligste: Vejvæsen 6S,332, Medicinalvæsen 56,705, Justits-, 
Politi- og Fattigvæsen 28,513, Amtsskolefond 13,395, Dyrlæge væsen 47 5 7, 
Sandflugtsvæsen 2265, almennyttige offtl. Indretninger 14,319, Jærnbane- 



Thisted Amt. 197 

anlæg 41,836 og Amtsraadct 4194 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 81 / a 
1898 i Panteobligationer og Kapitaler 146,035, i faste Ejendomme, som 
ikke give Udbytte, 470,500 og skyldte 241,958 Kr. bort. Amtsfattig- 
kassen udredede samme Aar til døvstummes Oplæring 4217, til Idioters 
Underhold m. m. 4826 og fik sine væsentlige Indtægter fra */ 4 pCt. Af- 
giften 343, Bøder 475 og i Henhold til PI. 1845 498 samt i Tilskud fra 
Amtsfonden 4000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 3l / 3 1898: 60,473 og be- 
styrede Legatmidler til et Beløb af 20,739 Kr. — M. H. t. Købstædernes 
finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sogne- 
kommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter 
udgjorde 1897: paa Hartkornet 295,499 (gnsmtl. 22, 0G Kr. pr. Td. Hrtk.), 
paa Formue og Lejlighed 227,618, Indtægt af Aktiver var 24,554, Afgifter 
efter Næringsloven 19,783; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paa- 
ligningen til en samlet Værdi af 40,584 Kr. De væsentligste Udgifter vare: 
Fattigvæsen 230,769, Skolevæsen 161,303, Alderdomsunderst. 131,161 
(deraf 59,806 i Tilskud af Staten), Vejvæsen 28,894, Sandflugtsvæsen 
10,321, Udgift ved Sogneraadene 5204, Bidrag til Jærnbaneanlæg 48,036 
Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1897: i Kapitaler 98,966, i faste 
Ejendomme 1,831,796 og skyldte 690,591 Kr. bort. Under Sogneraadenes 
Bestyrelse stod Legater til et samlet Beløb af 7 5,568 Kr. M. H. t. Beskat- 
ningéns Højde staar Amtet lidt over Jyllands Gennemsnit baade hvad an- 
gaar Hartkornsskat og Formue- og Lejlighedsskat; for Hartkornsskatternes 
Vedk. staa kun Hjørring og Viborg Amter med et højere Beløb, hvorimod 
Amtet staar omtr. midt i Rækken for Formue- og Lejlighedsskattens Vedk., 
naar Skatten udregnes med Hartkornet som Sammenligningsgrundlag. Lægges 
de to Skattebeløb sammen, udskrives et større Beløb kun i Hjørring, Ring- 
kjøbing og Ribe Amter, og i Forhold til Høstværdien naar intet Amt højere. 

Amtet bestaar af Købstæderne: Thisted og Nykjøbing og Herrederne: 
Vester Han, Hillerslev, Hundborg, Hassing og Re/s samt Morsø Sønder- 
og Nørre Herred. 

Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der 
har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 52 Sognekommuner. 

Amtet udgør en Del af 8. Landstingskreds og har 4 Folketings- 
kredse. 

I gejstlig Henseende hører Amtet under Aalborg Stift og omfatter 
3 Provstier: 1) Hundborg og Hillerslevs, 2) Refs og Hassings og 3) 
Morsø Norre- og Sønder Herreders. Vester Han-Hrd. horer til Øster og 
Vester Han-Herredernes Provsti under Hjørring Amt. 

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 2 Købstads- 
jurisdiktioner, 3 Landjurisdiktioner: 1) Hillerslev og Hundborg 
Herreder, 2) Hassing og Refs Herreder og 3) Morsø Herreder. Vester 
Han-Hrd. hører til Han-Herredernes Jurisdiktion i Hjørring Amt. 



198 Thisted Amt. 

Amtet horer til 5. Udskrivningskreds og til Viborg-Thisted 
Amters Stiftsfysikat; der er 5 Lægedistrikter:. 1) Han-Herre- 
dernes, 2) Thisteds, 3) Vestervigs, 4) Thyholms og 5) Nykjøbings. Med 
Hensyn til Oppeborselen af Skatter danner Amtet eet Amstued istrikt. 
Amtet har for Tiden 4 Branddirektorater: 2 for Købstæderne og 2 
for Landdistrikterne (et for Vester Han, Hillerslev, Hundborg, Hassing og 
Refs Hrd. og et for Morsø Herreder med Jegindø). 

Thysyssel, i Vald. Jrdb. kaldet Thythæsysæl og Thiud (senere Thyth, Thywdh, 
Thydh osv.), omfattede i Middelalderen Hanherrederne, Hillerslev, Hundborg, Hassing 
og Refs Herreder, men ikke Mors, som herte til Sallingsyssel. Adam af Bremen 
kalder Thy, saavel som Vendsyssel, en 0. Hermed kan ogsaa sammenholdes Saxo, 
der beretter om Sejladsen fra Vesterhavet til Limfjorden (om Limfjorden som aabent 
Sund i 11. Aarh. se C. F Bricka, i Aarb. f. n. Oldk. 1868 S. 313 flg. og smstds. 1871 
S. 402 flg., R. H. Kruse, smstds. 1869 S. 277 flg., A. D. Jørgensen, smstds. 1870 S. 
111 flg., Kr. Erslev, smstds. 1873 S. 57 flg., G. Storm, i Norsk hist. Tidsskr. IV 
S. 113 flg., J. Jap. S. Steenstrup, Harald Haarderaades Tog til Limfjorden, Kbh. 1875, 
og A. D. Jørgensen, i „Det 19. Aarh. ft , III S. 461 flg.). Det maa antages, at Thy 
i endnu ældre Tid har udgjort flere Øer, saaledes Østkolmen (Sognene Hundstrup, 
Østerild og Hjardemaal), Hanstholmen (Sognene Vigsø, Rær og Hansted), Bodum 
og Thyholm, ligesom i det hele denne Egn af Landet har været undergivet forholdsvis 
store Forandringer og endnu bære Vidnesbyrd om det (jvfr. J. G. Forchhammer, Den 
vestl. Del af Limfjordens Omgivelser, i Danm. illustr. Alm. 1853 S. 84 flg., og s. 
Forf., Jordskælvet 3 / 4 1841, i Saml. til j. Hist. II S. 210 flg.; ogsaa i Dec. 1895 
mærkedes en let Jordrystelse i Egnen). Særlig ejendommelige ere de saakaldte „Jord- 
faldshuller", tragtformige Fordybninger af 2-3 Al. Gennemsnit og flere Al. Dybde, 
der findes, hvor Kridtet kommer nær til Overfladen, og som staa i Forbindelse med 
et underjordisk System af Huler. Flere af Seerne maa antages at være Levninger 
af Havbugterne. Ogsaa Havet har fremkaldt Forandringer og skaaret bort af Kysterne 
navnlig mod S. V. og ved Nordvestpynten. 

I den senere Middelalder opstod af Thysyssel (uden Hanherrederne) Ørum Len. 
Fra 1660 dannedes Ørum Amt, der indbefattede det meste af Hillerslev og Hund- 
borg Hrd. og Dele af Hassing og Refs Hrd., og Vestervig Klosters Amt, hvortil 
Resten af de nævnte Herreder hørte; fra 1664 forenedes de to Amter med det 1660 
oprettede Dueholm Amt, der omfattede Mors; 1793 forenedes de tre Amter med Vester 
Han-Hrd. til det nuv. Thisted Amt. 

Litt.: Kiil Aagaard, Phys., ekon. og topogr. Beskr. over Thye, Viborg 1802. — 
P. W. Becker, Bidr. til en geogr.-antiqv. Beskr. over Vendsyssel og Thy, i Hist. 
Afhandl. I. Kbh. 1874. — C. Djørup, Th. Amt beskr. efter Opfordr, af Landhushold- 
ningsselsk., Kbh. 1842. — J. Briiel, Klitterne i Th. Amt, Thisted 1898. 



Thisted 




histed Købstad ligger i Hundborg Hrd. 
under 56° 57' 17" n. Br. og 3° 53' 
14" v. L. for Kbh. (beregnet for 
Kirkens Vestende) inderst inde i 
Thisted Bredning ved dens Nordkyst, 
paa en Bakke, der skraaner ned mod 
Fjorden, omgiven mod V. og N. af 
mulddækkede Kalkbakker. Byen lig- 
ger ret smukt, set fra Fjorden. Paa 
Store Torv er der 18 F. ; ved Grund- 
stenen af Kirken, der ligger paa en 
Bakke, er der 41 F., 13 M. , paa 
Hj. af Store- og Korsgade kun 3, 3 F. 
Dens største Udstrækning er fra V. 
til 0., omtr. 2000 AL; fra S. til N. 
er den til Dels meget smal, kun ud 
for Havnen strækker den sig i en 
smal Stribe mod N. omtrent 1500 Al. langs Nørregade. Hovedaaren er 
Vestergade, som mod V. udmunder i Landevejen til Holstebro og mod 0. 
fortsættes over Store Torv i Storegade, hvis Forlængelse Strandgade og 
Østerbakken forer ud til Landevejen til Aalborg. I Hovedgaderne findes der 
mange 2 Stokv. høje Huse; i øvrigt har Byen en Del smaa, krogede Gader 
og flere smaa Torve, som Lille Torv, Hjultorv, Kringel- og Grydetorv; 
det største er Frederikstorv V. for den gamle Kirkegaard. Gennem Byen 
løber fra N. til S. et lille Vandløb. Se Billedet S. 193. 

Byens Købstadsgrund udgjorde 1900 64 Td. Ld., Markjorderne 
1271 Td. Ld. Byen havde da 39 Gader og Stræder og 6 Torve. 
Husenes Antal var ved Folketællingen 1890: 562 (Dec. 1899 700, 
deraf paa Bygrunden 580). Fladeindholdet af Byen med Markjorder 
var ved Opgørelsen 1896 1335 Td. Ld.; deraf vare besaaede 712, Afgræsn., 
Høslæt, Eng osv. 538, Moser 4, Have 22, Skov 10, Stenmarker m. m. 6, 
Veje og Byggegrunde 40 Td. Hartk. var Vi 1895 138 Td.; deraf hørte 
110 til 35 Gaarde og 21 til 106 Huse; 16 Gaardbrug og 58 Husbrug 
dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Gaardene Kronborg 
(9V 2 Td. Hrtk.), Vilhelmsborg (9 Td. Hrtk.) og Petersrolighed. 

Bygningernes saml. Brand forsikringssum var l / l2 1899 6,860,356 
Kr. (Antal af Forsikringer 700). 

Om Thisted Landsogn se under Hundborg Hrd. 



Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes: 
Den ret anselige Kirke, ved Vestergade, bestaar af Hovedskib og Kor 



200 



Thisted Amt. 



ud i eet med lige Afslutning, Sideskib mod N., Taarn mod V. samt Vaabenhus 
mod N. og Sakristi ved Korets Nordside. Den nu staaende Kirke, hvis Skib 
og Kor ere 6l 3 / 4 Al. lange og H 1 ^ Al. brede, er opfort (eller ombygget og 
udvidet) i Middelalderens Slutn., vistnok paa Kong Hans' Tid, i gotisk Stil paa 
en Granitsokkel, af store, gule Mursten i Munkeskifte (overhvidtet), dog ogsaa 
med Anvendelse af Limstensk vadre, særlig i de østl. Dele. Kirken er bygget 
i Stedet for en forholdsvis ret anselig romansk Granitkirke, der har haft Kor- 
runding, og som vistnok er bleven opf. i 13. Aarh. ; mange hugne Granit- 
kvadre, Sokkelsten, hvoraf flere krumhugne, Billedsten osv., der findes i Kirkens 
Mure, særlig mod 0., minde om denne Granitkirke (se Tegn. af ældre n. 










Thisted Kirke. 



Arkitekt. 1. Saml. 1. R. PI. 2). Af den nuv. Kirkes Dele synes dog Sideskibet 
(40 1 /? AL langt, 6 l j 2 Al. bredt) at være en senere Tilbygning, idet Hoved- 
skibets oprindelige, nordl. Ydermur er bleven gennembrudt med 4 Spids- 
buer. Hovedskibets og Korets Mure saavel som Taarnets støttes af Stræbe- 
piller, Sideskibets af Pilastre. Skib og Kor dækkes af 7 spidsbuede, 14 1 /^ 
Al. høje Hvælvinger (Korets ere restaurerede 1890), Sideskibet af 5, 8 ! / 2 
Al. hoje, af hvilke den østl. ved en Mur er adskilt og danner det Bcrrc- 
gaardske Gravkapel. Vaabenhuset har to Hvælvinger, Sakristiet Bjælkeloft; 
begge de sidste Bygninger ere ved en af Prof. V. Klein ledet Restauration 
1863 blevne udvidede mod X. med smaa Mursten. Taarnet (restaur. 1706), 
hvis Murhøjde er 34^4 Al., er i 3 Stokv. og har Opgang ad en Vindel- 
trappe ved det nordostl. Hjørne med Adgang udv. fra; det ender i 4 



Thisted. 



201 



blindingsprydede Spidsgavle, hvoraf den sydl. helt er ombygget med smaa 
Mursten, vistnok 177 7, og som have særskilte Tage, over hvis Midte der 
hæver sig et ottekantet Spir med Fløjstang (restaureret 18S3 af Arkitekt F. 
Uldall), 70 l l A Al. fra Jorden. Det med en 20 Al. høj Hvælving dækkede 
Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Ved Restaurationen 1863 indsattes 
store, spidsbuede Vinduer i Hovedskibets Sydmur; Sideskibets Vinduer ere 
langt mindre. Ved sam- 
me Lejlighed fik Kirkens 
Hvælvinger en Dekora- 
tion i Kalkfarve. Hele 
Kirken har Blytag. 

Ny Altertavle i 
Renæssancestil med en 
Ramme efter Tegn. af 
F. Uldall og et Maleri 
af A. Dorph fra 1890 
(Christus og den samari- 
tanske Kvinde), beko- 
stet af det 1731 opr. 
Berregaardske Legat (*/i 
1900: 26,435 Kr. , 
Gæld 6400 Kr.), hvis 
Renter anvendes til Ved- 
ligeholdelse af Kapellet 
og Kirkens Udsmykning. 
Den gamle katolske 
Altertavle fra Slutn. 
af 15. Aarh., med 3, 
omtr. 2 Al. høje, ud- 
skaarne Figurer af Ma- 
donna, Paulus og Maria 
Magdalene samt Apost- 
lene paa Fløjene, er re- 
staureret 1893 og hæn- 
ger i Taarnrummet, hvor 
ogsaa andre Dele af Al- 
tertavlen, der vare paa- 
satte den i Beg. af 18. 
Aarh., hænge. Romansk 
Granitdobefont fra den 
ældre Kirke. Udskaaren 
Prædikestol i Renæssan- 
cestil med Malerier i Fyldingerne. Paa Siderne af Alteret staa to store Kande- 
labre fra 1892 efter Tegn. af Prof. B. Storck. I Skibet 4 pragtfulde Malm- 
lysekroner. Det 1863 ombyggede Orgel er anbragt paa et Pulpitur i Spidsbuen 
ind til Taarnet. I Hovedskibet over Spidsbuerne ind til Sideskibet hænge 
Epitafier over Præsten Mag. Sveder Poulsen Ketting, f 1643, over Borgmester 
Anders Morsing, f 1597, over Raadmand Peder Nielsen Griis, f 1635, og over 
Fru Anne Soe, f 1736, og hendes Mænd Raadmand Søren Jacobsen Lugge, 
t 1678, og Justitsr. Enevold Berregaard til Kjølbygd., f 1731 (med gode 




J. P. Jacobsens Monument. 



202 Thisted Amt 

Portrætter). I det af den sidste 169S indrettede Kapel (restaur. 1891 unde. 
Ledelse af V. Uldall), med en smuk Smedejæmsdør, over hvilken en Mar- 
mormindetavle (se Tegn. af æld. n. Arkitekt. 2. Saml. IVR. PI. 15), staa 
paa et tavlet Marmorgulv to Kister med Ligene af Amtmand Villum Berre- 
gaard, f 17 69, og Ritmester Fr. Berregaards Hustru Sophie Antoinette Au- 
gusta Sehested, f 1787; paa Væggen et Epitafium af Marmor og Sandsten 
over ovennævnte Enevold B. og Hustru Anna Soe, hvilke ligge begravne i 
den nu tillukkede Gravhvælving under Kapellet tillige med andre af Slægten, 
deribl. deres Son Amtmand Chr. Berregaard, f 17 50, og Villum Berregaards 
Hustru Beate Antonie Augusta, Grevinde af Reuss-Plauen, f 1797. Ogsaa 
under Koret har der været hvælvet Begravelse. Den næststørste Klokke, 
med Indskr. i Minuskier, er fra 1492, den mindste, med lign. Indskr., fra 
1497. I det sydvestL Hjørne af Kirkemuren sidder en middelalderlig Grav- 
sten med Kors og Runeindskrift; nedenfor ligger en middelalderlig, kiste- 
formet Gravsten (se Vignetten S. 199, Løffler, Gravst PI. I og XV, og 
Thorsen, Runemindesm. II S. 199). — Ved Kobmand Lamberts Hus paa 
Nørregade har ligget i Trappen en middelalderlig Gravsten, der efter Sigende 
skulde være fra Sjorring. 

Byen har 3 Kirkegaarde, den gamle, ikke mere benyttede Kirkegaard, 
lige S. for Kirken, den søndre Kirkegaard lige ved Kysten, omtr. 7 
Td. Ld., og vestre Kirkegaard V. for Byen, omtr. 7 Td. Ld., anlagt 
1894. Paa den gamle Kirkegaard er begravet Digteren J. P. Jacobsen, der er 
født i Thisted 1847, f 1885; paa Monumentet en Portrætmedaillon. Paa 
søndre Kirkegaard, paa hvilken er et 1870 opf. Ligkapel, er begravet 
Kontrollør ved Limfjordsnskeriet, i mange Aar Formand for Skagens Red- 
ningsbaad, Bertel Andersen, f 1SS4; tillige findes et 1899 rejst Monument 
over to Soldater, dode paa Thisted Sygehus 1864. Paa vestre Kirkegaard 
er et 1895 opf. Ligkapel (Arkit.: F.Uldall). 

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er 
Præst for Landsognet og Tilsted Sogn. Kirken ejede Dec. 1899 i Kapital 
69,690 Kr., i Tiende 350 Td. Byg aarl. og et lille Stykke Engjord; dens 
Gæld var 34,000 Kr. 

Mod N. V. i Byen, ved Møllevejen, ligger Katolsk-apostolisk Kirke, 
der er opf. 1898. 

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Store Torv, er opf. 1853 af røde 
Mursten i to Stokv. med Kælder i ældre Stil med Renæssancegavle efter Tegn. 
af Arkitekt H. G. B. Bindesboll. Bygningen, der ejes af Amtet med 3 / 4 og 
Byen med x / 4 , indeholder i 1. Stokv. bl. a. 7 enkelte og 2 dobbelte Arrester 
og Bolig for Arrestforvareren, og i 2. Stokv. Retslokaler for Købstaden og 
Hillerslev og Hunborg Herreder samt Lokaler for Amtsraadet og Byraadet. 
Et tidligere Raadhus skal have været et gammelt Gildehus (det laa „sonden 
op til Kirkegaarden"), som Kongen 1546 skænkede Byen tillige med et 
Kapel, der laa uden for Thisted (Fundamenterne saas endnu 1769), og hvis 
Materiale skulde anvendes til Raadhusets Istandsættelse. 

Det kommunale Skolevæsen bestaar af Borgerskolen, der deles i 
en Betalingsskole og en Almueskole. Til Skolen hore to Skolebyg- 
ninger, opførte af rode Sten i to Stokv. 1SS3 efter Tegn. af Arkitekt Hage- 
mann, Kbh., og 1892 efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer, Aalborg, begge 
i Skolegade; Lærerboligen, mellem begge Skoler, og Gymnastikhuset 
ere opf. 1SS3 etter Tegn. af Hagemann. Skolerne havde Dec. 1899 l 



Thisted. 203 

Overlærer, 11 Lærere og 9 Lærerinder foruden Kantoren, der er Sanglærer; 
Betalingsskolen havde 12 Klasser og 385 Elever, Almueskolen 10 Klasser 
og 292 Elever. Realskolen (med Dimissionsret), der understottes af 
Stat, Kommune og Amt, ligger i Bisgaardstræde og har omtr. 110 Elever; 
den har to Bygninger, den ene opf. 1856 i eet Stokv., den anden udvidet 
1899 til to Stokv. Teknisk Skole (omtr. 110 Elever) har Lokale i Borger- 
skolen, men Aar 1900 bliver der opf. en egen Bygning for den i Jærn- 
banegade. Desuden er der 4 smaa Privatskoler. 

Fattiggaarden, ved Munkevejen, er en gammel Bygning i eet Stokv.; 
for Tiden 11 Lemmer. Amtssygehuset, ved Mollemellemvej, er opf. 1857 
af Amtskommunen ( 2 / 3 ) og Købstaden ( J / 3 ); det bestaar af det egentlige 
Sygehus i to Stokv. med to Sidefløje (53 Senge) og den isoleret belig- 
gende Epidemiafdeling, i to Stokv. (24 Senge), alle grundmurede. 

Milde Stiftelser: Thisted Hospital, Søndergade, i eet Stokv., er 
stiftet 1732 af Kammerr. Peder Mads Jensen til Ulstrup, f 1737, og Hustru, 
med et Hus og en Have til fri Bolig for 8 fattige, 4 Mænd og 4 Kvinder, 
og 5000 Rd.; nu har det kun Plads til 2 Mænd og 4 Kvinder, medens 
3 Kvinder i Thisted og 4 Kvinder i Hunborg nyde hver 50 Øre ugentl. 
Hospitalet ejer, foruden en Englod (*/ 8 Td. Hrtk.), omtr. 20,400 Kr. og 
bestyres af en Forstander under Aalborg Stiftsøvrigheds Direktion og 
Sognepræstens, By fogdens og et Byraadsmedlems Inspektion. Krejbergs 
Stiftelse, Hj. af Skovgade og Kirkestræde, i eet Stokv., er opr. ved 
Testam. af 21 / 9 1880 af Cecilie Marie, Enke efter Boghandler P. Krejberg, 
til Fribolig for 4 trængende, aldrende Enker eller ugifte Fruentimmer af 
Handels- og Haandværkerstanden; det bestyres af 2 af Handelsforeningen 
og Håndværkerforeningen valgte Mænd under Byraadets Tilsyn. Dron- 
ning Louises Børneasyl, Frederiksgade, i eet Stokv., er opf. 1889 ved 
Gaver fra Laura Cathinka, Enke efter Brygger, Dr. phil. J. C. Jacobsen 
(f 1887) og Kjerstine, Enke efter Kobm. i Thisted J. G. Brinkmann, 5000 
Kr. fra hver, paa en af Dyrlæge A. Møllers Arvinger skænket Grund. 
Asylet ejer 7000 Kr. og har Plads til 60 Born. Desuden er der flere 
Velgørenhedsforeninger, deribl. Bombebøssen, opr. 1861, der 
skaffer trængende Sømænd og deres Familier fri Bolig og anden Hjælp. 

Gasværket, ved Kirkegaardsvej, er anlagt 1883. I 189S produceredes 
der 11,136,200 Kbfd. Gas. Byen har intet Vandværk. 

Jærnbanestationen er opf. 1SS2 efter Tegn. af Arkitekt N. P. C. 
Holsøe. Posthuset og Telegrafstationen, ved Siden af Jærnbanestationen, 
er en to Stokv. høj Bygning af røde Mursten, opf. 18S2, ligeledes efter 
Tegn. af Holsøe. Toldkammerbygningen, ved Havnen, er en to Stokv. 
høj Bygning af rode Sten, opf. 18S5 efter Tegn. af Prof. Walther. Havne- 
kontoret ligger ogsaa ved Havnen. 

Af andre Bygninger nævnes: Amtmandsboligen (til Dels ombygget 
1899), lige S. for Anlægget Christiansgave, Præstegaarden , ved Kirke- 
gaardsvej, Missionshuset „Kapernaum", ved Indg. til den sondre 
Kirkegaard, opf. 1882 (udvidet 1899), Thisted Bank, en 1884 opf. to 
Stokv. hoj Bygning paa Hj. af Frederiks- og Jærnbanegade, Sparekas- 
sen, 2 Stokv., opf. 1899 i Storegade, Apoteket, 2 Stokv., opf. 1S99 i 
Storegade (de to sidste efter Tegn. af Hoffmeyer, Aalborg), Haandvær- 
kerforeningc n, en 18S9 opf. to Stokv. hoj Bygning lige over for Kirken, 
i Vestergade, Arbejderforeningen, i to Stokv., i Lillegade, Højskole- 



204 Thisted Amt. 

foreningen, i Jærnbanegade, et Højskolehjem, Skolegade, et Teater i 
Hotel „Thy", et Afholdshjcm, m. m. 

Byen har et smukt Anlæg i den omtr. 12 Td. Ld. store Park Christians- 
gave, beliggende paa en Bakkeskraaning umiddelbart N. for Byen. Den 
blev oprindelig anlagt 1S21 som en Plante- og Træskole, men blev 
skænket Byen af Fred. VI og Chr. VIII. I den smukt holdte Park, hvori 
der er en Pavillon, findes Buster af Fred. VI, Chr. VIII, Fred. VII (af 
Billedhugger V. Prior, afsloret 5 / G 1867) og Chr. IX samt af Amtmand 
G. Faye (f 1845), der plantede det første Træ. 

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1890 5421, Marts 1 900 omtr. 6500 
(1801: 1068, 1840: 1814, 1860: 3126, 1880:4184). Erhverv 1890: 
583 levede af immat. Virksomhed, 238 af Jordbrug, 59 af Gartneri, 99 af 
Fiskeri, 144 af Skibsfart, 2071 af Industri, 1146 af Handel, 705 af 
forskellig DaglejervirksøVnhed, 241 af deres Midler, 132 nøde Almisse, og 
3 hensade i Fængsel. — Ved Siden af Industri er Handel og Skibsfart 
ret vigtige og vilde vel være det endnu mere, hvis det lykkedes at gøre 
Thyborønkanal tilgængelig for større Skibe. Byen har tidligere drevet en 
temmelig anselig Handel paa Udlandet, navnlig England og Norge, men 
den er nu meget aftagen, ligesom den for Vendsyssel og Thy ejendomme- 
lige Skudehandel (se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 209 tig.) nu helt er op- 
hørt. Efter Fiskeriberetn. 1897-98 indbragte Fiskeriet i Thisted og Land- 
sognet, der havde 25 Baade, omtr. 26,000 Kr. ; der fiskedes særlig Aal, 
Flynder, Sild og Torsk. 

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a. : Bomulds- og Linned - 
garn 70,373 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 19,532 Pd., uldne 
Manufakturvarer 11,571 Pd., Vin 73,715 Pd., andre Spirituosa å 8° 1672 
Vrtlr., Glas og Glasvarer 30,996 Pd., Humle 2727 Pd., Stentøj, Fajance 
osv. 21,199 Pd., Kaffe 95,198 Pd., Olier 104,779 Pd., Risengryn og Rismel 
.19,027 Pd., Salt 291,771 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 185,793 Pd., 
Tobaksblade og Stilke 101,072 Pd., Stenkul 50 Td. og 8,294,678 Pd., 
Metaller og Metalvarer 498,348 Pd., samt Tømmer og Træ 2437 Clstr. 
og 61,403 Kbfd. Desuden tilførtes fra andre indenlandske Steder en Del for- 
toldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet 
bl. a.: 1152 Td. Kartofler og 437,500 Pd. Uld. Til indenlandske Steder 
uden for Jylland udskibedes bl. a. 1387 Td. Havre, 1225 Td. Ærter, 260,000 
Pd. Klid, 1025 Pd. Flæsk, 10,031 Pd. Fedt, 2033 Stkr. Faar og Lam, 
40,635 Pd. Uld, 65,310 Pd. Huder og Skind, 4780 Snese Æg, 120,903 
Pd. Klude. 

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehorende 144 Fartøjer 
og maalte Baade paa i alt 1243 Tons, deribl. 4 Dampskibe paa 47 5, , T. 
og 154 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 175 og udgik 160 Skibe 
med henh. 807 7 og 425 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 128 og udgik 
131 Skibe (af hvilke henh. 65 og 61 Dampsk.) med henh. 7057 og 2432 
T. Gods. 

Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgorelser, 
113,184 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 12,035 Kr., i ait 125,219 Kr. 
(2797 Kr. mere end i 1897). 

I Thisted holdes aarl. 8 Markeder: 1 i Feb. og 1 i Marts med Heste, 
1 i April og l i Maj med Kreaturer, l i Juni med Heste og Uld, 1 i Sept. 



Thisted. 205 

med Heste, Kvæg og Faar, 1 i Sept. med Kvæg, Faar og Heste og 1 i 
Okt. med Kvæg, Faar og Uld. Torvedag hver Onsdag og Lørdag. 

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Maskinfabrikken 
og Jærnstoberiet „Thy", 3 Skibsbyggerier, 1 Kradsuld fabrik, 2 Uldspinde- 
rier, flere 1 Dampfarverier, 1 Dampmølle, 1 Tobaksfabrik, 2 Kalkbrænderier (der 
optages en Del Kalksten af Fjorden), flere Ølbryggerier, deribl. et bayersk 
Ølbr., 1 Fællesmejeri, 1 Svineslagteri, 2 Bogtrykkerier, m. m. 

I Thisted udgives 2 Aviser: „Thisted Amts Avis" og „Thisted Amts- 
tidende". 

Kreaturhold 189S: 203 Heste, 5 13 Stkr. Hornkvæg (deraf 382 Køer), 
203 Faar, 313 Svin og 6 Geder. 

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og By- 
skriver i Thisted samt Herredsfoged og Herredsskriver i Hillerslev og Hun- 
borg Herreder, og et Byraad, der bestaar foruden af Formanden (Borg- 
mesteren) af 11 valgte Medlemmer. Staacnde Udvalg: a) for Kasse- 
og Regnskabsvæs. , b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst. , d) for 
Skolevæs., e) for Havnen, f) for Gasværket og Gadernes Belysn., g) for 
Gader og Veje, h) for Byens Grunde og Ejendomme. 

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 97,994 (deraf 
Grundsk. 2974, Hussk. 4025, Formue- og Lejlighedssk. 88,995, Ligning 
paa Menigheden 2000 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 9609, Tilskud fra 
Stat til Alderdomsunderst. 8583, Indt. af Aktiver 5116, Skolekontingent 
3445 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1641, til Amt 846, til Amtsskole- 
fond 1218, Byens Bestyrelse 4739, Fattigvæs. 17,456, Alderdomsunderst. 
18,563, Skolevæs. 24,966, Rets- og Politivæs. 7926, Medicinalvæs. 6220, 
Gader og Veje 5739, Brandvæs. 270, offtl. Renlighed 555, Lystanlæg 
338, Højtidsoffer 2000, Tilskud til Realskolen 2250 Kr. Byen ejede 31 /i 2 

1898 i Kapitaler 74,186 og i faste Ejendomme 420,000 Kr. og skyldte 
bort 269,068 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue- og 
Lejlighed 7. G pCt. ; den anslaaede Indtægt var omtr. 1,721,200 Kr., deraf 
var skattepligtig Indtægt 1,144,600 Kr. 

Kommunens faste Ejendomme ere: 1 [ l af Raadhuset, : / 3 af Sygehuset, 
Fattiggaarden, Fattigvæsenets, tidligere Jens Thomsens Sted, Borgerskolen, 
l /a af Realskolen, Gaarden Kronborg, Gasværket, Sprøjtehuset, Jordlodderne 
Kapelsten, Rakkerbakken og Knakken (den gml. Dyrskueplads) samt den 
nye Dyrskueplads. 

Byens Politikorps bestaar af 30 Mand med en Lieutenant og 3 Under- 
officerer, Brandkorpset har intet egentlig fast Mandskab. 

I Thisted Bank (opr. 2 / t 1855) er Aktiekapitalen 180,000 Kr. ; 3 % 

1899 var Folio- og Indlaanskontoen 1,583,213, Vekselkontoen 1,462,921 
.Kr. — I Sparekassen for Thisted Amt (opr. 13 / u 1829) var Spa- 
rernes saml. Tilgodehav.; 3l / 3 1898 1,5S4,377 Kr., Rentefoden 4 pCt., Re- 
servefonden 99,530 Kr., Antal af Konti 3623 Kr. 

Havnen er først anlagt 1840. Før den Tid maatte Skibene ligge paa 
aaben Red ; kun med Besvær kunde de lade og losse, og der var intet 
Vinteileje. Efter at Kanalen ved Agger havde dannet sig 182 5, og derved 
de vestl. Dele af Limfjorden vare blevne tilgængelige for Sejladsen, blev 



206 Thisted Amt. 

Savnet af en Havn endnu føleligere, og 1840 anlagdes de Dæmninger, som 
nu danne Vester h avnen; senere anlagdes det storre Bassin 0. for Dæm- 
ningen, Mellem havnen (særlig for Dampskibe), og endelig anlagdes 
en mindre Baadehavn endnu østligere. Havnens Dybde er 10-11 F., 
Havnens Størrelse omtr. 33,000 □ Al., Havnepladsens 47,696 □ Al., Bol- 
værkernes Længde 743 Al. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der 
bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 Medlemmer, hvoraf 2 uden 
for Byraadet. Havnekassen ejede */i 1900 42,000 Kr. Indtægt af Havne- 
og Bropenge er aarl. omtr. 13,000 Kr. Der er to rode Lede fyr og et 
grønt Fyr paa Østmolen. Ved Havnen er ansat en Lods, der lodser mod 
V. til Thyborøn, mod 0. til Løgstør-Grunde. 

I gejstlig Henseende danner Thisted eet Pastorat med Landsognet og 
Annekset Tilsted; tillige er Sognepræsten i Skinnerup residerende Kapellan 
i Thisted. 

Thisted hører til 8. Landstingskreds og Amtets 2. Folketings- 
kreds, for hvilken den er Valgsted, Thisted Amtstue- (Amtsforvalteren 
bor her) og Thisted Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et 
Apotek. Den horer til 5. Udskrivningskreds' 580. Lægd og er Ses- 
sionssted for Lægderne 217-18, 221-22 og 554-80. 

Ved Thisted Toldsted er ansat 1 Toldinspektør, 1 Toldoppeborsels- 
kontrollør og 11 Assistenter, ved Postvæsenet t Postmester og 2 Eks- 
pedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Overtelegrafist. Thisted har Stats- 
telefon og privat Telefon. 

Ved Lov af 16 / 6 1879 bestemtes Anlægget af Statsbanerne 1) Struer- 
Oddesund og 2) Thisted-Oddesund (den sidste efter et meget let 
System), som aabnedes 20 / 4 1882; den første er 1, 47 Mil, Anlægskapital 
761,500 Kr., den anden S n Mil, Anlægskap. 2 Mill. Kr., hvoraf dog vedk. 
Kommuner betalte 668,800 Kr. Ved samme Lov bestemtes, at der for 
Statens Regning skulde tilvejebringes en Dampskibsforbindelse ved Odde- 
sund, hvilket medførte en Udgift paa 637,000 Kr. Paa Thisted Station 
solgtes i Driftsaaret 1898-99 38,264 Billetter; af Gods ankom der 6135 
og. afgik 8774 Tons. — Thisted staar i Dampskibsforbindelse med 
Kjøbenhavn og Byerne ved Limfjorden. 

Historie. Thisted (gml. Form Tystath, Tiistedt, Tydstedt, Tyested osv.; først i 
16. Aarh. træffes Formen Thisted; se Hist. Tidsskr. 6. R. VI S. 366) er en af Lan- 
dets yngre Købstæder. Navnet forekommer vistnok første Gang i et Brev af 1367, 
og Byen kaldes 1374 Landsby („villa"); den omtales sammen med Hovsor i Østerild 
Sogn (s. d.) som en Slags Losse- og Ladeplads for Omegnen. Dette tillige med at 
der ved Byen har ligget et Kapel (se S. 202) og en Bispegaard Thistedgaard eller 
Thisted Bispegaard (se ndfr.; Bisgaardstræde minder endnu om den), hvor Borglum- 
bisperne undertiden opholdt sig, er Vidnesbyrd om, at Byen dog i Middelalderen 
har været mere end en almindelig Landsby. Dens Kobstadsprivilcgicr, som den ifl. 
D. Atl. (V. S. 417) forst skal have faaet af en af de sidste Borglumbispcr (hvilket 
ogsaa dens Segl synes at tyde paa), bleve bekræftede af Fr. I „for Bisp Stygge 
Krumpens Skyld" 10 / 8 i 524, hvorved dens Borgere fik samme Rettigheder som Bor- 
gerne i Viborg; Bekræftelsen gentoges allerede 1528, og 1545 (ogsaa 1560, 1508, 
1648), vel nærmest m. H. t. Hovsor, der var Thisteds Rival længe efter, at denne var 
bleven Købstad, og selv ogsaa for en ganske kort Tid blev det. Allerede 1524 
havde Thisted Borgmester og Raad. Aar 1552 (se Kane. Brevb. 80 /„ 1551) var det 
nær kommet til alvorlig Konflikt med Kronen, da Kongen havde erfaret, at mange 



Thisted. 207 

i Byen, siden han havde givet den Købstadsfriheder, egenraadigt havde solgt deres 
Gaarde til Riddersmænd, Præster og andre, hvorved Kronens og Byens Ret for- 
krænkedes, hvorfor det blev paalagt Borgmester og Raad at forbyde saadan Handel 
og at faa dem, der havde solgt deres Ejendom, til at indfri den igen, eller ogsaa 
skulde de have Ejendommene forbrudte. At Hovsor stadig har foruroliget Byen, kan 
vel ses af et kgl. Brev af 15 / 7 1572 (Kane. Brevb.). hvorved det efter Borgernes Klage 
forbydes Banderne i Omegnen at drive Sejlads og Kobmandsskab med Landkøb imod 
Byens Privilegier. Byen blev dog ikke nogen betydelig By i den nyere Tid, dertil var Sej- 
ladsen paa Limfjorden for besværlig; ogsaa store Ildebrande som 1608 og 1620 og 
en betydelig Vandflod i Feb. 1622 hæmmede dens Fremvækst. Aar 1627, da de 
kejserlige Kommissærer kom til Byen, havde den 1276 Indb. (samt 183 Heste. 318 
Stkr. Hornkv., 349 Faar og 319 Svin). Det 17. Aarh.'s Krige hjemsøgte den som 
saamange af de jydske Byer, navnlig skulle de svenske have huseret svært i Thisted 
1644 og 1658; 1672 havde Byen 1000 Indb.; 1681 klagede Aalborg over, at Thi- 
sted Borgere gjorde Indgreb i dens Handel, og ved Forordn, af 28 / x 1682 indskræn- 
kedes Thisteds Øvrighed til en Byfoged, og det blev forbudt den at drive udenlandsk 
Handel. 1769 var den sunken ned til kun at have 815 Indb. Først ved Midten af 
19. Aarh., da den havde faaet en Havn, begyndte den at hæve sig; Jærnbanens 
Anlæg har yderligere bragt Fremgang, og gunstigere Forhold ved Thyborøn vilde 
gavne den endnu mere. 

Een Gang i den nyere Tid har Thisted tildraget sig alm. Opmærksomhed, nemlig 1696 
ved den berygtede Besættelseshistorie, under hvilken Sognepræsten Mag. Ole Bjørn 
erklærede lidende, navnlig Kvinder, som søgte hans Hjælp, for besatte af Djævelen 
og optog dem i sit Hus for at faa „Djævelen uddrevet"; efter at hele Byen var 
kommen i Oprør, lykkedes det endelig Bispen i Aalborg at faa Bedrageriet opklaret, 
og ved en Kommissionsdom 1697 blev bl. a. Præsten fradømt sit Embede og sat i 
Fængsel (se om denne Sag bl. a. „Kort og sandfærdig Beretn. om den viitudraabte 
Besettelse i Th. u , Kbh. 1699, paa ny udg. af A. Ipsen, Kbh. 1891). 

Da Thistedgaard eller T/i. Bispegaard efter Reformationen var bleven inddraget, 
blev den givet i Forlening til Adelsmænd; 1552 toges Lenet fra Hans Pogwisch og 
gaves til Jakob Brockenhuus paa Aalborghus, 1553 gaves det til Niels Skeel til 
Nygaard og 1561 til Godske Brockenhuus, fra hvem Gaarden 1579 gik over til at 
blive Præstegaard for Thisted (se Saml. til j. Hist. 2. R. Il S. 394). Senere kom den 
ind under Orum Len, men 1662 var den (24 Td. Hrtk.j udlagt for Kronens Gæld 
til Jak. Madsens Arvinger. Eiler Jakobsen solgte den 1667 til Erik Hog til Bjørns- 
holm, der s. Aar skænkede den til Dorte Mogensdatter Kruse; 1691 ejedes den af 
Borger i Kbh. Joh. Rohde, der 1695 solgte den (9 1 /., Td. Hrtk.) uden Bygning til 
Præsten i Saltum Jakob Holm, der solgte den til Præsten i Ullits Christen Stistrup, 
som 1702 skødede den til Rudolph Frih. Gersdorff, der 1726 solgte den til Tolder i 
Thisted Ulr. Zitscher (f 1736), hvorefter den ved Auktion blev købt for 380 1 /* Rd. 
af Laur. Hang, som vistnok solgte den til Amtmand Cl. Chr. Skinkel, hvis Enke 
1748 solgte den for 800 Rd. til Jens Enevoldsen og Chr. Jensen Cappel i Torslev. 
1764 blev Gaarden nedbrudt. 

En Adelsmand Mattis Hvas af Thisted nævnes 1422. 

Thisted har haft en Latinskole, der oprettedes 1549 og nedlagdes 1739 (se 
om den Kirkeh. Saml. 4. R. II S. 756 flg.). 

I Thisted er, foruden Digteren J. P. Jacobsen (se S. 202), Forfatteren Malte 
Conr. Bruun født 1775 (f 1826). 



Nykjøbing 



«r> 




ligger i Morso 






f^C^ 






JJSZi 



ykjobing Købstad 
Sonder Herred under 56° 47' 42" 
n. Br. og. 3° 43' v. Ld. (beregnet 
for Kirken) ved en lille Bugt, 
der afsættes af Livo Bredning. 
og som begrænses af to Halvøer, 
den flade Ørodde mod 0. og den 
høje Refshammer mod S. Byen 
ligger venligt og ret smukt, set 
fra Fjorden, paa et fladt, for en 
Del af Kær og Eng bestaaende 
Terræn, der dog i Midten paa 
den Del, hvor Kirken ligger (en 
tidligere Holm), er noget højere. 
Ved Kirkens Grundsten er der 






17,5 F. 
ud for 



5, 5 M., ved Xorregade 




Vejen til Feggesund 12, 4 
F., paa Raadhustorvet ud for 
Nygade 5 F. Afstanden fra Thi- 
sted er 2 3 / 4 , fra Skive 3 3 / 4 Mil 
(med Dampfærge og Jærnbane 5,. ; 
Mil, 39 Km.)- Byens største Udstrækning er fra V. til 0. omtr. 1600, fra X. 
til S. 1200 Al. Hovedaaren er Algade, der mod V. fortsættes i Vestergade 
med Vesterbro og Landevejen til Næssund og mod 0. gaar over Lille-, 
Kirke- og Raadhustorvet og fortsættes i Nørregade, som fører til Vejen 
til Feggesund. Naar undtages Husene i Hovedgaderne, af hvilke en Del i den 
sidste Snes Aar er opført i to Stokv., ere de smaa og uanselige. Der er 
ingen Rester af gamle Bygninger. Byen har i de senere Aar udvidet sig 
en Del. 

Byens Købstadsgrund udgjorde Vi 190 ° 1,118,273 Q Al. (omtr. 
80 Td. Ld.), Markjorderne 10,154,820 □ Al. (omtr. 725 Td. Ld.). Byen 
havde da 31 Gader og Stræder og 3 Torve. Husenes Antal var 
ved Folketællingen 1890 376 (Dec. 1899 489, deraf paa Købstadsgrundcn 
390). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 
1896 816 Td. Ld.; deraf vare besaaede 365, Afgræsn., Høslæt osv. 203, 
Kær og Fælleder 76, Have 31, Skov 49, Stenmarker m. m. 24, Veje og 
Byggegr. 68 Td. Det saml. Hartk. var 1 / l 1895 57 Td.; deraf hørte 37 
til 15 Gaarde og 17 til 96 Huse; 8 Gaardbrug og 21 Husbrug dreves 
fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge bl. a. Fattiggaarden, 
Juelsgaard med Teglværk og en Del Huse, „Norrebro", eller „Vilsunds vej a , 
en Fortsættelse af Nygade. 

Husenes samlede Brandforsikringssum var '/io 1899 3,900,966 Kr. 
(Antal af Forsikringer 485). 

Til Nykjobing hører et Landdistrikt, der har Skole- og Fattigvæsen 
fælles med Købstaden. Om dette se Morso Sonder Hrd. 




h* 



i i 



:- 

H 

Hta 

- 

: 



Nykjebing. 



209 



Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes: 
Kirken, ved Kirketorvet, Byens Hovedtorv. Her stod tidligere St. Kle- 
mens Kirke, en Murstensbygning fra den senere Middelalder, men med 
Spor af en tidligere Granitkirke ; den bestod af Skib og Kor, Taarn mod 
V. med svajede Gavle og 4 Udbygninger mod N., der gav Kirken et ganske 
ejendommeligt Ydre. Paa Grund af Brøstfældighed blev den lukket i Maj 
1884, og medens man i de næste Aar diskuterede, om den skulde istand- 
sættes eller erstattes med en helt ny, holdtes der Gudstjeneste i et Pak- 
hus i Kirkegade. Endelig nedreves Kirken 1889-90, hvorefter den nuvæ- 
rende Kirke opførtes 1890-91 (Grundstenen nedlagt 5 / 7 1890, indviet 27 /ii 
1891) paa den gamles Plads, dog saaledes at Koret vender mod S. og 
Taarnet mod N. ud til Torvet, fra hvilket et smukt Trappeparti fører 




Nykjebing Kirke. 



op til Kirkepladsen. Kirken (udv. 70 Al.) er opf. efter Tegn. af Arkitek- 
terne O. P. Momme og L. Olesen i gotisk Stil af røde Mursten med Ski- 
fertag og bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Korsarme mod V. 
og 0., Taarn med 4 Gavle og et kobbertækket, ottekantet Spir (138 F.) 
samt ved hver Side af Taarnet i 0. og V. to Udbygninger, der tjene til 
Sakristi og Lighus. Alle Gavlene ere takkede og blindingsprydede. Til 
Gesimser, Kamme og Mønstermurværk er der anvendt glaserede, forskellig- 
farvede Sten. Over Skibets Sydgavl en Tagrytter. Skibet (indv. 20 Al. 
bredt) er dækket af en 18^2 Al. høj Tøndehvælving, det 3 Trin hævede 
Kor af en Halvkuppelhvælving. Det Indre er dekoreret i lyse Farver efter 
Udkast af N. Overgaard og, for Korets Vedk., af Prof. A. Jerndorff. Kors- 
armene have Tøndehvælvinger, Udbygningerne fladt Bjælkeloft. Alterbordet 
er af sort Marmor. Altertavlen er malet 1893 af A. Jerndorff (Christus 
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 14 



-10 Thisted Amt. 

Consolator). Den rigt udskaarnc Prædikestol, med Aarst. 1654, er fra den 
gamle Kirke saavel som Granitdobefonten, Orgelet, et Par Lysekroner m. 
m. samt en i den østl. Korsarm staaendc Munkestol fra Aar 1500. Kirken 
er opf. dels ved et af Kommunen garanteret Laan, dels ved Gaver fra pri- 
vate, for omtr. 1 10,000 Kr. og brand forsikret for 130,000 Kr. 

Byen har een Kirkegaard, henved 5 Td. Ld., anlagt 1857, da den 
gamle Kirkegaard nedlagdes, og flere Gange udvidet, beliggende mod 0. 
uden for Bygrænsen ved Plantagen; paa Kirkegaarden et 1881 opf. Lig- 
kapel og en 1893 rejst Mindestøtte for den her begravede Grosserer 
M. C. Holm, f 1892. 

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er 
Præst ved Lødderup-Elsø Pastorat, og en residerende Kapellan. Foruden 
Kirkepladsen og Kirkegaarden med Ligkapel og Graverbolig ejer Kirken i 
Kapitaler omtr. 6000 Kr. og i Tiender omtr. 1 10 Td. Byg aarl. ; dens Gæld 
er 86,700 Kr. 

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Raadhustorvet, er opf. 1846-47 i 
to Stokv. af gule Mursten efter Tegn. af N. S. Nebelong og ejes af Amts- 
kommunen med 3 / 4 og Købstaden med */ 4 « Det indeholder bl. a. en By- 
raadssal, Retslokale (for Købstaden og Morso Herreder) og et Værelse 
for Forligskommissionen, samt i nederste Stokv. Bolig for Arrestforvareren 
og Plads for 7 Arrestanter (1 Dobbeltcelle). Om Byens forste Raadhus 
se ndfr.; 1757 byggedes der et nyt, i Algade. x 

Kommuneskolen (Friskole, væsentlig Heldagsundervisning), Grønnegade, 
er opf. 1892 for omtr. 107,000 Kr. (hvoraf Grosserer M. C. Holm, Kbh., 
havde skænket 80,000 Kr.) efter Tegn. af Arkit. Momme og Olesen i to 
Stokv. med Kælder og et særskilt Gymnastikhus. Skolen havde Vis 1899 
8 Lærere og 10 Lærerinder, 23 Klasser og 726 Elever (390 Drenge og 
336 Piger). Den ældre, 1855 opf. Skole i Nørregade, er nu Bolig for 
Overlæreren og benyttes til Aftenskoler og Sløjdskole. Teknisk Skole, 
i Vettelsgade, er opf. 1899-1900 efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer, Aal- 
borg, af røde Mursten i 2 Stokv. (Fabrikant N. A. Christensen har skænket 
10,000 Kr. til Opførelsen). En af et Aktieselsk. ejet Realskole (med Di- 
missionsret), ved Vejen til Vilsund, er opf. 1885 i to Stokv. med særligt 
Gymnastikhus; den har 1 Bestyrer, 3 Lærere, 4 Lærerinder og 1 1 7 Elever. 
Desuden er der 3 Privatskoler (91 Elever). 

Fattiggaarden, paa Markjorderne Vest for Byen, er opført 1873 og 
har Plads for 40-50 Lemmer. Sygehuset, i Østergade, er erhvervet 
1879 af "Amtet og Købstaden og er fælles for Byen og Morsø Herreder. 
Det bestaar af et grundmuret, 1 Stokv. højt Forhus (med Sidehus) med 
20 Senge, og et 1885 opf. grundmuret Epidemihus i to Stokv., med 
24 Senge. 

Nykjobing Hospital, Hellig- Gejst Huset, i Toftegade, er opstaaet af et 
borgerligt Hclligaandshospital for fattige syge, af den Art, der i Middelalde- 
ren saa hyppigt fandtes i Købstæderne. Byens Borgere havde stiftet det, 
og Chrf. af Bayern havde givet dem Tilladelse til „at have det i Værge og 
Forsvar". Det til Hospitalet knyttede Kapel lagde derimod Dueholm Kloster 
Grunden til, og 3 /* 14 45 fik dette Pavens Tilladelse til at maatte fuldføre 
Kapellet, der skulde være et Lem af St. Hans Ordenen og Klosteret og 
være afhængigt deraf, dog St. Klemens Sognekirkens Ret ukrænket. Dette 
gav imidlertid Anledning til en længere Strid mellem Borgerne og Klosteret, 



Nykjebing. 211 

men det sidste gik endelig af med Sejren, og med Kapellet fik det nu en 
vis Raadighed over Hospitalet. Dog vedblev dette at bestaa som en egen 
Stiftelse, under en Forstander. Aar 1528 henlagde Fred. 1 Hospitalet under 
Borgmestre og Raad i Nykjøbing (fordi Dueholm „ej havde opholdt fattige 
Mennesker til Føde og Klæder"); 1546 blev Helligaandskirken givet Byen 
til et Raadhus. Chr. III lagde 1558 Karby Konge-Korntiende og Fred. II 
Konge-Kvægtienden af 27 Sogne paa Mors til Hospitalet. Aar 1690 var 
der kun 5 fattige i Hospitalet. De gamle Hospitalsbygninger ere ned- 
revne for længe siden, maaske efter at de vare ødelagte under Branden 
1560; den nuv., med to Sidelænger, er opf. 1866 i eet Stokv. af gule 
Mursten. Den ældste Fundats af 10 / 12 1558 ændredes 1845, hvorefter 
der skulde bo 12 Kvinder i Hospitalet; senere er den udvidet ved Be- 
stem, af 1871, 1881 og 1892. Nu giver det fri Bolig til 12 Kvinder, 
som desuden faa aarl. 150 Kr. hver foruden Varme, Pleje og Sygdoms- 
hjælp; desuden faa 6 Kvinder uden for Hospitalet 120 og 6 andre 60 
Kr. aarl. hver. Hospitalet ejede l j x 1899 88,000 Kr. og 262 Td. Byg 
i Tiende samt nogle Markjorder (aarl. Leje 280 Kr.). Bygningen er for- 
sikret for 10,344 Kr., og for faa Aar siden er der tilkøbt en Have. Det 
bestyres af en Forstander under Aalborg Stiftsøvrigheds Direktion og Sogne- 
præstens, Byfogdens og et Byraadsmedlems Inspektion. 

Andre milde Stiftelser: Det Klingenbergske Hospital, Toftegade, 
er opr. 1708 af Konferensr. Poul Klingenberg, f 1723, og Hustru, med 
et Hus til 4 fattige, 2 Mænd og 2 Kvinder, der nyde fri Bolig og For- 
plejning. Den gamle Bygning brændte 1748 og genopførtes 1749; 1896 
blev den afløst af en ny, i eet Stokv. Hospitalet ejede l /i 1899 4 -° Td. 
Byg og 7 Td. . Havre i Kongetiender, men der anvendes kun paa Lem- 
merne omtr. 1000 Kr. aarl., medens Resten gaar til Eforen, den ældste af 
Stifterens Arvinger, som bestyrer det under Sognepræstens Tilsyn. Fil- 
tenborgs og Hustrus Friboliger, Grønnegade, opr. 1890 af Gross. J. 
C. F., f 1891, og Hustru, med et to Stokv. højt Hus med 4 Friboliger 
for ældre, trængende Familier fra Byen. Senere har Enken skænket 8000 
Kr. Stiftelsen bestyres af Byraadet. Boschs' Stiftelse, Østergade, opr. 
af Murermester J. N. B., f 1885, med en to Stokv. hoj Bygning til Fri- 
bolig for ældre, trængende Haandværkere i Byen. Borneasylet, Asylgade, 
er opr. 1881 af Gross. M. C. Holm, eet Stokv., opf. paa en af Kommunen 
skænket Grund; Plads for omtr. 50 Børn. Desuden er der af Holms Enke 
ifl. Testam. af 1891 indsat i Overformynderiet 333,500 Kr., der efter hendes 
Død skal anvendes til Legater og Stiftelser i Nykj., bl. a. 100,000 Kr. til 
en Stiftelse med Friboliger for gamle, trængende, særlig Skibsførere, andre 
100,000 Kr. til unge Menneskers Uddannelse og 25,000 Kr. til Asylet. 

Gas- og Vandværket er anlagt 1886 V. for Byen paa Dueholm 
Mark. Gasværket kostede 87,000 Kr. (udvidet 1900 for 40,000 Kr.) ; 
1898 produceredes omtr. 7, 5 Mill. Kbfd. Gas. Vandværket kostede 63,000 
Kr. og drives ved Gasmaskiner; 1898 forbrugtes gnmstl. 2411 Td. pr. Dogn. 

Posthuset og Telegrafstationen med Telefonstat., ved Vettelsgadc, er 
en 2 Stokv. høj Bygning af røde Mursten, opf. 1892 efter Tegn. af Prof. 
Walther. Toldkammerbygningen , ved Havnen, er opf. 1878 efter 
Tegn. af samme. Om Jærnbanestationen se S. 215. 

Af andre Bygninger nævnes : Præstegaarden, Toftegadc, en Embeds- 
bolig med Kontorer for By- og Herredsfogden, Nygade, Missionshuset 

14* 



2\2 Thisted Amt. 

Bethania, ved Vejen til Vilsund, opf. 1887, Haandværker- og Indu- 
striforeningen, Algade, opf. 1891 i 3 Stokv. med en Sidebygning, 
hvori Festsal og Teater, Morsø Afholdshjem, Nygade, Arbejdernes 
Forsamlingshus, Nørregade, et Svendehjem, Toftegade, m. m. 

. 0. for Byen ligger den Kommunen tilhørende Plantage eller „Skoven", 
3 Td. Ld., anlagt i 1. Fjerdedel af 19. Aarh., med smukke Anlæg, Kanaler 
og/Øer. I Fortsættelse af Plantagen er det meste af Ørodde, 66 Td. Ld., 
blevet beplantet, hovedsagelig med Naaletræer. N. for Plantagen har et Aktie- 
selskab opf. en Pavillon og 0. for den en Del gode Badehuse. 

Indbyggerantallet var V2 1890: 3607, ved Udg. af 1899 4470 
(1801:651, 1840: 1168, 1860: 2034, 1880: 2723). Erhverv 1890: 
362 levede af immateriel Virksomhed, 136 af Jordbrug, 35 af Gartneri, 
133 af Fiskeri, 165 af Søfart, 1383 af Industri, 676 af Handel, 519 af 
forsk. Daglejervirksomh., 121 af deres Midler, og 7 7 nøde Almisse. — 
Foruden Byens Hovederhverv, Handel, Haandværk og Fabriksdrift, ere Jord- 
brug og Fiskeri væsentlige Næringsveje. Af stor Betydning for Byen har 
den 1873 paabegyndte Færgefart mellem Nykjøbing og Glyngøre været (se 
S. 215). Ifl. Fiskeriberetn. beskæftigede Fiskeriet 1897-98 24 Baade, 
der fiskede for en Værdi af omtr. 38,000 Kr., særlig Flynder, Torsk, Aal, 
ogsaa Hummer og Rejer. 

Da Nykj. er Depotsted for Østersfiskeriet, skal dette nærmere om- 
tales her. Østersbankerne, der tilhøre Staten, bortforpagtedes 1853-84, i 
Beg. for en ringe Afgift, der efterhaanden steg, saa at den indbragte mindst 
240,000 Kr. aarl. Men 1884 vare Bankerne i Limfjorden næsten udtømte, 
navnlig paa Grund af den hensynsløse Skrabning, saa at Regeringen maatte 
lade dem hvile i 5 Aar, for at Bestanden atter kunde udvikle sig. Fra 
1890 bleve Bankerne i Limfjorden bortforpagtede paa 10 Aar (nuv. For- 
pagter: Direktør H. Tonning, Christiania) med Bestemmelser, der tilsigtede 
at bevare Bestanden for Ødelæggelse ; navnlig skal Fiskeriet foregaa hoved- 
sagelig ved Dykkere, kun undtagelsesvis er det tilladt at benytte „Bril" 
og Skrabning, og der maa ikke fiskes fra 1. Maj til 15. Sept. (Fiskeriretten 
paa Fladstrandsbankerne kan for Tiden ikke benyttes, bl. a. fordi Østersen 
der ligger i 10-12 Favnes Dybde; Bankerne ved Fanø og Manø, som ogsaa 
ejes af Staten, ere for Tiden fredede). Fiskeriet dreves fra 1890 med 5 
Dykkerbaade og 300 Brilefiskere, fra 1896 med 10 Dykkerbaade og 200 
Brilefiskere, nu ved 10 Dykkerbaade paa 5 Tons hver og næsten ingen 
Bril eller 'Skrabning. Fiskelønnen er 4 Øre pr. Stk., Forpagtningsafgiften 
hidtil 3V 2 , fra 1900 6 3 / 5 0™ P^ Stk. I Østersforretningen i Nykj. ned- 
lægges aarl. til Fiskeri, Arbejdsløn etc. omtr. 100,000 Kr. Fra de omtr. 
100 Banker i Limfjorden fiskedes 1898-99 1,098,381 Østers (1890-91: 
586,649, 1894-95: 990,572). Af disse solgtes omtr. 150,000 til Jylland 
og Fyn, 400,000 til det øvrige Danm., Resten til Sverige-Norge. Der spises 
i Danm. aarl. omtr. 2, 2 Mill. Østers, hvoraf 3 Fjerdedele ere fra Udlandet. 

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 
16,924 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 8178 Pd., uldne Manufak- 
turvarer 4780 Pd., Glas og Glasvarer 25,354 Pd., Humle 1065 Pd., Stentøj, 
Fajance osv. 8462 Pd., Kaffe 47,627 Pd., Risengryn og Rismel 3818 Pd., 
Salt 205,890 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 7 5,192 Pd., Tobaksblade og 
Stilke 269,929 Pd., Stenkul 9,985,81 1 Pd., Metaller og Metalvarer 576,752 



Nykjøbing. 213 

Pd., samt Tømmer og Træ 1904 Clstr. og 9298 Kbfd. Desuden tilførtes 
der fra indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Til Steder uden for 
Jylland udskibedes bl. a. 5270 Td. Talg, 1550 Snese Æg, 13,638 Pd. Uld, 
86,169 Pd. Huder og Skind og 184,000 Stkr. Mursten. 

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 55 Far- 
tøjer og maalte Baade paa i alt 970 Tons, deraf 5 Dampskibe paa 
521 T. og med 136 H. Kraft samt en Dampmuddermaskine paa 8, 9 T. og 
med 3 H. Kr. Fra Udlandet indkom 1 16 og udgik 103 Skibe med henh. 
6286 og 24 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 69 og udgik 72 Skibe 
med henh. 3765 og 780 T. Gods. 

Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 
84,183 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 13,389 Kr., i alt 97,57 2 
Kr. (9589 Kr. mere end i 1897). 

I Nykjøbing holdes aarl. 7 Markeder: 1 i Feb. med Heste og Kvæg, 
1 i Marts og 1 i Juni med Heste, 1 i Apr. med Kreaturer, 1 i Juli, 1 i 
Sept. og 1 i Okt. med Heste, Kvæg og Faar. Torvedag hver Løidag, 
hveranden Lørdag mellem Mikkelsdag og Jul med levende Kreaturer. 

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: l Jærnstøberi (N. A. 
Christensen & Co., omtr. 240 Arbejdere, aarl. Produktion omtr. 10,000 
Kakkelovne, 5000 Komfurer, 40 å 50,000 Gryder foruden andet Støbe- 
gods), 1 Cigar- og Tobaksfabrik (Damborgs, omtr. 150 Arbejd., aarl. Prod. 
125,000 Pd. Kardusskraa, 270,000 Pd. Røgtobak, 20,000 Pd. spunden 
Skraa og 3 Mill. Cigarer og Cigaretter), 1 Uldspinderi og Klædefabrik, 1 
Rørvævsfabrik, 1 Plovjærnsfabrik, 2 Ølbryggerier, 1 Kalkværk, 1 Tegl- 
brænderi, m. m. samt 3 Bogtrykkerier. 

I Nykjøbing udgives 3 Aviser: „Morsø Avis", „Morsø Folkeblad" og 
„Morsø Dagblad". 

Kreaturhold 1898: 150 Heste, 299 Stkr. Hornkvæg (deraf 207 Køer), 
48 Faar, 98 Svin og 20 Geder. 

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og 
Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Morsø Herreder, og et Byraad, 
der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 Medlemmer. Staa- 
ende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for 
Skolevæs., d) for Fattigv., e) for Alderdomsunderst, f° r Legater, g) for 
Brolægnings- og Vejvæs., h) for Byens Jorder, i) for Gas- og Vandværket 
samt Gadebelysn., k) for Lystanlæggene, 1) for Snekastning. 

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter: 73,255 (deraf 
Grundsk. 1412, Hussk. 1752, Formue- og Lejlighedssk. 64,092, Bidr. fra 
Landdistr. 5999 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 7640, Tilsk. fra Stat til 
Alderdomsunderst. 5485, Indtægt af Aktiver 2960, Skolekontingent 115. 
Kødkontrol 1410, Indtægt ved Vandforsyning 4053 (Udgift dertil 3517), 
Overskud af Gasværk 4700 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1024, til Amt 
293, til Amtsskolefond 800, Byens Bestyrelse 2152, Fattigvæs. 14,704, 
Alderdomsunderst. 11,265, Skolevæs. 23,576, Rets- og Politivæs. 3994, 
Medicinalvæs. 4893, Gader og Veje 2806, Belysn. 1438, Brandvæs. 602, 
offtl. Renlighed 404, Lystanlæg 700, Højtidsoffer 1250, Kodkontrol 965 
Kr. Byen ejede 3l /i 2 l 898 [ Kapitaler 60,537, i faste Ejendomme 378,203 
og skyldte bort 154,875 Kr. Under Byraadet var Legater til Belob af 
42,385 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue- og Lej- 



214 Thisted Amt. 

lighed 8 pCt. ; den anslaaede Indtægt var 1,161,300 Kr., deraf var skatte- 
pligtig Indt. 869,450 Kr. 

Kommunens faste Ejendomme: l / 4 af Raadhuset og Andel i den til 
Udvidelse af Raadhuset købte Ejendom, Andel i Syge- og Epidemihuset, 
Skolen, Lærerboligen, Gas- og Vandværket, Fattiggaarden, Plantagen, 2 
Byggepladser ved Aaen, Vejrmøllehoj i Indmarken, Holmen i Udmarken, 
den forhenv. Telegrafbygning, desuden nogle Marklodder m. m. 

Byens Politikorps bestaar af 2 Politibetjente foruden Arrestforvareren 
og 3 Vægtere, samt en særlig Afdeling af Brandkorpset paa 24 Mand for- 
uden Formand, 7 Assistenter og 1 Fanebærer, Brandkorpset af l Brand- 
inspektør, 1 Brandassistent, 1 Underassistent, l Værkmester samt forskel- 
lige Befalingsmænd ved Sluknings-, Nedbrydnings-, Vandforsynings- og 
Redningsafdelingen, hvortil i øvrigt Mandskab udskrives. 

I Morsø Bank (opr. */i 1876 ) er Aktiekapitalen 180,000 Kr. ; 3| / 12 
1898 .var Folio- og Indlaanskontoen 1,583,213, Veksel-Kontoen 559,595 
Kr.; Sparernes saml. Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var 31 / 3 1898 1,439,380 
Kr., Rentefoden 4 pCt., Antal af Konti 1466. - — I Spare- og Laane- 
kassen for Nykj. (opr. 15 / 9 1852) var Sparernes saml. Tilgodehav. 31 /3 
1898 1,237,061 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 55,659 Kr., Antal 
af Konti 1794. — I Nykjøbing og Omegns Sparekasseforening 
(opr. 8 / 2 1867) var 31 / 3 1898 Sparernes saml. Tilgodehav. 124,861 Kr., 
Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 6086 Kr., Antal af Konti 728. 

Havnen, for hvilken der er gode Betingelser i den for vestl. og nordl. 
Vinde beskyttede Nykjøbing Fjord, er i sin nuv. Skikkelse anlagt ifl. Be- 
vill. af 29 / 3 1788 af Købmændene Chr. og N. Qvistgaard og Th. Jepsen 
og 1843 købt af Byen. Den er bleven flere Gange udvidet og bestaar 
nu af et nordl. og et 1883 anlagt sydl. Bassin, der adskilles ved en Kaj, 
som 1894 er bleven gjort bredere; s. Aar anlagdes en Ophalingsbedding. 
Havnens Størrelse er 23,280, Havnepladsens 50,483 □ AL, Bolværkernes 
Længde 1700 Al.; Dybden er i Indløbet 10, i det sydl. Bassin 10, i det 
nordl. 9 F., men i Forbindelse med den paabegyndte Uddybning af Lim- 
fjorden vil der i den nærmeste Tid blive Bolværksplads med 13 F. Dybde. 
Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som 
Formand og 4 af Byraadet valgte Medlemmer. Havnekassens Formue var 
Vi 1899 (med faste Ejendomme og Materiel) omtr. 21,560, dens Gæld 
11,920 Kr. Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 1 1,000 Kr. 
Ved Havnen er der to røde og to hvide Le de fyr; paa Ørodde er der to 
røde Ledefyr. Ved Havnen er der 1 Lods, der lodser til alle Steder 
mellem Thyborøn og Løgstør-Grunde. Om Dampfærgehavnen se nedfr. 

I gejstlig Hens. danner Nykjøbing eet Pastorat med Lødderup og Elso. 

Nykjøbing horer til 8. Landstingskreds og Amtets 4. Folketings- 
kreds, for hvilken den er Valgsted, Thisted Amtstuc- og Nykj. Læge- 
dis tr. (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 5. Ud- 
skrivningskr.' 276. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 243-76. 

Ved Nykj. Toldsted er ansat en Told forvalter, 2 Toldassistenter og 
1 Medhjælper, ved Postvæsenet l Postmester (og 2 Ekspedienter), der 
tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Der er Statstelefon og privat 
Telefon (Jydsk Telefonaktieselsk.). 

Nykjøbing er Endestation for Statsbanen Skive-Glyngøre. Ved 



Nykjebing. 2 1 5 

Lov af 18 / 2 1881 vedtoges Anlægget af Banen efter et let System; den er 
3, 8 Mil, aabnedes 1 / 5 1884 og kostede omtr. 1 Mill. Kr., hvoraf 304,000 
Kr. refunderedes Staten af vedk. Kommuner. Senere bekostede Staten et 
Damp færgeanlæg over Sallingsund fra Glyngøre, hvis Havn Staten 
overtog ifl. Lov af 8 / 2 1889, til Nykj. (inkl. Dampfærge kostede Anlægget 

I */i Mill. Kr.). Damp færgehavnen i Nykj. tæt S. for Byens Havn. 

II F. dyb (se Vignetten S. 208), aabnedes l / |6 1889. Ved Ørodde (og 
Sallingsund) er der Reservebroer til Brug under Isforhold. Samtidig med 
Færgehavnen opførtes en midlertidig Stationsbygning i 1 Stokv., medens 
der ved Jærnbanegade opførtes en to Stokv. høj Bygning, der tænkes be- 
nyttet til Station, naar Banen føres gennem Mors, men midlertidig er ind- 
rettet' til Boliger for Banens Funktionærer. — I Nykj. solgtes 1898-99 26,097 
Billetter; der ankom 9809 og afgik 7409 Tons Gods og Kreaturer. — 
Nykj. staar i Dampskibsforbindelse med Kbh. og Byerne ved Limfjorden. 



Historie. Nykjebing nævnes ferste Gang »/, 1299, da Kongen under Striden 
med Kirken for sin Gæld til Ærkebispen tilbed Esger Juel blandt andet Gods den 
„Kebstad, som kaldes Nykjebing paa Morse". Den var da altsaa Kongens Bv: 
senere har vel en af Kongerne skænket en Del af Byen til det nærliggende, i 14. 
Aarh.'s Slutn. anlagte Dueholm Kloster (om dette se Landdistriktet under Morse Sonder 
Hrd.), thi 1423 omtales, at Kongen og Klosteret ejede sterste Delen af Byen, o: Indb. 
vare deres vornede. Byen, hvis Bebyggelse maa antages at være begyndt midt i 
13. Aarh., havde fra forst af ingen egen Sognekirke, men uden for den Iaa der 2 
Landsbyer, Vettels og Venner, og for dem og Rolstrup var St. Klemens Kirke Sogne- 
kirke; Patronatsretten til denne blev af Berglumbispen Svend i Slutn. af 14. Aarh. 
overladt til Klosteret, der saa gjorde den til Nykjebing Sognekirke, og de nævnte 
Byer gik op i den. At Byen for en Del skylder Klosteret sin Opkomst, kan vel ikke 
betvivles (Duen i Seglet tyder ogsaa paa det). Den havde i Middelalderen foruden 
det S. 210 nævnte Helligaandskapel i det mindste eet Gilde, et Præstegilde, maa- 
ske ogsaa et St. Gertruds Gilde. Ogsaa dens for Sejlads og Handel heldige Belig- 
genhed har bidraget til dens Fremme, og den har vistnok efterhaanden indtaget en 
mere selvstændig Stilling overfor de gejstlige Herrer. Dens Handelsprivilegier blcve 
flere Gange bekræftede og udvidede af Kongerne, saaledes 1460, 1560 og 1571. 
Nj'kjebing vedblev dog i hele den nyere Tid at være en lille By; 1672 havde den 
kun 343, 1769 547 Indb. Dens Tilbagegang skyldes vistnok for en Del de vold- 
somme Ildebrande. Sommeren 1560 brændte hele Byen (bl. a. „Provstegaarden") paa 
14 Huse nær, hvorfor den ved Brev af 3 / 7 s. Aar i tre Aar fritoges for al Lands- 
knægtehold og Byskat, ligesom den fik Lov til at benytte det Skib, som ellers ud- 
rustedes til Rigets Tjeneste, til at hente Tommer med; */* 1573 eftergav Fr. II Byen 
Restancen af tidligere Aars Skatter, da Borgerne ved Ildebranden og anden Skade 
vare saa forarmede, at de ikke kunde betale den; 20 / 10 1715 brændte den bedste 
Del af Byen omkring Kirken, som led en Del, og **/, 1748 brændte 48 Gaarde 
tillige med Kirketaarnet. Den besværlige Sejlads paa Limfjorden hæmmede ogsaa a! 
Handel og Omsætning. Vendepunktet for Nykj., saavel som for Thisted, blev Agger- 

p n H en vrr? C t nembmd ' l9 ' Aarh ' Byen fik snart sit e S ct Toldsted ; Anlægget af 

pk d r nal ved Logster og senere Jærnbanen bragte den yderligere Fremgang. 

Efter Reformationen blev Klosterskolen, der oprindelig stod „mellem Byen og 
Mellen", Hyttet til Nykjebing, hvor den bestod indtil 1739 som Byens Latinskole. 
Det var Vendsyssels ferste Superintendent, Peder Thomsen, der skaffede Byen Skolen 
og ophjalp den ved at henlægge Kalentets eller Præstegildets forskellige Ejendele 
til Skolens og Kirketjenernes Nytte. (Om Skolen se Indbydelsesskr. til Aalb. Kathc- 
dralsk., 1871, og Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 772 fl.). 

Paa Markjorderne har der ligget en hellig St. Hans Kilde. 

Litt.: C.Schade, Beskr. over Øen Mors, Aalborg 1811, S. 36 flg. — O Nielsen 
Dueholms Diplomatarium, Kbh. 1872, S. XVII flg. - A. Hansen, En Fortids- o~ 
Fremtidsby, i „ Jylland" 1892, S. 78 flg. 



Vester Han-Herred. 

Sogne: 

Kollerup, S. 2/j. — Hjortdals, S. 21S. — Kjcttrup, S. 219. — Gjøttrup, S. 221. — 

Klim, S. 222. — V.-Torup, S. 223. — Vust, S. 224. — Tømmerby, S. 224. — LU, 

S. 226. — Øsløs, S. 22S. — Vesløs, S. 22S. — Arup, S. 22g. 




ester Han-Herred, det nordøst- 
ligste i Amtet, grænser mod 
V. til Hillerslev Hrd., mod N. 
til Vesterhavet, mod 0. til 
Hjørring Amt (0. Han-Hrd.) 
og mod S. til Limfjorden, 
hvori Halvøen Hannæs skyder 
ud mellem de nu inddæmmede 
Fjorde Bygholms Vejle og Ves- 
løs Vejle (se S. 230). Den 
største Udstrækning fra 0. til 
V. er omtr. 4 Mil, fra N. til S. 
omtr. 2 Mil ; Vust Tange mellem 
Vesterhavet og Bygholm Vejle 
er knap x / 2 Mil bred. I den 
nordøstl. Del ligger et Bakke- 
parti, Hingelbjærg Høje (høj- 
este Punkt Nordbjærg, 265 F., 
83 M.); mod V. sacnker Landet sig fra dette Højdeparti til Limfjorden og 
Bygholms Vejle med store Mose- og Kærstrækninger. Den brede Klitrække 
langs Vesterhavet afbrydes flere Steder af Kridtbjærge, saaledes Svinkløv 
og helt mod V. Bolbjærg (se S. 227). V. for Bygholms Vejle strækker sig 
en Række Jave Banker ned i Hannæs (højeste Punkt Skaarup Høje, 112 
F., 35 M.). Overfladen er for en stor Del dækket af Kær, Mosedrag og 
Flyvesand ; i øvrigt ere Jorderne mest sandede og skarpe, dog flere Steder 
med Lerblanding; Underlaget er overvejende Kalk, blandet med Ler. Flere 
smaa Vandløb søge ud til Limfjorden. Herredet er meget fattigt paa Skov (i 
alt 1709 Td. Ld.). I Klitarealct ligge Statsplantagerne Svinklov og Torup. 
Det er det mindst frugtbare Herred i Amtet (gnmstl. 33 Td. Ld. paa l Td. 
Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 56,445 Td. Ld. 
(5, 66 □ Mil, 32i, c3 DKm.). Det saml. Hartk. var l /, 1895 1415 Td. 
Folketallet var */i 189 ° 849 ° (1801: 4467, 1840: 5819, 1860: 
6860, 1880: 7932). I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med 



Vester Han-Herred. — Kollerup Sogn. - 1 7 

0. Han-Hrd. i Hjørring Amt, i verdsl. Henseende horer det under Han- 
Herredernes Jurisdiktion og Amtets første Forligskreds. 

Om Herredet i Middelalderen se under 0. Han-Hrd. S. 1^5; se for øvrigt under 
Thisted Amt S. 198. 

Der er i Hrd. talt omtr. 500 jordfaste Oldtidsmonumenter ; deraf ere omtr. 10 
Stengrave, 3 Skibssætninger, 75 Bautastene, Resten Gravhøje; henved Halvdelen er 
dog nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret. Indtil 1 j l 1900 vare omtr. 50 Bau- 
tastene og 69 andre Monumenter fredlyste. De fleste Gravhøje forekomme i de østl. 
Sogne (i Hjortdals omtr. 65, Kollerup 80 og Kjettrup 90) samt i Sognene Tømmerby 
(7o), Øsløs (35) og Vesløs (25); alle Bautastenene findes i Tømmerby Sogn. 

Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af C. Engelhardt 
og Magn. Petersen, 1880. 



Kollerup Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Hjortdals, 
Hjørring Amt (0. Han-Hrd.), Kjettrup, Gjøttrup og Klim Sogne samt 
Vesterhavet. Kirken, mod S., ligger omtr. S 1 ^ Mil V. N. V. for Thisted 
og 2 Mil N. for Løgstør. De højtliggende og bakkede, af Hingelbjærg 
Høje opfyldte Jorder (højeste Punkt Nordbjærg, 265 F., 83 M.) ere skarpe 
og sandede med Kridt i Underlaget. En Del er opfyldt af Klit og Flyve- 
sand. Mod N. ligger en Del af den 1884 anlagte Svinkløv Statsplantage, 
157 7 Td. Ld. (udvidet 1899). I den sy dl. Del af Sognet gaa Landevejen 
fra Aalborg til Thisted og Nørresundby-Fjerritslev Banen: fra Fjerritslev 
gaar mod S. Landevejen til Aggersund. 

Fladeindholdet 1890: 7546 Td. Ld., hvoraf 1508 besaaede (deraf med Rug 
463, Byg 286, Havre 455, Spergel 54, Blandsæd til Modenh. 28, Grønf. 47. Kartofler 
133, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 1370, Høslæt, Brak, Eng m. m. 956, Have 17, 
Skov 26, ubevokset 15, Moser 105, Kær og Fælleder 400, Hegn 5, Heder 1608, 
Flyvesand 1352, Stenmarker m. v. 77, Veje og Byggegr. 101, Vandareal m. m. 6 Td. 
Kreaturhold 1898: 290 Heste, 1065 Stkr. Hornkv. (deraf 587 Køer), 2127 Faar, 
463 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 137 Td.; 42 Selvejergaarde 
med 110, 115 Huse med 25 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, l /i 
1890: 1005 (1801: 461, 1840: 568, 1860: 735, 1880: 898), boede i 186 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 86 levede af immat. Virksomh., 611 af Jordbr., 178 af In- 
dustri, 40 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 21 vare 
under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Kollerup med Kirke, Præstegd., Drenge- og Pige- 
skole samt Mølle; Fjerritslev (udt. Fjerslev), ved Landevejen, med Drenge- 
og Pigeskole, Realskole, Amtssygehus (opf. 1893-94, 18 Senge), Apotek, 
Distriktsdyrlægebolig, Fjerritslev Bank (opr. 1899), Missionshus (opf. 1896), 
Gæstgiveri, Afholdshjem, Jærnstøberi og Maskinfabrik, Uldspinderi, Teglværk, 
Købmandsforretn. osv., Markedsplads (3 Markeder, i Marts, Juli og OkL), 
Jærnbane- og Telegrafstation, Postkontor og Sessionssted for Lægd 542-53; 
Brøndum\ Borup', Andrup; Hingelbjærg (Vester-, Øster- og Sonder-H.). 
Aldrup og Dromshave (N.- og S.-), Gde. Vestergaard har 13 Td. Hrtk., 
303 Td. Ld. (deraf 80 i Kjettrup S.), hvoraf 10 Eng, 28 Hede og Ore- 
drev, Resten Ager; til Gaarden en Mølle. Desuden Aarupgd. (omtr. 9 Td. 
Hrtk.), Hingelbjærggd., Gravengaard, Peder slæk, Grønnestrand, Gde., m. m. 

Kollerup S-., en egen Sognekommune, horer under Han-Herredernes Juris- 
diktion (Skjerpinggaard), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han-Herredernes 



218 Thisted Amt. 

Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
544. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne. 

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod N. og 
Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid af Granit- 
kvadre paa en profileret Sokkel; Norddørens Form er bevaret; i Koret ere indmurede 
4 Vinduesmonoliter og to Gravsten med Korsfigurer m. m. I den senere Middelalder 
tilfejedes det hoje Taarn, med hvælvet Underrum, og Vaabenhuset i gotisk Stil med 
Kamgavle, ligesom Koret ombyggedes og udvidedes, og Kirken blev overhvælvet. I 
Renæssancetiden opfortes den store, hvælvede Korsarm. Nyt Alterbillede (den for- 
lorne Sen) af Anker Lund fra 1898; romansk Granitdebefont; udskaaren Prædikestol 
fra 1599. Paa to af Stolene Henr. Gyldenstiernes og Mette Ruds Navne og Aarst. 
1590. I Skibsgulvet Ligsten over Martin Block paa Aarup, f 1619, og Hustru. Den 
største Klokke er fra 15. Aarh. Et gotisk Skab fra Kirken findes i Nationalmuseet. 

Aarupgaard blev 1542 skænket af Chr. III til en Peder Spegger. 1579 mage- 
skiftede Kronen den til Henrik Gyldenstierne paa Aagaard. 

Esge Bonde i Borup ferte 1470 adeligt Vaaben. 

Om et St. Jørgens Kapel i Kollerup (snarere dog i Kjettrup Sogn; formodentlig 
har det staaet i Forbindelse med St. Jergens Kilde i Kjettrup S.) sluttedes 1474 det 
Forlig mellem Berglumbispen og Mourids Nielsen Gyldenstierne til Aagaard, at der 
skulde ansættes en Præst til at oppebære Folks Almisse og Gave (se D. Mag. 3. R. 
III S. 268 flg.). 

Der er i Sognet fredlyst 19 G ravhej e (deribl. ved Hingelbjærg „Vilshøj-, 
„Møllehøj", „Grandestavnshøj" og „Dobbelhøj", alle ret anselige) samt ved Brondum 
og Kollerup 2 Dyssekamre. 

Sognet har lidt meget af Sandflugt i 17. Aarh. (se bl. a. Saml. til j. Hist. 2. 
R. II S. 257 flg.). 

Hjortdals Sogn, Anneks til Kollerup, omgives af dette, Hjørring Amt 
(0. Han-Hrd.) og Vesterhavet. Kirken, midt i Sognet, ligger 5 3 / 4 Mil X. 0. 
for Thisted og 2 3 / 4 Mil N. N. 0. for Løgstør. De højtliggende Jorder (høj- 
este Punkt Gravenhoj, 229 F., 12 M.), med Flyvesand og Klitrækker langs 
Havet, som afbrydes ved Kridtbjærgene Svinkløv, med den smukke Dal 
„Faldet", og Stenbjærg, ere overvejende sandede, dog af bedre Beskaffen- 
hed end i Hovedsognet, især mod 0. I Klitten en Del af Statsplantagen 
Svinkløv (se S. 217). Gennem Sognet løber mod N. Slette Aa. 

Fladeindholdet 1896: 4642 Td. Ld., hvoraf 792 besaaede (deraf med Rug 204, 
Byg 140, Havre 266, Spergel 16, Freavl 3, Blandsæd til Modenh. 16, Grøntf. 69, Kar- 
tofler 62, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 497, Høslæt, Brak, Eng m. m. 488, Have 15, 
Skov 1055, ubevokset 120, Kær og Fælleder 312, Hegn 4, Heder 1050, Flyve- 
sand 254, Veje og Byggegr. 48, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 116 
Heste, 559 Stkr. Hornkv. (deraf 308 Køer), 928 Faar og 267 Svin. Ager og Engs 
Hartk. 1895: 82 Td.; 22 Selvejergaarde med 62, 63 Huse med 18 Td. Hrtk. og 
9 jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1890: 478 (1801: 283, 1840: 337, 1860: 
346, 1880: 440), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af immat. 
Virksomhed, 342 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 11 af Fiskeri, 51 af Industri, 11 af 
Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv. 

I Sognet den paa en Sandbanke enligt beliggende Hjortdals (udt. Hjor- 
dals; gml. Form: Hjortels) Kirke og Byerne: Hjortdals (udflyttet) med 
Skole; Vester- Svenstrup ; Sanden ; Fiskerlejet Slettestrand med Redningssta- 
tion og Badehotel. Lille-Slette, Huse. Hoved gaard en Slettegaard har 10 
Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 50 Eng og Overrisling, 50 Hede og Ore- 
drev, Resten Ager. Andre Gaarde: Nøriorap (lO- 1 /* Td. Hrtk., 250 Td. 
Ld.), Hødal, Fasmali \ Hedegd., Bjerregd. med Toldassistentbolig. Plantør- 
boligen Hjortdalshns, Slette Vandmølle. 

Fiskeriet ved Slettestrand beskæftigede 1897-98 27 Fiskere, der med 3 
Havbaade og 13 mindre Baade fangede for en Værdi af 2286 Kr. (mest 
Torsk, Kuller og Hummer). 



Vester Han-Herred. — Kollerup, Hjortdals og Kjettrup Sogne. 219 

Hjortdals S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, 
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet, samt under 5. Udskrivningskr.' 
545. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og 
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. 
I Murene ses flere Vinduesmonoliter, hvis Plads vise, at Murene ere blevne omsatte. 
Det lave Taarn, som vistnok har været meget højere (det skal være nedblæst i 19. 
Aarh., paa Sydsiden staar 1878), er fra den senere Middelalder. Det lille, nye Vaabenhus 
er af raa Granit og Mursten. Taarnrummet er Materialhus. Altertavlen, fra 1702 i 
Barokstil, har et Maleri (Christus) af Fru Ingemann. De store Messingstager, fra 
1671, have tilhørt Skomagerlavet i Aalborg. Granitdøbefont med Rundbuefrise m. m. 
Udskaaren Prædikestol fra 1592 med Palle Griis til Slettegaards Navn, for hvis Familie 
der har været Begravelse under Koret. I Koret en Kirkestol fra 1695. Klokken, fra 
15. Aarh., hænger ved Kirkens østl. Ende. 

Slettegaard tilherte i 15. og 16. Aarh. Familien Griis. Af Ejerne kendes fra 
Fader til Son: Anders G. i Slette 1450-70, Palle G. 1494-1532, Bagge G. 1528 og 
hans Broder Niels G. 1537, dennes Enke Bodil Svendsdatter Orning 1568, Sonnen 
Palle G. 1566-1608, Bagge G. 1608-1633; Palle G. pantsatte 1648 S. til sin Svoger 
Vogn Krag og solgte den 1651 til Jørgen Pors, men købte den tilbage 1656. Gaarden 
havde 1662 kun 6 Td. Hrtk. og var meget fordærvet af Sand. Palle G. døde 1678; 
Datteren Else ægtede en Bonde Niels Jensen Manstrup, og deres Børn, sidst en 
Søn Jens Nielsen Griis, f 1735, begr. i Hjortdals Kirke, ejede Slettegd. Hans Enke 
Anne Nielsdatter, f 1773, ægtede 1742 Christen Brixen, f 1783, hvis Enke i 2. Ægte- 
skab Ingeborg With 1784' solgte S. (9 Td. Hrtk.) for 1800 Rd. til Christen Mogensen 
Brixen, der døde 1807, hans Enke Ane Elisabeth Møller 1813. Derefter gik den over til 
Mogens Brix Kjelgaard, f 1848, hvis Søn, P. B. K., den nuv. Ejer, derefter overtog 
den. Den gamle Hovedbygning brændte 1842, den nuv. er i 1 Stokv. af Grund- 
mur. (Se C. Klitgaard, Medd. om SI., i Saml. til j. Hist, 3 R. II S. 261 flg.). 

I V. Svenstrup laa en Hovedgaard Nørgaard, ogsaa kaldet Nørgaard i Torup. 
siden Nørtorup, der 1568 tilhørte Vogn Andersen Griis fra Slette og Munk Elbeks 
Arvinger, samt en anden Hovedgaard Svenstrup, der 1519 tilhørte Christen Krag 
(af Slægten Kid), 1538 dennes Son Mikkel Kid eller Krag, hvis Arvinger ejede den 
1568. 1632 solgte Poul Krag sin Gaard i V. -Svenstrup til Chrf. Kaas; hans Broder 
Vogn K. ejede 1623 Nørgd., men skrev sig 1634 til Svenstrup. Dog mistede han 
først 1665 Nørgd., idet en Panthaver Vogn Vognsen gjorde Indførsel i den. Fra 
1699 skrev Mogens Marsvin, f 1716, sig til Nørtorup eller Nørgd. i Torup. Hans 
Enke Helvig Agnete Zepelin solgte* 1720 sin paaboende Gaard Nortorup (6 7 / 8 Td. 
Hrtk.) med 3 Huse til Md. Anna, si. Chr. Lauridsens paa Aggersborggd. ; 1771 og 1777 
tilhørte den Lars Jensen Sand. Nuv. Ejer af Nørtorup er N. S. Røgild. 

Ved Svinkløv har der været en hellig Kilde, St. Olafs Kilde. I Sognet er der 
fredlyst 10 Gravhøje, deribl. ved Nortorup-Kær de 3 „Tremshoje" og ved Hjortdals 
„Thorshoj". 

Ved Klemmebr. af 1555 bestemtes, at Hjortdals Kirke skulde nedbrydes; Sognefolket 
fra Hjortdals og Hedegd. skulde herefter søge til Kollerup Kirke, fra Svenstrup og 
Torup derimod til Lerup Kirke. Men 1558 toges Ordren tilbage paa Menighedens 
Forben. 5 / 9 1823 blev Sognet Anneks til Kollerup. 

Kjettrup Sogn omgives af Annekset Gjottrup og Kollerup Sogn samt 
Hjørring Amt (0. Han-Hrd.). Kirken, mod N. V., ligger 4 3 /. t Mil 0. N. 0. 
for Thisted og l 1 ^ Mil N. for Løgstør. De i det hele højtliggende og 
bakkede Jorder (Skaarhøj, 187 F., 59 M.) ere muldsandede med Rødler og 
Kridt, som oftest Sand i Underlaget. Gennem Sognet gaar Landevejen fra 
Fjerritslev til Aggersund; det nordøstl. Hjørne berøres af Nørre-Sundby- 
Fjerritslev Banen. 

Fladeindholdet 1896: 4185 Td. Ld., hvoraf 1780 besaaede (deraf med Rug 
434, Byg 393, Havre 602, Spergel 9, Blandsæd til Modenh. 4, Grontf. 155, Kartoner 
145, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 890, Høslæt, Brak, Eng m. m. 908, Haver 27, Skov 
120, Moser 70, Kær og Fælleder 133, Hegn 6, Heder 177, Veje og Byggegr. 73 Td. 
Kreaturhold 1898: 288 Heste, 1113 Stkr. Hornkv. (deraf 625 Koer), 936 Faar. 



220 Thisted Amt. 

433 Svin og 4 Geder. Ager og En^s Hartk. 1895: 1 88 Td. ; 45 Sclvejergaarde med 
158, 96 Huse med 30 Td. Hrtk. og 14 jordlosc Huse. Befolkningen, »/* 1890: 
877 (1801: 416, 1840: 572, 1860: 830, 18S0: 881), boede i 174 Gaarde og Huse; 
Erhverv: 105 levede af immat. Virksomh., 519 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 97 af 
Industri, 24 af Handel. 54 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 42 vare 
under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Kjdtrup med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse for 
Han-Herrederne i „Elmelund" (opr. */i 1858; 31 / 3 1898 var Sparernes saml. 
Tilgodehav. 636,376 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 61,159 Kr., Antal 
af Konti 984), Andelsmejerierne „Korsholm" og „Hanherred" samt Mølle ; 
Dr øs trup; Øslev med Mølle; Husby med Skole; Trustrup med Mølle. 
Skjerpinggaard med Tinghus for Han-Herrederne (opf. i 1830'erne; 
eet Stokv. med 3 Arrester) og Herredsfogedbolig. Hovedgaarden Aa- 
gaard har 25 Td. Hrtk., 530 Td. Ld. (deraf noget i Kollerup S.), hvoraf 
80 Eng og Mose, 80 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre nogle Fæste- 
huse, en Stampemølle og betydeligt Tørveskær. Kjeldgde. Gaardene Krag- 
holm. Korsholm^ Dro7iningholm, m. m. 

Kjettrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Han-Herre- 
dernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han- 
Herredernes Lægedistr. , 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 
5. Udskrivningskr.' 543. Lægd. Kirken tilhører 3 Gaardmænd. 

Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding, Taarn mod V. og Vaabenhus 
mod N. Skib og Kor ere opferte i romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Granit- 
sokkel med Skraakant Et Vindue er bevaret i Apsis; af den tilmurede Syddor ses 
endnu Granitindfatningen. Taarnet, fra den senere Middelalder, er forneden af Granit- 
kvadre, foroven af gule Munkesten; paa Sydsiden Aarst. 1802 og M H. — MC. Det 
overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er ogsaa fra den 
senere Middelalder, men ombygget i ny Tid. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft. 
Apsis, med en vistnok næppe oprindl. Halvkuppelhvælving, er skilt fra Koret ved 
en ny Mur; Altertavle i Renæssancestil med et Par smukke AlabastreliefTer (Gudfa- 
der og Kongernes Tilbedelse). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og Kors 
paa Foden. Prædikestolen bærer Rudernes, Gyldenstiernernes og Brahernes Vaa- 
bener, Aarst. 1573 og Navnene Henr. G}'ldensuerne, Elsebeth Brahe og Mette Rud. 
Epitafium over Præsten Daniel Friedenreich, f 1758, samt Portræt af Præsten Cle- 
mens Jessen i hans 81. Aar, malet 1755 af A. C. Borch. I Koret en Trækiste med 
kunstfærdig Laas og rigt Jærnbeslag. Paa Kirkegaarden en romansk Ligsten. 

Aagaard var længe i Familien Gyldenstiernes Besiddelse, nemlig Hr. Erik Nielsen 
af A., forhen Marsk, 1355, hans Sen Niels Eriksen, dennes Enke Fru Kirsten af A. 
1388, hans Sen Hr. Peder Nielsen, hvis Son Hr. Niels Pedersen ejede A. under Op- 
røret 1441, i hvilket A. blev afbrændt, saa det siges, at han „ikkun kom af Gaarden 
med en Stav i sin Haand". Hans Søn Mourids Nielsen til A. var dog atter meget 
rig og en ihærdig Godssamler. Hans eneste Barn, Anne, f 1545, g. I. med Hr. Oluf 
Stigsen Krognos, 2. med Hr. Predbjørn Podebusk, arvede A., som dog blev i Slægten, 
idet Datteren Jytte Podebusk ægtede den sidste katolske Biskop i Fyen Knud Gyl- 
denstierne, f 1560; derefter fulgte Sønnen Henrik G., f 1592, dennes Son Knud G., 
f 1627 barnløs. Hans Enke Sophie Lindenov solgte 1630 A. til sin Moder Fru 
Margrethe Rosenkrantz, Hans Johansen Lindcnovs Eftcrlevcrskc, men ægtede siden 
Hr. Henrik Rantzau (f 1674), som 1635 af sin Svigermoder fik Skøde paa A. 1693 
blev A. (34 Td. Hrtk.) med Tiender og Gods af Kaptajnlicutn. Rudolph Gynter v. 
Grabow og Hustru Helvig Barbara Rantzau tilskødet Kancellir. Peder Benzon, og 
1715 tilhørte A. dennes Son Frands Rantzau Benzon. der 1737 solgte den (68, 30 
og 288 m. m., i alt 415 Td. Hrtk.) til Justitsr. Fr. Kjærskjold, hvis Svigersøn Joh. 
Henr. Rantzau 1742 som Arv bl. a. fik udlagt A. Enken Christiane Marie K. solgte 
1749 A. (i alt 446 Td. Hrtk.) for 13,000 RJ. grov Kur. til Laus Schipper Hviid, 
t 1779. Hans Enke Anne Marie Hviid overdrog 1787 A. for 27,500 Rd. til sin Sori 
Christen H., der 1794 solgte den for 37,500 Rd. til sin Broder Math. Hviid, f 1815, hvis 
Enke 1822 solgte den til Kmjkr., senere Kmhr. Joh. Casp. Mylius, som anvendte 
meget for at ophjælpe Gaarden, men maatte afstaa den til Statskassen for resterende 



Vester Han-Herred. — Kjettrup og Gjettrup Sogne. 221 

Skatter, hvorefter den 1842 købtes af E. C. Storm, der bortsolgte næsten alt Bønder- 
godset og 1848 solgte A. for 110,000 Rd. til Jægerm. C. C. Roulund, f 1886, hvis 
Bom nu eje den. — Hovedbygningen, hvis Opførelsestid ikke kendes, bestaar af en l 
Stokv. høj Længe med to Sidefløje, oprindl. af Bindingsværk, men i 1860'erne omsat 
med Grundmur. I Haven ligge tilgroede og bevoksede Rester af den gamle, med 
Grave omgivne Borg; det har vist sig, at den er bleven ødelagt af Ild. 

Vester Kjeldgaard blev 1678 (6 1 /, Td. Hrtk.) af Fru Marie Høg, si. Hak Vinds, 
solgt til Bendix Hartvigsen, vistnok i Bytte for Oddegaard; men Handelen maa være 
gaaet tilbage, thi 1683 solgte Fru Marie Høg Gaarden til Hans Fr. Levetzau til Ox- 
holm, skønt Bendix Hartvigsens Enke Dorte Navl endnu efter den Tid skrev sig 
til K. 

0. for Kjettrup Kirke ligger Bakkepartiet St. Jørgensbjærg, der er bekendt af Slaget 
8 / e 1441, da Chrf. af Bayern slog de oprørske Bønder, der havde dannet en tre- 
dobbelt Vognborg. Huitfeldt fortæller ogsaa om et Slag i Maj 1441, hvor Bønderne 
under Henr. Tagesen Reventlov sejrede over Adelen og nedhuggede deres Fører Eske 
Brok; men det er uhistorisk (Eske Brok blev vel dræbt, men det er vistnok sket 
i en eller anden ubetydelig Træfning, maaske ved Norre- Sundby). Ligeledes er For- 
tællingen om, at Resten af Bondehæren trængtes sammen i „Husby Hole", en Hul- 
vej S. for St. Jørgensbjærg, hvor den nedsabledes, uhistorisk. Bekendt er Folkevisen 
„Kong Chrf. og Henr. Tagesen a , i hvilken fortælles, at Kongen for at splitte Bøn- 
dernes Hær gav Løfte om Tilgivelse for dem, som vilde nedlægge Vaabnene, før 
Slaget begyndte, hvorfor Morsingerne og Thyboerne flyede og lod Vendelboerne 
ene tilbage (se Knud Fabricius, Bondeoprøret 1441, i Hist. Tidsskr. 7. R. II S. 455 flg.). 

I Husby Hole har der været en hellig Kilde, St. Jørgens Kilde. 

I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje samt, ved Kjettrup, den 12 F. høje, sten- 
omsatte Klovenhøj, der indeslutter en udgravet, anselig Jættestue (Kamret 4*^ F. højt). 

Gjettrup Sogn, Anneks til Kjettrup, omgives af dette, Kollerup og 
Klim Sogne, Limfjorden og Hjørring Amt (0. Han-Hrd.). Kirken, midt i 
Sognet, ligger omtr. 4 x / 4 MA 0. N. 0. for Thisted og l Vi Mil N. for 
Løgstør. De lavtliggende og jævne Jorder ere stærkt sandblandede. Paa 
Vestgrænsen løber Mølleaa, paa Syd østgrænsen Nørrebjærge Aa. Ved Lim- 
fjordsky sten ligge Nørre-Trane Holme. 

Fladeindholdet 1896: 5131 Td. Ld., hvoraf 1619 besaaede (deraf med Rug 
380, Byg 377, Havre 576, Spergel 12, Frøavl 100, Blands. til Modenh. 34, Grøntf. 28, 
Kartofler 100, andre Rodfr. 12), Afgræsning '725, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1227, 
Have 18, Skov 13, Moser 29, Kær og Fælleder 1232, Hegn 4, Heder 122, Sten- 
marker 67, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 
295 Heste, 1339 Stk. Hornkvæg (deraf 641 Køer), 1472 Faar, 449 Svin og 3 Geder. 
Ager og Engs Hartk. 1895: 141 Td.; 45 Selvejergaarde med 117, 100 Huse med 
24 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 741 (1801: 426, 
1840: 498, 1860: 675, 1880: 724), boede i 158 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 
levede af immat. Virksomh., 503 af Jordbr., 132 af Industri, 27 af Handel, 30 at 
forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 10 var under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Gjøttrup (1468: Gøttrup) med Kirke, Drenge- og 
Pigeskole, Friskole og Missionshus (opf. 1897). Gaarde og Huse: Gjøt- 
truphede, Gjøttruphave, Gjøttruprimme, Gjøttrupstrand. Øslevholme Huse, 
Kolborg Huse, Sløjehuse. Gaarde: Bjerregaarde, hvoraf Nørre- Bjerregd. har 
9 Td. Hrtk., Vester-Drøstrup, S/jer slevgde, 2 Gde., Mejlhede, Gde., Ting- 
lavgd., Nørgaard, m. m. Vester mølle, Vandmølle. 

Gjøttrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
542. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørgaard. 

Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. 
Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af bugne Granitkvadre paa en Sokkel med 
Skraakant. I Apsis et oprindl. rundbuet Vindue; et lignende (tilmuret) ses i Korets 



222 Thisted Amt. 

Nordmur; Syddoren er bevaret, Norddoren er tilmuret. Taarnet, forneden af Granit- 
kvadre, vistnok fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten, og Vaabenhusct, af Mur- 
sten, ere fra den senere Middelalder, begge ombyggede i den nyere Tid. Skib og 
Kor have fladt Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving. Taarnrummet, med Spidsbue 
ind til Skibet, er overhvælvet. Altertavlen er i Renæssancestil med tarvelige Male- 
rier. Romansk Granitdobefont med rige Forsiringer. Prædikestol fra 1579. Series 
Pastorum. Epitafium over Major Parmo Spcitzer, f 1735, og Hustru. Paa den ene 
af Korbuens Kragsten er indhugget en liggende menneskelig Figur. Klokke fra Beg. 
af 16. Aarh. 

Klim Sogn omgives af Annekset V.-Torup, Vesterhavet, Kollerup og 
Gjattrup Sogne samt Limfjorden. Kirken, midt i Sognet, ligger 4*^ Mil 
N. 0. for Thisted og 2 Mil N. N. V. for Løgstør. De overvejende lavtlig- 
gende og jævne Jorder — kun i den nordl. Del noget højereliggende med 
Klimbjærg, 99 F., 31 M., med rige Limstensbrud — ere for det meste 
sandmuldede med Kridt i Underlaget. Mod N. Klitstrækninger og opblæste 
Sande („Højris Sande", „Fordam Sande"), der for en Del ere dækkede 
af Vester-Torup Plantage (se S. 223). Paa en Del af Østgrænsen løber 
en Kanal. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted. 

Fladeindholdet 1896: 7457 Td. Ld., hvoraf 1227 besaaede (deraf med Rug 294, 
Byg 312, Havre 422, Spergel 10, Freavl 10, Blands. til Modenh. 17, Grentf. 36, 
Kartofler 108, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 1030, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1302, 
Have 14, Skov 8, Moser 346, Kær og Fælleder 1039, Hegn 5, Heder 1327, Flyvesand 
923, Stenmarker m. m. 123, Veje og Byggegr. 113 Td. Kreaturhold 1898: 340 
Heste, 1377 Stkr. Hornkvæg (deraf 579 Koer), 2344 Faar, 466 Svin og 2 Geder. 
Ager og Engs Hartk. 1895: 119 Td.; 32 Selvejergaarde med 85, 115 Huse med 
30 Td. Hrtk. og 52 jordlese Huse. Befolkningen, »/* 1890: 1035 (1801: 425, 
1840: 568, 1860: 716, 1880: 854), boede i 206 Gaarde og Huse; Erhverv: 42 
levede af immat. Virksomh. , 563 af Jordbrug, 33 af Fiskeri, 218 af Industri, 33 
af Handel, 71 af forsk. Daglejer virks., 39 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Klim, ved Landevejen, med Kirke, Frimenigheds- 
kirke med Forsamlingshus (opf. 187 7) og Friskole, Dobbeltskole, Fattiggaard 
for Torup-Klim Komm. (opf. 1873, Plads for 22 Lemmer), Sparekasse for 
Klim S. og nærmeste Omegn (opr. 9 / 7 1877; 31 / 3 1898 var Sparernes Til- 
godehav. 241,418 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 4369 Kr., Antal af 
Konti 567), Sparekasse for Klim-Torup (opr. 5 / 2 1888; 31 / 3 1898 var 
Sparernes Tilgodehav. 85,387 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1836 Kr., An. 
tal af Konti 143), 2 Møller (Nørre- og Søndermølle), Teglværk og Stats- 
telefon; Klimodde. Fiskerlejet Klimsir and med Skole. Fjordholm med 
Skole; Rimmen og Terp, Huse. Klitgaard, Gde., Faarbæk, Gde., Oddegd., 
Klimgd., Ves ter gd., Sønder gd., m. m. 

Klim S., een Sognekommune med Annekset V.-Torup, hører under Han- 
Herredernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han- 
Herredernes Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. 
Udskrivningskr.' 546. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand. 

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, to Tilbygninger mod N. og S., Taarn 
mod V. og Vaabenhus paa Taarnets Sydside. Skib og Kor ere opf. i Overgangs- 
stil af Granitkvadrc paa en simpel Skraasokkel. Flere rundbuede Vinduer skimtes; 
begge de oprindelige Dorc ere tilmurede. Skib og Kor have Bjælkeloft, Apsis Halv- 
kuppelhvælving. Taarnet, forneden af Granitkvadre, foroven af Mursten og med 
hvælvet Underrum, er fra Middelalderens Slutn. ; Korbucn er samtidig ombygget af 
Mursten i Spidsbucform. De to Tværlloje, af Mursten og med fladt Loft, ere fra 
1847, Vaabenhusct fra 1870. Alterbord af Granit. Altertavle i senere Renæssance- 
stil med Floje. Romansk Granitdobefont. Prædikestol i samme Stil som Altertavlen. 
Over Korbuen et Krucifiks. I Koret en 1618 nedlagt Ligsten over Præsten PeJer 



Vester Han-Herred. — Klim og V.-Torup Sogne. 22 S 

Madsen, f 1636, og 2 Hustruer; paa Stenen er senere tilfojet Navnet paa Præsten 
Anders Andersen Wadum, f 1667. En Vinduesmonolit findes paa Korets Nordside, 
en anden, med smukke Ornamenter, samt en Endestette af Sten til et Gravminde 
med et udhugget Menneskehoved og en kisteformet Ligsten fra romansk Tid med 
billedlige Fremstillinger ere nu i Nationalmus. (se Løffler, Gravst. PI. XVII). 

Frimenighedskirken er opf. 1883 af den af Præsten S. A. Moller dannede 
Frimenighed og bestaar af en firkantet Sal med Bræddeloft. 

Oddegaard har været en adelig Hovedgaard. Jergen Navl mageskiftede sig 1647 
Odde til af Kronen; den betegnedes da kun som et Bol. Han boede her endnu 
1668, og hans Gaard i O. havde da IOV2 Td. Hrtk. (Familien Navl havde en Be- 
gravelse i Klim Kirke). Svigersønnen Bendix Hartvigsen solgte 1678 O. til Fru 
Marie Hog, si. Hak Vinds. 

Om en herrnhutisk Bevægelse i Klim og Annekset se VM. Christensen, Mag. 
Anders Langgaard og hans Kapellan Otto Krogstrup, i Kirkeh. Saml. 4. R. III S. 
740 flg. 

Vester-Torup Sogn omgives af Hovedsognet Klim og det andet Anneks- 
sogn Vust, Vesterhavet og Limfjorden (den inddæmmede og tørlagte Byg- 
holms Vejle med Selbjærg Vejle). Kirken, midt i Sognet, ligger 4 Mil N. 0. 
for Thisted og 2*/ 4 Mil N. N. V. for Løgstør. De lavtliggende og jævne, 
kun mod N. noget højere Jorder (Kløv, 90 F., 28 M. med rige Limstens- 
brud, og Stenbjærg, 68 F., 21 M.) ere gode sandmuldede, med Kær og side 
Engstrækninger ved Limfjorden og Klit og Flyvesand mod N. („Torup 
Sande"), til Dels dækket af den 922 Td. Ld. store Vester-Torup Statsplan- 
tage (anlagt 1889). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted. 

Fladeindholdet 1896: 5181 Td. Ld., hvoraf 862 besaaede (derafmed Rug 197, 
Byg 261, Havre 256, Spergel 3, Froavl 3, Blands. til Modenh. 46, Grontf. 18, 
Kartofl. 60, andre Rodfr. 18), Afgræsn. 496, Heslæt, Brak, Eng, m. m. 844, Have 9, 
Skov 379, ubevokset 582, Moser 16, Kær og Fælleder 1204, Heder 654, Flyvesand 
24, Stenmarker 31, Veje og Byggegrunde 80 Td. Kreaturhold 1898: 255 Heste, 
1049 Stkr. Hornkv. (deraf 423 Koer), 1463 Faar og 403 Svin. Ager og Engs Hartk. 
1895: 145 Td.; 36 Selvejergaarde med 127, 61 Huse med 16 Td. Hrtk. og 27 jord- 
lese Huse. Befolkningen, »/» 1890: 668 (1801: 421, 1840: 491, 1860: 486, 
1880: 605), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virk- 
somh., 356 af Jordbrug, 76 af Fiskeri, 86 af Industri, 31 af Handel, 57 af forsk. 
Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Torup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. (fra 
1820), Skole, Mølle og Statstelefonstation; Torup Holme med Skole; Fisker- 
lejet Torupstrand med Toldassistcntbolig, Redningsstation (opr. 1857) og 
Statstelefonstation (ifl. Fiskeriberetn. 1897-98 var der 60 Fiskere, der fra 
53 Baade fiskede, særlig Torsk og Kuller, til en Værdi af 16,018 Kr.); 
Ullerup. Torup-Kløv, Huse. Røge, Gd., Vesegd., Holmegd., Nørgd., m. Ri. 

V.-Torup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
547. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboernc. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og 
Kor ere fra romansk Tid af Granit paa en Sokkel med Skraakant. Det brede, meget 
lave Taarn (det har vistnok været hojerc), udv. af gule Munkesten i Munkeskifte. 
indv. af raa Kamp og Kalkstenskvadre, er fra den senere Middelalder, Vaabenhusct 
fra Nutiden. Flere rundbuede, nu tilmurede Vinduer ses, ligesom Spor af Syddoren. 
Kirken har fladt Loft. Altertavle i Barokstil med Malerier. Kalk med Aarst. 1581. 
Romansk Granitdobefont med Planteornamenter. Smukt udskaaren Prædikestol. I 
Skibet et stort Krucifiks, vistnok fra 14. Aarh. Pulpitur i Skibets Vestendc fra 172 ( >. 
Series pastorum. Foran Vaabenhusdøren ligger Pladen til et Alterbord, af Granit, mod 
Relikviegemme. — Paa Kirkegaarden et 1895 rejst Marmormonument over de ved 
det norske Dampskib Stanleys Stranding -j 1Q 1894 forulykkede. 



224 Thisted Amt. 

1501 nævnes Jes Bonde i Tor up, 1638 Jakob Griis i Oster Torup. Vogn Krag 
af Nørgaard (jfr. Hjortdals Sogn) havde en Son Griis eller Jens Vognsen Munk (født 
1630 paa Slette), som boede i 39 Aar paa Norgaard i Torup, f 1& / 7 A 708. Derefter 
kom Gaarden til Kapt. Mogens Marsvin, f 1716. 

Vust Sogn, Anneks til Klim, omgives af det andet Annekssogn V.-Torup, 
Vesterhavet, Lil Sogn samt Lund Fjord (den inderste Vig af den ind- 
dæmmede Bygholms Vejle) og den inddæmmede Bygholms Vejle (Selbjærg 
Vejle). De mod S. lavtliggende og jævne, mod N. — paa Vust Tange — 
højere Jorder, med Klit og Flyvesand (højeste Punkt i Troldsting, 188 F. t 
57 M.) ere sandede med stenet Hvidler til Underlag. Gennem Sognet gaar 
Landevejen fra Aalborg til Thisted. 

Fladeindholdet 1896: 4066 Td. Ld., hvoraf 458 besaaede (deraf med Rug 
152, Byg 132, Havre 126, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 18, Grontf. 4, Kartofler 
21), Afgræsn. 306, Heslæt, Brak, Eng m. m. 493, Have 5, Moser 79, Kær og Fæl- 
leder 293, Heder 544, Flyvesand 1777, Stenmarker 60, Veje og Byggegr. 49 Td. 
Kreaturhold 1898: 134 Heste, 572 Stkr. Hornkv. (deraf 232 Køer), 1248 Faar og 
224 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 71 Td.; 22 Selvejergaarde med 60„ 
33 Huse med 10 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, l /i 1890: 367 
(1801: 260, 1840:305, 1860: 312, 1880: 315), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv: 
17 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbrug, 13 af Fiskeri, 32 af Industri, 3 af 
Handel, 4 af forsk. Daglejervirksomh., 23 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Vust (i Vald. Jrdb. Vrst), ved Landevejen, med 
Kirke, Skole, Mølle og Statstelefonstation ; Vustholme med Friskole og 
Mølle; Ellidsbøl. Vus trimme, og Valbjærg, Huse. Gaarde: Nørhave, Søn- 
' der have, m. m. 

Vust S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, 
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr/ 
548. Lægd. Kirken tilhører 2 Gaardejere i Sognet. 

Den lille Kirke (se Vignetten S. 216) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og 
Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokke! 
med Skraakant. I Koret ere de oprindl. Vinduer bevarede; Syddøren er tilmuret. Skib 
og Kor have Bjælkeloft; Korbuen, af Mursten, er ikke oprindl. Ved Middelalderens 
Slutn. tilføjedes det brede Taarn, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til 
Skibet, og Vaabenhuset, begge væsentlig af Kamp og store Mursten; Vaabenhuset 
er ifl. en Indskrift istandsat 1644. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil. 
Romansk Granitdøbefont med Korsfigurer m. m. Paa en af Kirkestolene Aarst. 1651*. 
Klokke fra 15. Aarh. med Minuskelindskrift. 

Oluf Parsberg solgte 1654 sin Gaard Haven til Jørgen Navl til Odde; 1661 
tilhørte den dennes Svigersøn Bendix Hartvigsen. 

I Sognet laa et Bol Blegsted (5 Td. Hrtk.), der 1662 ligeledes tilhørte Jørgen Navl 
og siden hans ovennævnte Svigersøn, hvis Enke Dorte Navl 1683 solgte det til 
Christen Christensen Honstrup for 100 Sletted., hun var ham skyldi"-. 

Vust nævnes i Vald. Jrdb. som en O., hvorpaa der var et kglt°Hus; der maa 
altsaa have været Forbindelse fra Limfjorden til Vesterhavet. 

Sognet var et eget Pastorat 1793-1819; da blev det (Re'skr. af 21 / 10 1818) atter 
Anneks til Klim-Torup, saaledes som det havde været tidligere. 

Af de inddæmmede Arealer af Bygholms Vejle (se S. 230) ere omtr. 3000 Td. 
Ld. indlemmede i Klim-Torup- Vust Pastorat ifl. min. Skriv, af 6 / 12 1898. 

I Sognet er den fra Missionen i Labrador bekendte Jens" Haven født 1724 
(11796;. 

Temmerby Sogn omgives af Annekset Lil, den inddæmmede Byg- 
holms (Selbjærg) Vejle, Øsløs og Vesløs Sogne, den inddæmmede Veslos 
Vejle og Hillerslev Hrd. (Østerild og Hjardemaal S.). Kirken, mod N. 0., 



Vester Han-Herred. — Vust og Tommerby Sogne. 



09 



25 



ligger 3 Mil N. 0. for Thisted og 2 l / 2 Mil N. V. for Logstør. De i det hele 
lavtliggende Jorder, med et Bakkedrag, der gaar midt gennem Sognet (høj- 
este Punkt Vegelhøj, 84 F. , 26 M.), ere overvejende sandmuldede med 
Sand til Underlag; mod N. V. er en Del Hede. Gennem Sognet gaa Lande- 
vejene fra Aalborg til Thisted og til Feggesund Færge. 

Fladeindholdet 1896: 4748 Td. Ld., hvoraf 1077 besaaede (deraf med Rug 
316, Byg 246, Havre 356, Bælgsæd 3, Spergel 12, Blandsæd til Modenh. 15, Grøntf. 16, 
Kartofler 104, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 641, Heslæt, Brak, Eng m. m. 806, Haver 
8, Moser 135, Kær og Fælleder 538, Heder 1311, Veje og Byggegr. 71, Vandareal 
158 Td. Kreaturhold 1898: 234 Heste, 1040 Stkr. Hornkv. (deraf 523 Koer), 
1630 Faar, 313 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 
1895: 145 Td.; 51 Selvejergaarde med 115, 107 Huse med 29 Td. Hrlk. og 28 jord- 
løse Huse. Befolkningen, */a l890: 908(1801: 540, 1840: 670, 1860: 779, 
1880: 822), boede i 184 Gaarde og Huse; Erhverv: 44 levede af immat. Virksomh., 




Tømmerby Kirke. 



656 af Jordbrug, 3 af Fiskeri, 145 af Industri, 25 af Handel, 14 af forsk. Daglejer- 
virksomh. og 21 af deres Midler. 

I Sognet den enligt beliggende Tømmerby Kirke og Byerne: Tømmerby 
(i Vald. Jordb. Tymberby) med Skole og Pogeskole, Lægebolig, Statstele- 
fonstation og Mølle; Højstrup-, Langvad; Kjærup med Præstegd.; Frøs- 
trup med Mølle. Tømmerby- Hede, Tønwierby-Kjær, Lynge og Kjærup- 
holme, Huse. Gaarde: Selbjærggd. (10 l / 2 Td. Hrtk., 300 Td. Ld.), Rødbro, 
Nørre- og Sønder- Skadhave, Fuglsang, Mellemmølle, Søndermølle, m. m. 
Ved Landevejen Markedsplads („Øsløs Marked", Marked i Juni med 
Heste). 

Tømmerby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Han-Her- 
redernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han- 
Herredernes Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets l. Folketingskr. samt 5. 
Udskrivningskr.' 550. Lægd. Kirken er i privat Eje. 

Kirken, den anseligste i Herredet og en af de mærkeligste jydske Granitkirkcr, 
Trap: Danmark, 3. Ud;;. IV. 15 



226 Thisted Amt. 

fordum indviet til St. Bodil, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og 
Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa 
Sokkel med Skraakant. Syddoren kan spores (en Tympanon herfra er indsat i Lil Kirkes 
Korgavl); over Norddoren, der endnu benyttes, er en Tympanon med en Dragefigur; 
Nordsidens oprindl. Vinduer ere bevarede. Koret har Granitgesims med en snoet 
Rundstav. Rigest prydet er Apsis med Dobbeltsokkel, en af Lissener baaren Rund- 
buefrise og mange mellem Kvadrene indsatte Stenrelieffer (Menneskehoveder, Dyr 
m. m.). I den senere Middelalder er det hoje Taarn og Vaabenhuset, begge væsentlig 
af store, gule Mursten, tilfojede. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indbygget, 
spidsbuet Hvælving, Apsis, der er adskilt ved et Skillerum, den oprindl. Halvkuppel« 
hvælving; det hvælvede Taarnrum har Rundbue ind til Skibet. Det gamle Granit- 
alterbords mægtige Dækplade, med Relikviegemme, bæres af 4 Sojler. Altertavle 
med et Maleri (Korsfæstelsen). Ved Alterbordet staar et med Kirken samtidigt Dob- 
beltkors af Granit med et Mandehoved og en Arm, paa hvilken staar: Dextera dei (om 
en nu forsvunden Sten med Indskrift se Marm. Dan. S. 264). Romansk Granitdøbe- 
font med en Fremstilling af Fablen om Ræven og Storken. Udskaaren Prædikestol. 
I Vaabenhuset en mærkelig Granitsejle med Lovværk og et Kors samt en Kugle paa 
Toppen. Ligsten over Præsten Alex. Nielsen Chrystalsin, f 1705, og Hustru. Epita- 
fier over Præsterne Peder Clementin, f 1721, og Hustru, rtenr. Jespersen, f 1756, og 
Provst Ole Thomsen Praem, f 1799, og Hustru (en Del af Taarnrummet er Begravelse 
for sidstnævnte Familie). Klokken er fra 1487. 

Selbjcerggadrd, oprettet i Slutn. af 18. Aarh., tilhørte i Beg. af 19. Aarh. „Junker* 
Peder Rosenern Lasson. 

Ved Hejstrup, paa en flad Mark, er der 1881 foretaget Undersøgelser paa en mær- 
kelig, formentlig svensk eller norsk Gravplads fra Vikingetiden, omfattende op- 
rindl. omtr. 30 smaa Rundhøje, 7 Langhøje og 3 Skibssætninger; paa og imellem 
Højene har der været mindst 75 Bautasten. Nu ere 28 af Højene, 2 Skibssætninger 
og omtr. 50 Bautasten fredlyste. 

Om Præstegaarden i Kjærup se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 232 flg. 

Lil Sogn, Anneks til Tømmerby, omgives af dette, det inderste af 
Bygholms Vejle, „Lund Fjord", Vust Sogn, Vesterhavet og Hillerslev Hrd. 
(Hjardemaal S.). Kirken, mod S. 0., ligger 3 1 /* Mil N. 0. for Thisted 
og 2 3 / 4 Mil N. V. for Løgstør. Jorderne ere mod N., hvor de i Nærheden 
af Bolbjærg hæve sig til 151 F., 47 M., og mod 0. noget højtliggende 
(højeste Punkt i Troldsting er 162 F., 51 M.), mod V. lavtliggende og tem- 
melig jævne; det er Herredets ufrugtbareste Sogn, idet store Strækninger 
ere opfyldte af Heder og Flyvesand; Agerjorden er muldsandet. Gennem 
Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted. 

Fladeindholdet 1 1896: 7258 Td. Ld., hvoraf 742 besaaede (doraf med Rug 
265, Byg 172, Havre 188, Blandsæd til Modenh. 19, Grøntf. 3, Kartofler 81, andre 
Rodfr. 9), Afgræsn. 830, Høslæt, Brak, Eng m. m. 625, Have 3, Moser 60, Kær 
og Fælleder 233, Heder 2678, Flyvesand 1934, Veje og Byggegr. 111, Vandareal 
m. m. 42 Td. Kreaturhold 1898: 172 Heste, 877 Stkr. Hornkv. (deraf 422 Køer), 
1985 Faar og 195 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 113 Td.; 33 Selvejergaarde 
med 82, 113 Huse med 30 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, »/* 
1890: 869 (1801: 476, 1840: 670, 1860: 649, 1880: 821), boede i 173 Gaarde og 
Huse; Erhverv: 60 levede af immat. Virksomh., 357 af Jordbrug, 251 af Fiskeri, 88 
af Industri, 39 af Handel, 13 af forsk. Daglcjervirksomh., 34 af deres Midler, og 27 
vare under Fattigv. 

I Sognet Lil Kirke (1452: Lille), enligt beliggende, med Skole, 
og Byerne: Lund med Fattiggaard for Tommerby-Lil Komm. („Dalsager 
Fattiggd.", opr. 1879, Plads for 20 Voksne og 20 Born); Bjerget, ved 
Landevejen, med Sparekasse for Tommerby-Lil S. (opr. 2l / 2 1873; 31 / 3 
1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 169,236 Kr., Rentefoden 4 pCt., 
Reservefonden 5796 Kr., Antal af Konti 557), Molle, Teglv., Kro, Markeds- 
plads (Marked i Apr. og Sep.) , Valgsted for Amtets l. Folketingskr., 
Toldassistent- og Telegrafstation samt Postkontor ; Glædeby med Skole. 



Vester Han-Herred. — Tommerby og Lil Sogne. 



227 



Kjæret, Huse, med Skole og Kysttelcfonstation ; Nørklit \ Gde. og Huse. 
Lilstrand, Fiskerleje med Redningsstation, Kysttelefonstation, Landingssted 
og Pakhus (1897-98 var der 62 Fiskere, der fra 8 aabne Havbaade og 
55 mindre Baade fiskede, særlig Torsk, Kuller og Hummer, for en Værdi 
af 14,872 Kr.). Bolbjærg Huse. Gaarde: Kolkjær, Ro tb øl, Myrup, llior- 
havegd.y Græsbøl, Diertiæsgd., Holegd., Rolsgd., m. m. 

Lil S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
549. Lægd. Kirken er i privat Eje. 

Den højtliggende, lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Tilbygning 
mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere opf. i gotisk Stil 
(14. Aarh.) af raa Granit blandet med Flint og store, gule Mursten. I Korets Øst- 



r 




Bolbjærg og Skareklit, sete fra Øst. 

gavl en Tympanon med en Fremstilling af Lammet med Fanen (se S. 226). Taarnet, 
med hvælvet Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset ere fra den 
senere Middelalder. Tilbygningen, med Bjælkeloft, er fra Beg. af 19. Aarh. Alter- 
tavlen er en Niche i Korgavlen med et forgyldt Kors. Romansk Granitdobefont. 
Prædikestol i Renæssancestil. 

Bolbjærg, mellem Jammer- og Vigsø Bugt, bestaar af Kridt- og Kalksten, „Lim- 
sten*, blandet med Lag af Flint. Banken, der er dækket med lyngbevokset Sand, 
hæver sig jævnt inde fra Landet indtil 188 F., men falder brat af til Havet med 
indtil 151 F., 47 M, høje, hvidgule Klinter, der lude ud over Strandbredden. Paa 
Banken staar en Baake. Limstenen har tidligere strakt sig langt ud i Havet, men 
Brændingen har efterhaanden skyllet Mængder bort; kun et fastere Punkt i Limstenen 
har holdt sig: den 415 F. fra Klinten fjærnede, 51 F. høje, isolerede Skareklit („Skare- 
klev"), der i Mands Minde har haft den samme Form og Hojde som nu. Den 
bløde Limsten udnyttes her, ligesom andre Steder, saaledes i Torup Sogn, idet man 
saver den til Bygningssten, der bruges en Del paa Egnen. 

I Sognet har ligget en adelig Sædegaard Rohgaard, der 1538 ejedes af Anders 
Griis, 1565 af hans Søn Vogn Andersen, 1608 af dennes Son Vogn G. og 163S af 

15* 



228 Thisted Amt. 

sidstnævntes Broder Anders G. (de tre sidste bcgr. i Lil Kirke). Senere boede her 
den under Torup nævnte Jens Vognscn Munk. 

Et stort Boplads fund, væsentlig fra den yngre Stenalder, er gjort paa Bol- 
bjærg ved og omkring Troldsting, en Samling store, dels rejste, dels liggende Sten. 
Fundet indeholder bl. a. en Mængde Forarbejder og mislykkede Redskaber samt 
meget Affald fra Flinttilhugningen; en Del af Sagerne optoges ved Baalpladser. 

Øsløs Sogn, paa Hannæs, omgives af Annekserne Arup og Vesløs, 
Tømmerby Sogn, den inddæmmede Bygholms Vejle og Limfjorden. Kirken, 
mod S., ligger 2 3 / 4 Mil N. 0. for Thisted og 2 Mil N. V. for Løgstør. De 
højtliggende (Skaaruphoje, 112 F., 35 M., med trigon. Station), mod 0. og V. 
skraanende Jorder ere sandmuldede med Rødsand i Underlaget. 

Fladeindholdet 1896: 2829Td.Ld., hvoraf 781 besaaede (deraf med Rug 177, 
Byg 182, Havre 249, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 32, Grontf. 23, Kartofler 94, 
andre Rodfr. 17), Afgræsn. 425, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 364, Have 9, SkOv 3, 
Moser 46, Kær og Fælleder 504, Heder 590, Stenmarker 33, Veje og Byggegr. 74 
Td. Krea tur hold 1898: 150 Heste, 661 Stkr. Hornkv. (deraf 371 Koer), 1092 Faar 
og 178 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 106 Td.; 28 Selvejergaarde med 80, 
93 Huse med 26 Td. Hrtk., 32 jordlese Huse. Befolkningen, »/a 1890: 724 
(1801: 384, 1840: 566, 1860: 624, 1880: 789), boede i 167 Gaarde og Huse; 
Erhverv: 29 levede af immat Virksomh., 450 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 5 af 
Fiskeri, 119 af Industri, 20 af Handel, 21 af Skibsfart, 22 af forsk. Daglejervirks., 
19 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Øsløs (1400: Jøstlos, 1480: Øsløff), dannende een, 
omtr. 3 / 4 Mil lang Gade, med Kirke, Præstegaard, søndre Skole, Friskole, 
Statstelefonstation, 2 Møller, Købmandsforretninger, m. m.; Skaarup. Skipper- 
gade , Tursbj'ærg, Overl/jærge, Lyngbjærge, m. m., alle Saml. af Huse. 
Mod N. nordre Skole. Gaarde: Sønder gd. (10Vi Td. Hrtk.), Bisgd., m, m. 
Hjortholms Mølle. 

Øsløs S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Han-Herre- 
dernes Jurisdiktion (Skjerpinggd.), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han-Herre- 
dernes Lægedistr. , 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Ud- 
skrivningskr.' 551. Lægd. Kirken tilhører de fleste af Tiendeyderne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk 
Tid af Granit paa en Sokkel med Skraakant. De oprindl. Døre ere synlige. Kirken har 
fladt Loft. Det i den senere Middelalder opf. Taarn har fra Taarnrummet (tidligere 
hvælvet) Spidsbue ind til Skibet. Alterbord af Granit i Tærningeform med Relikvie- 
gemme. Altertavlen er en Kopi af Lionardo da Vincis Nadvere. Malmstager, skæn- 
kede 1616 af „Niels Svendsen i Bisgaard". Et lille nyere Trækrucifiks staar paa 
Alteret. Romansk Granitdebefont. Prædikestolen er ifl. Indskr. givet af Præsten 
Michel Vogelius og Hustru 1707. Paa en af Kirkestolene Aarst. 1648. Over Kor- 
buen staa nogle godt udførte Træfigurer (Gudfader med den korsfæstede), vistnok fra 
en ældre "Altertavle. 

Søndergaard ejedes 1568 af Jesper Nielsen Basse, 1580 af Tyge Galskyt, f 1601, 
1627 af dennes Enke Fru Else Kaas. 

Øsløs Bisgaard tilhørte 1686 velb. Niels Lange, f 1697. Senere ejedes den af 
Antoni Dideriksen, f 1713, og hans Enke Johanne Nielsdattcr Holst. 1724 blev den 
(12 Td. Hrtk.) af Antoni Gynter Munderlous Arvinger solgt for 400 Rd. til deres 
Søn og Broder Johs. Munderlou. 

Skippergade har maaske faaet Navn af de især paa Hannæs hjemmehørende 
Krejlcrskippere, Folk, der sejlede om i Limfjorden og solgte Varer som Potter, Sild, 
m. m. (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 131 flg.). 

Ved Oslos er der en fredlyst Gravhøj, Skaarup Høj. 

Vesløs Sogn, paa Hannæs, Anneks til Øsløs, omgives af dette, det 
andet Anneks Arup, den inddæmmede Vestes Vejle (Arup Vig) og Tøm- 
merby Sogn. Kirken, mod S., ligger 2 V 4 Mil N. 0. for Thisted og -^^Mil 
N. V. for Logstor. De temmelig jævne Jorder ere overvejende muldsandede 



Vester Han-Herred. — Oslos, Veslos og Arup Sogne. 229 

og ret gode. En Del af Østerild Statsplantage (se S. 246). Midt i den 
inddæmmede Vejle ligger „Storholm". Gennem Sognet gaar Landevejen til 
Feggesund Færge. 

Fladeindholdet 1896: 1907 Td. Ld., hvoraf 490 bcsaaede (deraf med Rug 
104, Byg 89, Havre 181, Blandsæd til Modenh. 37, Grentf. 6, Kartofler 58, andre 
Rodfr. 13), Afgræsn. 231, Høslæt, Brak, Eng m. m. 293, Have 5, Skov 221, Moser 
20, Kær og Fælleder 489, Heder 121, Stenmarker 10, Veje og Byggegr. 26 Td. 
Kreaturhold 1898: 103 Heste, 437 Stkr. Hornkv. (deraf 268 Koer), 540 Faar og 
134 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 81 Td.; 20 Selvejergaarde med 66, 44 
Huse med 15 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, l j % 1890: 391 (1801: 
167, 1840: 277, 1860: 345, 1880: 401), boede i 72 Gaarde og Huse; Erhverv: 
14 levede af immat. Virksomh., 200 af Jordbr., 9 af Gartneri, 84 af Industri, 17 
af Handel, 41 af forsk Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Vesløs (1480: Westløss), ved Landevejen, med Kirke, 
Skole, Forsamlingshus (opf. 1883) og Statstelefonstation. Hovedgaarden 
Vesløsgaard har 22 1 / 2 Td. Hrtk., 550 Td. Ld., hvoraf 150 Eng og Græs- 
ningsjord, 100 Hede, Resten Ager. Gaarden Alder shvile og Oddegaarde. 

Vesløs S. , een Sognekommune med Øsløs og Arup, hører under de 
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt under 5. Ud- 
skrivningskr.' 552. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vesløsgd. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra 
romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Over Norddoren findes 
en Tympanon med et Kors; den nu tilmurede Syddor har haft en Tympanon med 
Fremstilling af Lammet med Fanen; den ligger nu paa Kirkegaarden. Vaabenhuset er 
fra Nutiden. Kirken har fladt Bjælkeloft. Alterbord af Granit med Relikviegemme. 
Altertavlen, med et Maleri (Korsfæstelsen), er i Barokstil med Aarst. 1728. Malm- 
stager fra 1588 med Navnet Niels Krabbe til Vesløsgd. Romansk Granitdøbefont 
med rigt profileret Kumme og Ornamenter paa Foden. De øverste Kirkestole ere 
fra 1590, de øvrige fra 1623. Under Koret en Gravhvælving, hvori bl. a. have været 
begr. Niels Krabbe til Torstedlund og Hustru Fru Ingeborg Juel. Klokke fra 1555, 
støbt af Rasm. Laursen, med Lucas Krabbe til Vesløsgd.'s Navn. Paa Kirkegaarden 
en Ligsten af Granit med Runeindskrift. 

Vesløsgaard er en gammel adelig Sædegaard. 1348 nævnes Mogens Nielsen 
(Glob) de Westloscn, 1393 Nicolaus Glob de V., 1446 Mogens Glob af V., med hvis 
Datter Karen, Morten Krabbes, V. kom til denne Slægt (Morten K., f 1483, Søn 
Mikkel K., Søn Lucas K. 1551, Brodersøn Niels K. 1596; en Jes Troelsen i V. 
nævnes 1479, og Per Bild i V. 1482). Senere tilhorte V. (51 Td. Hrtk.) Erik Juel 
og 1662 dennes Kreditorer Fru Dorte Daa, Eggert Abildgaard m. fl. De nævnte 2 
solgte 1663 deres Parter (41 Td. Hrtk.) til Jorgen Lykke til Buderupholm, der straks 
efter solgte dem til Maren Nielsdatter, si. Kjeld Nielsens, som yderligere samlede 
Gaarden. 1689 skødede Laur. Jensen Koch V. (27 Td. Hrtk.) til Oberstlieutn. Erik 
Zacharias v. Kahlen, der 1702 skødede den (27 og 207 Td. Hrtk.) til Enevold Nielsen 
Berregaard, som 1741 lagde den (27 og 323 Td. Hrtk.) under Stamhuset Kjølbygd., 
der senere nedlagdes. 1804 solgte Kmhr. Fred. Berregaard. V. med Tiender og Gods 
(henh. 24, 18 og 141 Td. Hrtk.) til Agent Chrf. Qvist m. fl. for 40,000 Rd. Derefter 
ejedes den af Casp. Peter Svinth, f 1835, fra hvem den gik over til Svigersønnen 
P. L. Kjærulf, i hvis Familie den blev til 1871, da den for 70,000 Rd. købtes af Jac. 
Nørgaard, hvis Son, C. J. N., den nuv. Ejer, overtog den nogle Aar efter. — Hoved- 
bygningen, opf. i Beg. af 19. Aarh. af Grundmur (til Dels rode Munkesten), be- 
staar af 3 Fløje i eet Stokv. I Havens nordøstl. Ende findes en lav, af omtr. 40 
F. brede Grave omgiven rundagtig Banke, Helledis Voldsted, omtr. 75 F. i Gennemsn.; 
ogsaa andre Steder i Haven er der fundet Spor af Grave og Rester af Murværk. 

Arup Sogn, det sydligste paa Hannæs og det mindste i Herredet, Anneks 
til Øsløs, omgives af dette og det andet Anneks Vesløs, den inddæmmede 
Vesløs Vejle (Arup Vig), Limfjorden (Thisted Bredning, Feggesund, der 
skiller det fra Mors, og Løgstør Bredn.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 



230 Thisted Amt. 

2 Mil 0. N. 0. for Thisted og 2 3 / 4 Mil V. N. V. for Logstor. Jorderne ere 
temmelig jævne, mod N. lidt højtliggende (hojeste Punkt 91 F., 29 M.), 
mod S. helt lave, saa at de ere udsatte for Oversvommelse. Jorderne ere 
særdeles frugtbare, ler- og muldsandede. Ved Sydspidsen ligger Arup Holm. 
Gennem Sognet gaar Landevejen til Feggesund Færge. 

Fladeindholdet 1896: 1495 Td. Ld., hvoraf 478 besaaede (deraf med Rug 90, 
Byg 119, Havre 168, Blandsæd til Modenhed 37, Grøntf. 3, Kartofler 47, andre Rod- 
frugter 13), Afgræsning 234, Høslæt, Brak, Eng m. m. 226, Have 3, Moser 16, Kær 
og Fælleder 443, Heder 65, Veje og Byggegr. 30 Td. Krea tur hold 1898: 100 
Heste, 480 Stkr. Hornkv. (deraf 213 Køer), 622 Faar og 161 Svin. Ager og 
Engs Hartk. 1895: 88 Td.; 27 Selvejergaarde med 75, 34 Huse med 12 Td. Hrtk. 
og 17 jordløse Huse. Befolkningen, >/, 1890: 427 (1801: 208, 1840: 297, 1860: 
363, 1880: 382), boede i 83 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede af immat. Virk- 
somh., 285 af Jordbrug, 59 af Fiskeri, 42 af Industri, 8 af Handel, 4 af andre Er- 
hverv, 15 af deres Midler, og 9 vare under Fattig v. 

I Sognet Byerne: Nørre-Arup (1480: Athorp) med Kirke og Skole; 
Sønder- Arup; Amtoft, ved Landevejen, med Landgangsbro. Arup-Kjær 
og -loft, Huse; Amtoft- Hede og -Mark, Gde. og Huse. Feggesund Færge- 
gaard, Ladeplads med Kro, Mølle, Statstelefonstation og Færgebro med 
Overfart til Feggeklit paa Mors. Bakkegaard. 

Arup S., een Sognekommune med Øsløs og Vesløs, hører til de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt under 5. Udskrivningskr.' 
553. Lægd. Kirken tilhører 2 Gaardejere i Sognet. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og 
Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Korets 
Mure findes indsat flere Sten med indhuggede Figurer. Taarnet, hvis overhvælvede 
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder, Vaabenhuset fra 
1839. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft. Alterbord af Granit. Altertavlen bestaar 
af et Alterskab . med overmalede Billeder. Romansk Granitdøbefont med et pyra- 
midalsk Trælaag fra 1596. Prædikestol fra 1593 (restaur. 1707). Klokken, af aflang 
Form, er fra den tidligere Middelalder. 

Amtoftegaard var tidligere en Hovedgaard, der af Vald. Atterdag forlenedes til 
Hr. Niels Eisøn, hvis Søstersønner Palle og Jakob Kirt 1408 tilstode, at den var 
Kronens Gods og skødede den til Dronn. Margrethe. Endnu 1540 nævnes Amtofte 
Len, der da forlenedes til Kirstine, Iver Skeels. Gaarden skal have ligget O. for Am- 
toft By. o 

Paa Hannæs, der efter Jordbundens Beskaffenhed mere ligner Thy end Han-Her- 
rederne, mærkedes Jordrystelsen s / 4 1841 stærkest. Halvøen har for øvrigt for en Del 
skiftet Udseende efter de store Inddæmninger af Bygholms og Vesløs Vejler. 
Arbejdet paabegyndtes 1861 af et Aktieselskab, der efter at have anlagt Dæmninger, 
som lukkede for Vejlerne, fik Vandstanden sænket, saa at der var indvundet 6-7000 
Td. Ld.; men Dæmningerne gennembrødes 1874, og hele Arealet sattes atter under 
Vand. Derefter fik nogle Englændere, Brødr. Learmouth, Koncessionen 1876. Dæm- 
ningerne istandsattes — den over Bygholms Vejle, fra Holmtange i Øsløs Sogn til 
Gjøttrupstrand, er omtr. 3 / 4 Mil lang, den over Vesløs Vejle, fra S.-Arup til den lille 
Holm Hovsorrøn, omtr. 3500 Al. — , og Arbejdet paa Torlægningen har stadig været 
iortsat under store Vanskeligheder og Bekostninger (indtil 1900 skal der være med- 
gaaet omtr. 4 Mill. Kr.), dog med Opgivelse af det inderste af Bygholms Vejle, 
den fiskerige Lund Fjord (omtr. 1400 Td. Ld.). Der er hidtil indvundet omtr. 10,500 
Td. Ld., hvoraf henved 6000 i Bygholms Vejle; men en stor Del er kun Sandslette; 
bedst er Forsøget lykkedes i Vesløs Vejle (Arup Vig), der har givet ret gode Jorder. 
Fra Apr. 1899 have de engelske Ejere standset Arbejdet, og der er Tale om, at 
Lodsejerne ved et rentefrit Statslaan ville købe Vejlerne for at bevare de inddæm- 
mede Arealer. 



Hillerslev Herred. 



Sogne: 
Rær, S. 232. - Hansted, S. 324. — Vigsø, S. 233. — Nors, S. 236. — Tved, 
S. 2 sy. — Vester- Vandet, S. 238. — Øs ter- Vandet, S. 240. — Hillerslev, S. 240. — 
Kaastrup, S. 242. — Sennels, S. 243. — Hundstrup, S. 244. — Østerild, S. 246. — 

Hjardemaal, S, 246. 





illerslev Herred , 
det største i Am- 
tet , begrænses 
mod 0. af V. 
Han-Hrd. , mod 
S. 0. af Limfjor- 
den (den inddæmmede Vesløs Vejle, 
Østerild og Lonnerup Fjorde samt 
Thisted Bredning), mod S. V. af 
Hundborg Hrd. og mod V. og N. 
af Vesterhavet, i hvilket Hanst- 
holm med Pynten Roshage skyder 
ud. Dets største Udstrækning fra 
0. til V. er omtr. 3 1 /* fra N. til 
S. 2 1 /* Mil. Den nordl. og vestl. 
Del er opfyldt af Kridtbanker og 
Plateauer, som Hanstholm 
ojeste Punkt Hjærtebjærg, se S. 
mellem hvilke ligge Kær- 
fe^^^w^iS^T^*-^^^ strækninger; ogsaa i Midten findes 
^'^^■^^^^tS^'^^ 7 , isolerede Bakkepartier (Klovenhoj, 
1 " 156 F., 49 M.); mod 0. er Over- 
fladen derimod temmelig lavtliggende og jævn (se i øvrigt S. 193 og 198). 
Jorderne ere overvejende sandede, med et Underlag af Kalk, blandet med 
noget Ler. Den nordl. og vestl. Del have en Del Søer, hvoraf Vester- 
Vandet og Nors Søer, med Afløb ved Klitmoller, ere de storste. Det er 
fattigt paa Skov (i alt 1516 Td. Ld.); Vilsbol og en Del af Østerild og 
Vandet Statsplantager ligge i Herredet. Det hører til de mindre frugtbare 
Herreder i Amtet, idet der ved Matr. gnmstl. gik 29 Td. Ld. paa 1 Td. 
Hrtk. Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 58,446 Td. Ld. (5 Q ^ 
QMil, 332, 65 □ Km.). Det saml. Ager og Engs Hrtk. var 1 j l 1S95 
1979 Td. Folketallet var 1. Feb. 1890 7558 (1S01: 4650, 1840: 



232 Thisted Amt. 

6045, 1860: 6735, 1SS0: 7460). I gejstlig Henseende danner det eet 
Provsti med Hundborg Hrd. , i verdsl. Hens. horer det under Hillerslev- 
Hundborg Herreders Jurisdiktion og Amtets 2. Forligskreds. 

Hillerslev Hrd., i Vald. Jordeb. kaldet Hildeslefhæreth, herte i Middelalderen til 
Thysyssel, senere til Ørum Len og fra 1660 til Ørum Amt (en Del dog til Vester- 
vig Klosters Amt); se i øvrigt S. 198. 

Der er i Herredet talt omtr. 400 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf kun omtr. 5 
Stengrave, Resten Gravhoje; over Halvdelen er dog nu sløjfet eller mere og mindre 
forstyrret; 1 / 1 1900 vare 27 fredlyste. De fleste Monumenter — omtr. 325 — træffes 
i de sydligste Sogne (i Sennels omtr. 90, Hillerslev 80, Ø.-Vandet 45, V. -Vande: 60 
og Nors 50). 

Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i H. Hrd., af C. Engel- 
hardt og Magn. Petersen, 1875. 



Rær Sogn, paa Hanstholm, omgives mod V. og 0. af Annekserne 
Hansted og Vigso (hvori det har et Enklave), i øvrigt af Tved Sogn og 
Vesterhavet (Vigso Bugt). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil N. for Thi- 
sted. De mod N. højtliggende (Hjærtebjærg, 214 F., 67 M., med trig. Sta- 
tion), mod S. jævnt skraanende Jorder ere sand- og muldblandede med Kalk. 
Mod S. en Kærstrækning (Kjærtoft med den omtr. 10 Td. Ld. store Rær 
Sø). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Hansted. 

Fladeindholdet 1896: 4616 Td. Ld., hvoraf 1080 besaaede (deraf med Rug 
389, Byg 147, Havre 347, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenhed 36, Kartofler 142, 
andre Rodfrugter 9), Afgræsning 1274, Høslæt, Brak, Eng m. m. 353, Moser 
60, Kær og Fælleder 117, Heder 1276, Flyvesand 340, Stenmarker 18, Veje og 
Byggegr. 83, Vandareal m. m. 14 Td. Kreatur hold 1898: 126 Heste, 653 Stkr. 
Hornkvæg (deraf 317 Køer), 1651 Faar og 289 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 
145 Td.; 44 Selvejergaarde med 122, 61 Huse med 20 Td. Hrtk. og 35 jordløse 
Huse. Befolkningen, */i 1890: 704 (1801: 390, 1840: 512, 1860: 610, 1880: 
623), boede i 139 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomhed, 
375 af Jordbr., 140 af Fiskeri, 94 af Industri, 21 af Handel, 14 af andre Erhv., 
23 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv. 

*I Sognet Byerne: Rær, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, 
Missionshus (opf. 1897), Mølle og Statstelefonstation ; Ny torp, ved Lande- 
vejen; Saarup. Gaarde og Huse: Pugdal, Hamborg, Borup, Hedegaarde; 
Fiskerlejet 'Febbersted (om Fiskenet se S. 235). Hjærtebjærg, Huse, Sav- 
bjærg, Huse (i et Enklave); Torp, 2 Gde. (henh. 8 og 7 Td. Hrtk.) med 
Mølle. Hjærtebjærggd., Højbjærggd. 

Rær S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Hillerslev- 
Hundborg Hrd. 's Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og 
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
560. Lægd. Kirken tilhører en Del af Beboerne. 

Kirken, ifl. D. Atl. tidligere kaldet Hellig Kors Kirke, bcstaar af Skib og Kor 
med Apsis og Vaabcnhus mod S. Den østl. Del af Skibet og Koret ere opf. i ro- 
mansk Tid, paa en smukt profileret Sokkel af hugne Granitkvadre og for Vestgav- 
lens, noget af Nordmurens og Indersidernes Vedk. af smaa Limsten („Hav-sten"). 
Det interessanteste Parti er Apsis (ombygget 1878 under Ledelse af Arkitekt F. 
Uldall), der er udstyret med slanke, til Dels snoede Halvsejler, som hvile paa rigt, 
ejendommeligt formede Fodstykker (se Leffler, Uds. over Danm. Kirkeb. S. 115, 



Hillerslev Herred. — Rær Sogn. 



233 



og Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 243). Den halvcirkelformede Korbue er af Limsten. 
En stor Rundbue deler Skibet i to Dele, hvoraf den ©sti. atter ved Rundbuer har 
staaet i Forbindelse med to Korsarme. Den nordl. blev nedbrudt i Slutn. af 18. 
Aarh. (der ses endnu store Rester af den under en Dynge af Murgrus), den sydl. i 
Beg. af 19. Aarh. (Grundstenene ses endnu), og Vaabenhuset opfortes væsentlig af 
dens Materiale, huggen Kamp. I Skibets vestl. Del ere de oprindl. Dere bevarede ; 
over den tilmurede, nordl. Dor er en Tympanon med Bladornament. Skib og Kor 
have Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving. Altertavlen (ombygget i Renæssancetiden) 
er et Alterskab i gotisk Stil fra 1500. Granitdobefont. Udskaaren Prædikestol fra 
Renæssancen. Klokken er støbt 1453 af Petrus de Randrusia. — Paa Kirkegaarden 
er 1800 af tidligere Hovbonder paa Nertorup rejst et Granitmonument (restaur. 
1879) for Byfoged og Auktionsdirektør O. Lemvigh (f 1834) med Indskriften: „Den 
redelige og kyndige Embedsmand, den retskafne Dommer og ærlige Bondeven, O. 
L., som udvirkede, at vi bleve Selvejere". 

Gaarden Torp tilhørte Dronning Margrethe, som 1401 gav Hr. Jens Due den 
i Forlening. Han maa dog senere have erhvervet Ejendomsret til den, thi den 




gik i Arv i hans Slægt, Sønnen Hr. Bonde Due 1430, dennes Son Mikkel 1442, hvis 
Datter Else ægtede Hr. Anders Munk, f 1504, der med hende fik T. Deres Sønner 
Niels Munk, Bonde Due og Svend Munk ejede T. 1504 og 1525, men døde alle barn- 
løse, hvorefter T. kom til deres Søster Maren, g. m. Mikkel Krabbe, der synes at have 
afhændet T. til sin Broder Niels Krabbe, med hvis Datter Karen Eiler Lykke tilgif- 
tede sig Gaarden. Den tilfaldt saa deres Sønner Erik Lykke og Niels Lykke, f 1575, 
dennes Søn Jakob L. og Datter Anne, f 1645, g. m. Claus Maltesen Sehested, hvis 
Datter Sophie ægtede Stiftsbefalingsmand i Aalborg Erik Juel til Hundsbæk, Fader til Niels 
Juel, der siges at have tilbragt en Del af sin Barndom paa T. 1661 koble Raadmand 
i Randers Thomas Poulsen T. af Erik Juels Kreditorer, deribl. Peder Lange, Jørgen 
Seefeld og Fru Anne Skeel, Manderup Dues, der havde faaet Udlæg i den. Den 
havde da 96 Td. Hrtk., men 1668 ejede Thoger Hofman ved Indforsel 37 »/ a Td. Hrtk. 
af den. 1684 solgte Nic. Ægidisen til sin Fætter Hans Aug. v. Pageisen til Nortorp 
*/s af T. ; Justitsr. v. Pageisen døde 1723, og hans Enke Charl. Am. Spån ægtede 
1725 Justitsr., Landsdommer Chr. Braem (f 1752), der 1729 paa Skifte efter hende 
fik udlagt T. mod at betale en Del af Boets Gæld. Han solgte 1749 N. (52, 40 og 



234 



Thisted Amt. 



229 Td. Hrtk.) for 18,000 Rd. til Jens Pedersen Clementin, f 1763, hvis Dodsbo 1764 
skodede den for 21,000 Rd. til hans Enke Karen Hastrup, g. 1765 m. Kancellir. Joh. 
Nic. Scavenius, der 1766 solgte N. for 24,500 Rd. til Jorgen Mygind, som bortsolgte 
en stor Del af Godset og dode 1791. Af hans Dødsbo kobte Jens Christensen Søe- 
gaard N. med Ml. for 8450 Rd., og af ham kobte Peder Skaarup 1806 N. Hovedparcel 
for 3000 Rd. Ved Jordernes Udstykning i Slutn. af 18. Aarh. opstod Byen Nytorp. — 
Torp Voldsted (fredlyst), en firsidet Plads, omgiven af indtil 10-11 F. høje Volde og 
uden om Grave (den vestl. er nu forsvunden), vises endnu ved Foden af en stejl 
Bakkeskrænt; der ses Spor af, at Gaarden har bestaaet af 3 Fløje; omtr. midt paa 
Voldstedet ses Rester af en Brønd. N. V. for Voldstedet er der fundet Spor af gamle 
Bygninger. 

I Sognet har der ligget et Kapel; men ethvert Spor af det. er forsvundet (et 
Sted kaldes endnu „Kapelhus"; se Vigsø Kirke). Ved Kapellet har været en hellig 
Kilde. 

Ved Nørtorp er Gravhøjen „Hjærtebjærg Høj" fredlyst. 

Hansted Sogn, det yderste paa Hanstholm, Anneks til Rær, omgives 
af dette, Tved og Nors Sogne samt Vesterhavet. Kirken, mod N. V., ligger 
2 1 I A Mil N. N. V. for Thisted. Jorderne ere højtliggende med brat Affald 




Hanstholm Fyr med Hansted Kirke. 



til Kysten, saaledes Pynten Roshage, Jyllands nordvestligste Spids, og 
Helshage; Agerjorden er sandmuldet med Kalk til Underlag, men over 
Halvdelen a'f Arealet er dækket af Hede. Gennem Sognet gaar Landevejen 
fra Thisted til Hansted. • 

Fladeindholdet 1896: 2843 Td. Ld., hvoraf 170 besaaede (deraf med Rug 
64, Byg 25, Havre 53, Blandsæd til Modenh. 5, Kartofler 23), Afgræsn. 202, Kær og 
Fælleder 522, Heder 1930, Veje og Byggegr. 19 Td. Kreatur hold 1898: 35 Heste. 
138 Stkr. Hornkv. (deraf 79 Køer), 561 Faar og 64 Svin. Ager og Engs Hartk. 
1895: 20 Td.; 9 Selvejergaarde med 16, 17 Huse med 4 Td. Hrtk. og 30 jord- 
løse Huse. Befolkningen, */i 1890: 245 (1801: 124, 1840: 163, 1860: 171, 
1880: 193), boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virksomh., 
49 af Jordbrug, 105 af Fisken, 13 af Industri, 14 af Handel, 7 af Skibsfart, 6 af 
andre Erhverv, 18 af deres Midler, og 2 vare under Fattig v. 

I Sognet Byerne: Hansted med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 
1898), Hotel, Strandkontrollørbolig og Hanstholm Fyr, et hvidt, elektrisk 
Lynfyr (hvert 10. Sekund Trelyn), der vises fra et 72 F. højt, ottekantet 
Taarn af Granit; Flammens Højde o. Havet er 209 F., 66 M., Lysvidden 
5 Mil; men Lysevnen er l2 J / 2 Mil, og Lysningen kan ses omtr. 20 Mil 
borte. Ved Fyret er der Fyrmesterbolig, Signal- og Telegrafstation samt 



Hillerslev Herred. — Rær, Hansted og Vigsø Sogne. 235 

Taagesignal (to Sirener) og Fare-Signalstation for Fiskere. Byen Nørby. 
Hanstedmølle Huse (to i Rær S.). Gaarddal, . Huse. Ved Roshage Hansi- 
holm (Hanstedholm) Redningsstation. Gaarden Baadsgd. 

Fiskeriet har stor Betydning. Ifl. Fiskeriberetningen 1897-98 var der paa 
Hanstholm (Rær, Vigsø og Hansted S.) 80 Fiskere, der med 15 aabne 
Havbaade og 5 1 mindre Baade fiskede — især Kuller, Torsk og Flynder, 
men ogsaa Makrel, Sild og Hummer — for en Værdi af 30,913 Kr. 

Hansted S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, 
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 
under 5. Udskrivningskr.' 559. Lægd. Kirken tilhører en Del af Beboerne. 

Den lille Kirke, der bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N., er oprindl. 
opf. i romansk Tid af hugne Granitkvadre, men for største Delen ombygget 1862 
med Benyttelse af det gamle Materiale; samtidig opfertes Vaabenhuset, af Mursten. 
Norddøren er bevaret; et oprindl. Vindue ses i Koret; Korbuen er ogsaa oprin- 
delelig. Kirken har Bjælkeloft. Paa Skibets Sydside er der paa en Sten indhugget 
et Skib. Altertavle i Empirestil med et nyere Maleri (den korsfæstede), af Wermer. 
Granitdøbefont med to Løver paa Kummen. Ny Prædikestol. Klokken bæres af to 
Piller paa Korets Ostmur. 

Hanstholm (Rær, Hansted og Vigsø Sogne) har tidligere været en O, der har 
været skilt fra det ovrige Land ved et Sund, som strakte sig fra Lønnerup Vig over 
Hillerslev og Kaastrup til Tved, hvor det delte sig i to Arme, en, der gik mod N. 
over Vigsø til Havet, medens den anden gik S. om Holmen mod V. I Lavningen, 
som tydelig ses, skal der være fundet Rav og Østersskaller, et Skibsanker m. m. 
Baadsgaard, der ligger paa Sydsiden af Hanstholmen, har sit Navn af, at der derfra 
i gamle Dage var Overfart til Thy. 

Hanstholm Fyr er opf. 1843 som det første Linsefyr i Danmark; 1887-89 blev 
det omdannet til elektrisk Fyr, det eneste i Danmark (for 262,000 Kr.; det gamle 
Linsefyr blev anbragt i Fornæs Fyr). Fyret, der tændtes første Gang 18 / 10 18S9, 
er det stærkest lysende Fyr i Landet ; Lysstyrken er 20 Mill. Spermacetlys. 

Vigsø Sogn, Anneks til Rær, omgives af dette, Tved, Enklaver af 
Hillerslev S. og Hjardemaal Sogn samt Vesterhavet (Vigsø Bugt). Kirken, 
mod N. V., ligger 2 Mil N. for Thisted. De i Midten højtliggende, mod 
N. brat skraanende Jorder ere skarpsandede ; over Halvdelen af Arealet dækkes 
af Hede. 

Fladeindholdet 1896: 3108 Td. Ld., hvoraf 337 besaaede (deraf med Rug 153, 
Byg 27, Havre 123, Kartofler 33), Afgræsn. 532, Brak, Eng m. m. 158, Moser 46, 
Kær og Fælleder 178, Heder 1701, Flyvesand 24, Stenmarker m. m. 46, Veje og 
Byggegr- 86 Td. Kreaturhold 1898: 35 Heste, 302 Stkr. Hornkv. (deraf 136 
Køer), 953Faar og 118 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 44 Td.; 14 Selvejer- 
gaarde med 32, 30 Huse med 11 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 
»/, 1890: 254 (1801: 209, 1840: 233, 1860: 213, 1880: 236), boede i 53 Gaarde og 
Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomh., 175 af Jordbrug, 19 af Fiskeri, 
24 af Industri, 11 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 6 
vare under Fattigvæs. 

I Sognet Byerne: Vigsø med Kirke, Skole, Handelsetablissement, Rednings- 
station og Statstelefonstation ; Bjerre. Gaarde og Huse: Rosholm, Hessel- 
dal, Tovsgd., Ny- og Gi. Overgd., Krægpøth, Votborg, Søborg, Rolighed, 
Degnebakke. Om Fiskenet se ovfr. 

Vigsø S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, 
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 
under 5. Udskrivningskr.' 561. Lægd. Kirken tilhører Beboerne. 

Den lille Kirke (ifl. D. Atl. i sin Tid kaldet St. Peders Kapel) bestaar af Skib 
og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opf. af Limsten og ved senere 
Ombygninger af Mursten, hvoraf ogsaa den halvrunde Korbue er; Vaabenhuset, 



236 Thisted Amt. 

fra Slutn. af 19. Aarh., er af Mursten. Norddoren kan spores; i Koret findes et Par 
oprindl. Vinduer. Kirken har fladt Bjælkeloft. Altertavlen er en Træflade med et for- 
gyldt Kors; Prædikestol fra Beg. af 18. Aarh. Romansk Granitdobefont. I Koret 
Epitafium over Matti. Pedersen Hum til Vang, f 1778. Klokken, der hænger mellem 
et Par murede Piller ved Vestgavlen, er fra 1500. I Vaabenhuset nogle Ligsten. 

Ifl. D. Atl. (V S. 444) har der i Sognet ligget en Kongsgaard Vig. Thorkel Myg 
skedede 1406 til Dronn. Margrethe den Rettighed, han kunde have i den Gaard Wigh 
og Wighs Fang med tilliggende Gods og 5 Gaarde, som fordum kaldtes Sæthrichs 
Gods i Thy. En endnu ældre Gaard, Søborg i Thy, nævnt i et Dokum. af 1418, an- 
tages ogsaa at have ligget her. 

Om Skudehandelen fra Vigsø paa Norge, se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 215, 219 
og 247. Under Krigen 1807-14 var der Kornmagasiner her til Norges Proviantering. 

Nors Sogn omgives af Hansted Sogn, Annekset Tved, Hillerslev Sogn, 
Hundborg Hrd. (Skinnerup S.), 0.- og V.-Vandet Sogne samt Vesterhavet. 
Kirken, mod S. 0., ligger 1 Mil N. for Thisted. De højtliggende, mod 0. 
jævnt skraanende, mod V. mere bakkede Jorder (højeste Punkt Isbjærg, 
179. F., 56 M.) ere for Agerjordens Vedk. muldede, med Underlag af 
Hvidler og Kridt; men omtr. 1 / 3 af Arealet dækkes af Hede og Klitter. 
I Sognet ligger en Del af den 1900 anlagte, 1255 Td. Ld. store Sta tsp Ian tage 
Tved samt flere Søer, saaledes Blegso, omtr. 70 Td. Ld., Tormaal, 25 Td. 
Ld., Hykjær 25 Td. Ld., Sokland og største Delen af den 900 Td. Ld. 
store Nors So. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Hansted. 

Fladeindholdet 1896: 6865 Td. Ld., hvoraf 1397 besaaede (deraf med Rug 300, 
Byg 213, Havre 532, Bælgsæd 37, Blandsæd til Modenh. 156, Grentf. 8, Kartofler 
120, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 1492, Heslæt, Brak, Eng m. m. 527, Have 7, Moser 
66, Kær og Fælleder 12, Heder 2380, Flyvesand 642, Stenmarker m. m. 118, Veje 
ogByggegr. 109, Vandareal m. m. 114 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste, 1113 
Stk. Hornkv. (deraf 471 Køer), 1415 Faar og 354 Svin. Ager og Engs Hartk. 
1895: 260 Td.; 64 Selvejergaarde med 223, 88 Huse med 37 Td. Hrtk. og 6 jord- 
løse Huse. Befolkningen, */» 1890: 806(1801: 511, 1840: 596, 1860: 729, 
1880: 853), boede i 172 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksom- 
hed, 568 af Jordbr., 16 af Fiskeri, 112 af Industri, 8 af Handel, 22 af forsk. 
Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Nors med Kirke, Præstegd., Skole og Biskole, For- 
samlingshus (opf. 1875), Missionshus (opf. 1896) og 2 Moller (Nors og 
Vindbjærg) ; Vorring ; Hinding med Skole. Lek , Nors Havreland og 
Skaaruphede, Huse. Hovedgaarden Søgaard har 1 8 1 / 2 Td. Hrtk., 700 
Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 400 Hede og Klit, Resten Ager. Andre Gaarde: 
Øster- Skaarup, Skibs tedgd., Diggaard, Øregd., Neder- Hindinggaar de, m.m. 

Nors S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev- 
Hundborg Hrd. 's Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og Læge- 
distr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
563. Lægd. Kirken tilhører Beboerne. 

Kirken (se Vignetten S. 231) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus 
mod N. og Kapel ved Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne 
Granitkvadre. Taarnet, med firsidet, pyramideformet Tag, er ligeledes af Granit, efter 
Sigende ombygget 1796 af Materiale fra den nedbrudte Torup Kirke (dens Kirke- 
gaard ses endnu). Paa flere Sten i Taarnet er der indhugget Figurer (deribl. et 
Vaabcn med Tavlbrædt), ligesom der i Kirkens Ydermure er indsat Ligsten, deribl. 
en fra tidlig Middelalder (se Løffler, Gravst. PI. XII). Norddoren og nogle af 
de oprindl. Vinduer ere bevarede; i Vestgavlen en Granitportal. Vaabenhuset (tid- 
ligere hvælvet) er af Munkesten. Skib og Kor, hvis Bue bæres af profilerede Gesim- 
ser, have fladt Loft. Kapellet (tidligere Sakristi), med Hvælving og blindingsprydet 
Gavl, er væsentlig af Granit. Kirkens Sydside er til Dels ombygget 1890*91. 
Alterbord af Granit med Relikviegemme ; Altertavlen i en romansk Ramme (Arkitekt: 



Hillerslev Herred. — Nors og Tved Sogne. 237 

F. Uldall) er malet 1884 af A. Dorph (Opstandelsen). Prædikestol i Renæssancestil. 
Romansk Granitdobefont med Kumme i Firkløverform. I Kapellet staar en af et for- 
gyldt Gitter omgiven Kiste; paa Væggen hænger et Epitafium over Oberst Thorn. 
Thomsen til Ullerupgd., f 1749. Under Kapellet er der Gravhvælving, hvori ere 
begravede flere af Søgaards Ejere. Series pastorum. 

Søgaard ejedes 1400 af en Fru Kirsten, 1482 af Lars Johansen Rod, 1494 af 
Niels Rod, 1516 af Anne Ovesdatter, Lars Johansens Efterleverske, og hendes 
Sønner Joh. og Ove Lauridsen og Svigersøn Erik Spend, sidstnævntes Enke Fru 
Anne 1540, hendes Søn Anders Spend 1536, Ove Lauridsen Rød 1541, Hans Ovesen 
Rod 1572, Niels Stygge 1568 (ved Rettertingsdom af 1604 tildømtes den Mogens 
Juel, f 1605, som Kautionist for den dav. Ejer Niels Stygge), Christen Prip 1609, 
hvis Søn Iver Prip 1625 solgte S. til Otte Lunov, men 1627 købte den tilbage for 
atter 1629 at sælge den, nu til Chrf. Gersdorff. Siden tilhørte den Erik Juel og 
efter ham Jørgen Lykke (da 28 Td. Hrtk.). 1701 blev den (21 Td. Hrtk.) af Mette 
Olufsdatter, si. Assessor Henr. Jørgensens til Visborggd., tilskødet Provsten i Refs 
Hrd. Peder Nielsen, f 1719, hvis Enke Martha Andersdatter Lyngby 1724 solgte S. 
til Bertel Langballe til Nebel, f 1744. Derefter beboedes den af Bønderfolk og blev 
delt; 1805 blev den atter samlet. Senere ejedes den i mange Aar af P. Holst; 
1883 gik den for 130,000 Kr. over til Sønnen Christen S. H., som nogle Aar efter 
mageskiftede den til Jens Nielsen fra Mors; kort efter gik den over til Sagfører 
O. Lykke i Thisted, der 1897 solgte den for 100,000 Kr. til de nuv. Ejere Hagensen 
til Ullerupgd. og Svend Boyer af Skinnerup. — Hovedbygningen, een Længe 
af Grundmur, er opf. 1858. V. for den nuv. Gaard ses Antydning af Grave, lige- 
som der skal være fundet Bygningsrester, der tyde paa, at Gaarden er brændt. 

Mogens Borre i Hinding nævnes 1468. 1599 oplod Claus Mund til Kongen sin 
Hustru Kirsten Harbous Arvegods, Worminggaard i Nors S. 

Den i D. Atl. omtalte St. Eline Sten — en Helleristningssten fra Oldtiden med 
skaalformede Fordybninger — findes næppe mere. 

S. for Nors er fredlyst en Gravhøj, Thorshøj. 

Egnen er rig paa de for Kridtlagene (særlig hvor disse træde nær til Overfladen) 
ejendommelige Jordfaldshuller (se S. 198), der staa i Forbindelse med underjordiske 
Huler (smlgn. Karstdannelsen i Østerrig). Det er disse Jordfaldshuller, der bevirke 
de mærkelige Fænomener ved den dybe, fiskerige Nors Sø (45 F. o. Havet), paa 
hvis Bund, ligesom ved Strandkanten, der findes saadanne Huller, der virke som 
underjordiske Hæverter, saa at Søen snart kan være næsten udtørret, snart, naar 
de underjordiske Kanaler tilstoppes, kan have en saa høj Vandstand, at de omlig- 
gende Jorder oversvømmes. I 19. Aarh. ere flere Dele af Søen, der har gaaet helt 
op til Kirkegaarden, og som siden 1835 har Afløb (Nors Aa) til Vesterhavet gennem 
en gravet Rende, tørlagte. 

Tved Sogn, Anneks til Nors, omgives af dette, Hillerslev, Kaastrup, 
Hundstrup, Hjardemaal, Vigsø, Rær og Hansted Sogne. Kirken, omtr. 
midt i Sognet, ligger 1 */ 2 Mil N. for Thisted. De højtliggende og bakkede 
Jorder (Rosbjærg, 157 E., 49 M.) ere i det hele stærkt sandblandede; den 
vestl. Del er opfyldt af Hede og Flyvesand; mod 0., hvor Storaa lober, 
findes en større Kærstrækning, hvori Gasbjærg, 39 F., en helt jævn, omtr. 
2 Td. Ld. stor, mulddækket Kridtbakke, ligger. En Del af Statsplantagen 
Tved (se S. 236). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Hansted. 

Fladeindholdet 1896: 3765 Td. Ld., hvoraf 756 besaaede (deraf med Rug 
259, Byg 126, Havre 228, Bælgsæd 23, Blands. til Modenh. 35, Grontf. 10, Kar- 
tofler 72), Afgræsn. 974, Høslæt, Brak, Eng m. m. 509, Haver 3, Moser 123, Kær og 
Fælleder 99, Heder 981, Flyvesand 241, Veje og Byggegr. 73, Vandareal 5 Td. 
Kreaturhold 1898: 114 Heste, 565 Stkr. Hornkvæg (deraf 234 Koer), 969 Faar 
og 184 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 105 Td.; 29 Selvejergaarde med 83, 4§ 
Huse med 20 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, l /i 1890: 402 (1801: 
252, 1840: 332, 1860: 361, 1880: 358), boede i 89 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 
levede af immat. Virksomh., 292 af Jordbr., 23 af Industri, 10 af Handel, 32 af 
forsk. Daglcjervirks., 18 af deres Midler, og 13 vare under Fattig v. 

I Sognet Tved Kirke med Skole, ved Landevejen, og Byerne: Sønderby 



238 Thisted Amt. 

og Nørby, begge ved Landevejen ; desuden en Del af Ballerum (Resten i 
Kaastrup S.) med Skole og Molle. Havrchmd, Gde. og Huse. Gaarde: 
Smedegaarde y Skjelsgaard med Mølle, Langgaard, Kjærgaard m. m. 

Tved S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 562. 
Lægd. Kirken tilhorer nogle Privatmænd. 

Kirken, ejendommeligt beliggende i Klitten, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod 
V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre 
paa Sokkel med Skraakant. Flere af de oprindl. Vinduer og Nord- og Syddøren (sidste 
tilmuret) ere bevarede. Taarnet med Pyramidetag, forneden væsentlig af Granit, for- 
oven af Mursten (med Aarst. 1773 og 1799 samt Bogstaverne PKD B.), og Vaaben- 
huset, af Mursten, ere senere Tilbygninger. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft. 
Alterbord af Granit med Relikviegemme. Altertavle i Renæssancestil fra 1686; 
Prædikestol fra 17. Aarh. Romansk Granitdebefont med Dyre- og Planteornamenter 
paa Kummen. To Gravtræer i Taarnrummet med rige Udskæringer, ere nu for- 
svundne. I Vaabenhusets Gulv to romanske Ligsten med Korsflgurer. Klokke fra 
1498. (Se 111. Tid 5 / 12 1875). 

Skjelsgaard tilhørte 1429 Vestervig Kloster. — Kjærgaard i Tved nævnes 1462. — 
1660 nævnes Laur. Lunov til Søndertved. 

Vester- Vandet Sogn omgives af Annekset Ø.-Vandet og Nors Sogn 
samt Vesterhavet og Hundborg Hrd. (Vang, Enklave af Hundborg S., 
Sjørring og Thorsted S.). Kirken, mod S. 0., ligger l 1 /* Mil N. V. for 
Thisted. De mod 0. temmelig højtliggende, mod V. skraanende Jorder ere 
sandede med Lerblanding, paa sine Steder med Rødler, Kalk og Al i Under- 
laget. I Sognet ligger den 603 Td. Ld. store Vilsbøl Statsplantage, anlagt 

1892 paa et Kalkbjærg med Klitter, og en Del af Statsplantagen Vandet 
(se S. 251) samt en Del af Nors Sø (se S. 237) og det meste af Vester- 

Vandet Sø 1 , omtr. 650 Td. Ld. Store Strækninger mod V. dækkes af 

Hede og Klit. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Klitmøller. 

Fladeindholdet 1896: 6259 Td. Ld., hvoraf 688 besaaede (deraf med Rug 119, 
Byg 101, Havre 275, Bælgsæd 10, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 69, Grøntf. 3, 
Kartofler 95, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 636, Høslæt, Brak, Eng m. m. 452, Haver 
7, Skov 605, ubevokset 200, Kær og Fælleder 106, Heder 1420, Flyvesand 2009, 
Stenmarker 82, Veje og Byggegr. 54 Td. Kreaturhold 1898: 117. Heste, 624 
Stkr. Hornkv. (deraf 286 Køer), og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 127 
Td.; 23 Selvejergaarde med 100, 88 Huse med 21 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. 
Befolkningen, »/, 1890: 788 (1801: 575, 1840: 712, 1860: 672, 1880:709), bo- 
ede i 156 Gaarde og Huse; Erhverv: 43 levede af immat. Virksomhed, 259 af 
Jordbr., 256 af Fiskeri, 78 Industri, 33 af Handel, 26 af Skibsfart, 54 af forsk. 
Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Vester- Vandet, ved Landevejen, med Kirke; Ager- 
holm med Præstegd., Skole, Mølle og Statstelefonstation ; Fiskerlejet og 
Ladepladsen Klitmøller — 1. Febr. 1890: 98 Huse og 461 Indb. ^1 80 1 : 
336, 1880: 372) — , beliggende ved en lille Bugt af Havet ved det frem- 
springende Punkt Ørhage, med Kirke, Skole, Stampemølle, Vandmølle, Bade- 
hotel, Toldassistentbolig, Redningsstation, Fare-Signalstation for Fiskere 
og Statstelefonstation; ved Klitmøller staar en Baake; paa Ørhage „Klit- 
møller Ledefyr". Tørvekjær Huse, Bleghule, Huse. Skaarupgaard har 1 6 J / 4 
Td. Hrtk. (deraf omtr. 6 i Ø.-Vandet og Nors S.), omtr. 250 Td. Ld. Ager, 
100 Td. Ld. Hede ved Gaarden og en Del Klit i Statsplantagen V.-Vandet. 
Andre Gaarde: Nebel, Vilsbøl, Tanderup, Tøf ting, Engholm, m. m. Over- 
plantorboligen Søholt i Vilsbøl Plantage. 

Fiskeriet beskæftigede ifl. Fiskeriberetn. 1897-9S 102 Fiskere, der med 



Hillerslev Herred. — Tved og Vester- Vandet Sogne. 239 

14 aabne Havbaade og 60 mindre Baade fiskede (Kuller, Torsk, Helleflynder, 
Makrel og Hummer) for en Værdi af 23,546 Kr. 

V.-Vandet S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hillerslev- 
Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og 
Lægedistr. , 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskriv- 
ningskr.' 567. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne. 

Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor (udv. ud i eet. 
men indv. adskilte ved Korbuens Mur) med Apsis og Vaabenhus mod S. Den ældste 
Del, Skib og Kor med Apsis, er fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en 
profileret Sokkel (Vestgavlen er dog af Mursten). Skibet har Bjælkeloft, Koret og 
Apsis Hvælvinger (ommurede i Nutiden). Af Norddøren og de oprindl. Vinduer 
findes kun faa Spor; Syddøren er bevaret i det senere, af Mursten tilbyggede Vaa- 
benhus. Flere Sten i Murene have fordybede Mærker (en Sten med Triskele, se 
Løffler, Uds. osv. S. 22). Smukt Alterbord af Granit med en mægtig Dækplade 
(se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 242). Ny, udskaaren Altertavle i romansk Stil fra 1882 
(efter Tegn. af Arkit. Uldall). Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. 
I Skibet to Lysekroner, den ene fra 1552 er en Kopi (Originalen i Nationalmus.), 
den anden ophængt over Bertel Langballe til Nebel, f 1744, og Hustru, af deres 




Højgruppe ved Vester-Vandet. 

Børn. 1 Apsis Marmorligsten med Portrætfigurer over Kjeld Krabbe til Nebel, f 1550, 
Hustru og Søn Jak. K. I Korbuen Mindetavle over Mikkel Langballe til Nebel, 
f 1711, og Hustru. I Koret Epitafium over Provst Peder Knudsen Riber, f 1765, og 
Hustru. Klokken, i en Træstabel paa Kirkegaarden, er stobt 1462 til „St. Nicolai 
Kirke i Vestervandvid, da Johs. Torkildsen var Sognepræst". Paa Kirkegaarden Lig- 
sten over Provst Nicolai Eeg, f 1819, og Hustru. 

Klitmøller Kirke, der bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod S., er opf. 1871-72 
af røde Mursten væsentlig i Spidsbuestil efter Tegn. af Murermester Hyldahl, Thisted. 
Altertavlen (Christus stiller Stormen) er malet og skænket af Dronn. Louise. Messing- 
alterstagerne ere 1589 skænkede til Thisted Kirke af Anders Nielsen og Hustru 
Maren Griis; Døbefadet er ogsaa fra Thisted Kirke. Paa Kirkegaarden Mindesmærke 
over Barken Slejpners Besætning og 4 Fiskere, der druknede Nov. 1892. 

Nebel, tidligere en Hovedgaard, blev 1376 af Biskop Svend af Børglum og en 
Del Riddere og udnævnte Voldgiftsmænd tilkendt Ebbe Strangesens Enke Elina og 
benævnes da Nybbyl (Suhms Hist. af Danm. XIV. S. 31 flg.). Imidlertid angives N. og- 
saa at have været Stamsædet for den Slægt Friis, der forte et paa en Bjælke siddende 
Egern, idet Ratlof Friis, der levede 1334, hans Søn Johan F. 1370, dennes Son Ratlof 
F., f 1463, og hans Son Godske F., f 1495, skulle have ejet den. 1546 nævnes 
Kjeld Krabbe til N., der vilde fratage Vester-Vandet Kirke St. Nicolaus Mølle. Senere 
ejedes den af den ødsle Fru Elsebe Skram, Esge Billes, men 1633 var den delt i 
to Gaarde, Vester N. og Øster N., og blev da af Gunde Lange solgt til Niels Harbou, 
f 1649, hvis Enke Anne Lunov ejede N. endnu 1667. Datteren Ingeborg Harbou 



240 Thisted Amt. 

ægtede en Kornet Joh. Addesen v. Buchfcldt. der 1675 solgte N., maaske til Mikkel 
Langballe, som ejede Gaarden 1682 og 1708 skodede N. Sædegaard (11 Td. Hrtk.) 
til sin Son Bertel L., f 1744, hvis Son Student Hans Nic. L. 1746 skodede N. (for- 
medelst Sandflugt modereret til 7 Td. Hrtk.) med 2 Huse for 300 Rd. til Provsten 
Peder Knudsen Riber, f 1765, hvis Enke Petronelle Kirst. Soltoft 1779 solgte N. 
(11 Td. Hrtk.) for 1500 Rd. til sin Broder Johs. Chr. Soltoft. 1791 ejedes den af 
Jens Christensen Soegaard, der 1792 ved Auktion solgte den for 1800 Rd til Peder 
Taabel. 

Nebel, Vilsbøl og Agersbøl vare Byer, der ere blevne odelagte af Sandflugten. 

Fra Klitmoller, der med sine Møller ligger ejendommeligt mellem Klitterne, har 
der i sin Tid været drevet betydelig Skudehandel (se S. 204). Det første Aktstykke, 
hvori denne Handel omtales, er en Ansøgning fra K. og Strandmændene paa Hanst- 
holm af 1665, hvorefter Handelen bevilges dem ifl. kgl. Brev af 24 / 9 1666. Denne 
Handel, især paa Hamburg og Norge, var i sin Tid lige saa stor, om ikke større 
end den, der dreves fra Thisted. Endnu 1769 havde K. 13 Skuder, ved Beg. af 19. 
Aarh. var der 7, 1841 6, og nu er Handelen helt ophort; hvad der især gjorde det 
af med den, var forst Krigen 1807-14 og dernæst Aggerkanalens Aabning, da det 
blev ulige lettere at føre Varerne til Thisted (se anførte Artikel i Saml. til i Hist 
3. R. I S. 211 flg.). J 

Ved Vester- Vandet er der fredlyst 16 anselige Gravhøje; 9 af dem udgøre en 
særdeles smuk samlet Gruppe, 3 andre ligge paa Række tæt sammen. 

Øster-Vandet Sogn, Anneks til V.-Vandet, omgives af dette og Nors 
Sogn samt af Hundborg Hrd. (Skinnerup og Torsted S.). Kirken, midt i 
Sognet, ligger 3 / 4 Mil N. V. for Thisted. De særlig mod N. noget højt- 
liggende Jorder ere for det meste sandblandede, ofte med Ler. Nogen Hede 
mod S.; lidt af Statsplantagen Vandet (se S. 251). Gennem Sognet gaar 
Landevejen fra Thisted til Klitmøller. 

Fladeindholdet 1896: 1966 Td. Ld., hvoraf 679 besaaede (deraf med Rug 118, 
Byg 71, Havre 291, Boghvede 28, Bælgsæd 6, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed 
89, Kartofler 51, andre Rodfr. 17), Afgræsn. 548, Høslæt, Brak, Eng m. m. 255, Skov 
31, Heder 392, Flyvesand 36, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreatur hold 1898: 
70 Heste, 412 Stkr. Hornkvæg (deraf 122 Køer), 637 Faar og 92 Svin. Ager o* 
Engs Hartk. 1895: 113 Td.; 16 Selvejergaarde med 106, 22 Huse med 7 Td. Hrtk. 
og 2 jordløse Huse. Befolkningen, l j t 1890: 234 (1801: 134, 1840: 167, 
1860: 205, 1880: 258), boede i 41 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede at 
immat. Virksomhed, 120 af Jordbr., 5 af Gartneri, 48 af Industri, 1 af Handel, 44 
af forsk. Daglejervirks., og 6 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Øster- Vandet, ved Landevejen, med Kirke og Skole. 
Holme, Gde. ; Hjardalshuse. Sandgaarde. 

Ø.-Vandet S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de 
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 
566. Lægd, Kirken tilhører nogle Privatmænd. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra 
romansk Tid af hugne Granitkvadre (Gavlene ere dog nu af Mursten). Syddøren er 
bevaret, Norddoren tilmuret; der er Spor af de oprindl. Vinduer paa Nordsiden. 
Vaabenhuset, af Mursten, er senere tilbygget. Kirken har Bjælkeloft. Alterbilledet 
(Kopi af C. Blochs: Opstandelsen, i Jakobskirke, Kbh.) er malet 1899 af A.C.An- 
dersen i Thisted. Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet en 
Lysekrone fra 1797. Klokken hænger i en Stabel ved Vestgavlcn. I Korgavlen en 
middelalderlig Ligsten med Kors og en menneskelig Figur paa hver Side. 

Ved Ø.-Vandec er fredlyst den 10 F. høje Vigshøj. 

Hillerslev Sogn omgives af Nors og Tved Sogne, Annekset Kaastrup, 
Hundstrup, Sennels Sogn og Hundborg Hrd. (Thisted Landdistr. og Køb- 
stadjorder og Skinnerup S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 3 / 4 Mil X. N. 0. 
for Thisted. De overvejende højtliggende og bakkede Jorder (Højbjærg, 157 



Hillerslev Herred. — Vester- Vandet, Øster-Vandet og Hillerslev Sogne. 241 

F., Kløvenhoj, 156 F., 49 M.) ere meget forskellige, dog er Kalk og Ler 
fremtrædende Bestanddele. Gennem Sognet løber Storaa. Til Sognet høre 
et Par Enklaver mod N. mellem Hjardemaal og Vigsø Sogne. Gennem 
den østl. Del gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted. 

Fladeindholdet 1896: 5921 Td. Ld., hvoraf 2346 besaaede (deraf med Rug 347, 
Byg 460, Havre 894, Bælgsæd 59, Freavl 7, Blandsæd til Modenh. 281, Grøntf. 27, Kar- 
tofler 208, andre Rodfr. 61), Afgræsn. 1279, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1194, Haver 12, 
Skov 10, Moser 261, Kær og Fælleder 94, Heder 509, Flyvesand 85, Stenmarker 
m. m. 7, Veje og Byggegr. 107, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold 1898: 401 
Heste, 1776 Stkr. Hornkv. (deraf 770 Køer), 1473 Faar og 740 Svin. Ager og Engs 
Hartk. 1895: 384 Td.; 109 Selvejergaarde med 328, 158 Huse med 52 Td. Hrtk. 
og 26 jordløse Huse. Befolkningen, >/i 1890: 1320(1801: 684, 1840: 978, 1860: 
1187, 1880: 1370), boede i 300 Gaarde og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. 










Hillerslev Kirke. 



Virksomh., 998 af Jordbrug, 7 af Fiskeri, 176 af Industri. 2 al Handel, 31 af forsk. 
Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Store Hillerslev (1250: Hyldæslef, 1406: Hildersløvæ) 
med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri; Lille Hillerslev \ Skovsted 
med Skole; Kjeldsirup med Dobbeltskole og Fattiggaard for Hillerslev- 
Kaastrup Komm. (Plads for 25 Lemmer); Brund. Kanstrupgde., Kortegde., 
Jensbygde.y Odders/iede, Gd., Kappelgd., Kilsgd., Engbjærggd. , Melgd., 
Skovstedlund, Gd. Bro Vandmølle, ved Landevejen. Dyssemølle. 

Hillerslev S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hillerslev- 
Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og Læge- 
distr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
554. Lægd. Kirken tilhører Beboerne. 

Den anselige, høje Kirke, fordum indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor 
med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra 

Trap: Danmark, 3.Udg. IV. 16 



242 Thisted Amt. 

romansk Tid af hugne Granitkvadre. De oprindelige Vinduer ses paa Nordsiden 
(se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 265); begge Dørene ere bevarede, Norddoren til- 
muret. Skib og Kor have Bjælkeloft. Særlig interessant er Apsis, hvis udv. Mur 
ved Halvsojler og Lissener deles i 5 Felter, som hvert sluttes af 2 Rundbuer; paa 
Grund af Brostfældighed blev Apsis ombygget 1886 (Arkitekt: F. Uldall). Granit- 
korbuen har et Mandehoved under den profilerede Gesims. Ved en Restauration 
1890-91 (Arkitekt: Wiinholt) blev bl. a. Sydmuren omsat. Det anselige Taarn, med 
blindingsprydcdc Gavle, forneden af raa og huggen Kamp, foroven af Munkesten 
(ligesom Trappetaarnet mod N.), er tilføjet i den senere Middelalder; det tidligere 
hvælvede Underrum har ind til Skibet haft en hoj Spidsbue. Granitalterbordet be- 
staar af en rund Pille, over hvilken en mægtig Dækplade. Altertavlen er i Barokstil 
(i Skibet hænger Midtpartiet af en katolsk Tavle i gotisk Stil, ligesom flere Figurer 
fra samme findes i Kirken). Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil. Et Gitter 
i s. Stil med udskaarne Figurer af Peter og Paulus skiller Skibet fra Koret. Den 
Store Klokke har Iver Krabbe til Albæk, Befalingsmand paa Mariager Kloster, ladet 
støbe 1641. I Taarnets Mure sidder et Par middelalderlige Ligsten, deriblandt en 
med Kors og adeligt Skjold, den ældste hidtil kendte (vistnok fra Midten af 13. 
Aarh.), der bærer et saadant; tillige har den Runeskrift og Munkebogstaver med 
Navnene Thorkil og Margrethe (se TJiorsen, Runemindesmærker II S. 201 , Løffler, 
Gravst. S. 15 og PI. XII, og Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 113). 

Kirken blev 1454 af Chr. I overladt til Mariager Kloster, og den tilhørte det længe 
efter. Aar 1631 og 1634 omtales den som meget brøstfældig. 

Hiller slevhus (se Vald. Jrdb., udg. af O. Nielsen, S. 123) var tidligere et Slot, 
der (1406 og 1408) tillige med Orum Slot forlenedes af Dronn. Margrethe til Niels 
Strangesen; 1423 var Hr. Henr. Knudsen Gyldenstierne Høvedsmand paa denne Borg, 
der sagtens er ødelagt under de følgende Bondeoprør. Stedet, hvor den har staaet, 
paavises endnu tæt ved Hillerslev i et Voldsted, „Store Vold" elier „Margrethe- 
vold"; det bestaar af en større og en mindre Banke, adskilte ved og omgivne af 
sidt Engdrag. 

Kortegaard ejedes 1491 af Børglumbispen. 

I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved St. Hillerslev de 3 „Galgehoje rf 
(tidligere har der været en 4. „Galgehøj"), og ved Lille H. den 10 F. høje „Ting- 
høj", hvorved Herredstinget muligt har været holdt (ved Sønderby i Tved Sogn 
ligger dog ogsaa en „Tinghøj"). 

Kaastmp Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Hillersley, omgives 
af dette, Hundstrup og Tved Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil 
N. N. 0. for Thisted. De temmelig jævne Jorder ere ret gode, muldlerede. 
Gennem Sognet løber Storaa med dens Biaa Lilleaa. Mod N. har Sognet 
et Enklave. 

Fladeindholdet 1896: 1253 Td. Ld., hvoraf 340 besaaede (deraf med Rug 45, 
Byg 76, Havre 132, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 42, Kartofler 24, andre 
Rodfr. 7), Afgræsning 239, Høslæt, Brak, Eng m. m. 355, Moser 70, Kær og Fæl- 
leder 81, Heder 133, Veje og Byggegr. 26, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 
1898: 84 Heste, 346 Stk. Hornkvæg (deraf 140 Køer), 358 Faar og 116 Svin. Ager 
og Engs Hartk. 1895: 79 Td.; 14 Selvejergaarde med 68, 23 Huse med 6 Td. 
Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, */ 2 1890: 206 (1801: 167, 1840: 165, 
1860: 179, 1880: 201), boede i 41 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. 
Virksomhed, 129 af Jordbr., 28 af Industri, 17 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 
5 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Kaastrup med Kirke og Skole; en Del af Balierum. 
Gaarde: Nedergd. (10 5 / 8 Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 200 Eng og Hede, 
Resten Ager), Bisgd., Kirkegd. og Knakkegd. Kaastmp Mølle. 

Kaastrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de 
samme Distrikter, Lands- og Folkqtingskr. som dette samt under 5. 
Udskrivningskr.' 564. Lægd Kirken tilhorer Sogncbeboerne. 

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, samt Vaabcnhus mod S. Skib og Kor 
ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre; Murene ere senere forhøjede med 3-4 



Hilterslcv Herred. — Hillerslev, Kaastrup og Sennels Sogne. 243 

Skifter af Mursten. I Korets Østmur et oprindl., nu tilmuret Vindue, i dets Sydmur 
en Sten med et Menneskehoved i Relief (se Løffler, Gravst. PI. XIII); Skib og Kor 
have fladt Loft. Alterbord af Granit, med Relikviegemme. Altertavle i Renæssancestil, 
med en 1900 malet Kopi af C. Blochs Vandringen til Emaus. Granitdøbefont. Præ- 
dikestol og Stolestader fra Chr. V's Tid. Stort Krucifiks paa Nordvæggen. Foran 
Alteret Ligsten over Slotsskriver paa Ørum Slot og Ejer af Nedergaard Anders 
Pedersen, f 1665. 

Kirken herte i ældre Tid til Mariager Kloster; 1630 omtales den som meget brøst- 
fældig; 1633 udgik Kongebrev om, at den efter endt Reparation (bekostet af Kirkerne 
i Vendelbo Stift) skulde vedligeholdes af sine egne Midler. 

Nedergaard var tidligere en Hovedgaard, der 1490 ejedes af Jep og Lasse Bild 
og, som det synes, 1568 af Eiler Lykke. Se under Kirken. 

Sennels Sogn omgives af Hillerslev Sogn, Hundborg Hrd. (Thisted 
Landdistr.) og Limfjorden med Lønnerup Fjord, hvis yderste Del kaldes 
Hovsorhavn. Kirken, mod S. , ligger 3 / 4 Mil 0. for Thisted. De især 
mod 0. højtliggende Jorder (Hov Aas, 140 F., 44 M.) ere meget forskel- 
lige, dog i det hele frugtbare. Lidt Skov. Gennem den nordvestl. Del 
gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted. 

Fladeindholdet 1896: 3950 Td. Ld., hvoraf 1766 besaaede (deraf med Rug 232, 
Byg 349, Havre 696, Spergel 13, Blandsæd til Modenh. 115, Grontf. 24, Kartofler 
289, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 925, Heslæt, Brak, Eng m. m. 655, Haver 20. Skov 
100, ubevokset 49, Kær og Fælleder 46, Heder 231, Stenmarker m. m. 69, Veje og 
Byggegr. 88 Td. Kreatur hold 1898: 253 Heste, 1217 Stk. Hornkv. (deraf 570 Køer), 
879 Faar, 654 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 288 Td.; 55 Selvejer- 
gaarde med 254, 80 Huse med 34 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, */„ 
1890:885(1801: 416, 1840: 619, 1860: 765, 1880: 890), boede i 183 Gaarde og 
Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed., 564 af Jordbr., 43 af Fisken, 
105 af Industri, 2 af Handel, 17 af Skibsfart, 69 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres 
Midler, og 34 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Sennels (1406: Sælnæs, 1446 : Seels) med Præstegd., 
Skole og Biskole, Forsamlingshus (opf. 1886) og Sparekasse (opr. 11 / 6 
1879; sl / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 65,245 Kr., Rentef. 
4 pCt., Reservefonden 3981 Kr., Antal af Konti 371); Hav, ved Lønnerup 
Vig, med Skole ; Malle (1406: Malgh) ; Hundal Hovedgaarden Ullerup- 
gaard har 18 5 / 8 Td. Hrtk., 187 Td. Ld., hvoraf 46 Eng, 1 Skov, Resten 
Ager. Hovedgaarden Nørre- Ullerupgaard har 1 7 l / 4t Td . Hrtk. , 160 Td . 
Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager. Gaarden Momtoft har 29 Td. Hrtk., 
305 Td. Ld.. hvoraf 25 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Gadegd. (8 3 / 4 
Td. Hrtk., 94 Td. Ld.), Hundalsbakkegd., Knudegaard, m. m. 

Sennels S. , en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg 
Hrd. 's Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- 
og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 555. Lægd. Kirken til- 
hører nogle Privatmænd uden for Sognet. 

Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., 
Vaabenhus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk 
Tid af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Taarnet, fra den senere Middel- 
alder, er af Mursten. Skibet har fladt Loft; Kor, Taarnrum, Sakristi og Vaabenhus 
ere overhvælvede. Alterbord af Granit med Relikviegemme, hvori en Blyæske med 
en Pergamentstrimmel med Paaskrift fra 1728 og Præsten Friedenreiehs Navn. Alter- 
tavle og Prædikestol udskaarne i Barokstil. Romansk Granitdobefont med klover- 
bladformet Kumme med Planteornamenter, samt Rebsnoninger og Menneskehoveder 
paa Foden. I Skibet to Messinglysekroner fra 1703 og 1761. I Sakristiet, under 
hvilket Begravelse for Ullerupgd. 's Ejere, et Krucifiks; et lignende, men storre. hænger 
over Korbuen. I Skib og Kor findes Kalkmalerier fra omtr. 1500, restaur. 18S5 
(se Magn. reterstn. Kalkm. S. 43). 

16* 



244 Thisted Amt. 

Ullerup hed oprindl. Vollerupgaard og tilhorte 1458 Niels Pallesen Kirt, der 1459 
solgte sin Gaard „Oppogrund" i Sennels S. til Dueholm Kloster. U. tilfaldt derefter 
hans Son Henning K. 1511, hvis Enke Karen Eriksdatter Levenbalk ogsaa ejede 
Gaarden. Deres eneste Son druknede i Skjern Aa. 1543 ejedes U. af en vis Thomes 
Madsen og 1580 af Christen Basse. En flg. Ejer var Hans Dyre, f 1655, med hvis 
Datter Karen D. Niels Arenfeldt tilgiftede sig Gaarden. Deres Datter Anne Arenfeldt, 
Claus Pors' Efterleverske, fik 1668 af sin Moder Skode paa U. (128 Td. Hrtk.), som 
hun endnu ejede 1674. Deres Sonner Claus Herluf og Hans Axel Pors trættedes 
om Gaarden, som de delte i Nerre- og Sonder-U. I den første (22 Td. Hrtk.) fik 
Enevold Berregaard m. fl. 1681 Indforsel for 893 Rd., C. H. Pors skyldte dem, og 
Berregaard solgte 1713 halve U. (32 og 137 Td. Hrtk.) for 6508 Rd.- til Mour. Konig 
Lælius, f 1732, hvis Enke Anne Elisabeth Hofgaard 1733 ægtede Kapt. Thomas 
Thomsen, f 1749; Enken døde 1755, hvorefter N.-U. med Tiender og Gods (35, 
48 og 217 Td. Hrtk.) ifl. Testam. kom til hans Broder Justitsr. Jorgen Thomsen, af 
hvis Fallitbo Lars Toft til S.-U. 1756 købte N.-U. for 14,498 Rd. Sonder-U. ejedes 
1694 af Chr. Mortensen Lælius, 1701 af Enken Kirsten Lauridsdatter, 1733 af Søn- 
nen Kancellir. Morten Lælius, hvis Opbudsbo 1740 solgte S.-U. (32, 10 og 200 Td. 
Hrtk.) for 10,500 Rd. til Lars Andersen Hviid, senere Kommercer., som før 1750 
solgte den til Lars Toft, f 1773, der 1756 atter samlede U. Efter Enkens Dod 1774 
kom U. til Kancellir. Nic. Toft, der 1801 bortsolgte en stor Del af Bøndergodset og 
1802 solgte U. (66, 108 og 452 Td. Hrtk.) for 110,000 Rd. til Justitsr. Poul Marcussen 
til Klæstrup. Senere har den været ejet af Familien Wad, fra hvilken den (44 
Td. Hrtk.) ved Auktion 1838 købtes for 18,500 Rd. af Hagensen, i hvis Families 
Eje den endnu er; nuv. Ejer er P. Hagensens Søn, N. Hagensen. — Hovedbygningen, 
opf. i 19. Aarh., er i eet Stokv. 

Den nuv. Nerre-Ullerupgd. er udskilt fra UDerupgd. af P. Hagensen og solgt 
1878 for 120,000 Kr. til Sønnen M. H., hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen 
er opf. 1876 i eet Stokv. med Kvist til begge Sider og takkede Gavle. 

Momtoft ejedes 1662 af Fru Karen Dyre. 1681 blev den (12 Td. Hrtk.) og lidt 
Gods af Hans Axel Pors pantsat for 692 Rd. til Dr. Laur. Foss og 1691 solgt til 
Amtsforvalter Jens Hansen i Thisted, der 1698 transporterede den til Peder Tho- 
masen. 1710 blev den ved Auktion solgt til Simon Lund, som 1712 solgte den til 
Sr. Poul Olesen Drasbech i Klitmøller, f 1721, der 1717 overdrog den til sin Svi- 
gersøn Anders Nielsen Raaer, f 1727, hvis Enke Heile Poulsdatter 1728 ægtede 
Mikkel Sørensen, f 1743, som 1742 solgte M. (10 Td. Hrtk.) for 1200 Rd. til Poul 
Jensen Tofting, f 1753; 1751 var M. atter en Bondegaard under Ullerupgd., men 
1802 blev den af Justitsr. Poul Marcussen solgt til Kancellir. Nic. Toft for 28,750 
Rd. Derefter har den været ejet af Neergaard, Breinholt, Refsgaard og fra 1868 af 
den nuv. Ejer »F. Juul Poulsen, der købte den for 50,000 Rd. — Hovedbygningen 
er opf. 1800. 

Malle var 1406 en Gaard, der havde tilhørt Gevert Berlin, hvis Svigersøn Mogens 
Villadsen da solgte den til Dron. Margrethe. — 1486 nævnes Bordsgaard i Sennels 
S. — I Hov laa fordum en større Gaard, Hovgaard, der 1504 tilhørte Iver Nielsen, 
men siden af Thomes Roed blev afhændet til Okloster. 

Ved Malle er der fredlyst en Gravhøj, „Eshøj", ved Hov en anden. I Sognet 
er der to Langdysser. Paa Knudsbjærg, tæt ved Limfjorden, er der opsamlet 
flere hundrede Oldsager af Flint, væsentlig fra den yngre Stenalder; der maa her 
have været en gennem længere Tid benyttet Boplads. 

Hov (Ho) Sogn, mulig det samme som Sennels Sogn, mulig et særskilt Sogn, 
nævnes 1471 og 1486. 

Hundstrup Sogn, paa Østholmen, omgives af Annekserne Østerild og 
Hjardemaal , Tved , Kaastrup og Hillerslev Sogne samt Lønnerup Fjord. 
Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1 / 2 Mil X. 0. for Thisted. De noget højt- 
liggende, temmelig jævne Jorder (Hesthøj, 73 F., 23 M.) ere gode, dog 
nogle Steder sandblandede; ved Fjorden og midt gennem Sognet, hvor 
Kløvaa (der lober gennem den lille Kuhø) lober, findes en Del Kær. 
Mod N. 0. den omtr. 50 Td. Ld. store Klastrup Sø. Gennem Sognet gaar 
Landevejen fra Aalborg til Thisted. 

Fladeindholdet 1896: 3341 Td. Ld., hvoraf 759 besaaede (deraf med Hvede 



Hillerslev Herred. — Sennels og Hundstrup Sogne. 245 

2, Rug 161, Byg 193, Havre 252, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 28, Grontf. 9. 
Kartofler 93, andre Rodfr. 17), Afgræsning 672, Høslæt, Brak, Eng m. m. 808, Haver 
10, Moser 389, Kær og Fælleder 474, Heder 128, Stenmarker m. m. 22, Veje og 
Byggegr. 54, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 856 Stk. 
Hornkvæg (deraf 453 Koer), 746 Faar, 313 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. 
1895: 175 Td.; 35 Selvejergaarde med 154, 44 Huse med 16 Td. Hrtk. og 13 jord- 
løse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 483 (1801: 336, 1840: 426, 1860: 467, 
1880: 492), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede at immat. Virk- 
somh., 365 af Jordbr., 39 af Industri, 2 af forsk. Daglejervirksomh., 13 af deres 
Midler, og 32 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Hundstrup med Kirke, Præstegd. (10 Td. Hrtk.), 
Skole og Fattiggaard for H.-Østerild-Hjardemaal Komm. (opf. 1872; PI. for 
32 Lemmer); Klas trup \ Lønnerup med Skole; Kløv. Ny -Kløv, 2 Gde., 
ved Landevejen. I Tangrimmen, den vestl. Del af Sognet, en Del Huse. 
Hovedgaarden Kjølbygaard har omtr. 32 Td. Hrtk., 400 Td. Ld., hvoraf 
100 Eng, 4 Have og Plantage, Resten Ager; til Gaarden høre Hundstrup 
Kirke, 7 /s Td. Hrtk. Fæstegods („Esdal" i Hjardemaal S.) og en Mølle. 
Desuden Hundslrupgd., 14 Td. Hrtk., Klastrupgd., m. fl. Mølle paa 
Kjølbygaards Mark. 

Hundstrup S. , een Sognekommune med Annekset Østerild, hører under 
Hillerslev-Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Læge- 
distr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
556. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kjølbygd. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og 
Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en simpel Sokkel. Taarnet, 
af Granitkvadre og Mursten, med hvælvet Underrum, er senere tilfojet, ligesom Vaa- 
benhuset. Skib og Kor have fladt Bræddeloft. Alterbord af Granit, med Relikvie- 
gemme, hvori en Blyæske med Helgenben. Altertavlen er et Maleri, Korsfæstelsen ; 
paa Rammen Fr. IV's Navnetræk og Indskr., der melder, at denne Tavle er stafferet, da 
Hr. Christen Øland var Præst. Granitdebefont. Alterstager fra 1597. Prædikestolen 
er skænket 1693 af Enevold Berregaard til Kjølbygd. og Anne Søe til Frøslcvgd. 
Epitafium af Træ over Præsten Broder Brorson, f 1755. Klokken er fra 1492. 

Kjølbygaard tilhørte 1405 Hr. Christiern Nielsen, der førte Vinranke-Munkernes 
Vaaben, 1460 hans Søn Hr. Niels Christiernsen og 1487 dennes Son Niels Nielsen; 
senere tilhørte den Kjeld Krabbe til Nebel, hvis Datter Helvig ejede Gaarden 1595 
og 1624. Efter hendes Død kom den til hendes Broderdatter Anne Krabbe, g. m. 
Gunde Lange, og derefter til disses Sønner Hans, Kjeld, Niels og Lukas L., hvilken 
sidste ejede K. 1668. Dog havde Fru Dorte Daa alt 1666 faaet Indførsel i K. og 
Gods (38 og 71 Td. Hrtk.) for 4400 Rd., som deres Fader var hendes afg. Ægte- 
fælle Gregers Krabbe skyldig. Dennes Svigersøn Holger Trolle solgte den 1679 
til Søren Jensen, men dog skrev ovennævnte Niels Lange sig endnu 1681 til K. 
1698 ejedes den af Enevold Berregaard, senere Justitsr. og Borgmester i Thisted 
(f 1731); han fik 1726, da han blev adlet, K. med Tiender og Gods (34, 98 og 
368 Td. Hrtk.) oprettet til et Stamhus. Han efterfulgtes af Sønnen, Konferensr. 
Chr. B. til Borreby, f 1750, der 1741 henlagde Veslosgd. under Stamhuset, dennes 
Son Justitiarius i Højesteret, Geheimekonferensr. Villum B., f 1769, dennes Søn 
Kmhr. Fr. B., f 1805, som 1797 fik Lov til at sælge Stamhuset og substituere det 
med en Fideikommiskapital. Dets gamle Hartkornstilliggende var 780 Td. ; 1777 taks- 
eredes K. til 34, Bøndergodset 382, Tiender 154, Mollesk. 15. 1804 blev K. med 
Tiender og Gods (27, 130 og 143 Td. Hrtk.) af Berregaard solgt til hans forrige 
Forvalter Chr. Overgaard, f 1807. Derefter ejedes den af Birkedommer Vorlemann 
og Schønau. 1833 blev K. købt af Hans Schou til Abildgaard; senere Ejere have 
været Lange og A. Karll, hvilken sidste købte den 1855 for 90,000 Rd. og atter 
solgte den 1875 for 210,000 Kr. til Herredsfuldm. H. R. Andersen (f 1894), hvis 
Enke nu ejer den. — Den hvide, 70 Al. lange, to Stokv. høje, grundmurede Hoved- 
bygning, med Granittrappe op til Beletagen, er opf. ved Midten af 18. Aarh, af 
Villum Berregaard; i den store Havesal findes to Marmorkamiuer med legemsstore 
oliemalede Portrætter af Borgm. Enev. Berregaard og Hustru Anne Søe; desuden 



146 Thisted Amt. 



findes i andre Værelser Silketapetcr fra omtr. 1750, Loftsmalerier af fransk Skole, 
m. m. 

Klastrup (Clawstrup) var 1440 en Hovedgaard (dengang liggende i Hjardemaal 
S-), som Mette Jensdatter, Hr. Lyder Kabels Enke, gav til Dueholm Kloster. 

Gsterild Sogn, paa Østholmen, Anneks til Hundstrup, omgives af dette, 
det andet Anneks Hjardemaal, V. Han-Hrd. (Tommerby og Veslos S.) og den 
inddæmmede Veslos Vejle med Østerild Fjord. Kirken mod S. 0., ligger l 1 /* 
Mil N. 0. for Thisted. De lavtliggende og jævne Jorder ere meget forskel- 
lige, bedst mod S., mindre gode mod N., hvor der er en Del Hede, hvoraf dog 
meget er beplantet; Østerild Staisplanlage , 1285 Td. Ld., anl. 1888. 
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted. 

Fladeindholdet 1896: 4874 Td. Ld., hvoraf 796 besaaede (deraf med Rug 
169, Byg 194, Havre 244, Blandsæd til Modenh. 42, Grontf. 10, Kartofler 120, 
andre Rodfrugter 13), Afgræsning 670, Heslæt, Brak, Eng m. m. 593, Have 6, Skov 770, 
ubevokset 537, Moser 72, Kær og Fælleder 238, Heder 1111, Veje og Byggegr. 79 
Td. Kreaturhold 1898: 144 Heste, 811 Stkr. Hornkv. (deraf 380 Keer), 1065 Faar 
og 294 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 130 Td.; 35 Selvejergaarde med 98, 
93 Huse med 29 Td. Hrtk. og 26 jordlese Huse. Befolkningen, «/ 8 1890: 720(1801: 
442, 1840: 652, 1860: 636, 1880: 745), boede i 163 Gaarde og Huse; Erhverv: 
12 levede af immat Virksomh., 389 af Jordbr., 10 af Gartneri, 23 af Fiskeri, 117 
af Industri, 31 af Handel, 102 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 14 
vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Østerild (1268: Høstrold, Hostrild), ved Landevejen, 

med Kirke, Skole, Kro, Andelsmejeri (Nordthy), Savmolle, Mølle; Vesterby ■; 

Sønderby; Havland med Mølle; Hovsør (udt. Hwosser; 137 7: Hoozhoor; 

Hoxer), med Havn; Tovsig med Skole. Havør Huse; Gaarde: Abildhave -, 

Vestergd., Spanggd., Søndergd., Dalgd., Abildgd., m. m. 

Østerild S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr/ 
557. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er 
fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Flere af de oprindelige 
Vinduer ere bevarede. Taarn og Vaabenhus ere senere tilfejede. Taarnrummet er 
overhvælvet, Skib og Kor have fladt Loft. Altertavlen er et Maleri (Nadveren) 
af Marinemaler Carstensen fra 1878. Alterbord af Granit, med Relikviegemme. Ro- 
mansk Granitdøbefont. Paa Nordmuren i Skibet et Krucifiks. 

Vestergaard ejedes 1596 af Jfr. Maren Kjeldsdatter Krabbe fra Nebel. 

Hovsør, ved den lille Indskæring Hovserhavn, der danner Indlebet til Lonnerup 
Fjord, har tidligere haft Betydning ved sin Havn. I 15. og Beg. af 16. Aarh. toge 
flere Borgere fra Thisted Bopæl der paa Grund af den gode Havn, og lang Tid var 
den Thisteds Medbejler. I et af Fred. I 1532 udstedt Privilegium (se Fr. I's Registr. S. 
302) hedder det, „at Borgerne i Haassoe i Thy skulle være skattefri i 5 Aar, efterdi 
de nu bygge og derefter byggende vorde udi Haassoe, og paa det de maatte komme 
til Næring og Bjering og opbygge samme By; de skulle og i samme næste 5 Aar 
være toldfri . . .". Denne Kebstadsret, som Byen synes at have faaet ved dette Pri- 
vilegium, blev imidlertid allerede frakendt den 1542, og Thisted blev den sejrende 
(se S. 206) ; men endnu ved Midten af 18. Aarh. var Hovsor Havn Vinterhavn for Thisted. 
I 19. Aarh. tabte den sin Betydning, efter at Thisted havde faaet sin egen Havn. 
Skibe kunne lægge til faa Favne fra Land. 

Hjardemaal Sogn, det største i Herredet og Anneks til Hundstrup, 
omgives af dette og det andet Anneks Østerild, V. Han-Hrd. (Tommerby 
og Lil S.), Vesterhavet, Vigsø Sogn, Enklaver af Hillerslev og Kaastrup 
So^ne samt Tved Sogn. Kirken, mod S. V., ligger l 3 / 4 Mil X. 0. for Thi- 
sted. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder (højeste Punkt er 1 1 6 F., 



Hillerslev Herred. — Østerild og Hjardemaal Sogne. 247 

36,5 M.) erc for Agerjordens Vedk. sandede, nogle Steder med Kalk til 
Underlag; men henved Halvdelen af Arealet er dækket af Hede og Flyve- 
sand. Paa et lavt Klitparti er den 569 Td. Ld. store Hjardemaal Statsplan- 
tage, anlagt 1894. En Del smaa Søer, hvoraf den omtr. 300 Td. Ld. store 
Voldum Sø er den største. 

'Fladeindholdet 1896: 9685 Td. Ld., hvoraf 814 besaaede (deraf med Rug 309, 
Byg 184, Havre 231, Spergel 5, Kartofler 81, andre Rodfr. 4), Afgræsn. 1009, Ho- 
slæt, Brak, Eng m. m. 1242, Moser 84, Kær og Fælleder 532, Heder 4437, Flyve- 
sand 1408, Stenmarker m. m. 20, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 94 Td. 
Kreatur hold 1898: 137 Heste, 912 Stk. Hornkvæg (deraf 330 Køer), 1756 Faar 
og 190 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: HOTd. Der var 36 Selvejergaarde med 
91, 53 Huse med 17 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, X L 1890: 511 
(1801: 410, 1840: 490, 1860: 540, 1880: 532), boede i 104 Gaarde og Huse; Er- 
hverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 394 af Jordbr., 51 af Industri, 8 af Handel, 
23 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Hjardemaal med Kirke, Skole, og Mølle; Kaase; 
Tved. Hjardemaal Klit, Gde. og Huse, med Kirke og Skole. Madsbøl, 
Huse, med Redningsstation. Gaarde: Oddersbøl, Røgildgd., Mærkedal (2 
Gde.), Blovsgde., Rimmegd., Rovsgd. 

Hjardemaal S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, 
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.' 
558. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er 
fra romansk Tid af Granitkvadre. Det hoje Taarn, hvis Overdel er af Mursten, er 
ligesom Vaabenhuset senere tilføjet. Norddøren (tilmuret) og et Par af de oprindl. 
Vinduer ere bevarede. Skib og Kor have fladt Loft. Allertavlen er et Maleri 
(Maria med Barnet) af Fru Ingemann. Granitdøbefont. Nye Kirkestole fra 188S. 
1 Koret Epitafium over Præsten Chr. Morsing, f 1673, med Portræt af ham og to 
Hustruer. I Korvæggen Ligsten over Præsten Peder Nielsen Sengelos, f 1699, og 
Laur. Jensen, f 1691 i Store Oddersbol. Klokken er fra 1513. 

Kirken i Hjardemaal Klit, indviet 27 / 10 1895, er opf. i romansk Stil af rode 
Mursten efter Tegn. af Arkitekt V. Ahlmann og bestaar af Skib og Kor og et lille 
Spir til Klokken. Kirken har Bjælkeloft. Paa Alteret staar et forgyldt Kors. Granit- 
døbefont. 

Oddersbøl ejedes ved Aar 1700 af Laur. Koch fra Vesløsgd., f 1703, hvis Datter 
Anne bragte den til sin Ægtefælle Casp. Preetzmann; 1752 tilhørte den Erik Zacharias 
Preetzmann, f 1772, der 1770 fæstede St. og L. O. (henh. 6 og 2 Td. Hrtk.) til sin 
Son Casp. Josva P., der efter sin Moders Dod 1796 arvede Gaardene, som han 1804 
skødede til sin Søn Erik Zach. P. for 2000 Rd. — Røgildgd. beboedes 1655 af Fru 
Anne Pedersdatter Bille. 

Østholmen (se S. 198) har Ira gammel Tid udgjort en Del for sig, ogsaa i gejstl. 
Henseende. „Sognepræsten paa Østholm" fik 1472 et Tingsvidne om, at i 100 Aar 
havde de 3 Sogne kun udgjort eet Pastorat (i det aalborgske Papegøjegildes Bog 
nævnes som Medlem ved Middelalderens Slutn. Hr. Jens Rod, „Sognepræst paa 
Ostholm"). I den ældste Tid var vistnok Hjardemaal Hovedsognet; efter Reforma- 
tionen blev Hjardemaal, ligesom Hundstrup- esterild, et Pastorat for sig; 20 / u 1822 
blev Hjardemaal Anneks til Hundstrup-Østerild; nu agtes det atter udskilt. 



Hundborg Herred. 

Sogne: 

Thisted Lands., S. 249. — Tilsted, S. 249. — Skinnerup, S. 250. — Sjørring, 
S. 251. — Thorsted, S. 254. — Skjoldborg, S. 2.f j. — Kallerup, S. 2JJ- — Vang 
(-Torup), S. 2j6. — Htindborg, S. 258. — Jannerup, S. 260. — Nørhaa, S. 261. 










7 undborg Herred grænser mod 
N. til Hillerslev, mod S. 
til Hassing Hrd., mod V. 
til Vesterhavet og mod 0. 
til Limfjorden (Thisted 
Bredning). Den største Ud- 
strækning fra V. til 0. er 
3, fra N. til S. 2 Mil. 
Overfladen er for det meste 
bølgeformet og noget højt- 
liggende, især i de østlige 
Dele; højeste Punkt er 
Bavnehøj, 226 F., 71 M.; 
den vestl. Del, med store 
f&S Klitstrækninger, har enkelte 
isolerede Bakker, som Torne- 
bakke, 91 F., 29 M. Jor- 
forskellig- 
Del stærkt 
sandede med Underlag af 
Kalk, blandet med Ler. Nogle smaa Vandløb søge ud til Limfjorden. Skov- 
arealet er 2343 Td. Ld., deraf en Del af Vandet Statsplantage og Nystrup, 
Torup og Stenbjærg Statsplantager. M. H. t. Frugtbarheden hører det til 
Amtets middelgode Herreder (ved Matr. gnmstl. 23 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). 
Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Thisted Købstad) 
41,347 Td. Ld. (4, u □ Mil, 227, 95 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs 
Hartk. var */, 1895 1531 Td. og Folketallet l /, 1890 7274 (1801: 
3271, 1840: 4375, 1860: 5685, 1880: 6593). I Herredet ligger Købstaden 
Thisted. I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Hillerslev Hrd. 
(undtagen Nørhaa, der hører til Hassing-Refs Hrd. 's Provsti), i verdsl. Hens. 
hører det under Hillerslev-Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion og Amtets 2. Forligs- 
kreds. 

Hundborg Hrd., i Vald. II's Jrdb. kaldet Hunbjærghæreth, hørte i Middelalderen 




Hundborg Herred. — Thisted Landsogn og Tilsted Sogn. 249 

til Thysyssel, senere til Orum Len og fra 1660 for største Delen til Ørum Amt; se 
for øvrigt S. 198. 

Der er i Herredet talt omtr. 830 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf knapt 20 Sten- 
grave, Resten Gravheje (omtr. 20 af disse ere Langhøje). Mindst 150 ere nu sløj- 
fede og 475 mere eller mindre forstyrrede; 1 / l 1900 vare 17 fredlyste. Monumenterne 
forekomme især i de estl. Dele (i Sjørring Sogn 190, i Hundborg Sogns ostl. 
Del omtr. 120, i Skjoldborg 95, i Kallerup 85, i Thorsted 70). 

Litt: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i H. Hrd., af C. Engel- 
hardt og Magn. Petersen, 1875. 



Thisted Landsogn (2 Dele), Anneks til Thisted Købstad, omgives af 
Thisted Købstadsjorder, Tilsted, Thorsted og Skinnerup Sogne, Hillerslev 
Hrd. (Hillerslev og Sennels S.) og Limfjorden. De noget højtliggende, bakkede 
Jorder ere frugtbare, dels sand-, dels lermuldede med Rødler og Kalk i 
Underlaget. Gennem Sognet gaa Landevejene til Klitmøller -Hansted, til 
Vorupør og til Oddesund. Det sydvestl. Hjørne berøres af Thisted-Struer 
Banen. 

Fladeindholdet 1896: 1673 Td. Ld., hvoraf 903 besaaede (deraf med Rug 138, 
Byg 168, Havre 339, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 95, Grontf. 38, Kartofler 
88, andre Rodfrugter 33), Afgræsning 417, Høslæt, Brak, Eng m. m. 297, Have 
9, Kær og Fælleder 3, Heder 6, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 
123 Heste, 677 Stkr. Hornkv. (deraf 369 Køer), 262 Faar og 317 Svin. Ager og 
Engs Hartk. 1895: 161 Td.; 47 Seivejergaarde med 135, 64 Huse med 26 Td. Hrtk. 
og 7 jordløse Huse. Befolkningen, */, 1890: 575 (1801: 241, 1840: 275, 1860: 
574, 1880: 533), boede i 114 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virk- 
somh., 393 af Jordbr., 8 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 96 af Industri, 4 af Handel, 13 af 
forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Tingsirup med Skole; Torp\ Faartofi med Skole; 
Dragsbæk. Gaarden Landlysi har 12 3 / 4 Td. Hrtk., 140 Td. Ld., hvoraf 
17 Eng, 3 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører et Teglværk (Produktion 
af Tag- og Mursten aarl. omtr. 2 l j 2 Mill. Sten). Gaarden Grønlund (paa- 
tænkt Landbrugsskole). 

Landsognet, en egen Sognekommune, der søger til Thisted Kirke, horer 
under Hillerslev-Hundborg Hrd. 's Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- 
og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskriv- 
ningskr.' 568. Lægd. 

Chr. II udstedte 1523 Kvittering til Jens Hvas, Landsdommer i Nørrejyll., paa 
1500 Mk. dansk for Torp og Torp Gods i Thy, som han betalte til Mester Lambert. 

Ved Tingstrup ligger en ualmindelig stor Langhøj fra Oldtiden, „Langdos", 
566 F. lang, indtil 48 F. bred og 7 1 /, F. høj. 

Tilsted Sogn, Anneks til Thisted, omgives af Thisted Lands., Thorsted, 
Sjørring og Skjoldborg Sogne samt Limfjorden (Thisted Bredn.). Kirken, 
omtr. midt i Sognet, ligger noget over å / 4 Mil V. S. V. for Thisted. De 
noget højtliggende, bakkede Jorder ere godt muldede, blandede med Ler og 
Grus, mod N. med Hvidler til Underlag, mod S. med Rødler. Gennem 
Sognet gaa Landevejene fra Thisted til Vilsund og Oddesund; det nord- 
vestl. Hjørne berøres af Landevejen til Vorupør og Thisted-Struer Banen. 

Fladeindholdet 1896: 1541 Td. Ld., hvoraf 800 besaaede (deraf med Hvede 20, 
Rug 100, Byg 115, Havre 337, Blandsæd til Modenh. 133, Grøntf. 12, Kartofler 3".. 



250 Thisted Amt. 

andre Rodfr. 46), Afgræsn. 377, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 268, Haver 8, Moser 6, 
Kær og Fælleder 39, Stenmarker 4, Veje og Byggcgr. 39 Td. Kreaturhold 1898: 
151 Heste, 662 Stkr. Hornkv. (deraf 277 Køer), 447 Faar og 269 Svin. Ager og 
Engs Hartk. 1895: 135 Td. ; 29 Selvejergaarde med 118, 41 Huse med 17 Td. 
Hrtk. og 6 jordlose Huse. Befolkningen, »/» 1890: 416 (1801: 210, 1840: 
241, 1860: 301, 1880: 396), boede i 78 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af 
immat. Virksomh., 350 af Jordbr.. 30 af Industri, 4 af forsk. Daglejervirksomh., 1 1 
af deres Midler, og 10 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Tilsted (1367: Tylsteth) med Kirke, Skole og 
Mølle; SUs trup med Friskole, Forsamlingshus (opf. 1873) og Mølle. En 
Gaard i Silstrup (Østergaard): lO 1 /* Td. Hrtk., 122 Td. Ld. Gaarden Kir- 
stinedal (eller Tilstedgd.). 

Tilsted S., en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.'s 
Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og 
Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 579. Lægd. Kirken til- 
hører Sognebeboerne. 

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor 
ere fra 13. Aarh. af hugne Granitkvadre; et af de oprindl., rundbuede Vinduer ses 
paa Korets Nordside (tilmuret); den oprindelige Granitkorbue er tilspidset (se Aarb. 
f. n. Oldk. 1896, S. 241). Foran den oprindelige Norddor er senere tilbygget Vaaben- 
huset, af Mursten. Altertavle fra 1896 i Renæssancestil med en Kopi af C. Blochs 
Christus i Emaus. Granitalterbord. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont 
med Bladornamenter. I Koret Epitafium over Præsten Joh. G. Schmidt, f 1791, og 
Hustru. 

Brinken ved Silstrup, der ofte danner bratte Skrænter til Limfjorden, bestaar af 
Moler og Cementsten, "hvilket forekommer ved Thisted og Løgster Bredninger. Paa 
Silstrup Bakker findes Ris og Buske, der minde om Thys oprindelige Skovvegetation. 

Paa Silstrupgaard boede 1700 Hans Axel Pors og Fru Berete Margr. Kaas. 

Skinnerup Sogn, Anneks til det resid. Kapellani i Thisted, omgives 
af Thisted Købstadsjorder og Lands., Thorsted S. og Hillerslev Hrd. (Ø.-Vandet, 
Nors og Hillerslev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 j 2 Mil N. N. V. for 
Thisted. De mod S. V. højtliggende og bakkede, i øvrigt jævne Jorder ere 
for en stor Del lerblandede Muldjorder, mod S. V. dog sandblandede. Gennem 
Sognet gaa Landevejene fra Thisted til Klitmøller og Hansted. 

Fladeindholdet 1896: 1554 Td. Ld., hvoraf 735 besaaede (deraf med Rug 
113, Byg 131, Havre 267, Bælgsæd 12, Blandsæd til Modenhed 127, Grentf. 8, 
Kartofler 45, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 509, Høslæt, Brak, Eng m. m. 267, Have 
5, Heder 8, Flyvesand 5, Veje og Byggegr. 24 Td. Kreatur hold 1898: 136 
Heste, 609 Stkr. Hornkvæg (deraf 256 Køer), 469 Faar og 292 Svin. Ager og Engs 
Hartk. 1895: 140 Td.; 37 Selvejergaarde med 127, 32 Huse med 13 Td. Hrtk. og 2 
jordløse Huse. Befolkningen, 1 j 2 1890: 363 (1801: 178, 1840: 260, 1860: 287, 
1880: 354), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virk- 
somhed, 291 af Jordbr., 42 af Industri, 6 af Handel, 5 af forsk. Daglejer virks., 7 
af deres Midler, og 3 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Skinnerup, (1365: Skyndorp), ved Landevejenes Deling, 
med Kirke, Skole og Mølle. Gaardene Idasminde {\\ l \ % Td. Hrtk.), Gades- 
minde (8 1 / 2 Td. Hrtk.), Hønbjærg, Øster- og Vester bavn. 

Skinnerup S., en egen Sognekommune, horer under Hillerslev-Hundborg 
Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- 
og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 565. Lægd. Kirken til- 
hører Beboerne og 2 Borgere i Thisted. 

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, 
med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel; 



Hundborg Herred. — Tilsted, Skinnerup og Sjorring Sogne. 



251 



Vaabenhusct, af smaa Mursten, er- senere tilbygget. Spor af de oprindl., rundbuede 
Vinduer; Syd- og Norddoren (sidste tilmuret) ere bevarede, ligesom Granitkorbuen, 
paa hvis nordlige Bue et Mandchovcd. Paa Korgavlen er indmuret en sjælden Saal- 
bænksten med 2 Lovefigurer; paa Skibets Nordside er der i Kvadrene indhugget et Par 
Dyrebilleder. Granitalterbord. Alteret, af Beton, er en Niche, hvori Thorvaldsens 
Christus af Gibs. Prædikestol i Renæssancestil (restaureret 1886). Granitdobefont. 
Ved Indgangsdøren fra Vaabenhuset ligger en romansk Ligsten med Kors. 

Sognet har tidligere været regnet til Hillerslev Hrd. Det har fra 1680, og maaske 
tidligere, været Anneks til Thisted Kapellani. 

Sjørring Sogn omgives af Annekset Thorsted, Tilsted, Skjoldborg, 
Kallerup, Hundborg og Vang Sogne samt Hillerslev Hrd. (V.-Vandet S.). 
Kirken, midt i Sognet, ved Sydøsthjørnet af den nu udtørrede Sjørring Sø, 
ligger 3 / 4 Mil V. for Thisted. De temmelig jævne Jorder ere overvejende godt 




acoite &7%vxZ .-■-- Æsk« vS« ■* V '•Ul--^'a^V- 













Sydlige og nordlige Portal i Sjorring Kirke. 

muldede, med Ler til Underlag; dog er der mod S. nogen Hede. I Sognet 
en Del af den 1883 anlagte, 607 Td. Ld. store Statsplantage Vandet 
(overgik 1897 fra Statsskov- til Klit væsenet). Gennem Sognet gaa Lande- 
vejen fra Thisted til Vorupør og Thisted-Struer Banen. 

Fladeindholdet 1896: 4438 Td. Ld. — 447 Td. indvundne ved Soudtorring — 
hvoraf 1779 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 251, Byg 217, Havre 855, Froavl 
3, Blandsæd til Modenhed 260, Grentf. 10, Kartofler 94, andre Rodfr. 84), Afgræsn. 
1196, Hoslæt, Brak m. m. 728, Have 36, Skov 66, Moser 95, Kær og Fælleder 59, 
Hegn 8, Heder 344, Stenmarker 11, Veje og Byggegr. 105, Vandareal m. m. 10 Td. 
Kreaturhold 1898: 331 Heste, 1795 Stkr. Hornkv. (deraf 825 Køer), i288 Faar, 
601 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 245 Td. ; 64 Selvejergaarde med 
206, 130 Huse med 39 Td. Hrtk. og 32 jordlose Huse. Befolkningen, % 1890: 
1188(1801: 515, 1840: 675, 1860: 885, 1880: 1121), boede i 229 Gaarde og Huse; 
Erhverv: 54 levede af immat. Virksomhed, 895 af Jordbr., 122 af Industri, 25 af 
Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Sjørring (1250: Syorændæ, 1365: Sorendh, 1367: 
Sjørind) med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri, Mølle, Kro, Jærnbane-, 



252 



Thisted Amt. 



Telegraf- og Telcfonstation samt Postekspedition; Spem'ng med Skole; 
Næstrup med Skole; Dollerup \ Skaarup med Skole. Gaarden Sønder- 
Nordenioft har 12 7 / 8 Td. Hrtk., 147 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 17 1 /* Hede, 
5 / 4 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Nørre- Nordentoft (10 Td.), Rosvang 
med Teglværk og Sjørring- Vig. 

Sjorring S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hillerslev- 
Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 
8. Landstingskr. og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 570. 
Lægd. Kirken tilhører en Privatmand. 

Kirken (se Vignetten S. 248), fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og 
Kor med Apsis samt VaabenhuS mod N. Kirken er fra romansk Tid (vistnok Midten 
af 12. Aarh.) af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel. Skib og Kor have 
Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving; Skibets Spidsgavl er af Mursten. Paa Korets 




„Bispegraven" paa Sjerring Kirkegaard. 

Nordside ses en oprindl., nu tilmuret Indgang. Norddøren, der endnu benyttes, har 
et Par sjældne fritstaaende Søjler med balusterformede Skafter, hvis Forbilleder maa 
søges i den hedenske Træarkitektur; Syddøren, genopsat 1875 samtidig med Syd- 
murens Restauration, har to Par, ligeledes fritstaaende Søjler (se Løffler, Uds. o. d. 
Kirkeb. S. 21, og Uldall, i Aarb. f. n. Oldk. 1897 S. 244 fig.). Paa hver Side af den 
halvrunde Granitkorbue er der en Niche. Apsis og Skibets Nordside ombyggedes 
1890 (Arkit.: F. Uldall). Det hvælvede Vaabenhus i gotisk Stil, af Munkesten (over- 
kalket), er fra den senere Middelalder. Et Taarn, ved Vestgavlen, fra samme Tid, 
er senere blevet nedbrudt. Altertavle i Renæssancestil fra 1640 med Malerier (Nad- 
veren og Korsfæstelsen). Prædikestol fra samme Tid, med Malerier. Granitdobe- 
font. I Korgulvet Ligsten over Præsten Jens Christensen Spcnd, f 1654, og Hustru 
(deres Epitafium hænger i Koret), i Skibsgulvet Ligsten over Mogens Villadsen, 
f 1677. Klokken, fra 1478, hænger mellem et Par murede Piller ved Vestgavlen. 

Paa Kirkegaarden findes den saakaldte Bispegrav, der bestaar af to parallelt 
liggende, prismedanncde Kampesten ; paa den enes Skraaflader er der udhugget en 
kvindelig Helgen og en Bisp i fuld Ornat; mellem de to Sten ligger en flad Sten. 
paa hvilken ses bl. a. et Kors og en ulæselig Indskrift; for hver af Enderne af de 



Hundborg Herred. — Sjerring Sogn. 253 

prismedannede Sten staar en rektangulær Sten bl. a. med Kors. Sagnet har ment, 
at Gravmindet dækker over en Borglumbisp, der led Skibbrud i Vesterhavet, eller 
over en engelsk Bisp, der led Skibbrud paa den sorte Dods Tid og selv bragte 
Smitten til Landet. Men Stenene synes at være fra 2. Halvdel af 12. eller Beg. af 
13. Aarh. Der har vistnok fer Midten af 18. Aarh. paa Kirkegaarden været 4 selv- 
stændige Gravminder, hvoraf de 3 senere ere blevne samlede til eet. Ved en af 
Prof. Løffler 1875 foretagen Undersøgelse fandtes der under Graven et Skelet og 
dybere nede en langt ældre Gravkiste ; tæt ved fandtes Rester af en anden Grav (se om 
Graven og Litteraturen J. B. Løffler, i Aarb. f. n. Oldk. 1877 S. 83 flg. og Gravst. 
PI. XI og XVI). 

Den omtr. 1500 Td. Ld. store Sjørring Sø, der væsentlig laa i Sjørring og Vang 
Sogne paa et Højdedrag og omgivet af et bakket Terræn, mod V. begrænset af et 
vildt Klitlandskab, blev udtørret 1858-62 (paabegyndt af Kapt. Jagd, forestaaet af 
Ingeniør Hannemann) ved et Kanalsystem (Hovedkanalen er sine Steder 40 F. dyb 
og foroven over 120 F. bred), som ledede Vandet fra Søens vestl. Ende mod S. V. 
til Ove Sø, videre til den nu udtørrede Flade Sø og derfra ud i Limfjorden Q. for 
Agger; ved ihærdigt Arbejde, navnlig af N. P. Buus (f 1886 som Bestyrer af Ros- 
vang, under hvilken en stor Del af den udtørrede Sø ligger), er Arealet efterhaanden 
forvandlet til meget frugtbart England. I Søen laa flere Holme, saaledes Raastrup 




Holm og Færgeborgholm (om den sidste se Vang S.). Den mindre Sperring Sø, S. 
for Sjørring, er bleven udtørret 1878. 

Seens Omgivelser ere rige paa historiske Minder. Ved den ©sti. Ende ligger et 
af Landets største og mærkeligste Voldsteder, de 1885 fredlyste Sjørring Volde. 
Her har ved Beg. af Middelalderen staaet en anselig Kongsgaard. I Knytlingesaga 
fortælles, at Knud den hellige en kort Tid opholdt sig her („at Sævarendæ") 1086 
paa Flugten fra Vendsyssel, og at Oprørerne derfor odelagde Borgen. /Elnoth fortæller 
imidlertid intet om Flugten til Sjørring, men siger, at Kongen lod sine Mænd gaa 
til Aggersborg, medens han selv tog ind paa det S. 178 nævnte Biskopstorp (se H. 
Olrik, i Hist. Tidsskr. 6. R. IV S. 247 flg.). Derfor kan Kongsgaarden i Sj. dog 
godt være bleven stormet 1086 (se ndfr. om de ved Voldstedet fundne Vaaben). I 
Vald. Jordb. nævnes Stedet („Syorændæ") blandt Krongodset. Ellers vides intet om 
Stedets Historie (1365 solgte Poul, Niels, Jens, Anders, Laurens og Peder Glob 
„Sjørendh" til Vald. Atterdag). — Det imponerende, ret vel bevarede Voldsted, hvis 
Anlæg mulig skriver sig fra Oldtidens Slutn., er halvt anlagt i en naturlig Hojde, 
halvt paa opfyldt Mosegrund; kun mod N. og delvis mod O. var det landfast, i 
©vrigt omgivet af Sø eller Mose. Den firkantede Borgbanke med stejle Sider (omtr. 
21 F. høj og ved Foden 1 15 — 20 F. lang og bred) er ved brede, dybe Grave skilt fra den 
omgivende, indtil 24 F. høje Voldkrans. Denne Krans er til Dels en naturlig Banke; 
kun den nordl. og ©sti. Vold ere nu sammenhængende, den sydl. har vistnok tidli- 
gere hængt sammen dermed, den vestl. har altid været særskilt; gennem Gabene 



254 Thisted Amt. 

mod X. V. og S. V. har Soen tidligere haft Adgang, saa at der var en indre, vaad 
Grav; Voldkransens sydostl. Hjerne er i ny Tid odelagt ved Landevejens Anlæg. 
Ved to Dæmninger mod V. og S. O. var Borgbanken forbunden med Voldkransen ; 
over den sydostl. Dæmning forte Vejen fra Banken gennem en Indskæring i Volden 
ud over en af Pælcrækker støttet Dæmning af Sten og Jord, der forte til de lave 
Bakkestrøg mod S. Ved en Undersøgelse 1876, hvorved der fandtes Rester af denne 
Dæmning, og Pælerækken blottedes, fandtes ligesom ved tidligere Undersøgelser uden 
for Voldstedet mange Oldsager: Sværd, Okser, Spyd, Stigbøjler, Hestesko, Nogler 
osv., fra Beg. af Middelalderen. Spor af Murrester har man derimod aldrig truffet 
paa Voldstedet; Bygningerne have vel været af Træ, og efter Borgens Odelæggelse 
er der vel ikke opf. nogen ny Bvgning (se A. C. Fabricius, i Antiqv. Tidsskr. 1846- 
48, S. 181 flg., og V. Boye, i Nationaltid. 27 / 6 og 10 / 8 1893). 

Ved Søens Udtørring fandt man ved Haastrup Holm Grundmure af en stor Byg- 
ning af store, rode Mursten dybt under Søens tidligere Overflade (efter andres Sigende 
hidrøre disse Sten fra en med Mursten ladet Baad, der sank her 1790). — Ogsaa i 
Sperring Sø ligger paa en tidligere Holm (i sin Tid tæt beboet af Fugle) et af Grave 
omgivet Voldsted, „Søgaardsborg* '. Søgaard blev 1418 af Hr. Jens Skram til Tod- 
bøl solgt til Bispestolen i Børglum. 

Næstrup tilhørte 1630 Fru Anne Lykke og hendes Søn Mogens Sehested. 

Nordentoft (hvor den i Kæmpevisen omtalte Ebbe Skammelsen, der dræbte sin 
Fæstemø og sin Broder, skal have boet), i 15. Aarh. „Norringtoft", tilhørte Hr. Niels 
Strangesen og kom efter hans Død (før 1435) til Vestervig Kloster. Dog synes 
hans Sonnesøn Ebbe Strangesen endnu 1493 at have gjort Fordring paa N. — En 
Hovedgaard i „Scordorp" blev 1406 af Mogens Villadsen solgt til Kronen. 

Ved Dollerup er fredlyst Gravhøjen Lille Kraghøj. 

Thorsted Sogn, Anneks til Sjørring, omgives af dette, Tilsted, Thi- 
sted Lands, og Skinnerup Sogn samt Hillerslev Hrd. (0.- og V.« Vandet 
S.). Kirken, midt i Sognet, ligger */i MH V. N. V. for Thisted. De højtlig- 
gende, temmelig jævne Jorder (højeste Punkt Thorshøj, 177 F., 56 M.) ere 
for det meste godt muldede, dog nogle Steder lettere og stærkt sandede, 
med Underlag af Sand og Grus ; mod N. og V. nogen Hede ; en Del af 
Statsplantagen Vandet (se S. 251). 

Fladeindholdet 1896: 1558 Td. Ld., hvoraf 588 besaaede (deraf med Rug 
94, Byg 50, Havre 262, Frøavl 3, Bælgsæd 4, Spergel 4, Blandsæd til Modenhed 
75, Grontf. 25, Kartofler 33, andre Rodf. 37), Afgræsn. 360, Høslæt, Brak, Eng 
m. m. 224, Haver 7, Skov 139, Moser 7, Heder 209, Veje og Byggegr. 24 Td. 
Kreatur hold 1898: 90 Heste, 467 Stkr. Hornkv. (deraf 174 Køer), 393 Faar og 
114 Svin. Ager og Engs Hartk. 1896: 92 Td.; 25 Selvejergaarde med 82, 28 Huse 
med 10 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, »/s 1 890: 301 (1801: 
150, 1840: 206, 1860: 237, 1880: 301), boede i 61. Gaarde og Huse; Erhverv: 
13 levede af immat. Virksomhed, 209 af Jordbr., 35 af Industri, 7 af forsk. Daglejer- 
virks., 9 af deres Midler, og 28 vare under Fattig v. 

I Sognet Byen: ITiorsted med Kirke, Skole, Friskole og Fattiggaard 
for Sjørring-Th. Komm. (opf. 1885, Plads for 22 Lemmer). Gaarden 
Ludvigsborg. Klatmølle. 
. Thorsted S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
569. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod S. Skib 
og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel 
(det øverste af Vestgavlen er af Mursten). Skib og Kor have Bjælkeloft, Apsis en 
senere indbygget Hvælving. Nogle af de oprindl. Vinduer og begge Dørene ere be- 
varede (Norddøren tilmuret). Vaabenhuset, af Mursten paa en Granitsokkel, er senere 
tilføjet. Altertavlen er et 1890 malet Billede af Milton Jensen (Christus stiller Stormen). 
Granitdøbefont. Prædikestol fra omtr. 1700.. — Hl. D. AU. skal der ved Kirken have 
været en Barfred. 



Hundborg Herred. — Sjorring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup Sogne. 255 

Skjoldborg Sogn omgives af Annekset Kallerup, Sjorring og Tilsted 
Sogne, Limfjorden (Thisted Bredn., Vilsund) og Hassing Hrd. (Stagstrup 
og Snedsted S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil S. V. for Thi- 
sted. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende gode, sand- og 
lermuldede, med Ler og Mergel til Underlag. Gennem Sognet gaa Lande- 
vejene fra Thisted til Vilsund og Oddesund. 

Fladeindholdet 1896: 2390 Td. Ld., hvoraf 1048 besaaede (deraf med Rug 145, 
Byg 143, Havre 516, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 137, Grøntf. 11, Kartofler 
57, andre. Rodfr. 34), Afgræsn. 623, Høslæt, Brak, Eng m. m. 456, Have 14, Skov 19, 
Moser 11, Kær og Fælleder 44, Hegn 10, Heder 109, Stenmarker 7, Veje og 
Byggegrunde 52, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 183 Heste, 842 
Stkr. Hornkv. (deraf 356 Keer), 718 Faar og 344 Svin. Ager og Engs Hartk. 
1895: 167 Td.; 46 Selvejergaarde med 142, 92 Huse med 25 Td. Hrtk. og 14 jord- 
løse Huse. Befolkningen, l / 2 1890: 748 (1801: 403, 1840: 536, 1860: 642, 1880: 
739), boede i 149 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomh., 499 
af Jordbrug, 7 af Fiskeri, 106 af Industri, 33 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 
21 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv. 

I Sognet Skjoldborg Kirke, ved Oddesundsvejen, og tæt derved Skolen og 
„Todbøl Hospital" (opr. 1740 af Amtsforvalter Cl. Caspergaard og Hustru, 
med et Hus til 4 fattige Enker) samt Mølle. Byerne: Nørre- Skjoldborg, 
med Præstegd. og Teglværk, og Sønder- Skjoldborg, ved Oddesundsvejen; 
Møgelvang, ved s. Vej, med Fattiggaard for Sk.-Kallerup Komm. (opf. 
1884, Plads for 27 Lemmer) og Maskinfabrik; Aas, ved Vilsundsvejen. 
Vilsund vestre Side, hvortil Færgefart fra Vilsund østre Side, Bakkegaard, 
Kro med Markedsplads (Marked i Apr. og Juli) og Statstelefonstation. 
Gaarde: Støvring, Brydevig, m. m. 

Skjoldborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev- 
Hundborg Hrd. 's Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., S. 
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 577. Lægd. 
Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjæl- 
keloft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant 
(paa Nordsiden af Skibet et oprindl., rundbuet Vindue); men Kirken er undergaaet 
store Forandringer, bl. a. vistnok forlænget mod V. I den senere Middelalder er der 
opf. et Taarn, dels af Kamp fra den nedbrudte Vestgavl, dels af Mursten ; den ovre 
Del skal være bleven nedbrudt i 18. Aarh. og erstattet med et Bindingsværksspir; 
men dette er ogsaa forsvundet, og Taarnmurene staa nu kun i Skibets Højde (Spor 
af Hvælving); paa Vestgavlen staar: 1790. Foran den oprindl. Norddør er Vaaben- 
huset, af Mursten i romansk Stil (Arkit.: Uldall), opf. 1886 (det ældre var til Dels 
af Bindingsværk). Kirken restaureredes 1898. I Nordmuren er indsat en romansk 
Ligsten med et Kors og 3 Vinduesoverliggere. Paa Alteret et forgyldt Kors. Messing- 
alterstagerne ere skænkede 1647 af Iver Kaas til Ulstrup og Fru Sophie Krag. 
Romansk Granitdobefont i Kløverform; Døbefad fra 1599. Prædikestol fra 18. Aarh. 
Ligsten over Oberstlieutn. Erik Zach. v. Kahlen til Todbol, f 1726. Series pastorum. 

Ved Sønder-Skjoldborg er der fredlyst 9 til Dels ret anselige Gravhøje, og ved 
Møgelvang 2 Gravhoje. 

Historikeren Jac. Langebek er født »/, 1710 i Skjoldborg Præstegd. 

Kallerup Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Skjoldborg, omgives 
af dette, Sjorring og Hundborg Sogne samt Hassing Hrd. (Snedsted S.). 
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil S. V. for Thisted. De højtlig- 
gende, bakkede Jorder ere ret gode, sand- og lermuldede, med Sand o r 
Grus i Underlaget. Gennem Sognet gaar Thisted-Struer Banen. 



256 Thisted Amt. 

Fladeindholdet 1896: 1151 Td. Ld., hvoraf 432 besaaede (deraf med Rug 87, 
Byg 47, Havre 254, Blandsæd til Modenhed 18, Kartoner 14, andre Rodfr. 11), Af- 
græsning 313, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 212, Moser 48, Kær og Fælleder 29, 
Heder 95, Veje og Byggegr. 20 Td. Kreaturhold 1898: 75 Heste, 390 Stkr. 
Hornkv. (deraf 136 Koer), 363 Faar og 97 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 
59 Td. ; 16 Selvejergaarde med 47, 2 Arvefæstegd. med 5, 20 Huse med 6 Td. 
Hrtk. og 7 jordlose Huse. Befolkningen, »/* 1890: 221, (1801: 74, 1840: 146, 
1860: 184, 1880: 191), boede i 42 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af 
immat. Virksomh., 191 af Jordbrug, 8 af Industri, 4 af Handel, 4 af deres Midler, 
og 1 var under Fattigv. 

I Sognet Byen Kallerup med Kirke og Skole. Todbøl, Gde. , med 
Jærnbanehpl. og Teglværk. Gaarde: Store-Todbøl, Hornstrup. 

Kallerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 
578. Lægd. Kirken tilhører nogle af Sognebeboerne. 

Den lille, hejtliggende Kirke (overkalket) bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus 
mod N. Skib og Kor ere dels af raa og huggen Granit, dels af Mursten. Skib og 
Kor have Bjælkeloft; Korbuen er rund; paa Kirkens Nordside en Sten med et Mande- 
hoved. Vaabenhuset er (i Stedet for et ældre) opf. 1897. Nyt Alterbord med Kors. 
Granitdobefont paa en muret Fod. Prædikestol fra nyere Tid. Af en Trætavle i 
Koret ses, at Bispen Henr. Bornemann 1688 „har befordret denne v fer hans Tid 
ganske forfaldne Kirkes Reparation". Ligsten over Forvalter paa Todbol Niels 
Sørensen, f 1763. Klokken, der hænger, mellem et Par murede Piller 0. for Koret, 
er uden Indskr., fra 15. Aarh. 

Todbøl ejedes i 13. og 14. Aarh. af Slægten Glob, saaledes 1348 af Hr. Niels 
Glob, med hvis Datter Else den kom til Hr. Jens Skram. Fru Else levede endnu 
1424. Senere kom T. under Bispen af Berglum og inddroges ved Reformationen 
under Kronen. Forskellige Adelsmænd skrev sig dog til T. — som Len eller som 
Ejendom, — saaledes 1447 Christiern Torkildsen af Slægten Due, 1481 hans Sen 
Anders Christiernsen, 1526 Enevold Stygge, med hvis Datter Anne Stygge T. kom 
til Jergen Heg, f 1589, derefter til deres Sen Christen H. 1634, dennes Sen Ove 
H., f 1628, hans Broder Jergen H., f 1656, hvis eneste Sen Mogens H. faldt 1659 
ugift ved Nyborg. T. kom saa til hans Faders Fætter Vald. Skram, f 1693, der 
1662 kebte den (46 Td. Hrtk.) med omtr. 30 Gde. og Bol af sine Medarvinger efter 
Mog. Heg. Han skedede 1675 T. til sin Sen Otte S., der 1682 solgte den til 
Læge og Forstander for Sore Skole Laur. Foss, som 1698 solgte T. til Enev. 
Berregaard, som atter 1701 afhændede den til Anne Lauridsdatter, si. Peder Brensdorphs, 
der ægtede Bertel Langballe, som 1706 solgte T. til Oberstlieutn. Erik Zach. v. 
Kahlen, f 1726, hvis Enke Marta Sabine Claudi gik- fallit, og T. (26 og 215 Td. 
Hrtk). kom saa ved Auktion til Amtsforvalter Claus Caspergaard, der meget for- 
egede og forbedrede Gaard og Gods. Hans Søn Hofjkr. Claus C. solgte den 1763 
(26 Td. Hrtk.) med Tiender (160), Bendergods (229), Stregods (85) og det saa- 
kaldte Baron Gersdorffs Gods (103) for 25,000 Rd. til Lieutn. Andr. Sommer, efter 
hvis Ded Faderen Kommercer. Niels S. arvede den. Han oprettede 1782 af T. 
(26, 160; 401, m. m., i alt 561 Td. Hrtk.) et Stamhus, der efter hans Dod 1786 
kom til Justitsr. Peder Severin Fenss, som 1793 knyttede Bodumbisgaard til 
Stamhuset, men 1799 erholdt Bevill. til at substituere Stamhuset med en Fidei- 
kommiskapital og 1804 Tilladelse til at dele Hovedgaarden i 78 Parceller. Nu er 
den sterste af Gaardene 8'/ 4 Td. Hrtk. — Af den gamle Gaards Bygninger er intet 
bevaret. Gravene omkring Gaarden kunne endnu svagt spores. I Engen „Molledam" 
S. ø. for Gaarden ligger en rund Hejning, mulig en Borgplads. 

Vang (og det tidligere Tortip Sogn, udt. Tvorup) Sogn, det storste i 
Herredet, omgives af Jannerup, Hundborg og Sjorring Sogne, Hillerslev Hrd. 
(V.-Vandet S.) og Vesterhavet. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l 1 /^ 
Mil V. N. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 
Svalhøj, 171 F., 54 M.) ere i det hele lermuldede med Ler i Underlaget og 
cre derfor, hvor Sandflugten ikke har ødelagt dem, frugtbare; men store 



Hundborg Herred. — Kallerup og Vang Sogne. 257 

Strækninger ere nu dækkede af Heder og Flyvesand. Der er dog gjort 
meget for at faa Arealet beplantet, bl. a. ligge her Statsplantagernc Torup 
og Nystrup (se nedfr.). I Sognet ligge flere smaa Søer, deribl. Vang Sø, 
omtr. 50 Td. Ld., og 7bru/> Sø, 15 Td. Ld., begge til Dels tørlagte. En 
Del af den udtørrede Sjørring Sø hører ogsaa hertil. 

Fladeindholdet 18%: 11,069 Td. Ld. (676 Td. indvundne ved Seudterring), 
hvoraf 1295 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 183, Byg 269, Havre 464,, Spergel 
5, Bælgsæd 4, Frøavl 87, Blandsæd til Modenhed 91, Kartofler 74, andre Rodfr. 
85, andre Handelspl. 13), Afgræsn. 1082, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 573 Haver 34, 
Skov 2089, ubevokset 2584, Moser 4, Kær og Fælleder 102, Hegn 13, Heder 1958, 
Flyvesand 1110, Stenmarker 31, Veje og Byggegr. 147, Vandareal m. m. 47 Td. 
Kreaturhold 1898: 223 Heste, 915 Stkr. Hornkvæg (deraf 446 Keer), 1729 Faar 
og 272 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 140 Td.; 24 Selvejergaarde med 111, 1 
Fæstegd. med 5, 81 Huse med 21 Td. Hrtk. og 32 jordlose Huse. Befolkningen, 
»/ 9 1890: 772 (1801: 382, 1840: 452, 1860: 528, 1880: 618), boede i 139 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomhed, 341 af Jordbr., 55 af Plantnings- 
arbejde, 133 af Fiskeri, 83 af Industri, 15 af Handel, 71 af forsk. Daglejervirks., 22 
af deres Midler, og 22 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Vang med Kirke, Præstegd. og Skole; Skaarhede\ 
Vangsaa, Fiskerleje, med Skole, Statstelefonstation og Raketkasteapparat ; 
lorup (1367: Thorthorp) med Fællesmejeri. Ga arden Store- Diernæs har 
23*/i Td. Hrtk., 433 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 13 Plantage, 32 Hede (i 
Hundborg S.), Resten Ager; Mølle. Færgegaard har 15 Td. Hrtk., 235 
Td. Ld., hvoraf 5 Eng (udtørret Sø), 10 Plantage, 205 Ager, Resten Have 
og Græsningsjord. Andre Gaarde : Egebaksande, Lille- Dier næsgde., Kloster gd., 
Nystrup, m. m. 

Vang S., en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd. 's 
Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr. , 8. Landstings- og 
Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 571 (Vang) og 
572 (Torup). Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor med bred Apsis samt Vaabenhus mod N. Skib, 
Kor og Apsis ere fra rom. Tid af Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel, Vaabenhuset af 
Kvadre fra den nedbrudte Kirke i Torup. De oprindl. Portaler (den sydl. tilmuret) 
og et Vindue i Apsis ere bevarede; over det sidste er indsat en Kvader med et 
Menneskehoved i Relief. Klokken hænger i et 1868 af Mursten opf. Klokkehus ved 
Apsis. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving, der skriver 
sig fra en Ombygning i Nutiden af dette Parti og til Dels Koret. Det Indre er an- 
seligt; den vide Granitkorbue bæres af Gesimser med forskellig Profil. Altertavlen, 
i Barokstil, har et ældre Maleri (den korsfæstede). Granitdobefont med Lovværks- 
ornamenter og Evangelisternes Navne, samt en Lovefigur. Prædikestol i Renæs- 
sancestil. Paa Sydvæggen Epitafium over Præsten Hans Nielsen Bang, f 1754, og 
Hustru; paa Nord væggen Mindetavle over den „for Erfarenhed i Kirurgien vidt 
beremte" Mads Badskjær eller Mads Lauridsen Vang, f 1761, og Hustru. Under 
Koret er der en tillukket Begravelse. I Vaabenhuset staar „Sjorring-Runestenen" 
(se Thorsen, Runemindesm. II S. 195). 

Diernæs var i Middelalderen en anselig Hovedgaard, som af Gunne Jensen var 
pantsat til Lydike Arildsen, der 1373 overdrog Pantet til Vald. Atterdag for 116 
Mark Solv, og 1406 blev overdraget til Dronn. Margrethe. Den tilhorer nu Fru 
Leonhard. — Ved Gaarden ligger Voldstedet Gaardstedshøj, en firsidet Banke, om- 
given af Grave. 

Færgegaard beboedes 1542 af en Fru Anne, der havde den i Leje af Gabriel 
Gyldenstierne, som 1553 tiltalte hendes Sonner Albrecht og Erik Hog, fordi de 
havde brændt og afbrudt Gaarden. 1568 nævnes en Adelsmand Jorgen Knudsen i 
Færgegaard. 1859 blev den for 38,000 Rd. købt af Baron Jorgen Rosenkrantz; 
1896 kobtes den (omtr. 92,000 Kr.) af den nuv. Ejer H. F. C. L. Madsen. — Noget 

Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 17 



258 Thisted Amt. 

S. 0. for den nuv. Gaard ligger paa en Holm i den udtørrede Sjorring So et æld- 
gammelt Voldsted, „Færgegaardsborgen" eller „Færgeborg". Til Gaarden Ege- 
baksande horer en Del af den udtørrede Sjorring So. 

Nystrup har været en Hovedgaard, der 1449 tilhorte Henrik Blik, 1478 Anders 
Blik, 1507 Henrik Blik, 1525—50 Erik Blik, dennes Døtre Inger og Anne, gifte 
henh. med Otto Lunov og Niels Lunov, sidstnævntes Son Chrf. L. 1608, Ove L., 
f 1652, Enken Christence Dyre 1668 (dengang 20 Td. Hrtk.). Endnu 1684 ejedes 
den af en Datter af disse sidste, Sophie Lunov. Allerede 1555 omtales Gaarden 
som meget ødelagt af Sandflugt (Gaarden er flyttet 2 Gange); 1769 var den en 
uprivilegeret, lille Sædegaard. 

Sognet har i det hele lidt meget af Sandflugt, og flere Byer, saaledes Rakkeby, 
skulle helt være gaaede til Grunde. Navnlig har Sandet været slemt ved det tidligere 
Torup Sogn, der nedlagdes 1794, da det til Dels var odelagt af Sand, og hvis 
Annekspræstegaard alt 1596 var flyttet 3 Gange for Sandflugtens Skyld; Torup By 
er efterhaanden flyttet længere mod 0., saa at den nu ligger ligesaa langt 0. for den 
1794 nedbrudte Kirke — hvis Ruiner endnu ses Q. for den lille Vester So, som har 
været langt større før — , som den nu ligger V. for den. I Klitten skal der have 
ligget en By, „Tveboesmænd" og „Skaarhedegaarde". Men nu er Sandflugten standset 
ved de store Tilplantninger. Hvornaar den 3227 Td. Ld. store Torup Statsplantage 
er anlagt, er uvist, da en Del af den hører til de ældste Forsøgsplantninger i 
Klitterne; dog menes Begyndelsen at være gjort omtr. 1815. Den nuv. Beplantning 
er begyndt 1853; største Delen af den er imidlertid først erhvervet efter 1877. 
Plantagen bestaar hovedsagelig af Sletter med mindre Klitter paa; et af de vildeste 
Partier er Bogsted Rende. For nogle Aar siden ble/ der udsat Fasaner i Plantagen, 
og de synes at trives godt. Raa vildt er begyndt at komme af sig selv. Den 1552 
Td. Ld. store Nystrup Statsplantage er anlagt 1888, dels paa Kalkbjærget Vegge- 
bjærg, dels paa mægtige Klitter, der ere opføgne 0. for dette. Fra Klitterne er der 
prægtig Udsigt over Havet. 

Ved Vang er fredlyst Gravhøjen Store Vandet Høj. 

Hundborg Sogn omgives af Annekset Jannerup, Vang, Sjørring og 
Kallerup Sogne, Hassing Hrd. (Snedsted S.), Nørhaa Sogn og Vesterhavet. 
Kirken, mod 0., ligger 1V 2 Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bak- 
kede Jorder (Bavnehøj, 220 F., 72 M., med trig. Station) ere stærkt lerede 
med Klit og Flyvesand ud mod Kysten. I et Enklave mod N. ligger Kro- 
nens Hede. Gennem Sognet, hvori den omtr. 80 Td. Ld. store Vorup Sø 
ligger, gaar Landevejen fra Thisted til Vorupør. 

Fladeindholdet 1896: 5977 Td. Ld., hvoraf 1619 besaaede (deraf med Rug 
278, Byg 194, Havre 910, Blandsæd til Modenh. 85, Grøntf. 5, Kartofler 116, andre 
Rodfr. 35), Afgræsn. 1183, Høslæt, Brak, Eng m. m. 690, Haver 20, Moser 176, 
Kær og Fælleder 47, Heder 832, Flyvesand 1261, Veje og Byggegr. 69, Vandareal 
m. m. 77 Td. Kreaturhold 1898: 355 Heste, 1352 Stkr. Hornkv. (deraf 701 Køer), 
2062 Faar, 667 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hart k. 1895: 219 Td.; 52 Selv- 
ejergaarde med 169, 201 Huse med 47 Td. Hrtk. og 53 jordløse Huse. Befolk- 
ningen, % 1890: 1717 (1801: 610, 1840: 935, 1860: 1244, 1880: 1467), boede 
i 316 Gaarde og Huse; Erhverv: 67 levede af immat. Virksomh., 772 af Jordbr., 
394 af Fiskeri, 238 af Industri, 55 af Handel, 109 af forsk. Daglejervirks., 34 af 
deres Midler, t og 48 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Hundborg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., 
Skole, Friskole, Folkehøjskole (opr. 1895), Fattiggaard for H.-Jannerup 
Komm. (opr. 1881, Plads for 22 Lemmer), Legatstiftelse (opr. 1883 af 
Etatsr. P. Knudsen til Blidstrup m. m. og Hustru, med 3 Friboliger for 
trængende Familier, og 4000 Kr.), Missionshus (opf. 1886), Sparekasse 
for H.- Jannerup Komm. (opr. u / 9 1872; 31 / s 1898 var Sparernes Til- 
godehav. 236,156 Kr., Rentef. 37,-4 pCt., Reservefonden 23,409 Kr., 
Antal af Konti 702), Fællesmejeri og Statstelefonstation; Førby med Skole; 
Vorup ; Fiskerlejet Vorupør (Nørre- og Sønder V.) — x \ 2 1890: 94 Huse 
og 544 Indb. (1801: 120, 1880: 377) — med Kirke, Skole, Missionshus 



Hundborg Herred. — Vang og Hundborg Sogne. 259 

t 

(opf. 1887), Statstelefonstation, Redningsstation (opr. 1852), Fare-Signal- 
station for Fiskere og, ved Vorup Hage, to Ledefyr (tændte Vio 1899 ; 
det forreste er 14 F. højt og bevægeligt paa Grund af Sandvandringen, 
det andet 26 F. højt; Taagesignal med Klokke). Møgelkjær, Huse. Hoved- 
gaarden Ulstrup har 17 Td. Hrtk., 250 Td. Ld., hvoraf 88 Eng, 2 
Have og Plantage, Resten Ager. Gaarden Landbolyst, en Parcel af Ulstrup, 
har 15V 2 Td. Hrtk., 190 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager. Hoved- 
gaarden Raastrup har 20 1 /« Td. Hrtk., 230 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 
Resten Ager. Andre Gaarde: Faddersbøl med Mølle, Stensgd., Krogsgd., 
Ydesminde, Midholm, Borggd., m. m. 

Ifl. Fiskeriberetn. 1897 — 98 var der ved Vorupør (og Stensbjærg, Nør- 
haa S.) 200 Fiskere, der fiskede (især Torsk og Kuller, ogsaa Helleflynder, 
Makrel m. m.) fra 22 aabne Havbaade og 116 mindre Baade for en Værdi 
af 118,378 Kr. 

Hundborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev- 
Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. 
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 574. 
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Den er fra romansk 
Tid af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel. De to Dore (nordl. tilmuret) ere 
nogenlunde bevarede ligesom Nordsidens rundbuede Vinduer ; Korbuen, af Mursten, 
er næppe oprindelig. Kirken har Bjælkeloft. I den senere Middelalder er Skibet 
forlænget mod V., af Mursten, og der tilføjedes, til Dels af Kamp og med Hvælving, 
et Taarn; men den ovre Del er nedbrudt, og det nedre Parti er nu en Forlængelse 
af Skibet; 1880 opfortes over Vestgavlen en Klokkekam med et Jærnkors. Vaaben- 
huset er i Stedet for det ældre opf. 1896. Altertavle i Barokstil fra 1691, Kopi af 
den i Jannerup Kirke. Udskaaren Prædikestol i s. Stil fra 1696 med Malerier. 
Granitdøbefont med Himmel i Barokstil. Skriftestol fra 1692, Kirkesangerstol og 
Korskranke fra 1649, alle i Barokstil; paa den sidste en Mindetavle, hvoraf ses, at 
Iver Kaas til Ulstrup, f 1662, og Hustru Sophie Krag ere begravede under Koret. 
Series pastorum. I Kirkens Mure ere indsatte to tidlig-middelalderlige Ligsten, den 
ene med Indskrift (se Løffier, Gravst. S. 20 og PI. I og II). 

Vorupør Kirke, i Klitterne, er opf. 1878 efter Tegn. af Arkit. F. Uldall i Rund- 
buestil af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S., alt 
med Bjælkeloft; over Vestgavlen en Klokkekam med et Jærnkors. Alterbord med 
Trækors; Døbefont af Kalksten. — Paa Kirkegaarden bl. a. en Grav med Granitsten 
over 8, 28 / s 1885 forulykkede Fiskere og en Grav over den forulykkede Besætning 
paa det 27 / 12 1896 strandede tyske Skib Concordia. 

Ulstrup ejedes 1453 af Jens Lauridsen (Bagge), 1460 af Bord Jensen, 1451 og 
1475 af Jep Bagge, dennes Enke Marine Jensdatter 1493; 1501 gjorde Hr. Niels 
Høg Lovhævd paa U., men med Urette. Senere ejedes U. af Falk Gøye og Jørgen 
Grubbe, men blev af dem solgt til Iver Kaas, f 1662, der alt 1626 skrev sig til U. 
Hans Søn Hartvig Kaas døde 1704; Enken Fru Sophie Rothkirck ejede endnu 1705 
U., men solgte den (36 Td. Hrtk.) til Peder Mortensen Selle, f 1720, hvorefter 
Datteren Anne Christine S. overdrog U. til sin Søster Jfr. Helvig S., der ægtede 
Sr. Peder Mads Jensen, f 1737, og dernæst Byfoged i Thisted Jørgen Chr. Poulstrup, 
f 1751. Hun solgte 1776 U. (36, 49 og 203 Td. Hrtk.) for 26,000 Rd. til sin for- 
rige Foged Peder Mortensen, der 1783 solgte den for 40,000 Rd. til Justitsr. Amts- 
forvalter Adolph Chr. Bruun, f 1800, hvorpaa Enken Anna Christine Hoff 1804 
solgte U, efter at meget af Bøndergodset var afhændet, for 62,100 Rd. til General- 
auditør Hans Jak. Lindahl. Senere har den været ejet af Neergaard, efter hvis Død 
den købtes af Faurschou, der 1855 solgte den til Etatsr. Knudsen til Blidstrup 
m. m.; han solgte den 1888 for 160,000 Kr. til Forvalteren, den nuv. Ejer, Jul. 
Secher. — Hovedbygningen, opf. efter en Brand 1818, er af Grundmur i eet 
Stokv. med høj Kælder. 

Raastrup nævnes 1348 blandt det Gods, som Familien Glob ejede i Thy. 1537 
— 1631 ejedes den af Familien Skeel (1556 en Fru Anne, 1568 Albret S., Herman S., 

17* 



260 Thisted Amt. 

Albret S., henrettet 1609 for Drab). Ingeborg Albretsdatter S. bragte R. til sin 
Ægtefælle Palle Rodstcen, f 1643. Deres Datter Christence ægtede Oberstlieutn. Jak. 
Sparre, der saaledes blev Ejer af R. (Svogeren Albert Friis skrev sig ogsaa til R.) 
og boede her til sin Dod 1694. 1699 blev den (28 Td. Hrtk.) af Peter Chr. 
Fahrenkrug solgt til Poul Maes (f 1720), Forvalter paa Orum, der 1704 fik nyt Skøde 
paa den af Etatsr. Poul Klingenberg, f 1723, som maaske har haft Panteret til den. 
Maes' Enke Ollcgaard Sophie Soltoft ægtede 1726 Kapt. Jens Kraft (f 1752), som 
1751 solgte R. (27, 29 og 214 Td. Hrtk.) for 10,000 Rd. til Fuldmægtig Soren 
Sorensen i Thisted, f 1755. Enken Joh. Justine Søltoft ægtede Iver Dalsgaard, f 1771, 
hvorefter hun 1775 skødede R. til sin Søstersøn Vinhandler Lorents Chr. Schion- 
ning. Senere har den været ejet af Brødrene Christen og Niels Raastrup; nuv. Ejer 
er B. P. Nørgaard. 

Faddersbøl ejedes 1472 af Las Dan, hvis Datter Fru Abel Dan ægtede Albrecht 
Skeel. Disses Sønnedatter Fru Abel Skeel, Niels Langes, ejede den 1568. Senere 
tilhørte den Iver Kaas, f 1662, og hans Sønner Hartvig og Jørgen K., idet Hartvig 
(f 1704) 1662 havde udkobt sine Brødre Herman og Mogens, medens Jorgen (f 1698) 
endnu 1689 skrev sig til F. Hartvig Kaas* Enke Sophie Rothkirck solgte 1715 F. 
(13 Td. Hrtk.) til Brigader Eifler til Tandrup, som endnu 1723 ejede den. Hans 
Svigersønner Frands Linde og Chr. Leth skodede 1727 F. for 2600 Rd. til Hans 
Carsten Langballe paa Nørhaagd., som 1751 solgte denne og F. med Tiender og 
Gods (50 og 207 Td. Hrtk.) til sin Svoger Jens Ware i Aalborg, der 1766 af- 
hændede F. (13, 50 og 221 Td. Hrtk.) for 19,100 Rd. til Cl. Gotlob Kjærulf, som 
1800 skødede den til sin Svigersøn Prokurator Mogens Nyeborg for 40,200 Rd. 
Denne solgte straks efter F. for 10,150 Rd. til Chr. Poulsen og Jens Christensen. 
1832 ejedes den af Anders Nielsen Faddersbol, senere af Chr. Møller, hvis Søn nu 
ejer den. 

Ved Hundborg ligger Voldstedet Borggaard, en 15—16 F. høj, 94 F. bred Banke, 
der før har været omgiven af Volde og Grave. 

I Sognet er der fredlyst 4 Gravhøje. 

Jannerup Sogn, Anneks til Hundborg, omgives af dette og Vang 
Sogn, samt Vesterhavet. Kirken, mod 0., ligger l 2 / 2 Mil V. for Thisted. 
De højtliggende, bakkede Jorder ere af omtr. samme Beskaffenhed som i 
Hovedsognet, med Klit og Flyvesand mod V. En Del af den udtørrede 
Sjørring Sø ligger i Sognet. 

Fladeindholdet 1896: 2565 Td. Ld. (323 Td. indvundne ved Søudtørring), 
hvoraf 447 besaaede (deraf med Rug 92, Byg 51, Havre 224, Bælgsæd 3, Spergel 
8, Blandsæd til Modenh. 16, Kartofler 45, andre Rodfr. 8), Afgræsn. 371, Høslæt, 
Brak, Eng m. m. 219, Haver 5, Skov 15, Moser 17, Kær og Fælleder 7, Hegn 6, / 
Heder 430, Flyvesand 982, Veje^og Byggegr. 51, Vandareal m. m. 15 Td. Kreatur- 
hold 1898: 70 Heste, 311 Stkr. Hornkv. (deraf 118 Køer), 502 Faar, 121 Svin og ' 
2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 47 Td.; 14 Selvejergaarde med 40, 33 Huse 
med 6 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1 L 1890: 294 (1801: 165, 
1840: 184, 1860: 256, 1880: 242), boede i 53 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 
levede al immat. Virksomh., 163 af Jordbr., 50 af Industri, 6 af Handel, 61 af 
forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 1 var under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Jannerup med Kirke, Anneksgaard, Skole og Teglværk; 
Snedstrup. 

Jannerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de 
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 
573. Lægd. Kirken tilhører Seminariefonden. 

Kirken, fordum indviet til St. Andreas, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus 
mod N. Kirken er oprindl. opfort i Overgang mellem romansk og gotisk Stil. Koret 
er, undt. Spidsgavlen, af Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant, Skibets Mure 
væsentlig af store Mursten i Munkeskifte, senere forlængede mod V. I Koret et til- 
muret, oprindl., rundbuet Vindue; Korbuen, af Mursten, er spids. Skibets Sydmur 
er omsat 1896, ligesom den og Vestgavien have faaet nye, rundbuede Vinduer (Arkit. : 
H. Kampmann). Vaabenhuset er yngre. Kirken har fladt Loft, der i Koret er prydet 



Hundborg Herred. — Hundborg, Jannerup og .Nørhaa Sogne. 261 

med Malerier (fra 17. eller 18. Aarh.). Rigt udskaaren Altertavle, skænket 1648 af 
Iver Kaas til Ulstrup og Hustru og udf. af Peder Jensen, Bildtsnider i Kolding. 
Granitdobefont. Anselig, udskaaren Prædikestol, bl. a. med Iver Kaas' Vaaben og 
paa Himlen Aarst. 1675. Præste- og Degnestol omtr. fra samme Tid (alt Billed- 
skærerarbejdet er restaur. 1865). I Loftet interessant Lysekrone fra 1694. I Kirken 
findes en Blok, hvortil der i sin Tid er indkommet store Gaver (se D. Atl. V S. 457), 
hvilke det skal skyldes, at Kirken er saa rigt udstyret (den kaldes endnu af Almuen 
„den hellige Kirke"), og som især ydedes af sefarende i Havsned. Kapitalerne ere 
inddragne under Seminariefonden. 

I Sognet har der været en hellig Kilde, St. Andreas' Kilde. 

Ellegaard i Snedstrup blev 1365 af Poul Glob og hans Brodre solgt til Vald. 
Atterdag. 

Nørhaa Sogn omgives af Hassing Hrd. (Snedsted, Sønderhaa og Hvid- 
bjærg S.), Vesterhavet og Hundborg Sogn. Kirken, mod S. 0., ligger 2 
Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder ere mod 0. godt 
muldede, mod V. sandede og dækkede af Hede og Flyvesand. I Sognet 
den 1894 anlagte, 982 Td. Ld. store Stenbjærg Statsplantage og flere 
smaa Søer, deribl. den 2 Td. Ld. store Freskilde Sø og, paa Grænsen af 
Hassing Hrd., Nørhaa Sø eller Gyrup Sø, 80 Td. Ld. Gennem Sognet 
gaar Landevejen fra Vilsund til Stenbjærg. 

Fladeindholdet 1896: 6090 Td. Ld., hvoraf 648 besaaede (deraf med Rug 
129, Byg 86, Havre 311, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 11, Grøntf. 33, Kar- 
tofler 42, andre Rodfr. 27, andre Handelspl. 3), Afgræsn. 475, Høslæt, Brak, Eng 
m. m. 661, Haver 6, Skov 2, Moser 25, Kær og Fælleder 114, Heder 1189, Flyve- 
sand 2834, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 90 Td. Kreaturhold 1898: 
141 Heste, 727 Stk. Hornkvæg (deraf 279 Køer), 1340 Faar og 163 Svin. Ager 
og Engs Hartk. 1895: 125 Td.; 24 Selvejergaarde med 97, 78 Huse med 23 Td. 
Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, l j % 1890: 679(1801: 343, 1840: 465, 
1860: 547, 1880: 631), boede i 133 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af 
immat. Virksomhed, 323 af Jordbr., 163 af Fiskeri, 67 af Industri, 25 af Handel, 
21 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Nørhaa med Kirke og Skole; Fiskerlejet Stenbjærg 
med Kirke, Præstegd., Kro, Skole, Mølle, Købmandsforretn., Toldassistent- 
station, Redningsstation (opr. 1890) og Fare-Signalstation for Fiskere. Kløver- 
huse. Nørhaagaard har 18 1 /* Td. Hrtk., 230 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 
Resten Ager. Andre Gaarde: Broager, udskilt 1890 af Xørhaagd. (9 Td. 
Hrtk.), Ncesgd., Freskildegd., Lægindgd. med Kalkstensbrud. Om Fiskeriet 
se Vorupør S. 259. 

Nørhaa S., en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd. 's 
Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og 
Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 57 5. Lægd. Kirken 
tilhører Sognebeboerne. 

Kirken, vistnok fordum indviet til St. Thøger, bestaar af Skib og Kor med Apsis 
samt Vaabenhus mod N. Den er opf. i Overgang mellem romansk og gotisk Stil 
af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel; Spidsgavlene ere i nyere Tid omsatte 
med smaa Mursten. Norddøren (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 241) benyttes endnu. 
Korbuen er ombygget af Træ og pudset. Vaabenhuset, af Mursten, er senere til- 
bygget. Altertavle fra 1711 (Nadveren). Prædikestol i Renæssancestil. Granitdobe- 
font. Klokken, i en muret Klokkestabel, er fra 15. Aarh. 

Stenbjærg Kirke er opf. 1895 efter Tegn. af Arkit. Wiinholt af rode Mursten i 
romansk Stil og har kvadratisk Form med 4 Sidebygninger og Taarn. Altertavlen 
er en Kopi (Simon Peters Fiskedræt); Sandstensdobefont; Prædikestol i Barokstil. 

Nørhaagaard var i ældre Tid en Hovedgaard (1486 nævnes Jens Andersen i 
Nørhaa), der hørte til Vestervig Kloster, og hvortil der i 15. og 16. Aarh. hørte 
Birkeret. 1662 ejedes den (20 Td. Hrtk.) af Jokum Irgens til Vestervig og 1727 af 



— \j — 



Thisted Amt. 



Hans Carst. Langballe, som da forenede den med Faddersbol og 1733 erhvervede 
Hovedgaardsret til den. Siden fulgte den Faddersbol som en underliggende Bonde- 
gaard, til M. Nycborg 1800 frasolgte Faddersbol efter at have lagt en hel Del af 
dennes Gods ind under N. 1832 solgte han imidlertid atter N. (Bondeskyldshrtk. 
16, med Tiender 17, m. m.) for 11,500 Rd. rede Solv til Anders Nielsen Faddersbol 
til Faddersbol. Nuv. Ejer er N. J. Faddersbol. 

Ogsaa Ncvsgaard og Lægindgaard ere gamle Gaarde. Den sidste ejedes endnu 
1548 af Vestervig Kloster. 

I Sognet ligger en tidligere hellig Kilde, St. Thøgers Kilde. 

Nerhaa var oprindelig et eget Pastorat; 9 / 6 1825 blev det Anneks til Snedsted, 
Hassing Hrd. (se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 276); ved Res. af "/ n 1895 blev det 
atter et eget Pastorat. 



Hassing Herred. 

Sogne : 

Snedsted, S. 263. — Sønderhaa, S. 264. — Hørsted, S. 263. — Harring, S. 266. — 

Stagstrup, S. 267. — Skyum, S. 268. — Hørdum, S. 269. — Hassing S. 270. — 

Villerslev, S. 271. — Visby, S. 271. — Bedsted, S. 272. — Grurup, S. 273. — 

Hvidbjærg, S. 274. — Ørum, S. 273. — Lodbjærg, S. 276. 




S5S4J. 



assing Herred grænser mod 
N. til Hundborg, mod S. til 
Refs Hrd., mod 0. til Lim- 
fjorden (Vilsund og Visby 
Bredn.) og mod V. til Vester- 
havet. Dets største Udstræk- 
ning fra V. til 0. er 2 3 / 4 , fra N. til S. 
l 3 / 4 Mil. Den østl. Del er bølgeformet 
med Højder paa indtil 161 F., 50 M. (Bavne- 
høj); Landet V. for den lange Ove Sø er 
mere lavtliggende og jævnt; langs Vester- 
havets Kyst er der er en bred Klitbræmme. 
Jorderne ere af forskellig Beskaffenhed, dog 
overvejende sandede, mod 0. mere ler- 
blandede, med Rødler til Underlag. Flere 
smaa Vandløb søge ud til Limfjorden; det 
største er Afløbet for Ove Sø, Hvidbjærg 
Aa, der løber mod S. V. og falder ud 

0. for Agger. Herredet er meget fattigt 
H($<2>& -^====^!.m.9oo. paa gkov (273 lå Ld ^ j Herredet ligger 

det meste af Hvidbjærg Statsplantage. M. H. t. Frugtbarheden horer det til 
Amtets middelgode Herreder (ved Matr. gnmstl. 22 Td. Ld. paa 1 Td. 
Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 40,065 Td. Ld. 




Hassing Herred. — Snedsted Sogn. 263 

(4,02 □ Mil, 221,34 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var Vi 1895 1775 
Td. Folketallet var ! /i 1890 8518(1801: 3884, 1840: 5842, 1860: 
7296, 1880: 8324). I gejstlig Henseende danner det eet Provsti med 
Refs Hrd., i verdsl. Hens. horer det til Hillerslev-Hundborg og Hassing-Refs 
Herreders Jurisdiktioner samt til Amtets 2. Forligskreds (Harring, Stagstrup, 
Skyum og Hørdum S.) og 3. Forligskr. (de øvrige Sogne). 

Hassing Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Hasinghæreth, hørte i Middelalderen til Thy- 
syssel, senere til Ørum Len og fra 1660 til Ørum og Vestervig Klosters Amter; se 
videre S. 198. 

Der er i Hrd. talt henved 1100 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf kun et Par 
Stengrave, Resten Gravheje (omtr. 16 Langhej e); mindst 2 / 3 er dog nu sløjfet eller 
mere eller mindre forstyrret; 1 f l 1900 vare 59 fredlyste. De fleste findes, som sæd- 
vanlig i Thy, i de østl. Sogne (i Sønderhaa omtr. 170, Snedsted 145, Hørdum 125, 
Bedsted 110, Visby 100). 

Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv N Undersøgelser i H. Hrd., af C. Engel- 
hardt, E. Schiødte og M. Borch, 1877. 



Snedsted Sogn omgives af Hundborg Hrd. (Nørh^a, Hundborg, Kallerup 
og Skjoldborg S.) og Stagstrup, Harring, Hørsted og Sønderhaa Sogne. 
Kirken, midt i Sognet, ligger l 1 / 2 Mil S. V. for Thisted. De i det hele 
højtliggende og bakkede Jorder ere af meget forskelligartet Beskaffenhed, hvori 
dog Leret er fremherskende. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Vilsund 
til Stenbjærg og Thisted-Struer Banen. 

Fladeindholdet 1896: 3576 Td. Ld., hvoraf 1590 besaaede (deraf med Rug 
229, Byg 164, Havre 920, Bælgsæd 9, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 116, Grøntf. 
8, Kartofler 1 10, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 1074, Høslæt, Brak, Eng m. m. 559, 
Have 16, Skov 9, ubevokset 18, Moser 148, Kær og Fælleder 67, Heder 26, Veje 
og Byggegr. 62, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 257 Heste, 1252 
Stkr. Hornkvæg (deraf 601 Køer), 855 Faar, 386 Svin og 6 Geder. Ager og Engs 
Hartk. 1895: 185 Td.; 55 Selvejergaarde med 133, 193 Huse med 50 Td. Hrtk. og 
15 jordløse Huse. Befolkningen, */j 18 90: 1317 (1801: 505, 1840: 901, 1860: 
1141, 1880: 1291), boede i 264 Gaarde og Huse; Erhverv: 50 levede af immat. 
Virksomh., 851 af Jordbr., 6 af Gartneri, 193 af Industri, 37 af Handel, 119 af forsk. 
Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Snedsted (1263: Snestath), ved Landevejen, med 
Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1889), 2 Gæstgiverier, Good- 
Templarloge, Andelsmejeri, Købmandsforretninger, Bageri, Maltgøreri, Øl- 
bryggeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition ; Aarup 
(1450: Ordorp) med Skole, Farveri, Stamperi, Uldspinderi, Kobmandsforretn. 
og Mølle. Elsted med Skole, Mølle og Teglværk ; Bersted; Gjersbøl med 
Mølle. Btmdgd., Korsgd., m. m. 

Snedsted Sogn, en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg 
Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- 
og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 576. Lægd. Kirken 
tilhører næsten helt Sognebeboerne. 

Den anselige, høje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og 
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokkel 
med Skraakant (under Apsis Dobbeltsokkel). Flere oprindl. Vinduer og begge Døre 



264 



Thisted Amt. 



cre bevarede (Xorddoren tilmuret). Taarnet, fra den senere Middelalder, er af Granit 
og Mursten og har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet; det har for 
været hojere (D. Atl. kalder det „det hojeste der i Landet 8 ) ; nu dækkes det af et 
Pyramidetag (sidst restaur. 1878). Skib og Kor have Bjælkeloft (10 1 /* Al. over Gul- 
vet), Apsis Halvkuppelhvælving. Vaabenhuset, væsentlig af Granitkvadre fra Kirken, 
er fra 1883. De oprindl. Buer mellem Skib og Kor og mellem Kor og Apsis ere 
bevarede, den sidste tilmuret. Altertavle i Barokstil fra 18. Aarh. Prædikestol i 
Renæssancestil fra 17. Aarh. Romansk Granitdobefont i Firkløverform. I Skibet 
et stort Krucifiks. 

I Aarup omtales 1662 en Gaard, „som skulde være en adelig Sædegaard (12 Td. 
Hrtk.), ringe og lige ved en af de andre i Byen" ; den var af Jakob Sparre og Fru 
Christence Rodsteen pantsat til Hans Zoega. 1660 havde alt Agathe Rodsteen, Enke 
efter Albert Friis, pantsat „Hovedgaarden i Orup* til Casp. Olufsem — I Elsted 
boede 1484 en Væbner Jens Andersen. 

Ved Snedsted er der fredlyst en af en Langhøj og to Rundhøje bestaaende Gruppe, 




Snedsted Kirkes Ydre. 

ved Bersted en Høj, ved Gjersbøl 4 og ved Elsted 7, deribl. de 3 Tophøje og 
den anselige Thorshøj. 

I Snedsted oprettede Præsten N. L. Chr. Bentzon (f 1846) 1812 et Skolelærersemi- 
narium, der .1848 flyttedes til Ranum, Viborg Stift (i Præstegaardshaven findes en 
Mindesten, hvor Seminariet har staaet). Fra 1842 var Historikeren Ludv. Chr. 
Muller (f 1851) Præst her og Forstander for Seminariet; 1848 flyttede han med det 
og blev Præst for Bjørnsholm-Malle. 

Snedsted var tidligere annekteret til Sønderhaa-Horsted, men blev et eget Præste- 
kald 1622; 1825 fik det Nørhaa til Anneks (se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 276 flg.), 
der udskiltes 1895. 



Sonderhaa Sogn omgives af Annekset Horsted, Snedsted Sogn, Hund- 
borg Hrd. (Xorhaa S.), Ove Sø, der skiller det fra Hvidbjærg og Bedsted 
Sogne, samt Hassing og Hørdum Sogne, fra hvilke det skilles ved Hor- 
sted Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger 2*/ 4 Mil S. V. for Thisted. De 
noget hnjtliggende og især mod V. bakkede Jorder ere lette, muldsandede, 
med Rodler og Grus i Underlaget. Ove Sø er omtr. I Mil lang og X \ K 
Mil bred. Ved Nordgrænsen ligger Nørhaa Sø (se S. 261). 



Hassing Herred. — Snedsted, Sønderhaa og Hørsted Sogne. 265 

Fladeindholdet 1896: 3095 Td. Ld., hvoraf 1049 besaaede (deraf med Rug 151, 
Byg 125, Havre 623, Blandsæd til Modenh. 33, Grontf. 6, Kartofler 65, andre Rodfr. 
44), Afgræsn. 845, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 541, Haver 12, Skov 6, Moser 24, 
Kær og Fælleder 103, Hegn 3, Heder 451, Veje og Byggegr. 56, Vandareal m. m. 
5 Td. Kreaturhold 1898: 177 Heste, 863 Stkr. Hornkv. (deraf 320 Køer), 835 
Faar og 261 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 156 Td.; 29 Selvejergaarde med 
134, 68 Huse med 22 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, »/• 1890: 536 
(1801: 318, 1840: 419, 1860: 497, 1880: 602), boede i 103 Gaarde og Huse; Er- 
hverv: 18 levede af immat. Virksomh., 395 af Jordbrug, 8 af Fiskeri, 51 af Industri, 
13 af Handel, 32 af forsk. Daglejcrvirks., 10 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Sønderhaa med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus 
(opf. 1897), Mølle, Sparekasse for Sønderhaa-Hørsted Komm. (opr. *% 
1872; 31 / 3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 117,154 Kr., Rentef. 4 pCt., 
Reservefonden 5729 Kr. , Antal af Konti 310) og Statstelefonstation ; 
Jestrup. Labæk Huse (østl. Del af Jestrup). Hovedgaarden Kovstrup 
har 22V 2 Td. Hrtk., 412V 2 Td. Ld., hvoraf omtr. 50 Tørvejord og Strand 
30 Græsningsjord og Kær, 66^2 Hede, Resien Ager; til Gaarden høre 
Fiskeri og Rørskær i Ove Sø. Gyrupgaard med Mølle (omtr. 8V2 Td. 
Hrtk.), Gadegd., Damsgd., Haagd., m. m. 

Sønderhaa S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing- 
Refs Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.'s 
Lægedistr. , 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskriv- 
ningskr'. 222. Lægd. Kirken tilhører de fleste Hartkornsejere i Sognet. 

Den anselige, høje Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus 
mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en 
Sokkel med Skraakant. Flere af de oprindelige Vinduer samt Norddoren ere be- 
varede; oprindelig Granitkorbue. Det brede, lave Taarn fra den senere Middel- 
alder er af Granit og Mursten; Underrummet, nu Materialhus, har Bjælkeloft og 
Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid. Alterbord af 
Granit. Altertavlen er i senere Renæssancestil (Midtfeltet et Maleri, Nadveren); 
Prædikestol i s. Stil. Romansk Granitdøbefont. Series pastorum. I Korvæggen 
Ligsten over Niels Jørgensen i Kovstrup, f 1621, og Hustru. 

Kovstrup (1485: Kosterup^ tilhørte fordum Familien Munk med en Murtinde i Vaa- 
benet. 1389 gav Chr. Munk sin Gaard Ostergd. i Sønderhaa til Præstebordet. 1455 
nævnes atter en Christen Munk i K., 1474 Fru Marine i K., 1481 Benditæ Christierns- 
datter i K., 1491 Peder Jensen i K., 1498 Laurids Munk og 1504 Jep Munk i K. 1662 
ejedes K. (24 Td. Hrtk.) af Frands Rantzau. 1697 fik Oberst v. Bassens Enke 
Sophie Rantzau Skattefrihed for Livstid af K. Hovedgaardstakst. Den var lige til 
1736 forenet med Tandrup. 1728 var den kun en ufri Gaard (20 Td. Hrtk.). Fra 
1736 ejedes den af Fred. Leth, som 1746 solgte den til Poul Klingenberg til Tan- 
drup. Paa Auktionen 1771 efter Majorinde Klingenberg kobte Eggert Nandrup K. 
for 19,981 Rd. Han solgte den 1781 for 16.420 Rd. til Soren Chr. Balleby, f 1821. 
1829 blev den skødet til Anders Nicolai Lillelund, fra hvem den 1850 gik over til 
Svigersønnen Fr. Bille, f 1890, hvis Enke 1897 solgte den til den nuv. Ejer H. J. 
Tølbøl. — Hovedbygningen, restaureret 1900, bestaar af 1 Hovedfloj og to Side- 
fløje, i eet Stokv. 

Haagaard har været en Sædegaard, der 1481 tilhørte en Niels Pedersen, senere 
en Fru Bente og 1568 Fru Ide Høg. — Gyrupgaard, forhen Gyrdrup (1335: Gyur- 
ræthorp), tilhørte 1450 en Adelsmand Niels Jensen og 1462 Bord Jensen. 

I den fiskerige Ore Sø ligger den paa Fugle (særlig Terner) rige, lille O Borg 
eller Madstedborg. 

Ved Sønderhaa er der fredlyst 3 Gravhøje , deribl. den anselige Bavnehøj. 

Hørsted Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Sønderhaa, om- 
gives af dette, Snedsted, Harring og Hørdum Sogne. Kirken, midt i Sognet, 
ligger 2 Mil S. V. for Thisted. De noget højtliggende, temmelig jævne 
Jorder ere tunge, lerblandede Muldjorder med Rodler til Underlag. Syd- 



266 Thisted Amt. 

og Syd ostgrænscn dannes af Hørsted Aa. Ved Østgrænsen gaar Thisted- 
Struer Banen. 

Fladeindholdet 1896: 1019 Td. Ld., hvoraf 469 besaacde (deraf med Rug 83, 
Byg 50, Havre 269, Blandsæd til Modenh. 27, Kartofler 24, andre Rodfr. 14), Af- 
græsn. 299, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 173, Haver 4, Moser 29, Kær og Fælleder 

7, Heder 8, Veje og Byggegr. 29 Td. Kreatur hold 1898: 89 Heste, 409 Stic. 
Hornkvæg (deraf 145 Koer), 269 Faar og 97 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 
50 Td.; 17 Selvejergaarde med 42, l'l Huse med 7 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. 
Befolkningen, ■/« 1890: 228 (1801: 121, 1840: 178, 1860: 216, 1880: 211), 
boede i 47 Gaarde og Huse; Erhverv: 51evede al immat. Virksomh., 170 af Jordbr., 
7 af Gartneri, 22 af Industri, 2 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres 
Midler, og 7 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Hørsted med Kirke, Skole, Mølle og Købmandsforretn. 

Hørsted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører til de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 
221. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Irup. 

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Vaabenhus mod S. 
Kirken er vistnok opfort i gotisk Tid. Murene ere forneden af raa Granit, foroven 
af Mursten, ombyggede i ny Tid. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1863 foran 
den oprindl. Sydder. Muret Alterbord. Tarveligt Alterbillede (Christus velsigner de 
smaa Børn), en Kopi malet af E. Holm i Thisted 1867. Romansk Granitdøbefont. 
Prædikestol i Renæssancestil. 

Harring Sogn omgives af Annekset Stagstrup, Skyum, Hørdum, Hør- 
sted og Snedsted Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger l 3 / 4 Mil S. V. 
for Thisted. De temmelig lavtliggende, jævne Jorder ere sand-, nogle 
Steder lerblandede Muldjorder med Ler til Underlag. Paa Nordvestgrænsen 
løber Hørsted Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Odde- 
sund og Thisted-Struer Banen. 

Fladeindholdet 1896: 1271 Td. Ld., hvoraf 532 besaaede (deraf med Rug 
86, Byg 56, Havre 297, Blandsæd til Modenhed 43, Kartofler 35, andre Rodfr. 13), 
Afgræsn. 387, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 256, Haver 6, Skov 7, Moser 13, Kær 
og Fælleder 34, Heder 9, Veje og Byggegr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 83 Heste, 
533 Stk. Hornkvæg (deraf 210 Køer), 288 Faar og 138 Svin. Ager og Engs Hartk. 
1895: 79 Td.; 20 Selvejergaarde med 59, 49 Huse med 20 Td. Hrtk. Befolk- 
ningen, «/i 1890: 383 (1801: 169, 1840: 241, 1860: 318, 1880: 379), boede i 
71 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed, 264 af Jordbr., 
56 af Industri.. 9 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 14 
vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Harrings ved Landevejen, med Kirke, Skole, Spare- 
kasse for H.-Stagstrup Komm. (opr. */ 7 1871; 31 / 3 1898 var Sparernes 
Tilgodehav. 53,497 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservefonden 4000 Kr., Antal 
af Konti 259), Mølle og Købmandsforretn. Harringhede og Ølandhede ■, 
Gde. og Huse. Præstegaarden Rosholm. Hovedgaarden Øland har 
17V 4 Td. Hrtk., 231 Td. Ld., hvoraf 31 Eng, Resten Ager. Brødløsehove, Gd. 

Harring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev- 
Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 

8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 218. 
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Kirken bestaar al* Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med 
Bjælkeloft, ere opf. i Overgangsstil (13. Aarh.), væsentlig af Granitkvadre paa en 
Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer i Koret ses; den oprindl. Granit- 
korbuc er tilspidset. Vaabenhuset er opf. 188.'* foran Norddorcn; 1885 ombyggedes 
Skibets Vcstgavl og fik Klokkekam. Udskaaren Altertavle fra 17. Aarh. med Ned- 
tagelsen af Korset og Nadveren i Midtfeltet. Granitdobcfont i Firkløvcrform. Præ- 



Hassing Herred. — Horsted, Harring og Stagstrup Sogne. 267 

dikestol med Aarst. 1627 og Navnet paa Præst Hans Sørensen Aalborg (f 1648). 
I Koret Præstestol med Aarst. 1656 og Navnet paa Præst Daniel Andersen Prenter. 
Paa Stolestaderne Aarst. 1664. Ved Alteret Ligsten over ovenn. Præst Hans Sorensen 
Aalborg og Hustru, og over Præsten Søren Hansen Aalborg, f i Stagstrup Præstegd. 
1663. Klokken er fra 1432. 

Rosholm var tidligere en Hovedgaard og nævnes 1348 blandt Familien Globs 
Godser i Thy. Helena, Hwits Efterleverske af Øland, skødede 1365 al sin Ret til 
Øland og Rosholm til Dronn. Margrethe, hvilket stadfæstedes 1406 af Niels Gundesen 
og Lasse Maltesen. Af Voldstedet findes intet Spor mere. 

Øland tilhørte ligeledes Globerne. Poul, Niels, Jens, Anders, Laurids og Peder 
Glob skødede den 1365 til Vald. Atterdag. 1477 blev den af Chr. I pantsat til 
Fru Ingeborg Ottesdatter Stampe, hvilket Pant synes at være gaaet over til hendes 
Svoger Peder Galskyt, g. m. Marine Ottesdatter Stampe, deres Søn Thomas Galskyt 
og hans Son Peder G., der 1536 skrev sig til 0. 1580 blev den af Kronen mage- 
skiftet til Christen Prip, hvis Datter Margrethe bragte den til sin Ægtefælle Cl. Kaas, 
som 1627 bortbyttede den til sin Svoger Iver Prip mod Strandet. Denne solgte den 
1630 til Fru Karen Sehested, Tyge Kruses Enke, der 1641 ægtede Jørgen Seefeld; 
Sønnen Laurids S. 's (f 1688) Kreditorer fik Indførsel i 0., som de 1689 solgte til 
Chr. Helverskov til Irup, der 1732 solgte den (32 og 203 Td. Hrtk.) for 5900 Rd. 
og 40 Dukater til Provst Fred. Thestrup, f 1758, hvorefter 0. med Tiender (87 
Td. Hrtk.) blev solgt for 11,131 Rd. til Mads Schmidt fra Lemvig, f 1760, hvis 
Enke Anne Sophie Skousboe 1766 skødede 0. for 20,800 Rd. til sin Svigersøn 
Kammerr. Niels Aars, f 1774; hans Enke ægtede 1777 Kancellir. Peder Madsen 
Lillelund, f 1789, af hvis Bo 0. 1789 ved Auktion blev købt for 27,050 Rd. af Chr. 
Lassen Winther i Thisted, der 1795 skødede den for 34,860 Rd. til Raadmand H. P. 
Ingerslev i Aarhus, der straks tog Bevill. paa at maatte beholde Friheden hos Gaar- 
den, selv om Godset solgtes og Ejendommen udparcelleredes. Han solgte derefter 
1797 Hovedparcellen (15 og 97 Td. Hrtk.) for 16,100 Rd. til Anders Sorensen paa 
Todbøl, hvorefter denne 1800 mageskiftede den til sin Svigerfader Andr. Stigaard 
mod Irup. Senere har den været ejet af Sørensen, Godskesen og Skibby. Nuv. Ejer 
er C. M. Nybye. — Hovedbygningen, opf. 1863-67, bestaar af 3 Fløje i eet 
Stokv. I Nærheden af Gaarden findes en af Vand omgiven Høj. 

Stagstrup Sogn, Anneks til Harring, omgives af dette, Skyum Sogn, 
Vilsund, Hundborg Hrd. (Skjoldborg S.) og Snedsted Sogn. Kirken, midt 
i Sognet, ligger l J / 2 Mil S. S. V. for Thisted. De noget højtliggende, 
bakkede Jorder ere sandblandede, frugtbare Lerjorder. Gennem Sognet 
gaa Landevejene fra Thisted til Oddespnd og, ved Nordgrænsen, fra Vil- 
sund til Stenbjærg. 

Fladeindholdet 1896: 2610 Td. Ld., hvoraf 1196 besaaede (deraf med Hvede 
2, Rug 165, Byg 149, Havre 650, Bælgsæd 18, Blandsæd til Modenhed 119, Grontf. 
12, Kartofler 58, andre Rodfr. 23), Afgræsn. 725, Høslæt, Brak, Eng m. m. 587, 
Haver 12, Moser 24, Kær og Fælleder 13, Heder 4, Stenmarker 13, Veje og Byggegr. 
36 Td. Kreaturhold 1898: 213 Heste, 1151 Stk. Hornkvæg (deraf 517 Køer), 
631 Faar og 394 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 188 Td.; 52 Selvejergaarde 
med 147, 109 Huse med 41 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 
1890: 949 (1801: 467, 1840: 672, 1860: 782, 1880: 927), boede i 203 Gaarde og 
Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed, 560 af Jordbr., 53 af Fiskeri, 
182 af Industri, 33 af Handel, 3 af Skibsfart, 28 af forsk. Daglcjervirks., 30 af deres 
Midler, og 45 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Stagstrup med Kirke, Skole, Mølle og Teglværk; 
Sundby med Skole, Missionshus (opf. 1898-99), Mølle, Teglværk, Jærnstø- 
beri og Fabrik for Agerdyrkningsredskaber samt Statstelefonstation ; Gjerup. 
Gjerupør, Huse; Vilsund, G de. og Huse (se S. 255). Mejlbjærg og Træd- 
holm, Huse. Sundby 'gaar d (11 Td. Hrtk.), Gjerupgd., m. m. Ved Gjerup 
og Vilsund noget Fiskeri. 

Stagstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de 
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskriv- 
ningskr.' 217. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 



268 Thisted Amt. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med 
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Det 
1810 nedbrændte Taarn, der opfortes i den senere Middelalder samtidig med, at 
Skibet forlængedes mod V., er ikke senere opfort (i Gavlen ses endnu Spidsbuen, 
der har fort ind til Skibet). Vaabenhusct er opf. i 2. Halvdel af 19. Aarh. af Mur- 
sten. Ved en Restauration i Beg. af 19. Aarh. blev en Apsis nedreven og Korgavlen 
ombygget, foroven af Mursten. Norddøren kan spores, Syddoren benyttes endnu. 
De nederste, rundbuede Vinduer ses til Dels endnu. Den meget store Granitkorbue 
bæres af profilerede Gesimssten. Deren fra Skib til Vaabenhus har Jærnbeslag og 
Bogstaverne AMWA samt Aarst. 1775. Alterbord af Granit. Altertavlen bestaar 
af et Kors. Prædikestol og Præstestol fra 1. Halvdel af 17. Aarh. Paa et af Stole- 
staderne Aarst. 1625. Romansk Granitdobcfont. — Den nordl. Del af Kirkegaarden 
er planeret og skal, ifl. et Sagn, ikke være benyttet siden den sorte Døds Tid. 

I Gjerup nævnes Fru Anne Spend 1568; 1689 solgte Henr. Linderot Gaarden til 
Niels Nielsen i Lemvig; 1759 var den en Bondegaard under Vadskjærgd., men 1776 
blev den (10 Td. Hrtk.) af Gleerup til Knudseje solgt til Didr. Galtrup til Højris, 
der 1795 solgte den til Chr. Lassen Winther til Øland. 

Sundby nævnes i Vald. Jrdb. som Kongens Ejendom ; 1406 tildemtes Vandmøllen 
Kronen. 

I Sognet er der fredlyst 5 Gravhøje. 

I et Hus ved Vilsund Færgested ligger eller har ligget en Granitkumme, som har 
hørt til Døbefonten i Torup Kirke, Hundborg Hrd. 

Skyum Sogn omgives af Annekset Hørdum, Harring og Stagstrup 
Sogne, Limfjorden og Villerslev Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 
Mil S. S. V. for Thisted. De noget højtliggende, overvejende jævne Jorder 
(„Skyum Bjærge", 138 F., 43 M.) ere lermuldede og Herredets frugtbareste 
Jorder. 

Fladeindholdet 1896: 2162 Td. Ld., hvoraf 970 besaaede (deraf med Rug 119, 
Byg 138, Havre 532, Bælgsæd 12, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 116, Grøntf. 3, 
Kartofler 32, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 630, Høslæt, Brak, Eng m. m. 408, Haver 
11, Skov 3, Moser 8, Kær og Fælleder 11, Heder 59, Stenmarker 24, Veje og 
Byggegr. 37 Td. Kreaturhold 1898: 195 Heste, 882 Stk. Hornkvæg (deraf 345 
Køer), 606 Faar og_ 307 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 177 Td.; 43 Selvejer- 
gaarde med 146, 75 Huse med 31 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 
Vi 1890: 667 (1801: 332, 1840: 473, 1860: 621, 1880: 690), boede i 143 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomhed, 490 af Jordbr., 9 af Fiskeri, 
76 af Industri, 17 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 18 
vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Skyum med Kirke, Præstegd., Skole, Købmands forretn., 
2 Møller og Telefonstation. Gudnæsstrand (en Del i Villerslev S.), Lade- 
plads med Kro, Købmandsforretn. og Telefonstation. Nordre Skole. Gaarde: 
Bisgaard. (1 1 1 2 Td. Hrtk.), Bangsgd., Ringgd., Dybdal, Langvang. 

Skyum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs 
Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.'s 
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. , samt 5. Udskriv- 
ningskr.' 219. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Irup. 

Kirhen bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og 
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokkel med Skraa- 
kant. Et oprindl. Vindue og Syddøren ligesom den hojc Granitkorbue ere bevarede. 
I Murene nogle Kvadre med Stenbilleder. Taarnet, af Granit og Mursten (rcstaur. 
1752 og 1879), er fra den senere Middelalder, Vaabenhusct, af Mursten, fra nyere 
Tid; Taarnrummet, nu Materialhus, har været hvælvet og haft Spidsbue ind til 
Skibet. Granitalterbord med Relikviegemme. Altertavlen (Christus og Synderinden) 
er malet 1889 af A. Dorph. Romansk Granitdobcfont med Runeindskrift. I Skibet 
et Krucifiks og to Epitafier, det ene med Portrætter, men med overmalet Indskrift, 
og den gamle, udskaarne Altertavle. I Koret Ligsten over Provst Chrf. Hansen Bang, 



Hassing Herred. — Stagstrup, Skyum og Hordum Sogne. 269 

f 1597. Den 1885 omstøbte Klokke fra 1497 og med St. Laurentius' Navn og 
Billede er oprindl. fra Hvidbjærg Kirke paa Thyholm. Paa Væggene fandtes 1889 
Rester af Kalkmalerier (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 45). 
Ved Skyum er der fredlyst 7 Gravhoje. 

Hørdum Sogn, Anneks til Skyum, omgives af dette, Harring, Hørsted, 
Sønderhaa, Hassing og Villerslev Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 
Mil S. V. for Thisted. De noget højtliggende og bakkede Jorder ere 
mindre gode, især mod V., med Ler og Sand. Nordvestgrænsen dannes 
af Hørsted Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Oddesund 
og Agger samt Thisted-Struer Banen. 

Fladeindholdet 1896: 2806 Td. Ld., hvoraf 1104 besaaede (deraf med Rug 
148, Byg 114, Havre 634, Bælgsæd 3, Spergel 4, Blandsæd til Modenhed 62, Grontf. 
15, Kartofler 54, andre Rodfr. 67, andre Handelspl. 3), Afgræsn. 853, Høslæt, Brak, 
Eng m. m. 412. Haver 25, Skov 46, ubevokset 25, Moser 10, Heder 277, Veje og 
Byggegr. 49, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur hold 1898: 192 Heste, 999 Stkr. 
Hornkvæg (deraf 428 Køer), 502 Faar og 402 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 
143 Td.; 27 Selvejergaarde med 116, 122 Huse med 27 Td. Hrtk. og 6 jordløse 
Huse. Befolkningen, »/« 1890: 907 (1801: 385, 1840: 579, 1860: 688, 1880: 
816)', boede i 180 Gaarde og Huse; Erhverv: 52 levede af immat. Virksomh., 
473 af Jordbr., 20 af Gartneri, 169 af Industri, 41 af Handel, 96 af forsk. Daglejer- 
virks., 32 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Hør dum (Øster- og Vester-H.) med Skole, 2 Møller, 
Fællesmejeri, Købmandsforretninger, Mineralvandsfabrik, Kro, Jærnbane-, 
Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition; Kotdby, ved Landevejen, 
med Skole, Amtssygehus (opr. 1891 — 92, Plads for 12 Patienter), Apotek, 
Lægebolig, Dyrlægebolig, Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.), Kro, 
Planteskole og Telefonstation; Tøf lrup. Hovedgaarden lrup har 28 
Td. Hrtk., 510 Td. Ld., hvoraf 50 Naaleplantning, 90 Hede, Resten Ager; 
en Vandmølle. Tøttrupgd. (10 5 / 8 Td. Hrtk.), Koldbygd. (9% Td. Hrtk.). 

Hørdum S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer til de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr. 220. 
Lægd. Kirken tilhører de fleste Hartkornsejere. 

Kirken (ifl. D. Atl. indviet til Evangelisterne) bestaar af Skib og Kor med Apsis 
samt Vaabenhus mod N. Kor, Apsis og Skibets østl. Del ere opf. i Overgangsstil 
(13. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er tilmuret; over 
Norddøren en Tympanon med et Kors i Relief; enkelte af de oprindl. Vinduer og 
Granitkorbuen ere bevarede. Skibets Vestende er senere opf. af Mursten. Et højt 
Taarn, mod V., blev nedbrudt omtr. 1815. Skib og Kor have fladt Loft. Alterbord 
af Granit med Relikviegemme. Altertavlen er et Maleri paa Træ (Nadveren). Ro- 
mansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Chr. Vl's Tid. Klokke fra 1500, indviet til 
St. Laurentius og St. Anna. Epitafium over Chr. Helverskov til lrup, f 1733. 
Foran Vaabenhusdøren en romansk Ligsten med et indhugget Kors (se Løffler, 
Gravst. PI. VI). 

lrup (1467: Ydrop) tilhørte de børglumske Bisper. Peder Friis, f 1483, havde 
den i Forlening, senere, 1502, Bispens Official Niels Hvid. Ved Reformationen kom 
den til Kronen, der 1556 solgte den til Knud Gyldenstierne til Aagd. Formodentlig 
fulgte den hans Datter Karen, f 1596, g. m. Axel Gyldenstierne, f 1603, disses Son 
Knud G., f 1636, hvis Datter Karen ægtede den rige Hr. Tage Thott. Deres Søn 
Ove T. solgte 1661 I. (70 Td. Hrtk.) til Albert v. Itzen i Kbh., f 1679. 1689 til- 
hørte den Chr. Helverskov, g. m. Hedevig v. Itzen. Paa Skifte efter ham blev I. 
(35 Td. Hrtk., Møllesk. 6, Gods 389) overtaget af Svigersønnen Jens Jørgen Hop, 
senere Kancellir., der 1754 solgte den (35 og 247 Td. Hrtk.) for 16,000 Rd. grov 
Cour. til Herredsfoged, Generalauditor Andr. Hoyer til Skibstedgd., som 1769 solgte 
den med Tiender og Gods (l 10 og 234 Td. Hrtk.) til Mads Hum; men 1770 tilbage- 
købte Høyer den paa Auktion; 1771 solgte han den (29, 21 og 98 Td. Hrtk.) ved 



270 Thisted Amt. 

ny Auktion for 16,000 Rd. til DHL Bull, men tilbagekøbte den (29, 21 og 203 Td. 
Hrtk.) 1778 paa Auktion og solgte den endelig 1782 paa Auktion til Anders Sti- 
gaard for 26,140 Rd., som 1800 solgte den (29, 92 og 203 Td. Hrtk.) til Brodr 
Anders og Soren Sorensen for Øland (se S. 267) og 30,000 Rd., af hvilke den 
forste blev Eneejer 1804 og efterlod den til Sonnen, cand. theol. Laur. S, f 1866, 
efter hvis Enkes Dod 1894 den for 170,000 Kr. overtoges af Sonnen Anders S., f 
1898, hvis Enke nu ejer den. — Den gamle, 1840 meget forandrede Hovedbyg- 
ning bestaar af 3 sammenbyggede Fløje af Grundmur i eet Stokv. Ladebygningerne 
ere opf. efter en Brand Dec. 1892. I den gamle Del af Haven findes 4 hundred- 
aarige Takstræer og nogle meget gamle Bygningsrester (en muret Port og en Kampe- 
stenskælder). (Se Udtog af Mogens Olsen Aagaards Tanker om Irup og Øland 
osv., i Suhms Saml. I S. 1 fig.). 

Paa en Hede ved Irup ligger et Par odelagte Gravhøje, >Kong Hvirvils Høje<, 
hvortil Sagnet om Søkongen Hvirvil, der blev fældet af Kong Fridlev den raske 
i et Søslag ved Sjællands Sydkyst, er knyttet. — I Sognet er der fredlyst 10 
Gravhøje. 

Hassing Sogn omgives af Annekset Villerslev, Hørdum, Sønderhaa, 
Bedsted, Grurup og Visby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 3 / 4 Mil 
S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder (Galgebakke, 188 F., 
59 M.) ere meget forskelligartede, ler- og sandmuldede med Sand og Grus 
til Underlag. Ved Vestgrænsen ligger Sydspidsen af Ove Sø. Gennem 
Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Agger og Thisted-Struer Banen. 

Fladeindholdet 1896: 1508 Td. Ld., hvoraf 532 besaaede (deraf med Rug 90, 
Byg 53, Havre 276, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenhed 60, Kartoner 26, andre 
Rodfr. 23), Afgræsn. 485, Høslæt, Brak, Eng m. m. 266, Haver 6, Moser 26, Kær 
og Fælleder 17, Heder 146, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreaturhold 1898: 80 Heste, 
497 Stk. Hornkvæg (deraf 200 Køer), 507 Faar og 78 Svin. Ager og Engs Hartk. 
1895: 85 Td.; 21 Selvejergaarde med 71, 45 Huse med 13 Td. Hrtk. o<* 4 jordløse 
Huse. Befolkningen, */* 1890: 364 (1801: 189, 1840: 233, 1860: 280, 1880: 
323), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomhed, 238 
af Jordbr., 42 af Industri, 5 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, 
og 19 vare under Fattigv. 

I Sognet Byen Hassing, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, 
Sparekasse for H.-Villerslev Komm. (opr. 17 / 6 1871; 31 / 3 1898 var Spa- 
rernes Tilgodehav. 73,917 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 6113 Kr., 
Antal af Konti 334) og Telefonstation. Hassing Huse. Gisselbæk Gd* 
(10 Td. Hrtk.). 

Hassing S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs 
Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd/s 
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskriv- 
ningskr.' 223. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, 
med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (maaske 12. Aarh.) af Granit paa en Sokkel 
med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer, ligesom Korbuen ere bevarede. Vaaben- 
huset er af Mursten. Vestgavlen er bleven ombygget og har faaet Klokkekam 1896. 
Granitalterbord med Relikviegemme. Udskaaren Altertavle fra 17. Aarh., med et Maleri 
(Korsfæstelsen). Kalken er skænket 1598 af Jens Laursen i Abelgaard. Romansk 
Granitdøbefont med kloverbladformet Kumme. Prædikestol fra 17. Aarh. I Vaaben- 
huset Ligsten over Præsten Niels Christensen Lomborg, f 1689. I Korets Østmur 
en Sten med Bladornamenter. — Ifl. Sagnet lod de forste Christne i Hanherrederne 
deres dode fore til denne Kirke for at faa dem begravede i indviet Jord, og den 
nordl. Del af Kirkcgaardcn kaldes endnu „Hanherredernes Kirkegaard" , hvilket 
kunde tyde paa, at Kirken horer til de ældste \. for Limfjorden. 

Gisselbahgaard blev 1386 af Niels Mouridsen skodet til Vestervig Kloster; men 
14^3 gjorde Iver Munk sin Lovhævd paa G. og G. Fang. 



Hassing Herred. — Hørdum, Hassing, Villerslev og Visby Sogne. 271 

S. O. for Kirken ligger i Dalen „Troldgabet" Se. Thøgers Kilde, fordum en hellig 
Kilde, hvori Kræmmerne, der fra Thisted droge til Vestervig Marked, plejede at 
kaste Penge for at faa Lykke (D. Atl. V S. 463). 

Ved Hassing er der fredlyst en Gravhøj. 

Villerslev Sogn, Anneks til Hassing, omgives af dette, Hørdum og 
Skyum Sogne, Limfjorden og Visby Sogn. Kirken, mod V., ligger 2 l \ % 
Mil S. V. for Thisted. De for en Del bakkede, mod Fjorden skraanende 
Jorder ere i det hele grusblandede, nogle Steder med Sandal til Underlag. 
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Tiiisted til Oddesund. 

Fladeindholdet 1896: 2194 Td. Ld., hvoraf 889 besaaede (deraf med Rug 
127, Byg 89, Havre 499, Bælgsæd 14, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 61, Grøntf. 7, 
Kartofler 41, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 713, Høslæt, Brak, Eng m. m. 368, Haver 
9, Moser 50, Kær og Fælleder 34, Heder 49, Stenmarker 26, Veje og Byggegr. 56 
Td. Kreaturhold 1898: 151 Heste, 756 Stk. Hornkvæg (deraf 346 Køer), 542 
Faar og 241 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 142 Td.; 42 Selvejergaarde med 
123, 70 Huse med 19 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 1890: 569 
(1801: 287, 1840: 343, 1860: 514, 1880: 574), boede i 118 Gaarde og Huse; Er- 
hverv: 16 levede af immat. Virksomhed, 318 af Jordbr., 3 af Gartneri, 7 af Fiskeri, 
123 af Industri, 14 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 
19 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Villerslev , ved Landevejen, med Kirke, Skole, Poge- 
skole, Mølle og Telefonstation; Vibberstoft; Lilbjærg. Ladepladsen Giid- 
næs med Anlægsbro og Mølle. Gudnæsstrand (se S. 268). Mellemmølle, 
Gd. og Mølle, Gundegd. 

Villerslev S. , een Sognekommune med Hovedsognet , hører under de 
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskriv- 
ningskr,' 224. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne 

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. Skib og Kor, 
med Bjælkeloft, ere fra Overgangen mellem romansk og gotisk Tid af Granitkvadre 
paa en Sokkel med Skraakant. Flere af de oprindelige Vinduer og begge Døre ere 
bevarede (den nordl. tilmuret); Granitkorbuen er spids (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 
S. 240). Taarnet, fra den senere Middelalder, er af Granitkvadre og Mursten. 
Granitalterbord med Relikviegemme. Altertavle med Malerier fra 17. Aarh. Messing- 
lysestagerne ere 1613 skænkede af Tames Laversøn „for min salige Fader og Moder 
deres Lejersted". Granitdøbefont. Prædikestol fra 17. Aarh. I Skibet et Krucifiks. 

1502 nævnes Mogens Krabbe i Villerslev. — Gunneg-iard i Villerslev S. nævnes 
1475 og Dalgaard i Villerslev 1495. 

Ved Rønnebæk er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Vibberstoft 2 og ved Villerslev 9, 
deribl. den anselige Bavnehøj og de 3 Vibbersbakke Høje. 

Visby Sogn omgives af Refs Hrd. — Annekset Heltborg — , fra 
hvilket det skilles ved Visby Aa, Grurup, Hassing og Villerslev Sogne 
samt Limfjorden. Kirken, midt i Sognet, ligger 3 Mil S. S. V. for Thisted. 
De mod Fjorden jævnt skraanende Jorder ere stærkt lerede med Rødler i 
Underlaget. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Oddesund. 

Fladeindholdet 1896: 1325 Td. Ld., hvoraf 483 besaaede (deraf med Rug 82. 
Byg 43, Havre 274, Blandsæd til Modenhed 49, Kartofler 21, andre Rodfr. 10), 
Afgræsn. 395, Høslæt, Brak, Eng m. m. 226, Haver 6, Skov 8, Moser 21, Kær og 
Fælleder 21, Heder 123, Stenmarker 17, Veje og Byggegr. 29 Td. Kreaturhold 
1898: 70 Heste, 342 Stk. Hornkvæg (deraf 131 Køer), 302 Faar og 95 Svin. Ager 
og Engs Hartk. 1895: 66 Td.; 13 Selvejergaarde med 59, 32 Huse med 7 Td. Hrtk. 
og 3 jordløse Huse. Befolkningen, */ a 1890: 218 (1801: 145, 1840: 198, 1860: 
224, 1880: 232), boede i 46 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. 
Virksomhed, 157 af Jordbr., 36 af Industri, 3 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 
2 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv. 



272 Thisted Amt. 

I Sognet Byen Visby, ved Landevejen, med Kirke, Præstcgd. og Skole. 
Ved Visby Aas Udlob Udskibningssted med Kobmandsforretn. Hede- 
gaarde (Xorre- og Sonder H.), Ves ter gd., Øster gd., Ambygd. 

Visby S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hassing-Refs 
Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.'s 
Lægedistr., S. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskriv- 
ningskr.' 225. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, og er fra romansk Tid 
af Granitkvadre paa en Sokri- 1 ! med Skraakant. Flere oprindelige Vinduer og begge 
Dere ere bevarede (den syj; -ret). Paa Vestgavlen staar NOS 1766. Granit- 

alterbord. Altertavle fra IT' restaur. 1896) med Malerier af Lidelseshistorien. 
Et Par smukke middelald. Alterstager (afbild, i Tegn. af æ. nord. Arkit. 2. S., 

2. R. PI. 9) ere nu i Nfttionalmus. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra omtr. 
1600. I Koret Ligsten over Provst Mads Andersen, f 1636, med to Hustruer. 

En Væbner Niels Persen : Visby nævnes 1453. 1363 erhvervede Vestervig Kloster 
Hedegaard i Visby S. af Peder Munk og Anders og Esge Pedersen. 

Ved Visby ere fredlyste de to Tremhøje og de to Horshøje. 

Bedsted Sogn omgives af Annekset Grurup, Hassing Sogn, Ove So, 
Hvidbjærg og Ørum Sogne, fra hvilke det adskilles ved den fra Ove Sø 
kommende Hvidbjærg Aa, og Refs Hrd. (Vestervig S.). Kirken, midt i 
Sognet, ligger omtr, 3 Mil S. V. for Thisted. De temmelig jævne Jorder 
ere for det meste skarpe, sand- og grusblandede med magert Ler og lidt 
Muld. Mod S. ligger Rønhede, og en Del af Statsplantagen Hvidbjærg 
(se S. 274). Gennem det sydøstl. Hjørne gaa Landevejen fra Thisted til 
Agger og Thisted-Struer Banen. 

Fladeindholdet 1896: 4046 Td. Ld., hvoraf 1493 besaaede (deraf med Rug 208, 
Byg 188, Havre 774, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenhed 163, Grentf. 5, Kartofler 
90, andre Rodfr. 60), Afgræsning 1154, Heslæt, Brak, Eng m. m. 724, Haver 22, 
Skov 3, Moser 54, Kær og Fælleder 56, Hegn 5, Heder 406, Veje og Byggegr. 115, 
Vandareal m. m. 13 Td. Kreaturhold 1898: 239 Heste, 1276 Stkr. Hornkvæg (deraf 
556 Keer), 928 Faar, 405 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 220 Td.; 
52 Selvejergaarde med 180, 123 Huse med 40 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. 
Befolkningen, */i 18 90: 1059 (1801: 346, 1840: 543, 1860: 761, 1880: 893), 
boede i 230 Gaarde og Huse; Erhverv: 45 levede af immat. Virksomhed, 585 
af Jordbr., 9 af Gartneri, 174 af Industri, 51 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks., 
69 af deres Midler, og 57 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Bedsted (1357: Bilstæth) med Kirke, Præstegd., 
Skole (vestre Sk.), Fattiggaard for Bedsted-Grurup Komm. (opr. 18S8, Plads 
for 26 Lemmer), Missionshus (opf. 1896), Savskæreri, Mølle, Teglværk, 
Kobmandsforretn., Haandværkere, m. m., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Tele- 
fonstation samt Postekspedition; Vittrup; Hundskjær\ Spangbjærg; Hors- 
feld. Brydbjærg, Gde. og Huse. Østre Skole. Hovedgaarden Tandrup 
har 35 Td. Hrtk., 600 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 150 Mose og Hede (90 
Td. Ld. Hede i Sønderhaa S.), Resten Ager. Gaarden Søvang, Parcel af 
Tandrup, har 12 3 / 8 Td. Hrtk., 137 Td. Ld., hvoraf 17 Eng, Resten Ager; 
til Gaarden horer et Teglværk. Møllegde., Brogde., Bjerregde., Fladskjær, 
Gde., Fuglsang, Gde. og Huse, U/ni/s, Gd., Maarup Mølle, m. m. 

Bedsted S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hassing- 
Refs Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.'s 
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 
229. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. 



Hassing Herred. — Visby, Bedsted og Grurup Sogne. 27 3 

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og 
Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel. Skibet har 
Bjælkeloft, Koret, der har haft Apsis, en senere indbygget Hvælving, i hvis øverste 
Del en Dekoration af Bladornamenter. Den spidse Korbue, af Mursten, er ikke op- 
rindl. I den senere Middelalder er Taarnet, af Granit og gule Munkesten og med 
Hvælving, tilføjet; det er restaureret 1895. Vaabenhuset, væsentlig af Granit (paa 
Gavlen: 1687), er ombygget i Nutiden. I 19. Aarh. har der været flere Restaura- 
tioner. Granitalterbord. Udskaaren Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil, den 
sidste opsat 1609 af Jak. Lykke til Tandrup. Paa Alterbordet et Solvkrucifiks. Gra- 
nitdøbefont med Himmel i Barokstil. I Kormuren Ligsten over nedenn. Niels Lykke, 
Hustru og deres 4aarige Søn Mogens L. (med udhuggede Billeder); i Skibsmuren 
Ligsten over Maren Samvel Christians af Kbh., f 1673, og en fra 1669 over Forpag- 
ter Christen Nielsen Kovstrup. Taarnrummet, med en Smedejærnsdør med Aarst. 1673, 
er Begravelseskapel for nedennævnte Poul Klingenberg, f 1771. 

Tandrup nævnes alt i 14. Aarh. og ejedes da af en Peder Nielsen. 1396 af Per 
Høg, 1413 af dennes Svigersøn Niels Eriksen (Banner) — hans Søn Per Høg havde 
endnu 1476 Pant i T. — , men 1445 af hans Brodersøn Bo Høg, Slægtens sidste 
Mand, 1485 af dennes Døtre Karen, Hans Barsebæks Efterleverske, og Kirsten, 
g. m. Niels Krabbe. Med sidstnævntes Datter Karen kom T. til Eiler Lykke, dennes 
Søn Niels Lykke, f 1575, og hans Søn Jakob L. Den tilhørte derefter Chrf. Gers- 
dorff, som 1630 mageskiftede den til sin Svigersøn Joh. Rantzau (f 1638) mod 
Palstrup. T. kom derefter til Sønnen Frands Rantzau, hvis Datter Elisabeth Sophie 
R. bragte halve T. til sin Ægtefælle Oberst Erasmus Casimir v. Bassen, efter hvis 
Død hun 1698 afkøbte sin Svoger Oberst Niels Mund og Hustru Dorte Rantzau 
den anden Halvdel (21, med Gods 123 Td. Hrtk.). Hun ægtede derefter 1716 
Brigader og Amtmand Hans Eifler, f 1724, og døde selv 1726, hvorefter T. kom til 
Datteren Chr. Charlotte v. Bassen, g. m. Lieutn. Chr. Leth, f 1736, der 1728 var 
Eneejer af T. og Kovstrup med Tiender og Gods (henh. 42, 20, 28 og 224 Td. Hrtk.). 
Gaardene bleve ved Auktion 1737 købte for 13,000 Rd. af Justitsraadinde Marie 
Charl. Amalie Klingenberg, f. Giedde, f 1737; derefter kom de til Sønnen Major 
Poul Klingenberg, f 1771, hvis Enke s. A. solgte T. ved Auktion for 24,700 Rd. til 
Peder Jørgensen fra Ullerupgd., som 1799 solgte den for 52,500 Rd. til Niels 
Willemoes. Derefter ejedes den af Justitsr. Tøfting og fra 1849 af C. Liitzhøft, 
f 1876, hvis Enke 1892 overdrog den til Sønnen, H. D. L., den nuv. Ejer, for 
235,000 Kr. — Hovedbygningen, opf. 1825, bestaar af 2 Fløje i eet Stokv. af 
Grundmur. 

Vittrup, oprindl. Wibtorp, blev 1437 af Hr. Eskild Nielsen (Banner) skødet til 
Vestervig Kloster. — 1471 nævnes Bjerregaard i Bedsted S. og 1473 to Gaarde i 
Fladskjær. — Per Høg til Tandrup skødede 1400 en Gaard Smørbygd. til Vestervig 
Kloster; 1459 kaldes den Smørbæksgd. — Ridder Esge Croch skødede 1367 til 
Vald. Atterdag sin Hovedgaard Mothorp (Maarup) i Bilstathæ Sogn med en Del 
Bøndergods i Sognet og en Gaard ved „Huitbergbro". 

Grurup Sogn, Anneks til Bedsted, omgives af dette, Hassing og Visby 
Sogne samt Refs Hrd. (Heltborg, Hurup og Vestervig S.). Kirken, midt 
i Sognet, ligger S 1 ^ Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede 
Jorder ere stærkt sandblandede med Rødler og Mergel i Underlaget. I 
Sognet noget af Hvidbjærg Statsplantage (se S. 274). Ved Vestgrænsen 
Thisted-Struer Banen. 

Fladeindholdet 1896: 1531 Td. Ld., hvoraf 574 besaaede (deraf med Rug 80, 
Byg 60, Havre 346, Blandsæd til Modenhed 49, Kartofler 21, andre Rodfr. 17), 
Afgræsn. 384, Høslæt, Brak, Eng m. m. 280, Haver 4, Skov 2, Kær og Fælleder 
7, Heder 220, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 14 Td. Kreatur hold 1898: 
79 Heste, 449 Stk. Hornkvæg (deraf 181 Køer), 422 Faar og 108 Svin. Ager og 
EngsHartk. 1895: 88 Td.; 14 Selvejergaarde med 77, 33 Huse med 11 Td. Hrtk. 
og 8 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 255 (1801: 156, 1840: 268, 1860: 
303, 1880: 272), boede i 59 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. 
Virksomhed, 180 af Jordbr., 39 af Industri, 7 af Handel, 2 af forsk. Daglejerviiksomh., 
4 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Grurup med Kirke; Gammelby med Skole og Mølle. 

Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 18 



274 Thisted Amt. 

Gammelbjgaard: 13 3 / 8 Td. Hrtk., 197 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 2 Naale- 
plantn., 30 Hede, Resten Ager. Abildgaard'. 19 3 / 8 Td. Hrtk. (2 1 / s i Hurup 
S.), 345 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, Resten Ager. Abildgaard Vandmølle. 

Grurup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 228. 
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med 
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Paa Vestgavlen staar Aarst. 
1796; her skal tidligere have staaet et Taarn. Nordderen er bevaret (tilmuret). 
Vaabenhuset er fra 1866. Alterbord med oprindl. Granitplade. Alterbilledet er et 
Maleri (Korsfæstelsen). Romansk Granitdobefont. I Kirkens Vestmur er indsat en 
romansk Ligsten med et Kors (se Løffler, Gravst. PI. X). 

Abildgaard (15 Td. Hrtk.) m. m. Gods (35) ejedes i 18. Aarh. af Brodr. Oberst 
Joh. Chr. Dietrich og Krigs- og Landkomm. Elias Dietrich, der havde arvet den 
efter Moderen Adriane Dietrichs de la Haye; 1749 udkøbte Elias D. sin Broder. 
1767 solgtes den af Hans Jergen Hetlew til Carsten Nielsen Samsee for 4600 Rd., 
men ejedes senere af Mads Willemoes, f 1797, hvis Enke Mette Tefting 1798 ved 
Auktion solgte den til Peder Jergensen paa Tandrup for 7000 Rd. Han dede 1809, 
hans Enke Inger Bertelsen og Son Lars Toft Jergensen til A. begge 1821. Sidst- 
nævntes Enke Joh. Marie Høyer ægtede 1824 sin Forvalter Hans Schou. Nuv. 
Ejer er L. P. Frederiksen. 

Ved Grurup er fredlyst den anselige Storhøj. 

Hvidbjærg {vesten Ad) Sogn, det største i Herredet, omgives af An- 
nekserne Lodbjærg og Ørum, Bedsted Sogn , fra hvilket det skilles ved 
Hvidbjærg Aa, Ove So, Hundborg Hrd. (Nørhaa S.) og Vesterhavet. Kirken, 
mod S. 0., ligger 3 Mil S. V. for Thisted. De bakkede, i den østl. Del for 
det meste sand- og lermuldede, mod V. sandede, med store Hede- og 
Flyvesandsstrækninger opfyldte Jorder ere gnmstl. meget ufrugtbare. I 
Sognet en Del af den 1891 anlagte, 1356 Td. Ld. store Hvidbjærg Stats- 
plantage, og flere smaa Søer mellem Klitterne, deribl. Røddekjær. 

Fladeindholdet 1896: 7743 Td. Ld., hvoraf 691 besaaede (deraf med Rug 
113, Byg 101, Havre 350, Bælgsæd 3, Spergel 10, Blandsæd til Modenhed 28, Grontf. 
4, Kartofler 58, andre Rodfrugter 23), Afgræsn. 594, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 444, 
Haver 10, Skov 189, ubevokset 1076, Moser 42, Kær og Fælleder 246, Heder 
1803, Flyvesand 2530, Veje og Byggegr. 97, Vandareal m. m. 18 Td. Kreaturhold 
1898: 100 Heste, 574 Stkr. Hornkv. (deraf 256 Køer), 1218 Faar og 222 Svin. 
Ager og Engs Hartk. 1895: 84 Td.; 19 Selvejergaarde med 57, 79 Huse med 25 Td. 
Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1890: 603 (1801: 242, 1840: 407, 
1860: 476, 1880: 639), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af 
immat. Virksomh., 378 af Jordbrug, 57 af Fiskeri, 55 af Industri, 11 af Handel, 34 
af forsk. "Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 27 var under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Hvidbjærg med Kirke, Præstegd. og Skole; Istrup 
med Skole; Kjallerup med Mølle; Svankjær med Skole, Mølle og Kob- 
mandsforretn. ; Madstedgaarde. Lyngby , Fiskerleje, med Redningsstation. 
Lyngholmmark, Gde. og Huse. Hovedgaarden Lyngholm har 1 3 V2 T°*- 
Hrtk., 200 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager; til Gaarden høre stort 
Aalefiskeri og Tørveskær. Spejlsgde., Lombor ggd. 

Hvidbjærg S. , een Sognekommune med de to Annekser, hører under 
Hassing-Refs Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing- 
Refs Hrd.'s Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Ud- 
skrivningskr.' 230. Lægd. Kirken tilhorer en Del af Sognebeboerne. 

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod S. Skib og 



Hassing Herred. — Grurup, Hvidbjærg og Ørum Sogne. 275 

Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid, ere af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. 
Et oprindl. Vindue og Norddoren ere bevarede (nu tilmuret). Vaabenhuset er 
af Mursten. Granitalterbord med Rclikviegemme. Malet Altertavle fra 1707. Romansk 
Granitdøbefont. Rigt udskaaren og malet Prædikestol, bekostet 1711 af Mourids 
Jacobsen Borchorst. Paa flere af Kirkestolene Malerier fra 18. Aarh. I Skibet en 
Bispetavle samt Ligsten over Præsterne Anders Christen Schive, f 1707, og Hustru, 
og Jens Pedersen Skibsted, f 1691. 

Lyngholm ejedes 1451 af Hr. Eskild Nielsen (Banner), hvis Sen Mikkel Eskildsen 
1501 solgte den til sin Fætter Hr. Niels Høg, f 1524, hvis Datter Helvig ægtede 
Jep Friis, f 1547, under hvem Gaarden blev afbrændt af Thisted Borgere i Grevens 
Fejde; hans Datter Kirsten Friis til L., f 1565, var gift 1. med Hr. Holger Rosen- 
krantz, falden 1534 ved Svendstrup, 2. med Gabriel Gyldenstierne. Sidstnævntes 
Søstersøn Anders Banner var Gaardens næste Ejer, men hans Søn Otto B. solgte 
den 1607 til Mogens Kaas, f 1652, begr. i Hvidbjærg Kirke. Mogens Kaas maatte 
under de Svenskes Indfald 1644 flygte fra Gaarden, der blev plyndret. Efter hans 
Død kom L. til hans Broder, der ogsaa hed Mogens K., men som kort efter solgte 
den (40 Td. Hrtk.) til sin Brodersøn Enevold Kaas, som endnu 1695 boede her. 
Hans Søn Kornet Palle K., f 1699, skrives ogsaa til L., derefter dennes Enke Magda- 
lene Sophie Kaas, f 1707, saa hendes Svigersøn Kapt. Johan Georg Schmidt, g. 1. 
med Maren Holck, 2. med Anne Cathr. Kaas. Schmidt døde 1728, hans Enke 1744, 
men deres Svigersøn Oberstlieutn. Hans Elias Rud. v. d. Weyde (se om ham Personalh. 
Tidsskr. 3. R. I S. 79 og 201) solgte 1753 paa Auktion L. (21 og 28 Td. Hrtk.) for 
6125 Rd. til Købmand i Thisted Peter Obel (f 1794), der 1766 atter ved Auktion 
solgte L. for 13,760 Rd. til Major Jørg. Ring, f 1790, hvorefter L. (21, 52 og 31 
Td. Hrtk.) blev købt paa Auktion 1791 for 17,200 Rd. af Landsdommer Henr. Joh. 
Leth, g. m. Ingeborg Andriette Ring. Han solgte den 1794 atter ved Auktion (19, 
Tiender 20 Td. Hrtk.) for 9700 Rd. til Forpagter Hans Hansen fra Vestervigkloster. 
Senere har den bl. a. været ejet af Søren Jessen og hans Søn Jes, 1871 — 74 af 
Niels Busk, til 1882 af Mads Thorup, derefter af Anders Tøfting Skibsted, f 1892, 
hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen er opf. 1836 af Grundmur i eet 
Stokv. Laden er af Bindingsværk fra 1614. I et sidt Engdrag lige V. for Hvid- 
bjærg Aa ligger Lyngholm Voldsted, en firsidet Banke (110x120 F., 5 — 6 F. høj), 
delvis omgiven af Grave; over den nordl. Grav har ført en Dæmning. 

Madstedgaard nævnes alt 1324; 1429 havde Hr. Eskild Nielsen (Banner) den i 
Pant af Provsten i Vestervig, der imidlertid selv 1435 havde den i Pant af Mogens 
Villadsen. — Ved Madsted ligger en Borgplads \ en omtr. 300 F. lang, aflang fir- 
kantet Jordvold; mod S. findes en Lavning, maaske engang en Grav. — Lomborg- 
gaard blev 1496 af Niels Eskildsen Banner-Høg solgt til Broderen Mikkel Eskildsen. — 
1418 nævnes en Gaard Lyngby gaard og 1455 en Gaard Alstrup, som Per Grøn da gav 
til Vestervig Kloster. Klosteret erhvervede 1396 af en vis Oluf Olufsen Hvidbjærg 
Mølle og en Gaard Møllegaard. — Midt i 17. Aarh. gav Fru Kirsten Mund Store 
Nørgaard i Hvidbjærg S. til Sorø Akademi. 

Sandflugten, som i høj Grad har hærget Sognet, er begyndt meget tidlig; den 
omtales alt i 15. Aarh.; 1571 siger Præsten, at den havde fordærvet største Parten 
af Sognet, og i 1. Halvdel af 18. Aarh. var Alstrup By helt ødelagt (en Klitstræk- 
ning kaldes endnu „Alstrup Sande"). 

Ørum Sogn, Anneks til Hvidbjærg, omgives af dette og det andet 
Anneks Lodbjærg, Refs Hrd. (Vestervig S.), paa hvis Grænse Flade So 
med Ørum Sø ligger, og Bedsted Sogn, fra hvilket det skilles ved Hvid- 
bjærg Aa. Kirken, mod S., ligger 372 Mil S. V. for Thisted. De temmelig 
jævne Jorder ere ret gode, muldblandede med Ler til Underlag; en Del 
Hede og Flyvesand mod V. 

Fladeindholdet 1896: 2478 Td. Ld., hvoraf 469 besaaede (deraf med Rug 
61, Byg 67, Havre 275, Blandsæd til Modenh. 26, Grøntf. 5, Kartofl. 17, andre 
Rodfr. 16), Afgræsn. 324, Høslæt, Brak, Eng m. m. 370, Have 8, Kær og Fælleder 
48, Heder 542, Flyvesand 667, Veje og Byggegr. 40, Vandareal m. m. 9 Td. Krea- 
turhold 1898: 80 Heste, 505 Stkr. Hornkv. (deraf 172 Køer), 421 Faar og 123 
Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 82 Td.; 20 Selvejergaarde med 72, 30 Huse 
med 10 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, »/ a 1890: 316 (1801: 151, 

18" 



276 Thisted Amt. 

1840: 287, 1860: 365, 1880: 335), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede 
af immat. Virksomhed, 265 af Jordbr., 21 af Industri, 3 af Handel, 9 af forsk. Daglejer- 
virks., 5 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Ørum med Kirke, Skole og Stiftelse (opr. af F. V. 
Eyber til GI. Ørumgd., f 1857, og Hustru, med et Hus til Fribolig for 2 
gamle, svagelige Tjenestefolk); Svindborg. Hedegaarde med Redningsstation. 
Hovedgaarden Gml. Ørumgaard har 12^2 Td. Hrtk., 106 Td. Ld., 
hvoraf 42 Eng, Resten Ager. Gaarden Vilhelms?ninde, solgt fra Ørumgd., 
har 14 Td. Hrtk. (5 3 / 4 i Bedsted S.), omtr. 300 Td. Ld., hvoraf 75 Eng, 
Resten Ager. Ny- Ørumgd., ligeledes solgt fra Ørumgd. (10 Td. Hrtk.). 

Ørum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, 
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse, samt 
5. Udskrivningskr.' 231. Lægd. Kirken tilhører halvt GI. Ørumgaards Ejer, 
halvt Vilhelmsmindes Ejer. 

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, 
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Begge Dore (nu til- 
• murede) og et Par oprindl. Vinduer ere bevarede. I en af Kvadrene er indhugget 
en Dyrefigur. Taarnet, af Granit og Mursten, er tilføjet i den senere Middelalder. 
Alterbord af Kridtsten, med Relikviegemme. Altertavle fra 1611. Paa Rækværket 
foran Alteret er malet de kronede Navnetræk A G D og H V K. Romansk Granitdebe- 
font. Under Korbuen Ligsten over Skriver og Forvalter paa Ørum Slot Niels Lasson, 
f 1665. Klokke fra 1478, indviet til Jfr. Marie. En tidlig middelalderlig Ligsten 
med Kors og Indskrift (se Løffler, Gravst. PI. I) er nu i Nationalmuseet. 

Ørum Slot (i Vald. Jrdb. : Øræn) var oprindl. Krongods, kom siden i privates 
Eje, men blev 1367 af Hr. Bo Hog skødet til Kong Vald., hvilket Skøde Sønnen 
Per Høg stadfæstede 1406. Det blev i Urolighederne under Vald. Atterdag indtaget 
og nedbrudt af Mogens Maltesen, der imidlertid 1373 maatte forpligte sig til atter 
at opbygge det, som det før havde været, og forsyne det med Vaaben, Proviant 
og Inventarium. 1469 nævnes Lars Abildgaard.. Foged paa 0.; 1488 var Hr. Strange 
Nielsen og 1497 og 1501 dennes Son Ebbe Strangesen Lensmand paa 0. Indtil 
1661 var 0. et kgl. Slot og i Regelen bortforlenet sammen med Vestervig, saaledes 
1559 til den sidste katolske Biskop i Fyn Knud Gyldenstierne. Efter 1660 blev 
Lenet til et kgl. Amt og Gaard og Gods solgt 1661 til Etatsraad Poul Klingenberg, 
der egentlig overtog det efter sin Svoger Gabr. Berns 1679 og 1685 afstod Q. med 
Gods og Tiender (41 og 744 Td. Hrtk.) osv. til sin Søn Justitsr. Poul K. Den kom 
derefter til Broderen Henrik K., f 1716, dennes Enke Charl. Am. Giedde, f 1737, 
hvis Børn 1739 solgte Gaard og Gods (36, i alt 123 Td. Hrtk.) for 5600 Rd. til 
Major J. L. Moldrup til Vestervig Kloster, som ifl. kgl. Bevill. af 1761 inkorpore- 
rede 0. (i alt 295 Td. Hrtk.) i Stamhuset Vestervigkloster, nedbrød det gamle 0. 
Slot og opbyggede den nuv. Gaard. 1788 erhvervedes kgl. Tilladelse til, at 0. 
maatte frasælges til Dækning af Stamhusets Gæld, og den (36, 16 og 174 Td. Hrtk.) 
blev saa s. A. ved Auktion solgt for 26,000 Rd. til Chr. Fogh, der 1799 fik kgl. 
Bevill. til at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardens Frihed; men 1800 solgtes 
Gaard og Gods for 48,000 Rd. til Niels Nielsen Schach i Lemvig, f 1810, hvis Datter 
Bolette, f 1828, ægtede Fr. Vilh. Eyber, f 1857, i hvis Families Besiddelse den endnu 
er; Chr. E. er den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, i eet Stokv. af Grundmur, er 
opf. omtr. 1880. Ørum Slots Borgplads ; S. 0. for den nuv. Gaard, bestaar af to 
firsidede Voldbanker, en større mod S. 0. (190 X 140 F., 7 F. høj) og en mindre 
mod N. V. (110x 150 F., b x \ % F. høj); en smal Dæmning* forbinder de°m; Gravene 
ere endnu mod 0. og S. fyldte med Vand. 

Lodbjærg Sogn, Anneks til Hvidbjærg, omgives af dette og det andet 
Anneks Ørum, Refs Hrd. (Vestervig S.), paa hvis Grænse Flade So ligger, 
Agger Sogn og Vesterhavet. Kirken, mod S., ligger 3 3 / 4 Mil S. V. for 
Thisted. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere for storste Delen dæk- 
kede af Klitter, i øvrigt sandblandede. Det er det ufrugtbareste Sogn i 
Herredet og det daarligst befolkede i hele Landet. 



Hassing Herred. — Ørum og Lodbjærg Sogne. 277 

Fladeindholdet 1896: 2701 Td. Ld., hvoraf 136 besaaede (deraf med Rug 
28, Byg 27, Havre 54, Blandsæd til Modenhed 17, Kartofler 8), Afgræsning 103, 
Høslæt, Brak, Eng m. m. 70, Heder 517, Flyvesand 1851, Veje og Byggegr. 23 
Td. Kreatur hold 1898: 35 Heste, 165 Stk. Hornkv. (deraf 61 Køer), 321 Faar 
og 51 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 28 Td.; 11 Selvejergaarde med 25, 10 
Huse med 3 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 147 (1801: 
71, 1840: 100, 1860: 110, 1880: 140), boede i 30 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 
levede af immat. Virksomhed, 101 af Jordbr., 13 af Industri, 3 af Handel og 8 af 
deres Midler. 

I Sognet Lodbjærg Kirke og Byen Tolbøl med Skole. Løgsirupgaarde; 
Svejgaard. N. V. for Kirken Lodbjærg Fyr (opf. 1884; hvidt Blinkfyr, 
vises fra et 112 F. højt, rundt Granittaarn, Flammens Højde o. H. 155 
F., Lysvidden 4 3 / 4 Mil). 

Lodbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, 
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 
5. Udskrivningskr.' 232. Lægd. Kirken tilhører dels Beboerne, dels en 
uden for Sognet boende. 

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor og er opf. i 1. Halvdel af 18. Aarh. ar 
Mursten paa en Sokkel af raa Granit. Altertavlen er et Maleri. (Nadveren). Romansk 
Granitdøbefont. Prædikestol af daarligt Arbejde. Paa den nordl. Korvæg er der fundet 
Kalkmalerier. 

Sognet hører til de vestjydske Sogne, der have lidt mest af Sandflugt. En 
By Skovsted, hvor Præstegaarden laa (Sognet har maaske tidligere heddet Skov- 
sted), og vistnok ogsaa en By Bøgstrup samt Hovedgaarden Rotbøl ere alt langt 
tilbage blevne ødelagte. Kirken skal være flyttet to Gange (N. V. for den nuv. 
Kirke ses endnu Stedet, hvor den forrige har staaet); først ved Slutn. af 18. Aarh. 
blev der ved Plantning gjort noget for at standse Sandflugten. Ved Klemmebrevet 
af 1555 bestemtes, at den dav. Kirke skulde nedbrydes og Sognefolket søge til Ørum 
Kirke, hvortil Materialet skulde anvendes; Kirken blev dog staaende, men Sognet 
blev Anneks til Hvidbjærg-Ørum. Præstegaarden omtales endnu 1625. Før Sand- 
flugten har der her, ligesom i Ørum Sogn, været Skove (mrk. Navnet Skovsted). 

Tolbøl var 1405 en Gaard, hvori Vestervig Kloster tilkøbte sig en Part af Marine, 
Anders Pedersens Efterleverske, og 1412 en anden Part af Per Borre. 

Ribebispen Christen Lodberg er født 1625 i Tolbøl i Sognet, hvis Navn han 
optog. 



Refs Herred. 

Sogne: 

Vestervig, S. 2jg. — Agger, S. 284. —_Hurup, S. 2S7. — Heltborg, S. 288. — 
Bodum, S. 289. — Ydby, S. 2go. — Helligsø, S. 292. — Gjettrup, S. 2g2. — Hvid- 
ty'ærg, S. 2gj. — Lyngs , S. 2gj. — Søndbj'ærg, S. 2g6. — Odby, S. 2g6. — 

Jegindø, S. 2gj. 




tø*** 
wKtV 






>2*v„.^. 









efs Herred, omfattende den sydl. 
Del af Thy med Thyholm, 
grænser mod N. til Hassing 

o 

Hrd. og er i øvrigt omgivet 
af Limfjorden (Visby Bredn., 
Næssund, Skibsted Fjord, Kaas 
Bredn., Oddesund og Nissum 
g|^ Bredning), Ringkjøbing Amt 

*%$ * %$#$> ( Vandfuld Hrd -) ogVesterhavet, 
ved Aggertangen skilt fra Nis- 
sum Bredn. Kysterne have ind 
til Fjorden flere Indskæringer. 
Til Herredet hører Jegi?idø. Ud- 
strækningen fra N. V. til S. 0. 
er 4 Mil, fra V. til 0. er den 
meget forskellig, højst 2 Mil. 
Overfladen er for det meste 
bølgeformet, med Thys høje- 
ste Punkt Ashøj, 295 F., 93 M. ; se i øvrigt om Thyholm S. 194. Jorderne 
ere af forskellig Beskaffenhed, dog for en Del gode, stærkt lerede. Det er 
fattigt paa Skov (i alt 271 Td. Ld.). M. H. t. Frugtbarheden hører det til 
Amtets bedste Herreder (ved Matr. gnmstl. 14 3 / 4 Td.Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter 
Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 39,689 Td. Ld. (3, 98 □ Mil, 219, u 
□ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1 / 1 1895 2665 Td. Folketallet var 
V, 1890: 11,126(1801: 5101, 1840: 7995, 1860:9225,1880: 10,581). 
I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med Hassing Hrd., i 
verdsl. Hens. horer det under Hassing-Refs Hrd. 's Jurisdiktion (undtagen 
Jegindø, der horer under Morsø Hrd.'s Jurisdiktion) og Amtets 3. Forligs- 
kreds (Jegindø dog under 4. Kreds). 

Refs Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Refshøghæreth, horte i Middelalderen til Thysyssel, 
senere til Orum Len og fra 1660 for sterste Delen til Vestervig Klosters Amt; se 
videre S. 198. 

I Herredet er der paavist over 750 Gravhøje (deribl. kun een med Jættestue), 




Refs Herred. — Vestervig Sogn. 279 

men ingen Dysser; mindst Halvdelen er dog nu sløjfet eller mere eller mindre for- 
styrret; */i 1900 vare 40 fredlyste. De fleste Heje forekomme i Sognene Vestervig 
(omtr. 330), Ydby (125)', Hvidbjærg (60);, Gjcttrup, Heltborg, Bodum og Hurup 
(hvert omtr. 50). 

Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i R. Hrd., af C. Engel- 
hardt, Magn. Petersen og J. B. Løffler, 1877-78. 



Vestervig Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Agger, 
Limfjorden (Nissum Bredning), Gjettrup, Ydby og Hurup Sogne samt Has- 
sing Herred (Grurup, Bedsted, Ørum og Lodbjærg Sogne), paa hvis Grænse 
Flade Sø med Ørum Sø ligger. Kirken, midt i Sognet, ligger 4 Mil S. V. 
for Thisted. De bølgeformede, højtliggende (højeste Punkt 258 F., 81 M.), 
kun mod N. V. lave og jævne Jorder ere væsentlig muldlerede med gult 
Ler til Underlag. I Sognet Statsplantagen Lindahlsminde., Fra Kirken ud- 
gaa Landeveje til Thisted, Agger, Næssund og Oddesund. 

Fladeindholdet 1896: 8297 Td. Ld., hvoraf 3125 besaaede (deraf med Hvede 2, 
Rug 501, Byg 574, Havre 1554, Bælgsæd 5, Frøavl 5, Blandsæd til Modenhed 183, 
Grøntf. 25, Kartofler 143, andre Rodfr. 132), Afgræsn. 2372, Høslæt, Brak, Eng 
m. m. 1640, Haver 33, Moser 29, Kær og Fælleder 186, Hegn 5, Heder 683, Sten- 
marker 26, Veje og Byggegr. 160, Vandareal m. m. 37 Td. Kreatur hold 1898: 512 
Heste, 2884 Stkr. Hornkv. (deraf 1093 Køer), 2124 Faar, 910 Svin og 5 Geder. 
Ager og Engs Hartk. 1895: 537 Td.; 124 Selvejergaarde med 461, 251 Huse 
med 76 Td. Hrtk. og 138 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 2314 (1801: 
1029, 1840: 1602, 1860: 2078, 1880: 2371), boede i 493 Gaarde og Huse; Erhverv: 
129 levede af immat. Virksomhed, 1325 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 33 af Fiskeri, 
426 af Industri, 147 af Handel, 59 af Skibsfart, 69 af forsk. Daglejervirks., 49 af 
deres Midler, og 68 vare under Fattigv. 

I Sognet Vestervig Kirke og i Nærheden Præstegd. og Skole (Lindahls- 
minde østre Sk.). S. for Kirken Vestervig By — å /i 1890: 31 Huse og 
206 Indb. (1801: 59, 1860: 123) — med Ting- og Arresthus (Ting- 
huset er opf. omtr. 1835 og bestaar af et grundmuret Hus i to Stokv., 
indeholdende bl. a. Retssal, Arkiv og Bolig for Arrestforvareren ; Arresthuset, 
hvis to Fløje ere opf. i 1860'erne og 1873, har Plads for 12 Arrestanter), 
Herredsfogedbolig, Amtssygehus (opf. 1853, 18 Senge), Apotek, Distrikts- 
læge, teknisk Skole, privat Skole, Hassing-Refs Herreders Sparekasse (opr. 
8 / 8 1871; 31 / 3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 416,360 Kr., Rentefoden 
3 3 / 5 -4 pCt., Reservefonden 17,167 Kr., Antal af Konti 998), Landbospare- 
kassen for Thy (opr. 9 / 5 1886; 31 / 3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 
474,192 Kr., Rentef. 4 pCt.. Reservefonden 6369 Kr., Antal af Konti 702), 
Gæstgiveri, Haandværkerforening, Købmandsforretninger, flere Haandværkere, 
Teglværk, Andelsmejeri, Mølle, Bageri m. m., Telegraf- og Statstelefonstation 
og Postkontor samt Sessionssted for Lægd. 219-20 og 223-42. Desuden 
Byerne: Oxenbøl med Ladepladsen Krik — 1 / 2 1890: 79 Huse og 359 
Indb. (1801: 86, 1860: 297) — med Skole (Lindahlsminde vestre Sk.), 
Kro, Mølle og Pakhus; Vesterby; Taabel med Skole, Farveri og Gaarhus 
Mølle (desuden Taabeldrag, Huse) ; Handrup ; Trankjær med Skole (Foghs- 
minde); Villerup\ Tygsirup; Randrup med Skole (Sventhesminde) ; Stavers- 
bel. Hovedgaarden Vestervig-Nedergaard har 26 Td. (6 5 / 8 uprivilegeret) 
Hrtk., 234 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager; til Gaarden en Mølle. 
Hovedgaarden Vestervig-Overgaard har i3 l / 8 Td. Hrtk. Gaarden Bub- 



280 



Thisted Amt. 



bel: 16V 4 Td. Hrtk., 305V 2 Td - Ld -» hvoraf 5 Eng, Resten Ager. Andre 
Gaarde: Sejersåøl, 2 Gde. (hver l l j 2 Td. Hrtk.), Nørbo (10 Td. Hrtk.), 
Vejlegd. (Il 1 /, Td. Hrtk.), Kjærgd. (10 3 / 8 Td. Hrtk.), 7eglgd. % Rodden- 
bJÆfgi Ode. Spolum, Gde., Adbølgde., Gramstrupgde. med Fattiggaard 
(opr. 1869, Plads for 60 Lemmer; tillige Asyl), Ulstedgde., Skaarnpgde., 
Astrup, Gde., Toppetibjærg, Gd., m. m. 

Vestervig S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing- 
Refs Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs 
Hrd.'s Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskriv- 
ningskr.' 234. Lægd. Kirken tilhører Breinholts og N. Stockholms Arvinger. 

Den anselige Kirke, der har udgjort den nordl. Flej af Vestervig Kloster (se 
ndfr.), bestaar af et treskibet Langhus, dækket af eet Tegltag, med halvrund Kor- 
afslutn. og et Taarn mod V. (udv. Længde i alt omtr. 146 F., Bredden 64 F.). Den 




Vestervig Kirke. 



fer Midten af 12. Aarh. opf. Kirke har været en anselig, treskibet Basilika i Kors- 
form, opf. af hugne Granitkvadre med Højkor, der havde Apsis (maaske have ogsaa 
Korsflejene haft en saadan); Midtskibet og Sideskibene havde Bjælkeloft og sær- 
skilte Tage. Men i Slutn. af Middelalderen (Beg. af 16. Aarh.) er den undergaaet 
betydelige Forandringer, hvorved hele dens Karakter hensynslost udslettedes. Den 
vestl. Del blev nedbrudt, og der opførtes midt for Midtskibet et anseligt Taarn, for- 
neden af Granit, foroven af Mursten, og med hvælvet Underrum, Sideskibcne om- 
byggedes, Korsfløjene, hvoraf den sydl. vistnok har været sammenbygget med Klo- 
sterets ©sti. Fløj, og Højkoret fjærnedes, og saavel Midtskib som Sideskibe fik Kryds- 
hvælvinger (3 i Midtskib, 40 V* F. høje, 1 i Korset og 7 i hvert af Sideskibcne, IS 1 /., 
F. hoje). Hojkirkens Vinduer tilmuredes, Sideskibene fik spidsbuede Vinduer, og de 
tre Skibe dækkedes af eet fælles Tag. Taarnet har et stort, spidsbuet Vindue mod 
V. Som Erstatning for Højkoret opførtes en overhvælvet Tilbygning i sen-gotisk 
Stil, af Mursten, ligesom hele den ostl. Gavlmur. Saaledes omtr. stod Kirken hele 
den nyere Tid (ved en Herregaarden overgaaet Brand 1703 angrebes vel ogsaa Kir- 
ken, men væsentlig kun Taget og Taarnets øverste Del led noget; paa den sydl. 



Refs Herred. — Vestervig Sogn. 



281 



Mur ses tydelige Spor af Branden), indtil man 1839-40 nedbrød den østl. Tilbyg- 
ning, der i lang Tid havde været adskilt fra Kirken ved en Bræddevæg og benyttet 
som Lade. Bueaabningen, der oprindl. havde forbundet Midtskibet med Højkoret, til- 
muredes, og der blev i Stedet opført et lille femsidet Sakristi. Dette nedbrødes 1874. 
og der opførtes i Højde med den tidligere Aabning en halvrund Apsis med rund- 
buede Vinduer (efter Tegn. af Løffler). Midtskibets Sidomure ere væsentlig de op- 




ætzza- v^r^-r^.^. 






ffiå 



'-;■-. 



• I # 










,. t > ^.-n l^ JJt ■ i Ps^lM 1 $ " , . ■' 



A 



1.-=t>-_v'v^->m;— T-i ' . N< r—V.- ^ ■»---"?! t *~ "'**» • 







Vestervig Kirkes Indre. 

rindelige. De bæres af 4 svære, afvekslende runde og firkantede Granitpiller paa 
hver Side, mellem hvilke o Rundbuer fore ind til Sideskibene; ligeledes ere Korsets 
4 Hovedpiller, mellem hvilke der er Spidsbuer, bevarede. Udv. paa Sydmuren sidder 
fra den sydl. Portal en Tympanon med Christus, omgiven af en mandelformet Glorie, 
der bæres af to Engle, alt i Relief. De to vestlige Hvælvinger i det nordlige Side- 
skib have været indrettede til Vaabenhus; Indgangen er fra N. Taarnets Underrum 
har tidligere indeholdt Kister med Lig af den Moldrupske Familie, for hvem der til- 



282 



Thisted Amt. 



lige har været indrettet Begravelse i det sydl. Sideskibs ostl. Hvælving (nu ere Ki- 
sterne nedsatte under Taarngulvet). Udskaaren og malet Altertavle og Prædikestol 
fra 18. Aarh., den forste bekostet 1740 af Oberst Moldrup. Romansk Granitdobe- 
font. I Skibet en smuk Lysekrone, skænket 1679 af Joch. Irgens* Enke. I den ostl. 
Væg er indsat en Ligsten over Ridder Niels Strangesen, f 1424, og Hustru Ingeborg 
Dosenrode, f 1440. Længe hed det, at Stenen laa over Niels Ebbesen (se Hist. 
Tidsskr. 5. R. V S. 456). Blandt nogle i den nyeste Tid undersogte Kalkmalerier 
(se Magn. Petersen, Kalkm. S. 44) fra 16. Aarh. var der to kæmpende Ryttere og 
en ulæselig Indskrift, som Traditionen vilde vide, skulde være Niels Ebbesen og 
Grev Gert, samt den forstes Navn. I den ostlige Kirkevæg sidder ligedes en Lig- 
sten over Peder Friis og Hustru Christine Nielsdatter, begge f 1483. Desuden er 
der i 1876 opsat i Kirken 4 . middelalderlige Ligsten, hvoribl. en over Kanniken 
Atto med Indskrift og Aarst. 1217, den ældste daterede Ligsten, man kender i 
Landet (se Lefler, Gravst., PI. I, II, III, VIII og XXVII, og Tegn. af æ. n. Arkit., 
2. S. 2. R. PI. 7). I Kirkegulvet ligger en Ligsten over Provst Christen Poulsen 
Resen, f 1641, og Epitafium over Præsten Peder Goische, f 1723, og hans to Hustruer. 
Begge Klokkerne ere fra den senere Middelalder, den mindre uden Indskrift, den 

største støbt 1513. Paa 
Taarnets Vestmur sidder 
en Granitsten delt i 4 Felter 
med 4 udhuggede Mande- 
hoveder, „Vestervigs Var- 
tegn". (Om Kirken se N. 
Heyen i Ann. f. n. Oldk. 
1840-41 S. % Hg., og 
Lefler, Aarb. f. n. Oldk. 
1876, S. 1 Og., og Uds. 
o. Danm. Kirkeb. S. 80 Hg.). 
Paa Kirkegaarden findes 
Liden Kirstens Grav, en 10 
F. 10 T. lang og 19 T. bred 
Kampesten, paa hvilkender 
er udhugget to over hin- 
anden stillede Stave, som 
foroven ende i Kors ; langs 
Stenens Sider lober et 
Baand, hvori en nu næsten 
ulæselig latinsk Indskrift. 
Med begge Ender hviler 
Stenen paa retvinklede Bæ- 
resten. Gravmælet er fra 
2. Halvdel af 12. Aarh. Ved 
en af J. B. Loffler 1875 fore- 
tagen Undersøgelse fandtes under Stenen to Grave, satte af raat tilhuggen Kamp med 
særskilt Plads til Hovederne og med Dæksten, og i Gravene to velbevarede Skeletter, 
et mandligt og et kvindeligt. Undersøgelsen viste tillige, at Gravene før havde 
været aabne'de (de aabnedes 1610 af Lensmanden Jørgen Lunge). Efter Traditionen 
skulle de gemme Ligene af de i Folkevisen omtalte elskende, Vald. I's Søster og 
Prins Buris. Af den Graven vedk. Litt. nævnes Lefler, Vestervig Kirke og Liden 
K. Grav, i Aarb. f. n. Oldk. 1876 S. 1 fig., og smstds. 1879 S. 229 fig., C. Paludan- 
Miiller, smstds. 1878 S. 304 fig. og 1879 S. 358 fig., P. C. Kierkegaard, Mere om 
Røsten fra en gml. Grav, Aalborg 1879, og S. Larsen, Endnu en Gang „ Liden Kir- 
sten og Prins Buris", i Aarb. f. n. Oldk. 1897 S. 247 fig., hvori han vil bevise, at 
de to Personer ere Vald. I's Søsterdatter Kirstine Stigsdatter og Dronn. Sophies 
Halvbroder Burislejf Sverkersøn, medens han tyder Indskriften saaledes: „En for- 
skellig Gravkiste indeslutter her en Søster tillige med en Broder, et saa inderlig for- 
bundet Par, at disse, højfornemme Personer hvile i en og samme Gravhøj". — I 
Kirkegaardsmuren sidder en Tympanon, med et Kors og Alfa og Omega, fra St. Thø- 
gers Kirke (se ndfr.). 

Omtr. 350 Al. N. V. for Kirken har Sognekirken i den katolske Tid, St. Thegers 
Kirke, staaet, en i sin Form vistnok encstaaende Bygning i Danmark. Den var opf. 
i 12. Aarh. af Granitkvadre i Form af et græsk Kors (hver Fløj 90 F.) og havde 
over Midtpartiet et spirdækt Taarn, der bares af 4 Piller. Efter Reformationen blev 




Vestervigs Vartegn. 



Refs Herred. — Vestervig Sogn. 



283 



den nedlagt, vistnok 1547, da Klosterkirken var bleven Sognekirke; maaske er da en 
Del af Materialet brugt til Timgaard, Ringkj. Amt; men 1614 stod endnu store Rester 
af Murene, hvis Sten Knud Gyldenstierne da fik Ordre til at sælge; imidlertid stod 
Kampestensmurene endnu 1752 i en Hojde af 4 F., hvis Sten man da anvendte til 
Opforeisen af „Stenhuset" paa Vestervig Herregaard (se ndfr.). Foruden den oven- 
nævnte Tympanon findes i Vestervig Kirke en Sejlefod fra en Portal (se Løffler, 
Aarb. f. nord. Oldk. 1876 S. 8 og 35, og Uds. over Danmarks Kirkeb. S. 152). Den store 
Kirkegaard („nedre Kirkegd.") vedblev man imidlertid at benytte, og i Slutn. af 
1860'erne blev den planeret og istandsat. I dens estl. Ende ses endnu St. Tliøgers 
Kilde \ en lille, af Sokkelsten fra Kirken omsat Brønd. — Ogsaa i Randrup, hvor 
Sagnet lader St. Thøger lande, har der været en St. Thøgers Kilde, hvorved endnu 
1746 stod et til denne Helgens Ære rejst Trækors (med Indskriften: „Det er for ingen 
Overtro — Men til et varigt Minde — St. Thøgers Kors i dette Bo — Som I nu 
her kan finde" ; endnu i Beg. af 19. Aarh. var Korset til, og 1850 saas Kilden endnu). 
Ved Kappelgaarde har der været en tredje St. Thøgers Kilde, i hvis Nærhed der i 
katolsk Tid skal have staaet et Kapel, hvis Ruin endnu saas for 40 Aar siden. 
Kirkegaarden saas endnu i Slutn. af 18. Aarh. 

Vestervig Kloster (o: Kl. ved den vestre Vig af Limfjorden) var en Bolig for 




Liden Kirstens Grav. 

regelbundne Kanniker af hellig Augustins Orden ; Brødrenes Antal var i alt Fald en 
Tid lang 12, og i Spidsen for dem stod en Provst. Klosteret blev grundlagt omtr. 
1110 og indviedes til Vendsyssels Lokalhelgen St. Thøger, hvis Helligheds Ry gav 
Anledn. til Stiftelsen. Helgenen, hvis Liv i det hele er dunkelt, var en Thuringer, 
gik som Missionær til Norge, hvor han blev Kapellan hos Olaf den hellige, og kom 
efter Kongens Død til Danmark. Her bosatte han sig i den Egn, hvor Vestervig 
Kl. blev bygget, og opførte en lille Kirke „af Ris og Kviste", i hvilken han blev 
begravet og skrinlagt {H. Olrik, Danske Helgeners Levned, S. 331 flg.). Ved Midten 
af 12. Aarh. omdannedes denne Sognekirke til den ovfr. omtalte St. Thøgers Kirke, 
men alt 1117 var St. Thøgers Lig flyttet til Klosterkirken, i hvilken hans anden 
Skrinlæggelse fandt Sted. Foruden Helgenens Ry bidrog til Klosterets Fremvækst, 
at Vendsyssels Bisp straks kaarede det til sit Sæde, rigtignok for snart efter at flytte 
det til Børglum. Efterhaanden samlede Klosteret sig et betydeligt Jordtilliggende ikke 
alene i Vendsyssel, men ogsaa i Viborg, Aarhus og Ribe Stifter; til flere Kirker fik 
det Patronatsret (saaledes 1460 til Tømmerby Kirke), og 1478 gav Chr. I det Birke- 
ret; dets Provster vare meget ansete Prælater; med Domkapitlet i Lund indgik det 
Broderskab. Klosteret undgik dog ikke Trængsler og Forfald. Alt i Slutn. af 12. 
Aarh. skete der grove Brud paa Klostertugten; i Beg. af 14. Aarh. gjorde Borglum- 
bispen Tyge det svært Albræk, og 1434 maatte Paven forbyde Borglumbispen Gert 



284 Thisted Amt. 

Gyldenstierne at plage Klosteret med overdrevent Gæsten'; 1426 var der Tvistig- 
heder i Anlcdn. af Provstevalgct, idet Paven da efter Ansogning udnævnte Niels 
Tucsen til Provst, hvortil han var valgt af Kapitlet efter Provsten Peder Pedersens 
Resignation, uagtet Kanniken Hakon Friis gjorde Fordring paa Embedet. Værre 
blev det lige før Reformationen, da Klosteret flere Gange maatte yde Kronen store 
Afgifter i Penge eller Fctalie. Chr. II forlenede 1522 den fordrevne Oslobisp Anders 
Muus for Livstid med Klosteret, men han havde det vist kun til 1523; 1530 lod 
han sig dog give kgl. Bekræftelse paa et Hospital for fattige og syge, som han 
tænkte at oprette ved Klosteret. Den sidste Provst var Svend Mogensen, der 1530 
blev forlenet med Klosteret, bl. a. med Forpligtelse til at underholde de derværende 
Kanniker; han sogte at fremme Reformationens Indforelse i Klosteret. Ogsaa efter 
Inddragelsen 1536 beholdt han det, ligesom Kannikerne delvis bleve boende (de 
nævnes endnu 1547). Senere var Vestervig Kloster et kglt. Len; saaledes var den 
sidste kat. Odensebisp Knud Gyldenstierne Lensmand (f her 1568). Efter 1660 blev 
Lenet et Amt; men selve Klosteret med tilliggende Gods (120 Td. Hrtk.) blev 1661 
solgt til Jochum Irgens, f 1675 (se om ham „Museum c , 1892, 2. Hvbd. S. 123), som 1674 
adledes under Navnet „v. Westerwik". Enken, Cornelia Biekers, bortforpagtede Gaar- 
den til Peder Nielsen Moldrup og solgte ham den 1698 efter sin eneste Son Gerh. 
Irgens v. Westerwiks Dod. Aar 1731 oprettedes Gaarden (59, med Tiender og Gods 
i alt 596 Td. Hrtk.) til Stamhus for den Moldrupske Familie, der s. Aar optoges i 
Adelsstanden. Peder Moldrup, f 1737, overdrog Stamhuset 1731 til Sonnen Oberst 
Jens Laasby M. (f 1771), under hvem Orumgd. (se S. 276) forenedes med det, 
som derved blev hen ved 1000 Td. Hrtk. Efter ham fulgte Sonnen Peder M., f 1787, 
der 1760 har forfattet en Beskr. af Klosteret (Manuskript paa kgl. Bibi.). Efter Be- 
vill. af 9 / n 1798 solgte Major Hans Chr. Moldrup Stamhuset og substituerede det 
med en Fideikommiskapital (nu omtr. 70,000 Kr.). Paa Auktion 1799 blev saa Vester- 
vig Hovedgaard med Fiskeri, Tiender og Bondergods (henh. 58, 30, 227 og 385 Td. 
Hrtk.) solgt for 101,400 Rd. til Justitsr. Poul Marcussen til Krastrup, som 1800 
solgte den vestl. Hovedparcel (21,106) til Hans Hansen til Lyngholm, men atter til- 
bagekøbte den 1803 for 30,000 Rd., hvorimod han s. Aar solgte den østl. (12, 40) 
for 17,750 Rd. til Lieutn. Fr. Svinth, hvis Enke Marie Olsdatter ægtede Generalaud. 
Hans Jak. Lindahl, | 1812. Enken solgte Gaarden 1834 til Søren Moller, der 1837 
solgte den for 30,000 Rd. til N. Stockholm og J. Breinholt, der delte Jorderne mellem 
sig i Overgaard og Nedergaard. Den første er endnu i Familien Stockholms Be- 
siddelse (nuv. Ejer P. St.); Nedergaard blev med Besætning 1896 solgt for 187,500 
Kr. af J. Breinholts Søn, Landstingsmand Christen B., der havde overtaget den 1861, 
til den nuv. Ejer L. Th. Sørensen. 

Klosterbygningerne have utvivlsomt udgjort 3 sammenhængende Fløje, der 
mod N. sluttede sig til Klosterkirken; men af disse findes nu intet Spor, idet de 
bleve nedbrudte af J. Irgens, der paa Fundamenterne opførte en smuk, trefløjet, 2 
Stokv. høj Bygning i italiensk Stil (et Maleri af den fandtes før paa Gaarden Røjkjær). 
Denne Bygning nedbrændte 1703 (ved hvilken Lejlighed ogsaa Klosterets Arkiv 
brændte) og erstattedes med et tarveligere Hus, der stod til omtr. 1737. Allerede 
1732-33 opførte imidlertid Jens Moldrup, ligeledes paa de gamle Fundamenter, en 
ny pragtfuld Hovedbygning („100 Al. lang og to Etager høj foruden Kælderen"), til 
hvilken han 1752 føjede en to Stokv. høj Bygning, „Stenhuset - (se ovfr., og Vignetten 
S. 278). Alt dette nedbrødes 1839-40, og de nuv. to Hovedbygninger for Over- og 
Nedergaard opførtes 1840. 

Bubbel (9V 2 Td. Hrtk.. med Gods, Astrupgde. og Ulstedgde., 35 Td. Hrtk.) blev 
paa Auktion 1788 solgt fra Vestervig Stamhus til Peter Hjardemaal, f 1828, i hvis 
Familie den blev indtil 1881, da den for 140,000 Kr. købtes af den nuv. Ejer, S. K. 
Seiersen. 

H. C. Lautrup til Helligkildegd. skødede 1790 til H. C. Moldrup de to fra Stam- 
huset Vestervig 1788 bortsolgte Skaarupgaarde. — Gjord Jensen af Adstrup nævnes 
1462. — Fru Inger Kaas mageskiftede 1473 Røjkjær gd. til Provst Søren i Vestervig. 
Ved Vestervig Kloster har der „fra Arilds Tid u været holdt Markeder (se Kane. 
Brevb. «/ l0 1573). Nu er Markedet flyttet til Hurup. 

I Sognet er der fredlyst 21 Gravhøje, deribl. omtr. 1000 Al. S. for Bedsted Sta- 
tion den anselige Langhøj Savs Daas, 150 F. lang. 

Agger Sogn, Anneks til Vestervig, omgives mod N. 0. af dette og 
Hassing Hrd. (Lodbjærg S.), fra hvilket det til Dels adskilles ved Flade 



Refs Herred. — Vestervig og Agger Sogne. 285 

Sø, mod S. af Ringkjobing Amt (Harboøre S.), fra hvilket det har været 
adskilt ved det nu forsvundne „Pæledige", og er i øvrigt omgivet af 
Vesterhavet og Limfjorden (Nissum Bredn.). Sognet bestaar af den omtr. 
l*l é Mil lange og indtil 1500 Al. brede, ganske lave og jævne Agger- og 
Harboøretange, der gennemskæres af Thyborøn Kanal; i den nordl. Del 
findes Klitter og Skrænter ved Kysten. Sognet har næsten intet Agerland, 
men er hovedsagelig dækket af Sand, Grus og Sten. I den sydl. Del 
gaar Thyborøn-Lemvig- Vemb Banen. 

Fladeindholdet 1896: 2024 Td. Ld., hvoraf 32 besaaede (deraf med Rug 5, 
Byg 4, Havre 15, Kartofler 8), Afgræsn. 53, Høslæt, Brak, Eng m. m. 24, Kær og 
Fælleder 23, Flyvesand 121, Stenmarker m. m. 1756, Veje og Byggegr. 15 Td. Krea- 
turhold 1898: 8 Heste, 27 Stkr. Hornkvæg (alle Køer), 466 Faar og 39 Svin. 
Ager og Engs Hartk. 1895: 2 Td.; 36 Huse med 2 Td. Hrtk. og 62 jordløse 
Huse, »/- i Fæste og Leje. Befolkningen, «/i 1890: 434(1801: 388, 1840:455, 
1860: 507, 1880: 430), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af 
immat Virksomh., 306 af Fiskeri, 19 af Industri, 8 af Handel, 11 af Skibsfart, 30 
af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv. 

I Sognet Byerne: Øster-Agger med Kirke, Skole, Kro, Købmands- 
forretn., Strandkontrollørbolig, Redningsstation (opr. 1849) og Statstelefon- 
station samt Fare- og Signalstation for Fiskere ; Vester- Agger ; Aalum ; 
Thybor øji med Skole, Lodsstation, Redningsstation (opr. 1851), Fyrskibs- 
station, Toldassistentstation, Jærnbane- og Telefonstation samt Ingeniør- 
kontor for Vandbygningsvæsenet. Ved Thyborøn Kanal er der Le de fyr 
(to røde, faste Fyr). 

Fiskeriet er omtr. udelukkende Erhverv. Fiskeriberetn. 1897-98 op- 
giver for Vesterhavsfiskeriet 47 Fiskere, der fra 7 Havbaade og 14 mindre 
Baade fiskede, især Torsk, Kuller og Sild, til en Værdi af 12,300 Kr.; 
for Fiskeriet i Limfjorden opgives 27 Baade, og der fiskedes især Aal 
(Værdi 13,600 Kr.). 

Agger S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter (Thyborøn horer dog til Lemvig Lægedistr.), Lands- og Folke- 
tingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 233. Lægd. Kirken til- 
hører de samme som Vestervig Kirke. 

Den lille Kirke er opf. 1838 (da den ældre maatte opgives paa Grund af Brøst- 
fældighed og Havets truende Nærhed) af Mursten og bestaar af Skib med fladt 
Bjælkeloft Altertavlen er et Maleri af Fru Mul vad. Romansk Granitdobefont. Paa Kirke- 
gaarden ligger et smukt udskaaret Ligtræ over Maren Pedersdatter fra 1770 (se S. 286). 

Intet Sogn er vel blevet hærget saaledes af Hav og Sand som dette. Agger, 
saavel som Vestervig Sogn, har haft Skov (Sv. Mogensen maatte i sit S. 284 
nævnte Forleningsbrev bl. a. forpligte sig til ikke af forhugge Skovene; ved N.- 
Aalum bl. a. har man fundet Træstubbe osv.) samt frugtbart Agerland og Engstræk- 
ninger langs Limfjorden. Hvor nu Aggertangen er, har der langt tilbage været en 
bred Aabning ud til Havet. Men ved Hævninger af Landet indsnævredes den, der 
dukkede smaa Holme frem („Røn"), og saaledes opstod Tangen. Men endnu under 
Knud den hellige har der været aaben Forbindelse mellem Limfjorden og Havet, da 
denne Konge benyttede Fjorden som Samlingssted for sin Flaade mod England. 
Haraldsejd, over hvilken Harald Haarderaade drog sine Skibe, og som man tidligere 
har antaget for Aggertangen, har snarere ligget ved det inderste af Bygholms Vejle, 
Vust Tange (se S. 224 og den S. 198 anf. Litt.). Efter at Tangen havde dannet 
sig, er den mange Gange bleven gennembrudt af Havet, første Gang, saa vidt man 
ved, 1624 omtr. ved det nuv. Rønland i Harboore Sogn (se D. Mag. 3. R. IV S. 329 
flg.). Men dette saavel som senere Gennembrud lukkede sig igen, saa at Tanden 
i Slutn. af 17. Aarh. var hel og havde Ager og Eng ind til Fjorden, beskyttet af en 
Klitrække langs Vesterhavskysten. I Sognet laa da foruden de nævnte Byer endnu 



286 



Thisted Amt. 



3, nemlig Bollum, Nabc (det var ved denne By, at Kampen 3 / J0 1657 stod mellem 
danske og svenske, se Hist. Tidsskr. 6. R. V. S. 531 flg.) og Toft. Men ved to 
voldsomme Stormfloder Julenat 1717 og Nytaarsnat 1720 samt en i 1760 bortreves 
store Dele af Tangen. Paa den Tid er vel Bollum, der laa lidt N. for Agger Kanal, 
forsvunden, og saa er Turen kommen til Nabe, hvis sidste Gaard forsvandt Aar 
1775. Atter omtales en stor Oversvømmelse **/, 1818; men Tangen var dog endnu 
hel, og 1824 udbedrede man Landevejen, der forte fra Thisted til Lemvig over 
Tangen. Men ved Stormfloderne 3 / 2 og 28 / u 1825 bortskylledes store Dele af Tangen 
og det meste af den værnende Klitrække, og der skete flere Gennembrud, hvoraf 
eet, Agger Kanal, holdt sig. Toft By, der laa lige S. for Kanalen, maatte snart efter 
opgives, og Beboerne flyttede 1827 over til Thyholm. Efterhaanden udvidedes Kanalen, 
1834 sejlede det forste Skib igennem den; 8 / t 1839 var der en ny Stormflod, der 
udvidede den yderligere, 1849 var den 1400 F. bred og 7-8 F. dyb; der oprettedes 
gennem Kanalen en fast Dampskibsforbindelse med England, og 1855 besejledes den 
af det sterste Antal Skibe (1805); men saa begyndte den at tilsande, 1864 var Sej- 
ladsen næsten helt ophort, og 1877 var ethvert Spor af den udslettet. Efter en Stormflod 
1862, efter hvilken Tangen en Tid var helt under Vand, dannede der sig imidlertid 
to Gennembrud N. og S. for Kanalen; det sy dl. holdt sig og blev til Thyborøn 
Kanal, som udvidedes, saa at den alt 1868 besejledes af 288 Skibe; 1899 passerede 




M 



6\\\M$VÆ<\\ )( II )( II Q ll'W II n I1WI1 )( II )( II ) ( MUT 



Ligtræ fra Agger Kirkegaard. 

608 Skibe den. Den er nu 2200 F. bred og 18-24 F. dyb, men uden for Indløbet 
ligger en Havrevle, der indtil 1892 kun havde 7 F. Vand, men da ved en Sand- 
pumpe uddybedes til 11 F. Tage Stormfloderne store Stykker bort ad Gangen, er 
Havets daglige Bortskyllen af Kysten, især ved Søndenstrøm, nok saa farlig, idet 
der aarl. forsvinder 24-30 F. øster-Agger er stadig flyttet længere mod O., af Vester- 
Agger og Aalum (skal tidligere have været et eget Sogn) er der nu kun faa Huse 
tilbage, og Kirken skal være flyttet 3 Gange. Ved den forrige Kirke, der laa paa 
den sydlige Del af Lerbakken Aggersbjærg (1573 var den saa brøstfældig, at Kirke- 
værgerne indtil videre fik Lov til at oppebære Sognets Kongetiende til dens Istand- 
sættelse), laa Kirkegaardsdiget 1694 endnu 1000 Al. fra Kysten; da Kirken maatte 
opgives 1838, stak Kister og Ben ud af Skrænten, 1839 var den sidste Rest for- 
svunden, og nu ligger dens Plads et godt Stykke ude i Havet. Bortskylningen er 
stærkest lige N. og S. for Kanalen, og Thyborøn By er særlig betrængt; 1861 havde 
den 100 Indb., 1874: 49, 1900 omtr. 70. Frygten for, at Tangen helt skal forsvinde og 
derved Limfjordsegnene lide Skade, forte efter nye Stormfloder 17 / 12 1873 og 4 / x 1874 
til Nedsættelsen af en Kommission, der foreslog at opfore Strombrydcrc og Høfder, 
o: tætsluttende Pælerækkcr med Faskiner, Granit- og Betonblokke i Mellemrummene; 
de ere siden 1875 byggede med store Bekostninger (omtr. 4 Mill. Kr.). De staa halvt 
paa Stranden, halvt ud i Havet, ere 300 F. lange, ved Hovedet omtr. 20 F. brede 
og have en Afstand af 6-1200 F. Ved Kanalen er 1899 anlagt en omtr. 900 F. lang 
An lægs bro med Spor til Thyborøn Banen. 



Refs Herred. — Agger og Hurup Sogne. 287 

Haand i Haand med Havet har Sandflugten arbejdet paa at lægge Sognet ode. 
Værst har den raset i Slutn. af 16. og Beg. af 17. Aarh. (1625 var Præstegaardcn 
i Agger ødelagt af Sand), men langt op i 18. Aarh. huserede den endnu; 1680 be- 
rettes, at der næsten intet avledes mere. Forst 1775 gjordes der alvorlige Forsog 
paa at standse den. Hvormeget Sognet er gaaet tilbage, ses af, at det 1860 havde 
9 og nu 2 Td. Hrtk. 

I Thyboron Kanal er siden Dec. 1895 stationeret Rednings- og Bugserdamperen 
Vestkysten, der tillige hjælper Fiskerne, naar de ere i Fare, og i det hele staar Far- 
tøjer bi ved Sejladsen i Kanalen. 

Udtørringen af Flade og Øru?n Sø, i sin Tid omtr. 2500 Td. Ld., begyndte 1868, 
og 1875 vare de omtr. tørlagte, men gentagne Gange er Vandet trængt ind igen; 
efter at der er anvendt store Summer paa Arbejdet, er nu Vandet til Dels atter ledet 
ind, og der er nu stort Aalefiskeri. 

Sognet var et eget Pastorat, indtil det i Slutn. af 16. Aarh. blev Anneks til Vester- 
vig. Det regnedes tidligere til Hassing Hrd. 

Litt. : Andresen, Om Landtangen mellem Vesterhavet og Limfjorden fra Agger til 
Pælediget, i Tidss.<r. for popul. Fremst. af Naturvidensk. III (1856) S. 313 flg,; M. 
Goldschmidt, Dagb. fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy, Kbh. 1865, 
S. 264 flg. — J. C. Petersen, Aggertangen før og nu, i Geogr. Tidsskr. IS. 14 flg. — 
A. Østerbol, Fra A. Sogn, i Geogr. Tidsskr. II S. 129 flg., og Topogr. Oplysn. fra 
A. smstds. VII S. 125 flg. — H. C. Strandgaard, Om Udvandr, fra A. og Harboore, 
i Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 115 flg. 

Hurup Sogn omgives af Vestervig, Ydby og Heltborg Sogne samt 

Hassing Hrd. (Grurup S.). Kirken, mod 0., ligger 3 x / 2 Mil S. V. for Thisted. 

De for det meste højtliggende, bakkede Jorder (det til Dels lyngbevoksede 

Bakkeparti Hjælpensbjærg med Thys højeste Punkt Ashoj, 295 F., 93 M., 

med trig. Station) ere stærkt lerede, til Dels godt muldede, de højere Dele 

mere sandblandede og lettere. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Vestervig 

til Næssund og Thisted-Struer Banen. 

Fladeindholdet 1896: 2578 Td. Ld.. hvoraf 988 besaaede (deraf med Rug 
143, Byg 102, Havre 511, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 133, Grønt f. 9, Kar- 
tofler 24, andre Rodfr. 61), Afgræsning 730, Høslæt, Brak, Eng m. m. 425, Haver 
13, Skov 32, Moser 5, Kær og Fælleder 6, Heder 304, Veje og Byggegr. 70, Vand- 
areal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 200 Heste, 914 Stkr. Hornkv. (deraf 360 
Køer), 593 Faar, 352 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 164 Td.; 33 Selv- 
ejergd. med 143, 72 Huse med 20 Td. Hrtk., 28 jordløse Huse. Befolkningen, 
*/, 1890: 704 (1801: 299, 1840: 466, 1860: 507, 1880: 560), boede i 136 Gaarde 
og Huse; Erhverv: 62 levede af immat. Virksomh., 35